Turen som jeg vil fortælle om følger Gendarmstien i sønderjylland fra Padborg til Høruphav. Stien er opkaldt efter grænsegendarmerne der i en årrække efter genforeningen i 1920 patruljerede landegrænsen og skibsfarten langs ruten.
Gendarmerne fik hver deres strækning at patruljere. Patruljeringen foregik til fods. Nogle steder var der stier og veje andre steder blev der anlagt nye stier hen over privat jord, og på denne måde blev Gendarmstien skabt.

Gendarmstien fra Padborg Til Høruphav ca 74 km

I 1995 overgik al bevogtning af grænsen til politiet, og mange steder betød det at stien gik i glemmebogen. Heldigvis har Sønderjyllands amt, staten og de berørte kommuner arbejdet på at afmærke stien og gøre den tilgængelig for vandrere. Derfor er det nu muligt at følge hele den afmærkede sti fra Padborg til Høruphav, og få en naturoplevelse af de helt store.
Ruten er som sagt en vandrerute, men kan sagtens tages på cykel. Jeg vil dog klart anbefale en moutainbike eller lignende. Enkelte steder skal man dog trække med mindre man er rigtig skrap til at køre på trapper, løs strandsand o.lign. Der for uden var der 3 steder hvor jeg kørte alternative veje for at undgå et vådområde og 2 længere strækninger hvor stien gik helt nede i strandkanten over 1-2 km. Det gad jeg simpelthen ikke gå i cykelsko

Vi havde lejet et sommerhus på den vestlige spids af Kegnæs i en lille flække der hedder Sønderby, Så der var lige et sykke til Padborg hvor jeg havde bestemt at starte turen for så at cykle ad stien til Høruphav, og bagefter det sidste stykke til Sønderby. Jeg forventede det ville blive en tur på ca 100 km.
Fra ankomst lørdag d. 23-7 og så til onsdag d. 27 havde vejret ikke været speciel godt, men i dag onsdag havde de lovet godt vejr, og selv fra morgenstunden kl 5:30 så det også ud til at blive fint.
Efter lidt morgenmad kørte Randi mig til Padborg, og ved halv 8 tiden stod jeg klar ved starten af Gendarmstien. Spændt og forventningsfuld på hvad dagen ville bringe. Dette var uden tvivl feriens højdepunkt for mig. Lidt egoistisk vil nogen måske synes, men for mig én nødvendighed med lidt luft og fred til at være mig selv. Det er ren terapi at komme afsted på cyklen.

Klar og spændt på hvad dagen bringer

 Turen starter igennem skoven. Stien snoger sig imellem træerne op og ned hen over små kilder. Lynhurtig glemmer man alt andet og lader sig betage af det fantastiske sted. Det er som at være i en hel anden verden. Helt stille bortset fra fuglene der synger. Duggen ligger stadig tyk i græsset og inde i skoven kan man se disen når solens stråler falder igennem sprækkerne i de store bøgetræers mægtige kroner.
Området jeg køre i hedder Haraldsdal. Her har harald Klak ifølge Saxo’x fortælling måtte kæmpe med kong Regner om kronen efter sin hjemkomst fra dåben i Mainz.

Haraldsdal

Harraldsdal

Hvad mon der venter igennem denne tunnel af gamle træer

 Ude af skoven følger ruten adskillige hegn og det går op og ned hele tiden de næste par kilometer. Jeg stopper mange steder for at tage billeder. Skønt jeg ved det er svært at fange stemningen og det storslåede landskab på billed, men jeg fornemmer det alligevel når jeg ser det igen.

Udsigt til Bov

Møllesøen og Kruså

Åbjergskoven øst for Kruså. Her kan du se den tynde dis mellen træerne i morgensolen

Stien ser god ud videre frem

Snart er jeg i Kollund skov, og sikken en oplevelse der venter her. Skoven står helt ud på de stejle skrænter ned til fjorden og flere steder går stien lige på kanten.  Flere steder er der næsten helt små kløfter ind i skoven. Jeg har prøvet at fange dem på de næste billeder. Det er dog ikke rigtig til at se vandet når man står i den mørke skov og solen skinner max på vandet  

En af mange broer man skal over på ruten

set lidt fra oven

Her skal jeg op på den anden side

Utrolig at set fra fjorden ser skoven med skråningerne ovenover sådan ud

Efter Kollund skov kommer man ud ved det gamle havneanlæg hvorfra spritruten stod ud i mange år. I Kollund er der mange flotte gamle bygninger som man kun kan beundre. Ruten trækker sig så for et kortere stykke sig lidt op i landet, for så ved Sønderhav igen at følge kysten. Herfra kan man se til Lille og Store Okseø.

