Henriks blog

Havde fået en aftale i stand med Heidi i dag. Havde prøvet at lokke hende i skoven, men det gik ikke i denne omgang, så jeg havde så fået hende overtalt til at komme til Løvskal og køre min lidt kringlet bakketur.
Den er ikke nem at forklar så det vil jeg undlade, men kuperet det er den. Ruten er på godt 67 km og i følge bikelog på 854 højdemeter. Bakkerne er pænt lange og forholdsvis stejle så der skulle være god mulighed for at få brugt de opsparede kræfter.
Vi satte os på cyklerne omkring kl 9:20 i ikke alt for tørt vejr 😉 Det blæste heldigvis ikke ret meget og det var mildt. Jeg var egentlig lidt nervøs for om jeg ville gå ned på turen. Jeg har ikke kørt den siden sidste år og med sidste weekends anstrengelser i baghovedet nagede tvivlen lidt. Heidi havde jo lige været på en kanon træningsweekend i sidste uge, så hun har efterhånden mange kilometer i benene, og ved at være tilbage på 2008 niveau. Bakkerne ligger lidt spredt i starten, men efter de første 3 var vi ved Fussingø. Her holdt vi en kort tisse pause, og et enkelt billed blev det også til inden vi for alvor tog fat på strabadserne 6 bakker á 750-1250 m med snit stigning fra ca 4-6,8% over 25 km 406 højdemeter.
Det gik fint på bakkerne, og prøvede på at holde lidt igen for ikke at brænde det hele af for hurtig, og det var vist en god strategi. Heidi holdt også en god rytme opad alle bakkerne, og de gang hvor jeg lagde bagerst bemærkede jeg at kadancen også var fin. Omkring de 80 vil jeg tror, så det er skam ganske fint.
Efterhånden som vi kom til Vester Velling gik tempoet lidt ned og der blev tid til snak og luft 😀 Det var en god tur også selvom vejret ikke var helt perfekt, så nød jeg hver kilometer af den.
Tak for turen Heidi. Jeg håber vi kan finde ud af noget med mtb i uge 19 eller ihvertfald til efteråret. Det er helt specielt i skoven som jeg prøvede at forklare dig, og bakkerne er altså lige en tand hårdere

67,35 km
2:36:44
25,78 km/t

En hel uge uden tid til cyklen, men i dag var der, og det passede perfekt med at kunne cykle til Ulstrup og deltage i Lions club Hvorslev en forårsdag i Gudenådalen. Et cykelløb som blev kørt første gang sidste år.
I år havde man ændret ruten en lille smule så en runde kun var 22,5 km i stedet for 27 km. Det gjorde dog ikke noget.

Det er et utrolig godt løb ikke særlig stort, men meget godt arrangeret. De steder hvor der kunne være problemer var der folk til at stoppe trafikken. Svingene var fejet for sand så hvad kan man ønske mere.
Flemming, Alex og Allan fra klubben var også mødt op, så der var jo mulighed for at følges, men det blev nu ikke ret længe. Min ide var ellers at det bare skulle trille stille og rolig.
Det fik jeg så hurtig ændret på. Lige så stille var jeg med i spidsen af gruppe 2, og farten var forholdsvis høj. Halvvejs rundt på første runde gik gruppen lidt i opløsning på en mindre bakke. Jeg holdt mit tempo og endte på den måde alene i front. Det var så her jeg skulle have været smart og lade mig falde tilbage, men det gjorde fjolset ikke og jeg kørte solo frem til og halvejs op af Daugbjergvej. Daugbjergvej er rutens kritiske punkt med en stejl og forholdsvis lang stigning. Jeg fulgte med opad bakken, men måtte slippe på den næste bakke fra Amstrup op mod Forten, og finde mit eget tempo. Det var noget hårdt at komme frem i vinden alene og desuden tager det også tid at komme sig mit kække udlæg.
Ærlig talt overvejede jeg seriøst at kaste håndklædet i ring efter 2. omgang, men fik overtalt mig selv til endnu en omgang. Inden jeg drog ud på den fik jeg lige fyldt flasken og stoppet en banan i lommen. Uha Daugbjergvej var hård 3. gang, men værst var det faktisk fra Amstrup og helt ud på den anden side af Tåstrup. Svagt stigende terræn og vinden lige på snuden. Vinden føltes som om den var tiltaget. Jeg begyndte at få lidt krampe i læggen, men fik det hurtig afværget ved at cykle i et lille gear og høj kadance.
Halvejs rundt på 3 omgang indhentede jeg et par fra mellem distancen. De kørte meget langsomt, men bare det at se andre rytter og køre forbi var godt for moralen. Efterhånden var jeg da også helt frisk på sidste omgang. Det fik Daugbjergvej dog hurtig ændret på. Jeg gik helt i stå men det var jo bare med at blive ved. Kort efter jeg fik vinden i ryggen kunne jeg se en rytter længere fremme, og tænkte straks på om jeg kunne nå at hente ham. Det tvivl jeg dog lidt på da jeg kom opad Klepgapsvej for der var han en lille kilometer foran, men på den bakke hvor det hele var gået i stå på første omgang lykkedes det mig næsten at nå ham og kort efter var der kontakt. Han var glad for at få følgeskab, og vi fulgtes ad de sidste kilometer fra Gerning og til mål. 
Hvor var jeg glad for at se stregen, og jeg kørte de 89 km på 3:05:51. Der var ikke mange tilbage i målområdet, så efter jeg havde fået mit diplom kørte jeg hjem. Det gik meget langsomt hjemad. Kræfterne var simpelthen brugt op. Da jeg kom hjem fik jeg lige en besked fra Flemming han var udgået pga defekt krank, og Alex var også stået af. Allan mødte jeg på vej ind til mål men i modsatte retning. Har ikke vished for det, men jeg har ikke bemærket han skulle være smuttet forbi mig, så jeg tror også stoppet før alle 4 omgange var kørt.

