Limfjorden rundt

Nogle af jer har måske hørt mig fable om et cykelprojekt her til sommer hvor jeg ville køre Limfjorden rundt. Startende her i Løvskal via Struer-Thisted-Fjerritslev-Nørrresundby-Hals-Hadsund-Mariager og hjem. Knap 360 km på samme dag. Om i har troet på jeg ville gøre det skal jeg lade være usagt, men her kommer min beretning om forsøget.
Jeg besluttede mig egentlig endeligt, for at tage udfordringen op i starten af juni pga markant form fremgang. De første 2 uger af juni var jeg oppe og køre 3-400 km om ugen og tænkte jeg ville holde det niveau indtil sommerferien hvor projekt skulle realiseres.
Desværre går det jo tit sådan at der kommer noget uventet og forstyrrer. Det sket til Sankt Hans hvor jeg pådrog mig en sommersnue. Hvilket gjorde jeg var træt og uoplagt hele ugen og sad ikke på cyklen i 5 dage. Da det så endelig blev weekend og vejret viste sig fra sin stille side kørte jeg en stille tur til Balle ca 105 km. Jeg lagde stille ud men det gik jo godt, så blev grebet af stemningen, og begyndte at køre mod klokken. Det gik også skide godt, men da jeg så kom af og blev kold havde jeg pådraget mig en overbelastning af knæet, som har drillet mig en del, og gjort min træning væsentligt mindre end den skulle have været.

Derfor har jeg de sidste dage været noget betænkelig ved projektet. Tit har jeg spurgt mig selv hvorfor gør du det, og svaret fordi jeg kan, men jeg har ikke rigtigt turde sige det højt. Jeg kan jo godt huske hvordan det gik sidste år da jeg satte mig et stort mål, og ikke gik hele vejen. Den nervøsitet for at mislykkes begyndte at indfinde sig igen. Skal jeg korte lidt af ruten osv. tænkte jeg dagen før, men nej målet var jo at køre min. 100 km mere end jeg havde prøvet før. En ændring blev det dog til. Jeg besluttede mig for at køre ad hoved og landeveje. Planen var oprindeligt at have kørt mere tæt langs fjorden, men for at undgå for mange ærgrelser med navigationen i ukendte områder faldt valget på den monotone landevej, så måtte jeg jo nyde det landskab der var der. Dagen skulle nok blive lang nok i forvejen, og det var trods alt kilometergrænsen der var målet.

Fredag 18-7-2014 kl 2:30 stod jeg op, kunne simpelthen ikke sove mere. Spændingen, nervøsiteten var der, så kunne lige så godt stå op, og så have en halv time ekstra til at blive færdig. Spiste en god portion pasta til morgenmad. Fik pakket rygsækken med ekstra slanger, madpakke ekstra sæt bukser i tilfælde af dem jeg kørte i skulle begynde at gnave. Et par ekstra dunke osv i alt 4 kg på ryggen med fyldte flasker.
Kl 3:58 temp. 10 grader diset og dunkelt klikkede jeg i pedalerne. Rolig tempo Henrik husk det tænkte jeg opad Løvskal bakken på vej mod Viborg. Allerede da jeg kom til Viborg begyndte tvivlen at indfinde sig. Ikke fordi jeg var træt men fordi det føltes så langsomt, og jeg havde cyklet næsten en time da jeg kørte ud af Holstebrovej. Det plejer jo ikke at tage mere end 40 min i hvert fald, men så skal du selvfølgelig heller ikke køre 330 km endnu, tænkte jeg. Hold farten keep on going Mr. Endelig gik vejen fra til Struer, og jeg kunne se at tidsplanen holdt nogenlunde. Den havde jeg beregnet efter et snit på 25 og jeg holdt 27 godt og vel.

Struer

Struer

Kl 6:51 holdt jeg på rasteplads lige nord for Struer og spiste en rugbrød og kom på toilettet. Et hvil på knap en halv time inden det gik mod Thisted. 65 km stod der på skiltet så det var jo ikke så galt.