Helligsø en saltvands sø jeg står på broen over forbindelsen til fjorden

Den videre færd fra helligsø

Udsigten fra Møllebakken på kanten af Broagerland

Her gjorde jeg holdt ved den lokale bager og fik mig et par pizza snegle og ½ l kakaomælk, for klokken var faktisk gået hen og blevet omkring halv 12 og jeg havde kørt ca 35 km
Efter min pause gik turen nu ned på Broagerland. Pga lidt dårlig skiltning eller min uopmærksomhed har jeg misset lidt af turen fra Broager til Cathrinesminde Teglværk

Christiansminde Teglværk i dag et museum og eneste tilbageværende af de 8 teglværker der har lagt ved Iller strand

Skeldevig

Kobbelskov er en utrolig fin skov med ranke bøgetræer der står helt ud til de stejle skrænter ned til Flensborg Fjord. Flere steder kan man se hvorledes skrænterne skrider i ned pga perioder med kraftig nedbør som gør jorden blød og får den til at skride. Det efterlader væltede træer som ligger tværs over stranden og ud i fjorden. 
Gendarmstien går her helt ude på kanten af næsten lodrette skrænter, så der var enkelte steder jeg af sikkerhedsmæssige årsager fandt det bedre at trække for ikke at risikere et fald på 10-15 m.

Skrænten ved Kobbelskov læg mærke til manden på stranden, for at have lidt at forholde sig til

Bøgetræer som har bukket under for jordskred

Ved Campingpladsen Spar Es har man fin udsigt til Klinten ved Stensigmose. Lige før Klinten vælger jeg igen at følge asfaltvejen istedet for stien for at undgå stranden efter Gammelmark Klinter. Lidt ærgeligt egentlig for det fra disse klinter prøjserne i 1864 havde placeret 3 kanonbatterier hvorfra de kunne række over Vemmingbund og gøre voldsom skade på de danske skanser ved Dybøl.

Klinten ved Stensigmose

I Vemmingbund er jeg igen tilbage på rette spor og efter et lille pitstop efter væske går turen mod Dybøl og Sønderborg. Stien går faktisk igennem skanse 1, og så udenom en anden stor skanse som er afspærret. Dagen efter skulle jeg blive lidt klogere på slaget ved Dybøl.

Vemmingbund

Fra Vemmingbund kan man se flaget på Dybøl Banke samt historiecenteret

Efter det historiske sus ved Dybøl kommer jeg til Sønderborg, og den emmer selvfølgelig også af historie fra den gang, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på noget helt andet. Jeg havde en gang et computerspil der hed Pirates, som foregik i den mexicanske golf i 1600 tallet da der var sejlskibe købmænd korupte guvenøre og rigtige pirater som John Silver til. Jeg kunne fuldstændig tage alle de moderne ting væk fra billedet og se træskibene fornemme den lille beværtning på den anden side af havnebassinet, mens jeg hørte det flotte klokkespil fra den flotte kirke i Sønderborg.

Et vaske ægte piratskib. Hvis man kigger rigtig godt efter så er piratflaget hejst

Sønderborg

På den anden side af Kong Christian X bro kom jeg dog tilbage til virkeligheden pga traffiken. Vejen ud af Sønderborg gik langs Strandvejen og lystbådehavnen til Sønderskov. Hvor her var flere flotte klinter og en fin udsigt til Kegnæs hvor jeg skulle ende til sidst.
Herfra kunne jeg også se Grønnemarkstenen på Kegnæs. Istiden efterlod den i vandkanten vest for Grønmark. Grønnemarkstenen er en stor vandreblok af granit som måler 5,2 x 3,8 x 2,45 m. Den kommer oprindeligt fra fjelde på den skandinaviske halvø. 
Et sagn fortæller, at stenen blev kastet til Kegnæs af en gigantisk jættekvinde fra Klintinghøj på den anden side af HørupHav. Hun lagde stenen i i forklædet og brugte det som slynge for at kaste den mod en anden jættekvinde. men forklædet brast og stenen faldt ned på stranden.