112,56 km
4:00
28,14 km/t

Fredag morgen fik jeg en sms fra Heidi, som ville høre om jeg ville med en tur i Øbakker, om eftermidagen. Efter lige have taget Randi med på råd var udgangstilladelsen iorden, og en aftale var på plads. Igen i dag var det så mig der havde modvind til vores sædvanlige mødested. Det betød så at Heidi endnu engang var først. Hun er sgu i form den tøs det er aldrig sket tidligere 😉
Efter lidt sniksnak om hvor hårdt blondien havde pint sig selv i Silkeborg aftenen før trillede vi stille af sted mod Viskum. Målet var at tage ruten både forfra og bagfra, så fra Viskum kørte vi til venstre mod Velds og hele runden tilbage til Viskum for at vende rundt og køre den modsat. Det var tydligt at se Heidi sparede på kræfterne, for jeg fik lov til at tage alle toppene først. Tak fordi du lader mig tanke lidt selvtillid.
Tilbage i Vejumbro takkede vi pænt af for turen, som altid var det rigtig hyggeligt. Tiden går godt i godt selskab

47,38 km
1:45:37
26,95 km/t

Lørdag gik så uden cykling. Vi var ude ved min far så ungerne lige kunne takke for de fine redekasser han havde lavet til dem, og efter lidt hyggesnak kørte vi hjem. Randi skulle nemlig til linedans i Burning boots. Det startede hun med i efteråret og efter sigende er det rigtig sjovt. Grunden til arrangementet var foreningen havde 10 års jubilæum. De dansede hele eftermiddagen, og da det blev aften var der spisning og mere dans. Ja sådan gik det til jeg var til rigtig farmer fest i Lee forsamlingshus. Jeg har overhovedet ikke nogen ide om hvordan man danser linedans, så jeg varmede pænt bænken 🙂
Inden der blev budt op til dans var der nogle fortræffelige spareribs. De var så møre at man bare skulle skubbe til benene med gaflen og så faldt kødet fra. Hmmm perfekt 😀
Skønt jeg ikke var i stand til at deltage synes jeg faktisk det var lidt hyggelig. Det var ihvertfald nogle glade mennesker som var rappe på fødderne. Alle klædt på i passende western stil Yiahaaaaaa