Oddesundbroen

Oddesundbroen

På vej til Thisted fik jeg en krise og måtte stoppe ved en købmand, og få et par smurte rundstykker og en Mathilde cacaomælk. Pulsen kom højere end den burde ved den intensitet jeg kørte med, og tog det som et tegn på at der var noget galt.
Med sidste års erfaringer fra La Marmotte hvade jeg holdt igen med energidrik og bar/gel. Muligvis havde jeg drukket lige lidt nok men det var i hvert fald ikke for sukkerholdigt. Energidrikken var kun halvblanding. Selvom vejret var overskyet og ikke specielt varmt var det nok alligevel for meget med løse ben og ærme samt vindvest, så de røg i rygsækken nu. Det tog forholdsvis længe at konsumere sådan to rundstykker. Mærkede fornemmelsen af det begyndte at stå op i halsen men ned kom det og jeg trillede videre med fokus på nedsat fart og efter nogle kilometer fik jeg det også bedre, men fuck hvor var der langt til Thisted. Vejen synes kun at stige svagt hele tiden, og jeg tænkte en del negative tanker. Du kan jo bare køre fra Thisted og hjem via Mors så kommer du kun på ca 250, men så bliver du sgu da til grin med endnu et flop, og det blev den tanke der holdt den gående, og endelig kørte jeg ind i Thisted. Hvor jeg tog mig et hvil på en bænk helt nede ved fjorden. Den sidste rugbrød blev skubbet ned flaskerne blev byttet rundt. Ringede også lige for at sige go morgen til min elskede kone, som hyggede sig på en campingplads i Grenå. Der var også lige et par sms der skulle sendes først til Hanne en sej dame i hendes bedste alder netop hjemvendt fra en meget våd tur med Rynkeby til Paris. Vi havde håbet lidt på hun kunne gøre mig følge lidt af vejen, men turen til Paris sad stadig så meget i kroppen at hun ikke følte sig klar til det, men hun ville gerne lave et lille depot til mig om eftermiddagen, så hun var jo nød til at vide lidt om min fremgang.
Tukanen, Ironman, nabo og tilmed alt sammen på en gang, skulle også orienteres. Han ville hvis han havde energien køre til Hobro og følge mig hjem derfra.

Thisted

Thisted

Tilbage på cyklen igen næste stop Fjerritslev, og jeg tænker stadig på hvad der var i den der sidste medbragte ostemad, for da jeg kom tilbage ud på hovedvej 11 var jeg helt frisk. Den smule vind der var havde jeg i ryggen, og turen som her gik helt langs fjorden meget af vejen gik som en leg, og farten var god. Total optur Yehaa udbrød jeg da jeg kort før Fjerritslev rundede 180 km altså halvvejen. Fra nu af bliver resten af turen kortere det er jo en opløftende tanke.

Vejen ved Løgstør Bredning

Vejen ved Løgstør Bredning

Middagspausen blev holdt i Fjerritslev. En super god sandwich med kylling og bacon, og så endnu engang var Mathilde min ven. Fik også frisk vand i flaskerne. Gik væk fra energidrik og brugte kun zero mineral tabeletter fra high5. Kun en halv i en flaske. Kunne godt mærke maven ikke var helt som den plejer, og kunne da heller ikke klemme hele sandwichen ned.

Klokken var nu ca halv et, og næste stop skulle være mødet med Hanne omkring kl 15 et sted på vejen mellem Vodskov og Hals. På nær lidt kørende forkert ved at følge cykelstien omkring Åbybro. Gik denne del af turen super godt farten var god uden at jeg følte jeg pressede mig selv.
Lige der på vejen midt mellem Vodskov og Hals lige før en resteplads blev jeg overhalet af Hanne, så det passede jo perfekt. Ind på rastepladsen og have hvil. Hanne havde det stor udvalg med, og frisk vand. Jeg fik en lille rugbrøds ting med tranebær smagte fint og så en cola. Det var svært at få ned så jeg snakkede meget og tog det i små bidder. Fik også klemt et æble ned, men følte det begyndte at stå op i halsen, og bruset fra sodavanden kogte i maven. Vi fik os en god lang sludder om Rynkeby, min tur og cykling generelt. Tænker jeg holdt ca en halv time inden jeg takkede pænt for opbakningen og forsatte mod Hals. Det var svært at få gang i benene nu og maven begyndte at gøre vrøvl. Følte mig også lidt kogt så begyndte at sprøjte vand udover mig for at køle og det hjalp lidt. Jeg kunne godt mærke jeg nærmede mig kysten for der blæste en brise fra øst og selvom det ikke var meget bevirkede det at farten faldt, og jeg nåede ikke helt min målsætning om at være med færgen kl 16 den blev vist 10 min over.