Kegnæs dagens tur slutter over ved de 2 vindmøller

Til Højre for skibet i midten af billedet kan man lige ane Grønnemarkstenen

Grønnemarkstenen tæt på

Jeg har nu næsten kørt hele Gendarmstien der mangler kun få kilometer og efter et kort åben stykke slutter jeg turen af i skoven ved Høruphav. Her ligger naturområdet Trillen hvor der er udkigspost hvis man vil kigge på fugle.

Ved vejs ende af Gendarmstien

Drejet ved Kegnæs så er der kun 10 km tilbage af dagens cykeltur

Klokken er nu 15:30 og jeg er efterhånden ved at være lidt øm i bagen. Det er længe siden jeg har sat på cyklen i så mange timer, men benene er stadig forholdsvis friske så det sidste stykke skal bare overståes. En bred landevej i modvind kan ligesom ikke rigtig imponere en efter sådan en tur.
Jeg håber at få mulighed for at cykle den igen og gerne sammen med en der også sætter pris på vores flotte natur

98 km
ca 9 timer incl pause foto stop osv

Nå men altså fik fyret op under cyklen lidt i 9, og i rolig tempo kom jeg de 11 km til Ulstrup. Hurtig fik jeg meldt mig på 4 runder ialt 90 km. Der var ingen fra klubben og se, men der gik ikke længe før jeg så nogle kendte ansigter. Det er jo altid dejligt. Vi var faktisk 7 fra RCK der stillede til start på 3 og 4 runder.
Der var mange deltager i år ca 60 mere end sidste år så det samlede deltager antal var på 175. Ganske flot synes jeg

Starten gik lidt forsinket men afsted det gik, og allerede første gang på Daubjergvej kunne jeg godt fornemme at jeg ikke var så skarp som tidligere, men jeg kom dog ikke sidst op.
Jeg havde set Flemming fra klubben en 100 m foran mig på den sidste del af stigningen, så gav gas da jeg nåede toppen for jeg ville gerne have lukket hullet. Desværre gjorde de også det oppe foran, så efter 3/4 af første runde at have jagtet gruppen foran opgav vi forfølgelsen og samlede hurtig en gruppe på 10 mand.
I Gerning var jeg lige ved at slippe men fik lige hægtet mig på, på den sidste del af bakken. Det var godt for så havde jeg nogle at ligge i læ ved ind  ad Busbjergvej til Ulstrup.

Jeg havde brugt mange kræfter på 1. runde og havde kørt med meget høj puls, og da vi ramte Daubjergvej for 2. gang måtte jeg simpelthen droppe at følge gruppen. Ellers ville jeg være helt i det røde felt inden toppen og ville så ikke være i stand til at følge dem alligevel. 
Øv Henrik tænkte jeg nu kommer du til at køre alene de sidste 3 omgange ligesom sidste år, men tag dig nu sammen og gennemfør i nogenlunde samme tid som sidste år.
Jeg havde på hele 2. omgang kun 500-600 m op til en lille gruppe på 6 mand men jeg var ikke i stand til at lukke hullet.
På opløbsstrækningen hvor jeg var på vej ud på 3. omgang blev jeg overhalet af de hurtige på 45 km ruten som var blevet sendt afsted efter mig.
Det er et hårdt slag for moralen især når man skal til at tage hul på Daubjergvej for 3. gang. Jeg kiggede ned på computeren 11 km/t skrev den og det var altså ikke sådan jeg følte jeg havde mere at give af.
Det var dog ligesom jeg fik nye luft da jeg kom op og 3. omgang gik faktisk ret godt syntes jeg.

Jeg fik hentet den lille gruppe foran da vi kom til Gerning. Uheldigvis havde de ikke mere at skyde med så det ud til, og desuden var de kun 67 km ruten altså 3 omgange.
Derfor kørte jeg også alene da jeg tog hul på Daugbjergvej for sidste gang. Føj for pokker den var ved at være streng måtte den gang helt ned på 9 km/t på de stejleste stykker. Heldigvis var det sidste gang.
Jeg hilste og takkede for i dag til alle flagposterne på ruten for deres fine indsats. Det er jo rart at der er nogen der gider bruge det meste af en søndag fordi en flok drengerøve vil køre cykelløb.