I dag søndag startede med at hente ungerne som havde sovet nede ved nogle venner her i Løvskal. Jeg var hjemme  omkring 10.30 og det var lige tids nok til at få snakket mig med på naboens søndagstur. Planen var ca 100 km eller 4 timer. Ruten gik mod Viborg og via Finnerup til Dollerup. Peter så ud til at være godt kørende i dag. Det virkede let og ubesværet.
På vej opad den første bakke ved Dollerup kunne jeg ikke helt dy mig så jeg holdt hårdt på opad, og blev noget overrasket over Peter sad lige på mit hjul da vi nåede toppen. Det var skisme godt Kørt Peter 🙂
Vi tog det så helt rolig opad kilometerbakken.
Jeg har ikke helt styr på stednavnene på dagens rute, men da jeg så den vej vi plejer at tage når vi køre Hingeturen i klubben lagde vi ruten denne vej. Jeg kunne nemlig se vi skulle forlænge ruten hvis vi skulle nå dagens mål. Peter var stadig godt med, men jeg fornemmede da vi kom til Grønbæk at det ville være smart at køre direkte til Ans så det gjorde vi, og det tyde også på vi ville komme meget tæt på de 100 km. I Sahl drejede vi ad skibelundvej til Bjerringbro og forsatte turen over Hjorthede. Peter havde ikke mere at køre med nu, men det var sørme flot kørt i dag. Husk den udholdenhed du for af at køre sådan nogle lange ture kan du ikke rigtig få på anden måde end ved at komme ud på cyklen.
Tak for turen det var en positiv oplevelse, og jeg glæder mig allerede til næste tur. Måske det skal være en forårsdag i Gudenådalen næste søndag 90km + 24 ialt til og fra Ulstrup

Efter et velfortjent bad var det tid til at hænge ungernes redekasser op og spille lidt bold med Anders. Alt i alt en god Weekend. Med det eneste lille men at den var alt for kort 😉

100,09 km
3:33:37
28,11 km/t

I dag var jeg i tvivl om hvad jeg skulle. Et var sikkert selvfølgelig skulle jeg cykle, men skulle naboen lokkes eller skulle jeg tage i klubben. Jeg valgte det første for så var jeg før hjemme, og dermed mulighed for at komme tidlig i seng.
Peter skulle dog lige bearbejdes lidt. Han mener altid det bliver for hårdt, men når man skal køre la mamotte så skal man jo ikke brokke sig over at cykle sammen med mig.

Vi kom afsted kl 18:05 og fast besluttet på ikke at presse hamlod jeg ham ligge ud opad bakken. Ovenfor tog jeg føringen og med strid modvind holdt jeg den omkring 20-22 km/t. I Torsager slog vi lige et smut omkring Øbakker. Her gik Peter i front og jeg synes han gav den pæn gas også op ad den første bakke i Ø, men han lagde hvis for hårdt ud for der var noget mere ro på op igennem skoven.
Det gik fint og ved Viskum kørte vi til Vejumbro for at tage banestien til Tapdrup. Her havde jeg igen fronten i vinden. Peter synes det var imponerende som jeg bare kunne blive ved med at holde kadancen i vinden så længe. Dertil er der kun at sige jeg fandt en rytme som jeg var tilpas med. Jeg kunne dog godt mærke jeg gav den gas i går.
Da vi kom til Tapdrup og skulle svinge ud på vejen satte jeg lige farten lidt ned og kiggede efter om der kom biler. Peter kiggede også men han så ikke jeg satte farten ned, så det var lige ved at gå galt der var en overgang kontakt dæk mod dæk. Heldigvis skete der ikke noget. Jeg benyttede så lige lejligheden til at gøre opmærksom på fordelene ved at have kørt i flok inden man skal ud og køre et stort løb.

I Bruunshåb gik vejen til Vinkel og Mammen videre til Vejumbro for at få Korreborgvej tilbage til Mammen. Den vej havde Peter aldrig kørt, og det krævede lidt overtalelse at få ham til at dreje fra landevejen.
Jeg lod så som om at der kun var tale om den første del af den, så det kom lidt bag på ham da den rigtig sjove/stejle del af den dukkede op.
Du sidder bare der og lader som ingenting din satan. Sådan faldt ordene vist, men du kom nu godt op Peter. Resten af vejen var ren slinger rygvind og ingen bakker der var værd at snakke om.

