Henriks Cykelblog

Turen som jeg vil fortælle om følger Gendarmstien i sønderjylland fra Padborg til Høruphav. Stien er opkaldt efter grænsegendarmerne der i en årrække efter genforeningen i 1920 patruljerede landegrænsen og skibsfarten langs ruten.
Gendarmerne fik hver deres strækning at patruljere. Patruljeringen foregik til fods. Nogle steder var der stier og veje andre steder blev der anlagt nye stier hen over privat jord, og på denne måde blev Gendarmstien skabt.

Gendarmstien fra Padborg Til Høruphav ca 74 km

I 1995 overgik al bevogtning af grænsen til politiet, og mange steder betød det at stien gik i glemmebogen. Heldigvis har Sønderjyllands amt, staten og de berørte kommuner arbejdet på at afmærke stien og gøre den tilgængelig for vandrere. Derfor er det nu muligt at følge hele den afmærkede sti fra Padborg til Høruphav, og få en naturoplevelse af de helt store.
Ruten er som sagt en vandrerute, men kan sagtens tages på cykel. Jeg vil dog klart anbefale en moutainbike eller lignende. Enkelte steder skal man dog trække med mindre man er rigtig skrap til at køre på trapper, løs strandsand o.lign. Der for uden var der 3 steder hvor jeg kørte alternative veje for at undgå et vådområde og 2 længere strækninger hvor stien gik helt nede i strandkanten over 1-2 km. Det gad jeg simpelthen ikke gå i cykelsko

Vi havde lejet et sommerhus på den vestlige spids af Kegnæs i en lille flække der hedder Sønderby, Så der var lige et sykke til Padborg hvor jeg havde bestemt at starte turen for så at cykle ad stien til Høruphav, og bagefter det sidste stykke til Sønderby. Jeg forventede det ville blive en tur på ca 100 km.
Fra ankomst lørdag d. 23-7 og så til onsdag d. 27 havde vejret ikke været speciel godt, men i dag onsdag havde de lovet godt vejr, og selv fra morgenstunden kl 5:30 så det også ud til at blive fint.
Efter lidt morgenmad kørte Randi mig til Padborg, og ved halv 8 tiden stod jeg klar ved starten af Gendarmstien. Spændt og forventningsfuld på hvad dagen ville bringe. Dette var uden tvivl feriens højdepunkt for mig. Lidt egoistisk vil nogen måske synes, men for mig én nødvendighed med lidt luft og fred til at være mig selv. Det er ren terapi at komme afsted på cyklen.

Klar og spændt på hvad dagen bringer

 Turen starter igennem skoven. Stien snoger sig imellem træerne op og ned hen over små kilder. Lynhurtig glemmer man alt andet og lader sig betage af det fantastiske sted. Det er som at være i en hel anden verden. Helt stille bortset fra fuglene der synger. Duggen ligger stadig tyk i græsset og inde i skoven kan man se disen når solens stråler falder igennem sprækkerne i de store bøgetræers mægtige kroner.
Området jeg køre i hedder Haraldsdal. Her har harald Klak ifølge Saxo’x fortælling måtte kæmpe med kong Regner om kronen efter sin hjemkomst fra dåben i Mainz.

Haraldsdal

Harraldsdal

Hvad mon der venter igennem denne tunnel af gamle træer

 Ude af skoven følger ruten adskillige hegn og det går op og ned hele tiden de næste par kilometer. Jeg stopper mange steder for at tage billeder. Skønt jeg ved det er svært at fange stemningen og det storslåede landskab på billed, men jeg fornemmer det alligevel når jeg ser det igen.

Udsigt til Bov

Møllesøen og Kruså

Åbjergskoven øst for Kruså. Her kan du se den tynde dis mellen træerne i morgensolen

Stien ser god ud videre frem

Snart er jeg i Kollund skov, og sikken en oplevelse der venter her. Skoven står helt ud på de stejle skrænter ned til fjorden og flere steder går stien lige på kanten.  Flere steder er der næsten helt små kløfter ind i skoven. Jeg har prøvet at fange dem på de næste billeder. Det er dog ikke rigtig til at se vandet når man står i den mørke skov og solen skinner max på vandet  

En af mange broer man skal over på ruten

set lidt fra oven

Her skal jeg op på den anden side

Utrolig at set fra fjorden ser skoven med skråningerne ovenover sådan ud

Efter Kollund skov kommer man ud ved det gamle havneanlæg hvorfra spritruten stod ud i mange år. I Kollund er der mange flotte gamle bygninger som man kun kan beundre. Ruten trækker sig så for et kortere stykke sig lidt op i landet, for så ved Sønderhav igen at følge kysten. Herfra kan man se til Lille og Store Okseø.