Ikke kun benene var ved at være møre. Min hånd begyndte også at sove, så det var svart at finde en ordentlig stilling på cyklen. Det var så småt begyndt på 3. omgang men nu var det mere eller mindre konstant. Jeg prøvede at sidde og bøje og strække fingerne, men det var sgu ikke videre behageligt. Jeg kunne bare mærke hvordan et heller andet ligesom gav sig fra albuen og helt ned i hånden. Det gjorde ikke ondt men behageligt var det altså ikke.
Kan ikke lade være med at tænke på om det er en bivirkning fra min skulderskade sidste år, for det vil da være noget træls hvis ikke man kan tage en tur på 3 timer uden at skulle bøvle med det.

Nok om det. Kort før Gerning hvor jeg igen havde fået modvind fik jeg endelig selskab. Han spurgte om vi skulle følges til mål og det gjorde vi så eller næsten for jeg havde ikke mere ´tilbage da vi kom til byskiltet så det var en smal sag for ham at gøre væk de sidste 500 m.
Jeg fik dog den lille sejr at komme ind i 3:02 hvilket er en forbedring på 3 min.
Det er jeg faktisk ganske godt tilfreds med både min højere vægt og mindre træning taget i betragtning.

Nu manglede bare de sidste 11 km hjem, og det blev for en gang skyld uden computer, for den pillede jeg af så jeg bedre kunne tage den med ro.
2 km før jeg var hjemme var jeg ved at gå helt kold. Følte det som om jeg var ved at begynde at ryste over hele kroppen, så jeg rykkede køleskabsdøren om og slugte en kold sodavand det første jeg kom hjem.
Bagefter tog jeg et velfortjent langt varmt bad.

Alt i alt en god dag. Kølig, blæsende og mega anstrengende ligesom jeg kan li det. Ja altså lige bortset fra det kølige og blæsende.

Lomvien til højre og Tukanen til venstre

Det blev et vendepunkt her fik de virkelig fart på og svævede hele vejen til Mammen på næsten ingen tid. Her ville den lille Lomvie gerne have forsat direkte til udgangspunktet, men Tukanen var blevet så glad for at flyve mod vinden så den skar igennem og lagde turen tilbage mod Vejumbro. Det var et strid stykke for de 2 og tror måske Tukanen fortrød sit valg selvom den ikke ville høre tale herom da nåede Vejumbro hvor den endelig kom op på siden af dens lille følgesvend.
Jeg holde bare mit eget konstante tempo sagde den og Lomvien lo lidt og forsikrede at det gjorde den skam også. Nu fulgtes de ad side om side indtil lige før Løvskal Hvor Tukanen i voldsomt styrtdyk slog Lomvien lige før byskiltet.

Jeg er meget interresseret i at høre evt øjenvidne rapporter om det sælsomme syn. Spørgsmål besvares i det omfang det er muligt så bare fyr løs.

Efter at have tjecket chippen de fløj med kan jeg se de har tilbagelagt

53,68 km
1:54
28,01 km/t

Det lykkedes mig i dag at ligge ruten så jeg havde modvind sidevind ud og side- rygvind hjem så det kan altså godt lade sig gøre Peter. Jeg havde forestillet mig at køre RCK hingetur, men var dog hurtig klar over det ville blive for langt, så turen gik til Bjerringbro og videre til Ans hvor jeg fulgte Tangesø forbi golfklubben til Tange.
Kunne ikke lade være med at tænke på al den ballade der er med den sø. Det har helt sikkert været en kæmpe ændring på miljøet den gang og det har også betydet en stor del for faunaen, men det vil det også gøre hvis den skulle tømmes eller hvad de nu har af planer.
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare kan lade det være. Der er mange der har meget glæde af den sø både til sejle/ro på fiskeri og så alle dem der ligesom mig synes det er skønt at køre/gå en tur langs sådan en sø.
Fra Tange gik turen tilbage til Bjerringbro og videre over Hjorthede til Løvskal.
Det meste af turen forløb forholdsvis rolig. Det var stort set kun på bakkerne pulsen kom op, og det var bestemt også meningen det skulle være en rolig tur bare lige for at løsne lidt op.