Hals Færgen ca 90 km hjem

Hals Færgen ca 90 km hjem

Jeg var ovenpå nu er der kun ca 90 km hjem du er så godt som i mål, tænkte jeg. Den tanke gik dog hurtigt over. Vejen sydpå var varm, og jeg havde virkelig problemer med maven. Følte mig oppustet og selvom jeg vidste jeg skulle indtage meget væske så krævede det overvindelse hver gang. Burde sikkert også tage noget at spise men bare tanken om mad fik det hele til at vende sig. Vinden kom stadig på snuden, og cyklen føltes tung. begyndte også at have lidt ondt i lænden, men der var ingen backup så du må bare blive ved.
Lige syd for Øster Hurup fandt jeg et skyggefuldt sted hvor jeg fik trådt af på naturens vegne, og fik et hvil. Fik også sendt sms til Peter om jeg hvor langt jeg var, og om jeg havde krise.
Hvilet gjorde godt, og blev positiv overrasket da jeg nogle få kilometer længere fremme allerede drejede vest på mod Hadsund. det var tiltrængt at få vinden i ryggen og der var knap 10 km til Hadsund. Jeg var udbrændt og hver gang jeg kunne køre på frihjul var det om at spare på kræfterne. Pludselig hørte jeg telefonen og fik stoppet. Det var Peter der ringede for at høre hvor langt jeg for han var på vej mod Mariager. Fedt tænkte jeg du trænger til opbakning nu, og fik tvunget en isogel ned. Føj for satan hvor var den varm og vammel, men ned kom den og den blev der.
Peter må have kørt hurtigt for han kom mig i møde da jeg skulle til at køre opad bakken mod Assens hvor vejen går fra mod Mariager. Opmuntrende råbte han efter mig du har da god fart i cyklen da han så mig. Det gav lidt fornyet energi at have ham ved siden af, og det lykkedes mig at hæve farten lidt.
Snart var i Mariager. Vi stoppede for at få en is på havnen, men der var så mange der havde fået samme ide, så vi kørte videre, for jeg mente der var en tankstation halvvejs oppe ad bakken ud af Mariager, men jeg tog fejl, så vi blev enige om at holde ved tanken i Onsild. Bakken i Mariager er som bekendt lang og den tog hårdt på mig, og Peter tilbød at tage rygsækken. Det var dejligt at komme af med den, men det holdt kun kort. Jeg havde kvalme og var totalt tømt. Pludselig fik jeg øje på noget nyklippet græs i skyggen og stoppede resolut og smed mig på ryggen. Peter snakkede og snakkede og prøvede at komme med alle de opmuntringer han kunne. Jeg svarede vist meget kort eller slet ikke. Jeg var træt og de sidste 30 km virkede total uoverskuelige lige nu. Ved ikke hvor længe jeg lagde der 5-10 min nu måske, men kom tilbage på cyklen og der var vel kun ca 10 km til Onsild hvor vi skulle prøve at få en is. Turen dertil var på overdrevet indrømmet. Jeg begyndte at føle mig konfus og syntes jeg manglede føling med cyklen, men lagde mærke til jeg stadig kunne følge den hvide streg så prøvede at slå det hen med det var indbildning. Endelig kom vi frem til tanken og Peter kom ud med en Mathilde og en Champangebrus. Jeg startede med is i små bidder. Det var en fantastisk dejlig følelse, at få det kolde læskende is i munden, men lidt svært at få det ned, men det lykkedes. Kroppen reagerede også med det samme skal jeg love for. Jeg begyndte at ryste og fryse over hele kroppen. Tror Peter var lidt nervøs for mig lige nu, for han spurgte om vi skulle prøve at ringe til Anja men så tæt på målet ville jo være et mega nederlag selvom tanken om at være hjemme var fristende. Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde det, men Mathilde gled ned i løbet af kort tid, og jeg kom på cyklen dog stadig konfus. På vej ud af Onsild bad jeg Peter om at tage vinden, så for første gang lagde jeg på hjul i dag. Det gjorde jeg ud til den første af de 2 bakker før Vorning, og så var alt som forvandlet. Jeg var pludselig ovenpå. Følte mig frisk, og jeg kunne snakke, så det blev faktisk en kanon afslutning på turen. Helt utroligt at det lille stop hvor det lykkedes at få lidt energi ind. I løbet af måske 15 min gav så stor virkning.

16 t og 57 min efter jeg kørte hjemmefra var jeg hjemme igen og havde tilbagelagt 356 km på 13 t 7 min. Det giver en effektiv gennemsnitsfart på 27,14 km/t og total snit på 21 km/t

https://www.endomondo.com/workouts/375451228/1629194

I dag dagen derpå er jeg glad for det lykkedes. Lidt øm i stængerne og røven men ikke voldsomt. Hvor ville jeg gerne have styr på det energi indtag under sådanne langdistance udfordringer, for det er faktisk den sværeste kamp for mig. I forhold til sidste år hvor jeg bare tog fuld dosis energidrik salttabeller bar osv. tænker jeg når jeg kigger ned af mig selv at det var mere rigtigt i går. Normalt plejer mit tøj at være helt hvidt af salt, og det var bestemt ikke fordi jeg ikke svedte i går men der var  næsten ikke at se. Jeg spiste heller ingen bar, og kun en enkelt gel 3 bananer, rugbrød sandwich og så fik jeg 3 ½l mathilde undervejs plus en masse vand 4,5-5 l vil jeg tro og resten i håret 😉
Ikke desto mindre kom jeg stadig til det punkt hvor kroppen ikke rigtig ville have mere ned. Hvordan undgår man dette har du kære læser nogle fif så skriv gerne en kommentar.

Dette indlæg blev udgivet i 2014. Bogmærk permalinket.

1 Response to Limfjorden rundt

  1. Bodil skriver:

    Godt gået Henrik, du er bare sej. Knus Mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.