Gensyn med en god Gammel Ven

Tja jeg havde faktisk en del titler til dette nye indlæg. Det første i adskillige år, men det var min gamle cykelmakker der fik mig sparket igang i denne uge så derfor kan det alligevel kun hedde sådan. Om det så kun bliver en kort genoplivning af en svundet tid eller om jeg får kæmpet mig tilbage til fordoms styrke vil tiden jo vise.

Jeg er ihvertfald glad for Heidi skrev i sidste weekend om vi skulle mødes en dag i kommende uge og støve cyklerne af. Det gjorde mig så glad. Jeg fik da også hevet velocipeden frem allerede dagen før og gav den sit første bad i flere år. aftørring og frisk smørelse på kæden. Alt imens tankerne gled tilbage på alle de mange gode minder jeg og min nu 10 år gamle følgesvand har haft sammen. Både sammen med Heidi, gutterne i RCK og naboen. Plus alle de oplevelser jeg har haft på egen hånd. Nogle af dem kan du læse om hvis du kigger tilbage i arkiverne.
Jeg var helt klar da telefonen bippede en besked ind 1½ time før aftalt mødetid onsdag. Heidi var desværre nødtil at melde afbud da der var kommet noget i vejen. Vi aftalte dog hurtig at vi skulle afsted, så ny aftale blev sat til fredag morgen.
Jeg vovede pelsen og cyklede en lille tur der onsdag eftermiddag da det var aller varmest, og vinden ramte godt på næsen. Jeg havde jo ladet op til det hele dagen, men det var lidt et antiklimaks og benene var godt døde og kroppen føltes oppustet, så det var ikke en særlig opløftet stemning jeg kom hjem med. Efter jeg havde tilbagelagt de ialt 21 km på 45 min.
Følte mig simpelthen så tung og flad.
Så var lidt bekymret for om jeg kunne klare turen på de 43 km som jeg havde aftalt med Heidi. Normalt har det jo aldrig rørt mig at køre 40 km men med den ringe oplevelse onsdag i baghovedet var der alligevel lidt bekymring. Skal lige sige jeg havde indtil nu kun kørt denne tur på 21 ialt 8 gang hele året. Derfor er der ingen grund til snak om form kun deform 😉
Endelig blev det fredag og sommeren viste sig fra sin skønne side. Sol fra en blå himmel, og 22 grader allerede kl 8:30 da min gamle makker parkerede i indkørslen.
Hurtigt fik hun cyklen gjort klar, og vi rullede afsted som i gamle dage. Vi snakkede vel uafbrudt de første 20 km vil jeg tro om hvad der var sket siden sidst for vel snart 7 år siden. Da det var på plads forsatte vi da bare med alle de gode oplevelser fra B.la Lm på fyn hvor vi kom før i mål end hold A pga godt samarbejde. Eller hvad med den gang til slagter Andersens pølseløb hvor vores ene medlem af holdet fik parkeret på den forkerte side af jernbanebommen da starten gik. Eller den der gang Flemming tabte sit baghjul stående i pedalerne opad bakken, og på nærmest mirakuløs vis fik drejet sig rundt således han lignede en skildpadde der var landet på skjoldet, og det helt uden hans fine cykel fik den mindste skramme.
Al den snak fik mig til at glemme alt om min ringe fysik, og tror også det gjorde jeg ikke kom i det røde felt som jeg har for vane når jeg cykler alene, så da vi kom til min lokale kilometer bakke der er svagt stigende med en brat afslutning de sidste 2-300 m blev jeg glædeligt overrasket over hvor let det gik.
Lettet blev jeg også da jeg opdagede min cykelmakker var til at snakke med skønt hun holder formen ved lige med løb, og kun har den halve vægt at slæbe på. Derfor var det en succesoplevelse at vi fulgtes ad til toppen og hun lod mig tro jeg var den bedst kørende lige der. Det skal du have tak for min ven
Tænker som vi kunne have snakket hele dagen men vores fysiske formåen tillod næppe en meget længere tur end 46 km på 1t 50 min

Det har simpelthen været fantastisk at få blæst den gamle støvede cykellist lidt af. Hvor langt det holder når hverdagen snart for alvor tager fat igen tør jeg ikke sige, men lige nu er jeg høj ovenpå den gode oplevelse i fredags og alle de gode gamle minder jeg har fået genopfrisket.
Jeg er faktisk så glad jeg tog afsted hertil morgen på en tur alene til Hornbæk-Fladbro-Helstrup-V. Velling-Karmark- hjem. De første 18 km var i modvind, og der er pænt mange bakker på den gamle viborgvej mod Randers så prøvede virkelig lade være med at tonse afsted, for at køre 2 km/t stærkere, og det lykkedes rigtig godt. Holdt pulsen under 160 selv på bakkerne. På hjemvejen med rygvind gik det næsten lige så godt. Derfor kom jeg glad og opløftet hjem og bestemt ikke smadret hjem efter 39 km på 1t 24min.

Som jeg kom ind på i starten er det spændende om det kan være startskuddet på at komme tilbage mod bedre form. Med erfaringerne om hvad der skal investeres af tid for at ramme min superform og vægt fra 2013 ved jeg ikke om jeg har lyst til at gå all in, men kan mærke på min krop den ikke ville tage skade af at blive brugt til at cykle mere med, end den har gjort de sidste 5 år.
Desværre er det jo tit sådan, at vi godt ved hvad der er godt for os, men det er så nemt at lade stå til. Mens vi asfaltere vejen med dårlige undskyldninger om hvorfor det er jeg ikke cykler eller noget andet.
Jeg håber det lykkedes at få lidt kilometer i benene i år



Dette indlæg blev udgivet i 2019. Bogmærk permalinket.

One Response to Gensyn med en god Gammel Ven

  1. Heidi Skov Kongerslev skriver:

    Hey supermule? tro mig det var ikke med min gode vilje du nåede toppen først! Men du skal nok blive sat af på en bakke en skønne dag? Det var en super tur – og dejligt vi begge har fået gejsten igen. Selvom jeg ikke mindes 40 km var så hårde dengang?? det må tiden have ændret på?! Håber vi får flere gode ture og ja vi har vel alderen hvor man oftes taler om “de gode gamle dage” ???‍♀️?‍♂️ Tak for godt selskab??

Der er lukket for kommentarer.