Nu må vi se hvornår jeg kan komme afsted igen i morgen bliver det ihvertfald ikke, for der starter jeg med at pudse i Mundelstrup kl 6. Et par dages pause kan nu nok også gå. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har cyklet over 100 km på 1 uge  

42,93 km
1:33
27,52 km/t

Heldigvis fik jeg en aftale i stand med Peter om at følges ad og så ville Anja holde styr på ungerne imens. Anja du er bare en engel simpelthen.
Efter de sædvanlige overvejelser om hvor meget tøj man skulle have på var vi klar til at køre halv 2. Vejret var som lovet ikke mindre end fantastisk, og selv med vores rolig udlæg måtte jeg allerede i Hammerhøj have vindjakken af. Det var lige det der skulle til så havde jeg det behageligt resten af vejen. 
Fra Hammershøj kørte vi ud efter Nørbæk, Fårup og videre til Asferg og det gik bare rigtig godt. Jeg havde endnu en gang fået lavet en rute med medvind på vejen ud, og det gik heller ikke uden bemærkninger. Du forstår sgu at ligge ruterne sagde han. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Jeg prøvede samtidig at forklare der jo ikke var så meget vind, og det derfor var lige meget og iøvrigt er modvind jo guds gave til cyklisten.
Mit forsøg på opmuntringen virkede vist ikke, men da vi i Hvidsten begyndte at køre syd på måtte jeg også gi mig der var faktisk en del vind.
Derfor blev turen til Randers også lidt anstrengende. Vi skiftes til at tage føringerne men vi pressede vist hinanden lidt for meget. Peter følte jeg bare kørte og kedede mig og jeg synes han gik til den, og derfor prøvede jeg at holde hans tempo når jeg tog min del af slæpet.
I Randers tog vi den lidt med ro inden vi uden for Hornbæk igen måtte slide lidt i det hele vejen til Langå, så fik heldigvis vinden ind fra siden eller bagfra resten af turen.
Jeg har lidt svært ved ikke at skal lege lidt når jeg kommer ud på cyklen, så da vi kom til Ulstrup prøvede jeg at forslå om vi skulle køre om hvem der skulle give sodavand når vi kom hjem. Der er nemlig en god bakke fra Ulstrup og op til Sdr Vinge og det er  kun ca 2 km. Peter mente dog ikke vi skulle gøre det så det undlod vi næsten. Resten af turen hjem gik stille og roligt.
Herligt at køre knap 70 km uden at være total smadret. Kunne dog godt mærke trætheden da jeg rejste mig og trådte opad den sidste lille stigning inden vi var hjemme.
Det har helt sikkert også været en god ting at jeg fik massage på benene i går. Det er som at blive født på ny. Ingen ømhed eller noget i lang tid. Det føles bare så let at træde cyklen, så en kæmpe ros til min massør der. Du er bare fantastisk, og jeg har husket udstrækning efter turen

En rigtig god tur med først lav intensitet og så et mellem stykke med høj intensitet og ro på igen til sidst i godt selskab. Peter du er i kanon form og jeg skal tage mig sammen hvis jeg skal blive ved med at følge dig

69,15 km
2:25
28,51 km/t

21 km
45 min.
27,9 km/t

Fik mig lige lille snak med holmeren ind vi skulle afsted, og troede han havde valgte at køre casual pga det er en tur hvor alle skal være med, så hans cykel dress med jeans og sweatshirt og så på mtb var meget afslappet.
Det var så fordi han bare lige ville sige hej inden han tog til Mallorca for at cykle den næste uge. 1000 km regnede han med det ville blive til, så han får godt nok kørt en del på kontoen, men i år er jo også det store år for ham.
Han skal ned og køre Paris Brest Paris for 2. gang og jeg er helt sikker på han vil gøre hvad han kan for at forbedre den tid han kørte sidst.

Nå men vi kom afsted på ruten som efter sigende skulle være på ca 30 km. Allan vores energiske formand førte feltet ud ad Rødkærsbro, og ja det var faktisk et fint felt på 29 mand ikke dårligt for sådan en lille forening. Selvom det var en trilletur så måtte vi tit sænke farten for alle kunne følge med.
Det er svært at holde en fart der passer alle når der er så stor forskel på hvilken form hver enkel er i, men på sædvanlig Rødkærsbro maner lykkedes det fint at få det hele til at gå op.

