Gunstig vind

I dag var jeg tidlig færdig med vinduerne, så jeg kunne lige nå at komme ud på cyklen inden aftensmaden. Den næste uge ser ud til at blive lidt stille i mit lille firma. Telefonen har ikke ringet helt så lystig de sidste 14 dage som i marts, men det kommer sikkert igen.
Nå lad os komme tilbage til det drejer sig om her på bloggen. Kl 15:04 klikkede jeg i pedalerne ruten skulle gå til Hornbæk-Langå-vellev-Ulstrup-Sdr Vinge-Ålum og hjem samme tur som for 14 dage siden. På forhånd var jeg indstillet på at tage det forholdsvis rolig. Formen er jo ikke noget særlig, og jeg synes jeg går føler mig øm i ryggen, knæ og ja ærlig talt så ser det skidt ud 😀

Efter 8 km var jeg i Ålum første gang og det gik faktisk ok, ikke særlig høj puls og et snit omkring 28 jo det var jo ikke så ring. Jeg havde så kørt i læ af skoven det mest af vejen. Uden for Ålum bliver terrænet mere åben, og selvom der ikke var meget vind så var den altså lige på næsen, og der er så 3 gode bakker på vej til Tånum en landsby lidt uden for Hornbæk, men på lille klinge gik det fint opad. Da jeg så var skulle til opad den sidste bakke hørt jeg en underlig lyd hvad pokker er nu det????? Årh for pokker mobilen. Første tanke var at lade den ringe, men det kunne jo være en kunde, og den blev ved så jeg stoppede lige på det stejleste stykke.
Ja det er fra Bauhaus lød det i røret det brusehjørne i skulle have leveret har fragtmand desværre smadret så…………….. Jamen sagde jeg det skal de jo betale, og så må i jo sørge for jeg får det hurtigst muligt. Det lovede manden så det håber vi på. Godt jeg ikke lige står og mangler det her og nu 😉
Fik telefonen gemt af vejen og satte så i gang på stor klinge 50-19 tror jeg gearet var også lavede jeg lige en stående accelleration resten af vejen opad bakken 3-400 m. Jeg fik trukket godt op i pedalerne, og da jeg kiggede ned på computeren lidt før toppen havde jeg passeret 30 km/t. Puls og vejrtrækning nævner jeg så ikke noget om.

Snart var jeg i Hornbæk og snittet var stadig omkring 28-29. Det er så her der kommer en sær ide frem på lystavlen: Nu får jeg vinden i ryggen gad vide om det så ikke er muligt at komme hjem med et snit over 30. Det er så på den måde det stille og rolige bliver skubbet lidt i baggrunden 😉 Det gik super til Fladbro, men lige efter fik jeg lige lidt vind forfra et par kilometer, og kort efter bakken hvor vejen går fra til Helstrup havde jeg igen fart i cyklen, så Langå skiltet var i syne efter 10 min.
I Langå går det så op fra skolen 1½ km eller 2 og de sidste 200 m er forholdsvis stejle. Heldigvis får man så også en lang nedkørsel ned til Gudenåen inden man så igen køre op 1½  km til Vellev. Jeg holdt omkring 20 på bakkerne og det var hårdt nok. Fra Vellev går det mest ned eller fladt mod Ulstru, så de 3 km holdt jeg en god fart, men bakkerne og det høje tempo havde kostet lidt, så vejen op til Sdr. Vinge gik langsommere end ellers men igen omkring 20. Oven for Sdr Vinge øgede jeg igen farten til over 30 kunne se snittet var faldt til 29 og der var ikke mere end 14 km igen. Vejen til V. Velling er åben så det var nok det sted vinden var værst i dag. Kørt omkring 80-85 % de 3 km. 
En lille stigning ud af V. Velling også havde jeg fornøjelsen af Tour de france bakken nedad. Her kunne jeg ikke lige dy mig for at tage et par billeder.

Flot udsig over Nørreådalen

Flot udsig over Nørreådalen

Hornålesvinget er nok derfor bakken har fået sit navn

Hornålesvinget er nok derfor bakken har fået sit navn

I Ålum måtte jeg konstatere at snittet var på 29,79, så en lille djævel sprang frem på min højre skulder og råbte mig ind i øret så holder du den over 30 resten af vejen hjem altså 8 km, og han råbte så højt at jeg hvis først kom ned på 30 da jeg tog det stejle sving inde i Løvskal. Derfor var der ikke noget med at rulle af i dag, men en god udstrækning blev det da til. Samt en lidt selvtillid på kontoen.
Jeg sprudler helt af fortæller lyst som i nok kan fornemme. Eneste lille minus ved det er jeg nok bliver tvunget med på hold 1 hvis det lykkedes at komme i klubben i morgen. Hvilket jeg håber på. Nej mon ik jeg får lov til at slippe de drenge har kørt hårdt på hele vinteren, så der er skarpe har jeg ladet mig fortælle.

54,95 km
1:48:20
30,43 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2010. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Gunstig vind

  1. Heidi skriver:

    Ha ha håber Allan holder dig fast i at køre på Hold 1! Så kan du lære det, når du nu påstår formen er lidt ringe 😉 Det er super godt kørt du! Stort flot 5-tal..ikke mindst for dine pragtfulde billeder! Hvor er naturen bare skøn, nu den er andet en bare helt hvid!

  2. Touborg skriver:

    Flotte billeder. Hårnålesvinget ser ret lang ud.

  3. Henrik skriver:

    Nu har jeg ikke prøvet andre, men det høre nok også til de fladere af slagsen. Faktisk er det punkt hvorfra billedet er taget der hvor bakken stiger mest over 200 m. Hele bakken er ca 1250 m lang

Der er lukket for kommentarer.