Helligsø en saltvands sø jeg står på broen over forbindelsen til fjorden

Den videre færd fra helligsø

Udsigten fra Møllebakken på kanten af Broagerland

Her gjorde jeg holdt ved den lokale bager og fik mig et par pizza snegle og ½ l kakaomælk, for klokken var faktisk gået hen og blevet omkring halv 12 og jeg havde kørt ca 35 km
Efter min pause gik turen nu ned på Broagerland. Pga lidt dårlig skiltning eller min uopmærksomhed har jeg misset lidt af turen fra Broager til Cathrinesminde Teglværk

Christiansminde Teglværk i dag et museum og eneste tilbageværende af de 8 teglværker der har lagt ved Iller strand

Skeldevig

Kobbelskov er en utrolig fin skov med ranke bøgetræer der står helt ud til de stejle skrænter ned til Flensborg Fjord. Flere steder kan man se hvorledes skrænterne skrider i ned pga perioder med kraftig nedbør som gør jorden blød og får den til at skride. Det efterlader væltede træer som ligger tværs over stranden og ud i fjorden. 
Gendarmstien går her helt ude på kanten af næsten lodrette skrænter, så der var enkelte steder jeg af sikkerhedsmæssige årsager fandt det bedre at trække for ikke at risikere et fald på 10-15 m.

Skrænten ved Kobbelskov læg mærke til manden på stranden, for at have lidt at forholde sig til

Bøgetræer som har bukket under for jordskred

Ved Campingpladsen Spar Es har man fin udsigt til Klinten ved Stensigmose. Lige før Klinten vælger jeg igen at følge asfaltvejen istedet for stien for at undgå stranden efter Gammelmark Klinter. Lidt ærgeligt egentlig for det fra disse klinter prøjserne i 1864 havde placeret 3 kanonbatterier hvorfra de kunne række over Vemmingbund og gøre voldsom skade på de danske skanser ved Dybøl.

Klinten ved Stensigmose

I Vemmingbund er jeg igen tilbage på rette spor og efter et lille pitstop efter væske går turen mod Dybøl og Sønderborg. Stien går faktisk igennem skanse 1, og så udenom en anden stor skanse som er afspærret. Dagen efter skulle jeg blive lidt klogere på slaget ved Dybøl.

Vemmingbund

Fra Vemmingbund kan man se flaget på Dybøl Banke samt historiecenteret

Efter det historiske sus ved Dybøl kommer jeg til Sønderborg, og den emmer selvfølgelig også af historie fra den gang, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på noget helt andet. Jeg havde en gang et computerspil der hed Pirates, som foregik i den mexicanske golf i 1600 tallet da der var sejlskibe købmænd korupte guvenøre og rigtige pirater som John Silver til. Jeg kunne fuldstændig tage alle de moderne ting væk fra billedet og se træskibene fornemme den lille beværtning på den anden side af havnebassinet, mens jeg hørte det flotte klokkespil fra den flotte kirke i Sønderborg.

Et vaske ægte piratskib. Hvis man kigger rigtig godt efter så er piratflaget hejst

Sønderborg

På den anden side af Kong Christian X bro kom jeg dog tilbage til virkeligheden pga traffiken. Vejen ud af Sønderborg gik langs Strandvejen og lystbådehavnen til Sønderskov. Hvor her var flere flotte klinter og en fin udsigt til Kegnæs hvor jeg skulle ende til sidst.
Herfra kunne jeg også se Grønnemarkstenen på Kegnæs. Istiden efterlod den i vandkanten vest for Grønmark. Grønnemarkstenen er en stor vandreblok af granit som måler 5,2 x 3,8 x 2,45 m. Den kommer oprindeligt fra fjelde på den skandinaviske halvø. 
Et sagn fortæller, at stenen blev kastet til Kegnæs af en gigantisk jættekvinde fra Klintinghøj på den anden side af HørupHav. Hun lagde stenen i i forklædet og brugte det som slynge for at kaste den mod en anden jættekvinde. men forklædet brast og stenen faldt ned på stranden.