For mig der er langt fra topformen er det jo rart at kan ligge foreste det meste af tiden med en puls på 145, og så blive bedt om at sætte farten 1 ned.
Efter 2/3 af turen kom vi til bakken uden for dalsgård. Den er ikke speciel grum men alligevel blev jeg her tydeligt gjort opmærksom på jeg ikke har de samme kræfter som tidligere, og pulsen havde ingen problemer med at komme op i det rød felt
På toppen samlede vi op inden vi forsatte det sidste stykke i go ro og orden. Nu havde nogle jo kørt og holdt sig noget tilbage så der blev selvfølgelig kørt om byskiltet. Sådan en flok drenge kan simpelthen ikke lade være, og det kunne jeg så heller ikke.
Da vi tog svinget i Brandstrup var der et lille hul op til de 10 forreste, men jeg fik det lukket op ad den lille bakke over hovedvejen, og på broen kunne jeg så gå i front, men så var der sgu heller ikke mere så jeg gik død 100 m før skiltet.
Heldigvis komvi til at holde for toget så jeg kunne få luften igen inden vi trillede ind på parkeringspladsen ved klubben. Utrolig så nemt det er at få pulsen op på 200 i forhold til for 2 år siden måtte jeg konstatere, og hertil slog Allan en højlyt latter op.
Jo det var skam en god oplevelse at hilse på jer allesammen igen, og jeg håber snart jeg får mere tid til cyklen igen både for min fysiks skyld men også fordi det er sjovt at køre sammen med folk i alle aldre og job og så bare være ligesom drenge igen. Vi er ikke andet inderst inde og bliver det forhåbenlig heller ikke.

30 km
ca 1 t 30 min

Det var intet mindre en fantastisk at side på racer efter lang tids fravær på landevejen. Mærker tydelig forskel på mtb 13 kg og principiaens 8 kg
Ja og så den mindre modstand der er på racedæk contra mtb

Turen var en gammel favorit. Fra Løvskal til Ålum og videre til Hornbæk gik det, og det trillede faktsik rigtig godt sikkert pga lidt rygvind nåede jeg til Hornbæk med et snit på knap 31, det blev så reduceret en del på vejen hjem som gik via Fladbro indover Helstrup V. Velling Ålum og så hjem.
Heldigvis gik min tæller død for strøm så jeg var fri for at se på deprimerende 22 km/t eller hvad den nu har stået på.

Det korte af det lange er det var en fed fornemmelse at være på cyklen igen, og skønt formen er dårlig så var det alligevel en meget positiv oplevelse. Tror måske også mit hovedet har forstået jeg ikke kan være i topform ved at cykle 30-40 km ugen når det for 2 år siden krævede omkring 300 km

Jeg var hjemme i tiden 1:27 og det giver et snit på knap 27 ikke prangende på nogen måder, men jeg var så heller ikke kørt helt død.

Hvorfor er det så lige jeg ikke har skrevet det sidste år?? Jo som jeg har nævnt i et tidligere indlæg så pga finanskrise var min job situation usikker, og så begyndte jeg så småt at starte op som vinduespudser. Det har vist sig lige at være noget for mig, at passe mig selv og selv planlægge min dag. Det kræver jo en del tid at få bygget en kundekreds op, og så har jeg prioteret således at det måtte være vigtigere at cykle en gang imellem end at få skrevet blog.

Jeg har altså kørt lidt sidste år og toppede med Mors rundt et par gange i uge 29 sidste år. Fantastisk landskab at cykle i, og det vil jeg varmt anbefale jer at gøre. Kunne faktisk selv finde på at køre derop blot for det, men nu har jeg jo heller ikke mere end ca en times kørsel derop.
Landskabet på Mors er så utrolig varieret at man ikke kan andet end nyde det og synes naturen er storslået.

Efter den uges ferie på Mors var det hjem og i gang med udskiftning af tag på huset samtidig med jeg også skulle pleje min pudsekunder. Desværre gik det så galt for mig fredag d 30 juli. Der forsvandt stigen under mig. Da jeg var oppe i ca 3-4m højde ved et vindue
Jeg husker ikke noget fra selve uheldet skønt jeg efter sigende var ved bevidsthed hele tiden, men hele min dag fra jeg kørte hjemmefra og til omkring halv 5 om eftermiddagen er helt væk.
Jeg var kommet på sygehuset og de ville beholde mig natten over til observation pga den hjernerystelse jeg havde pådraget mig.
Desuden havde jeg ondt i min skulder men iflg røntgen var der ikke noget brækket, men da det 5 dage efter stadig gjorde ondt tog jeg til læge og blev sendt videre i systemmet. Godt en uge senere blev jeg scannet og fik konstateret at den muskel der gå ud igennem skulderen var rykket i stykker samt senen der gik fra den og ud på overarmsknoglen var lidt beskadigt, og for lige at gøre det hele perfekt så var der skisme også et brud på overarmsknoglen
Det betød jo en længere sygemelding, og en del bekymringer om min kunder osv.