Tak for turen nabo det gør vi snart om igen

55,96 km
2:00:59
27,75 km/t

I dag var jeg tidlig færdig med vinduerne, så jeg kunne lige nå at komme ud på cyklen inden aftensmaden. Den næste uge ser ud til at blive lidt stille i mit lille firma. Telefonen har ikke ringet helt så lystig de sidste 14 dage som i marts, men det kommer sikkert igen.
Nå lad os komme tilbage til det drejer sig om her på bloggen. Kl 15:04 klikkede jeg i pedalerne ruten skulle gå til Hornbæk-Langå-vellev-Ulstrup-Sdr Vinge-Ålum og hjem samme tur som for 14 dage siden. På forhånd var jeg indstillet på at tage det forholdsvis rolig. Formen er jo ikke noget særlig, og jeg synes jeg går føler mig øm i ryggen, knæ og ja ærlig talt så ser det skidt ud 😀

Efter 8 km var jeg i Ålum første gang og det gik faktisk ok, ikke særlig høj puls og et snit omkring 28 jo det var jo ikke så ring. Jeg havde så kørt i læ af skoven det mest af vejen. Uden for Ålum bliver terrænet mere åben, og selvom der ikke var meget vind så var den altså lige på næsen, og der er så 3 gode bakker på vej til Tånum en landsby lidt uden for Hornbæk, men på lille klinge gik det fint opad. Da jeg så var skulle til opad den sidste bakke hørt jeg en underlig lyd hvad pokker er nu det????? Årh for pokker mobilen. Første tanke var at lade den ringe, men det kunne jo være en kunde, og den blev ved så jeg stoppede lige på det stejleste stykke.
Ja det er fra Bauhaus lød det i røret det brusehjørne i skulle have leveret har fragtmand desværre smadret så…………….. Jamen sagde jeg det skal de jo betale, og så må i jo sørge for jeg får det hurtigst muligt. Det lovede manden så det håber vi på. Godt jeg ikke lige står og mangler det her og nu 😉
Fik telefonen gemt af vejen og satte så i gang på stor klinge 50-19 tror jeg gearet var også lavede jeg lige en stående accelleration resten af vejen opad bakken 3-400 m. Jeg fik trukket godt op i pedalerne, og da jeg kiggede ned på computeren lidt før toppen havde jeg passeret 30 km/t. Puls og vejrtrækning nævner jeg så ikke noget om.

Snart var jeg i Hornbæk og snittet var stadig omkring 28-29. Det er så her der kommer en sær ide frem på lystavlen: Nu får jeg vinden i ryggen gad vide om det så ikke er muligt at komme hjem med et snit over 30. Det er så på den måde det stille og rolige bliver skubbet lidt i baggrunden 😉 Det gik super til Fladbro, men lige efter fik jeg lige lidt vind forfra et par kilometer, og kort efter bakken hvor vejen går fra til Helstrup havde jeg igen fart i cyklen, så Langå skiltet var i syne efter 10 min.
I Langå går det så op fra skolen 1½ km eller 2 og de sidste 200 m er forholdsvis stejle. Heldigvis får man så også en lang nedkørsel ned til Gudenåen inden man så igen køre op 1½  km til Vellev. Jeg holdt omkring 20 på bakkerne og det var hårdt nok. Fra Vellev går det mest ned eller fladt mod Ulstru, så de 3 km holdt jeg en god fart, men bakkerne og det høje tempo havde kostet lidt, så vejen op til Sdr. Vinge gik langsommere end ellers men igen omkring 20. Oven for Sdr Vinge øgede jeg igen farten til over 30 kunne se snittet var faldt til 29 og der var ikke mere end 14 km igen. Vejen til V. Velling er åben så det var nok det sted vinden var værst i dag. Kørt omkring 80-85 % de 3 km. 
En lille stigning ud af V. Velling også havde jeg fornøjelsen af Tour de france bakken nedad. Her kunne jeg ikke lige dy mig for at tage et par billeder.

Flot udsig over Nørreådalen

Hornålesvinget er nok derfor bakken har fået sit navn

I Ålum måtte jeg konstatere at snittet var på 29,79, så en lille djævel sprang frem på min højre skulder og råbte mig ind i øret så holder du den over 30 resten af vejen hjem altså 8 km, og han råbte så højt at jeg hvis først kom ned på 30 da jeg tog det stejle sving inde i Løvskal. Derfor var der ikke noget med at rulle af i dag, men en god udstrækning blev det da til. Samt en lidt selvtillid på kontoen.
Jeg sprudler helt af fortæller lyst som i nok kan fornemme. Eneste lille minus ved det er jeg nok bliver tvunget med på hold 1 hvis det lykkedes at komme i klubben i morgen. Hvilket jeg håber på. Nej mon ik jeg får lov til at slippe de drenge har kørt hårdt på hele vinteren, så der er skarpe har jeg ladet mig fortælle.

54,95 km
1:48:20
30,43 km/t