Kegnæs dagens tur slutter over ved de 2 vindmøller

Til Højre for skibet i midten af billedet kan man lige ane Grønnemarkstenen

Grønnemarkstenen tæt på

Jeg har nu næsten kørt hele Gendarmstien der mangler kun få kilometer og efter et kort åben stykke slutter jeg turen af i skoven ved Høruphav. Her ligger naturområdet Trillen hvor der er udkigspost hvis man vil kigge på fugle.

Ved vejs ende af Gendarmstien

Drejet ved Kegnæs så er der kun 10 km tilbage af dagens cykeltur

Klokken er nu 15:30 og jeg er efterhånden ved at være lidt øm i bagen. Det er længe siden jeg har sat på cyklen i så mange timer, men benene er stadig forholdsvis friske så det sidste stykke skal bare overståes. En bred landevej i modvind kan ligesom ikke rigtig imponere en efter sådan en tur.
Jeg håber at få mulighed for at cykle den igen og gerne sammen med en der også sætter pris på vores flotte natur

98 km
ca 9 timer incl pause foto stop osv

Igen i år stillede jeg op til Lionsclub Hvorslevs en forårsdag i Gudenådalen. Det skulle have været mit først motionsløb sammen med min nabo, men desværre pådrog han sig en skade på løbeturen igår, så han måtte desværre melde fra hertil morgen. God bedring til ham og så håber jeg du hurtig er tilbage.

Nå men altså fik fyret op under cyklen lidt i 9, og i rolig tempo kom jeg de 11 km til Ulstrup. Hurtig fik jeg meldt mig på 4 runder ialt 90 km. Der var ingen fra klubben og se, men der gik ikke længe før jeg så nogle kendte ansigter. Det er jo altid dejligt. Vi var faktisk 7 fra RCK der stillede til start på 3 og 4 runder.
Der var mange deltager i år ca 60 mere end sidste år så det samlede deltager antal var på 175. Ganske flot synes jeg

Starten gik lidt forsinket men afsted det gik, og allerede første gang på Daubjergvej kunne jeg godt fornemme at jeg ikke var så skarp som tidligere, men jeg kom dog ikke sidst op.
Jeg havde set Flemming fra klubben en 100 m foran mig på den sidste del af stigningen, så gav gas da jeg nåede toppen for jeg ville gerne have lukket hullet. Desværre gjorde de også det oppe foran, så efter 3/4 af første runde at have jagtet gruppen foran opgav vi forfølgelsen og samlede hurtig en gruppe på 10 mand.
I Gerning var jeg lige ved at slippe men fik lige hægtet mig på, på den sidste del af bakken. Det var godt for så havde jeg nogle at ligge i læ ved ind  ad Busbjergvej til Ulstrup.

Jeg havde brugt mange kræfter på 1. runde og havde kørt med meget høj puls, og da vi ramte Daubjergvej for 2. gang måtte jeg simpelthen droppe at følge gruppen. Ellers ville jeg være helt i det røde felt inden toppen og ville så ikke være i stand til at følge dem alligevel. 
Øv Henrik tænkte jeg nu kommer du til at køre alene de sidste 3 omgange ligesom sidste år, men tag dig nu sammen og gennemfør i nogenlunde samme tid som sidste år.
Jeg havde på hele 2. omgang kun 500-600 m op til en lille gruppe på 6 mand men jeg var ikke i stand til at lukke hullet.
På opløbsstrækningen hvor jeg var på vej ud på 3. omgang blev jeg overhalet af de hurtige på 45 km ruten som var blevet sendt afsted efter mig.
Det er et hårdt slag for moralen især når man skal til at tage hul på Daubjergvej for 3. gang. Jeg kiggede ned på computeren 11 km/t skrev den og det var altså ikke sådan jeg følte jeg havde mere at give af.
Det var dog ligesom jeg fik nye luft da jeg kom op og 3. omgang gik faktisk ret godt syntes jeg.

Jeg fik hentet den lille gruppe foran da vi kom til Gerning. Uheldigvis havde de ikke mere at skyde med så det ud til, og desuden var de kun 67 km ruten altså 3 omgange.
Derfor kørte jeg også alene da jeg tog hul på Daugbjergvej for sidste gang. Føj for pokker den var ved at være streng måtte den gang helt ned på 9 km/t på de stejleste stykker. Heldigvis var det sidste gang.
Jeg hilste og takkede for i dag til alle flagposterne på ruten for deres fine indsats. Det er jo rart at der er nogen der gider bruge det meste af en søndag fordi en flok drengerøve vil køre cykelløb.