De bekymringer gled dog hurtig i baggrunden for min far røg på sygehuset, og det så ikke godt ud mere. Jeg vidste selvfølgelig godt hvad vej det gik, men derfor er det alligevel underligt når ens far er på vej væk herfra. Til sidst var det slet ikke til at komme i kontakt med ham hvilket var rigtig hårdt for man ville gerne være der, men når så man kom derud ville man helst afsted igen fordi synet af en kræftsyg der er lige ved at gå bort bestemt ikke er kønt, og ej heller det billed man ønsker at få brændt fast på nettehinden.
Efter ca 14 dage  på sygehuset fik han endelig fred, og i stedet for sorg synes jeg faktisk jeg følte en lettelse, fordi han så ikke skulle pines mere. Efterfølgende er savnet kommet og det bliver ved med at dukke op i perioder. Hvor ville jeg gerne kunne køre forbi og tage den lille sludder med ham en halv times tid som vi så tit har gjort. Hvor verdens situationen er blevet vendt for så at kunne gå hver til sit.
Det var de små besøg der betød rigtig meget for ham ved jeg, og nu ved jeg at de faktsik også gjorde det for mig….

Efter et par måneders sygemelding startede jeg igen med at arbejde i starten af oktober. Heldigvis havde jeg kun mistet en enkelt kunde på mit uheld og har derfor kunne forsætte fra der hvor jeg slap. Jeg var dog på ingen måde over skaden og den drillede mig hele efteråret og gør det stadig en gang imellem. Jeg cyklede ikke meget i den periode fra mit uheld og så til nu faktisk. I starten var jeg bange for at vælte og ødelægge skulderen helt. Siden hen blev det ikke til noget fordi min lille virksomhed stille rolig voksede sig størrere og derfor krævede mere tid

Nu står jeg der lige før end jeg skal tage springet og satse på fuldtids vinduespudser. Der er selvfølgelig ikke nok til det endnu men alligevel for meget til jeg kan blive ved at klare et 30 timers job og pudsningen ved siden af.
Jeg er stadig betænkelig ved hvordan min skulder vil klare det, men er fast besluttet på at springe ud i det og prøve det af, og for en gang skyld give slip og tage en chance på dybere vand. Jeg vil ihvertfald komme til at fortryde hvis ikke jeg gør forsøget.
Heldigvis har jeg en god massør til at hjælpe mig, og jeg arbejder også meget med at styrke alle de muskler der har med skulderen at gøre, samt veksle med hvordan jeg bruger den.

I år bliv cykling til afslapning og afkobling fra hverdagen. Jeg kan tydelig mærke min form iforhold til 2009 nærmest ikke er eksisterende hvilket har været lidt svært at acceptere, men selvfølgelig går det den vej når man ikke cykler mere end en gang eller 2 om ugen. Skidt også med det. Det vigtigste er at komme ud en gang imellem, og glemme alt andet end vejen, og vores dejlige natur. Mærke føle og dufte den, og blive tanket op med glad energi til hverdagens strabadser. Nå ja og så en gang imellem tro man blot er en knægt der kan fyre den helt af, og hente ham rytteren helt ude i horisonten hehe for så 10 minutter senere pusten at måtte sande det kunne jeg så ikke.

Kl 6:00 hertil morgen da jeg gik ud af min dør for at tage til bageren efter rundstykker, mærkede jeg tydeligt at vi er på vej mod den bedste tid på året. Forår intet mindre det begyndte så småt at lysne og vejret var stille og mildt. Fuglene hørtes også igen fantastisk. Glad ved tanken om hvad jeg har i vente når fruen kommer hjem efter dagens vagt omkring halv 2, så vil jeg køre en tur på mtb til mit elskede Fussingø et par timer og bare lade det hele gå lige ind

67,35 km
2:36:44
25,78 km/t