Ikke kun benene var ved at være møre. Min hånd begyndte også at sove, så det var svart at finde en ordentlig stilling på cyklen. Det var så småt begyndt på 3. omgang men nu var det mere eller mindre konstant. Jeg prøvede at sidde og bøje og strække fingerne, men det var sgu ikke videre behageligt. Jeg kunne bare mærke hvordan et heller andet ligesom gav sig fra albuen og helt ned i hånden. Det gjorde ikke ondt men behageligt var det altså ikke.
Kan ikke lade være med at tænke på om det er en bivirkning fra min skulderskade sidste år, for det vil da være noget træls hvis ikke man kan tage en tur på 3 timer uden at skulle bøvle med det.

Nok om det. Kort før Gerning hvor jeg igen havde fået modvind fik jeg endelig selskab. Han spurgte om vi skulle følges til mål og det gjorde vi så eller næsten for jeg havde ikke mere ´tilbage da vi kom til byskiltet så det var en smal sag for ham at gøre væk de sidste 500 m.
Jeg fik dog den lille sejr at komme ind i 3:02 hvilket er en forbedring på 3 min.
Det er jeg faktisk ganske godt tilfreds med både min højere vægt og mindre træning taget i betragtning.

Nu manglede bare de sidste 11 km hjem, og det blev for en gang skyld uden computer, for den pillede jeg af så jeg bedre kunne tage den med ro.
2 km før jeg var hjemme var jeg ved at gå helt kold. Følte det som om jeg var ved at begynde at ryste over hele kroppen, så jeg rykkede køleskabsdøren om og slugte en kold sodavand det første jeg kom hjem.
Bagefter tog jeg et velfortjent langt varmt bad.

Alt i alt en god dag. Kølig, blæsende og mega anstrengende ligesom jeg kan li det. Ja altså lige bortset fra det kølige og blæsende.

Et umage par vil mange sikkert synes, men ikke desto mindre, så var det faktisk mulig og se det sælsomme par i den friske danske forårsvind her i eftermiddags omkring Vejumbro og omegn.
En ornitolog har faktisk rapporteret at han har set dem hele 2 gange ved Vejumbro.

Lomvien til højre og Tukanen til venstre

Det blev et vendepunkt her fik de virkelig fart på og svævede hele vejen til Mammen på næsten ingen tid. Her ville den lille Lomvie gerne have forsat direkte til udgangspunktet, men Tukanen var blevet så glad for at flyve mod vinden så den skar igennem og lagde turen tilbage mod Vejumbro. Det var et strid stykke for de 2 og tror måske Tukanen fortrød sit valg selvom den ikke ville høre tale herom da nåede Vejumbro hvor den endelig kom op på siden af dens lille følgesvend.
Jeg holde bare mit eget konstante tempo sagde den og Lomvien lo lidt og forsikrede at det gjorde den skam også. Nu fulgtes de ad side om side indtil lige før Løvskal Hvor Tukanen i voldsomt styrtdyk slog Lomvien lige før byskiltet.

Jeg er meget interresseret i at høre evt øjenvidne rapporter om det sælsomme syn. Spørgsmål besvares i det omfang det er muligt så bare fyr løs.

Efter at have tjecket chippen de fløj med kan jeg se de har tilbagelagt

53,68 km
1:54
28,01 km/t

Indrømmet jeg kunne godt mærke her til morgen at jeg havde kørt forholdsvis langt for mig igår. Stængerne var sgu lidt trætte, men heldigvis så det ikke ud til at blive så vådt som de tidligere havde lovet. Derfor passede det perfekt at tage ud og se ungerne lave gymnastik opvisning i formiddag, for så selv at blive rørt lidt i eftermiddag.

Det lykkedes mig i dag at ligge ruten så jeg havde modvind sidevind ud og side- rygvind hjem så det kan altså godt lade sig gøre Peter. Jeg havde forestillet mig at køre RCK hingetur, men var dog hurtig klar over det ville blive for langt, så turen gik til Bjerringbro og videre til Ans hvor jeg fulgte Tangesø forbi golfklubben til Tange.
Kunne ikke lade være med at tænke på al den ballade der er med den sø. Det har helt sikkert været en kæmpe ændring på miljøet den gang og det har også betydet en stor del for faunaen, men det vil det også gøre hvis den skulle tømmes eller hvad de nu har af planer.
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare kan lade det være. Der er mange der har meget glæde af den sø både til sejle/ro på fiskeri og så alle dem der ligesom mig synes det er skønt at køre/gå en tur langs sådan en sø.
Fra Tange gik turen tilbage til Bjerringbro og videre over Hjorthede til Løvskal.
Det meste af turen forløb forholdsvis rolig. Det var stort set kun på bakkerne pulsen kom op, og det var bestemt også meningen det skulle være en rolig tur bare lige for at løsne lidt op.

Nu må vi se hvornår jeg kan komme afsted igen i morgen bliver det ihvertfald ikke, for der starter jeg med at pudse i Mundelstrup kl 6. Et par dages pause kan nu nok også gå. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har cyklet over 100 km på 1 uge  

42,93 km
1:33
27,52 km/t

Meteorologen har hele ugen lovet flot vejr til i dag lørdag, og fra starten af ugen havde jeg sat mig på lørdag eftermiddag til at komme afsted på cyklen efter en hård uge arbejdsmæssig.
Det hele passede perfekt Randi havde nemlig fri kl 13 efter planen, så det kunne nok være smilet stivnede noget igår da jeg kom hjem og hun fortalte hun lige var blevet ringet op af hjemmeplejen og skulle blive til 15.
Det var bestemt ikke den start på weekenden jeg havde drømt om og der undslap hvis også et par eder eller 5.

Heldigvis fik jeg en aftale i stand med Peter om at følges ad og så ville Anja holde styr på ungerne imens. Anja du er bare en engel simpelthen.
Efter de sædvanlige overvejelser om hvor meget tøj man skulle have på var vi klar til at køre halv 2. Vejret var som lovet ikke mindre end fantastisk, og selv med vores rolig udlæg måtte jeg allerede i Hammerhøj have vindjakken af. Det var lige det der skulle til så havde jeg det behageligt resten af vejen. 
Fra Hammershøj kørte vi ud efter Nørbæk, Fårup og videre til Asferg og det gik bare rigtig godt. Jeg havde endnu en gang fået lavet en rute med medvind på vejen ud, og det gik heller ikke uden bemærkninger. Du forstår sgu at ligge ruterne sagde han. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Jeg prøvede samtidig at forklare der jo ikke var så meget vind, og det derfor var lige meget og iøvrigt er modvind jo guds gave til cyklisten.
Mit forsøg på opmuntringen virkede vist ikke, men da vi i Hvidsten begyndte at køre syd på måtte jeg også gi mig der var faktisk en del vind.
Derfor blev turen til Randers også lidt anstrengende. Vi skiftes til at tage føringerne men vi pressede vist hinanden lidt for meget. Peter følte jeg bare kørte og kedede mig og jeg synes han gik til den, og derfor prøvede jeg at holde hans tempo når jeg tog min del af slæpet.
I Randers tog vi den lidt med ro inden vi uden for Hornbæk igen måtte slide lidt i det hele vejen til Langå, så fik heldigvis vinden ind fra siden eller bagfra resten af turen.
Jeg har lidt svært ved ikke at skal lege lidt når jeg kommer ud på cyklen, så da vi kom til Ulstrup prøvede jeg at forslå om vi skulle køre om hvem der skulle give sodavand når vi kom hjem. Der er nemlig en god bakke fra Ulstrup og op til Sdr Vinge og det er  kun ca 2 km. Peter mente dog ikke vi skulle gøre det så det undlod vi næsten. Resten af turen hjem gik stille og roligt.
Herligt at køre knap 70 km uden at være total smadret. Kunne dog godt mærke trætheden da jeg rejste mig og trådte opad den sidste lille stigning inden vi var hjemme.
Det har helt sikkert også været en god ting at jeg fik massage på benene i går. Det er som at blive født på ny. Ingen ømhed eller noget i lang tid. Det føles bare så let at træde cyklen, så en kæmpe ros til min massør der. Du er bare fantastisk, og jeg har husket udstrækning efter turen

En rigtig god tur med først lav intensitet og så et mellem stykke med høj intensitet og ro på igen til sidst i godt selskab. Peter du er i kanon form og jeg skal tage mig sammen hvis jeg skal blive ved med at følge dig

69,15 km
2:25
28,51 km/t