Jeg fik kysset Randi farvel og trillede over til startområdet 8:15
21 min. til start lidt sommerfugle i maven, men ikke så slemt som tidligere på morgen nu var det ved at være op over. Savnede en jeg kendte at følges med, men hvad pokker det er jo ikke første gang jeg har cyklet 200 km bare ikke i Grejsdalen. Vi blev sendt afsted i grupper af ca 75 rytter med 3 min mellemrum så mon ikke jeg kunne finde nogle der kørte samme tempo som mig. 8:36 stod jeg forrest i startbåsen, og efter speakerens information om nattens kraftige regn, som havde skyllet en del sand og grus ud på vejen mange steder blev vi sendt afsted.
Vi kørte ud af Vejle ad Jellingevej som vi mødte efter ca 2 km.Det var den første af ialt 23 kategoriseret bakker Jeg faldt hurtigt ned igennem feltet, men var helt klar over jeg skulle finde mit tempo og ikke forcere noget herfra starten af. Halvvejs oppe af Jellingevej så jeg den første cyklist med en punktering, og det blev bestemt ikke den sidste, og jeg fik et flashback til Nordjylland rundt 2009 hvor jeg havde ikke mindre end 4 af slagsen. Lad mig røbe med det samme i dag slap jeg for dem, men de første 100 km gik der ikke en km uden der stod mindst en i siden og skiftede slange.
På Toppen af Jellingevej var hele feltet fuldstændig splittet og jeg befandt mig alene, men var okay med det. Jeg fandt mit tempo og kom optil nogle, men de kørte langsomt så der var ikke så meget tvivl. Hold en stabil fart Hr Nielsen og hav et øje på pulsen. Snart efter gik det nedad og speakeren havde ganske ret i at der var sand og grus på vejene. Godt jeg er sådan en kryster til at køre nedad, så jeg kom ikke i problemer fordi farten var så lav, men kan ikke forestille mig andet end der må være nogle af vovehalsene som er med i sådan et løb, som har været en tur i asfalten på nogle af disse steder. Våd vej, sand og grus er farlig på smalle dæk.

Efter den første lille krølle kom vi tilbage mod Vejle og kunne tage turen opad Grejsdalsvejen. Den husker jeg fra 2009 hvor jeg kørte 130 km ruten. Den er svagt stigende det første lange stykke for så lige at få nogle ekstra procenter til sidst. Det er utroligt smukt her med åen langs vejen på den ene side kommer man nemt til at tænke sig andre steder hen.
Her blev jeg overhalet af en stor gruppe. Formodentligt de hurtige fra startgruppen efter min. Det kunne være lækkert at sidde med i en gruppe men de kørte simpelthen for stækt til jeg ville kunne sidde med så de forsvandt bare.
Her kom jeg så til at tænke på naboen som havde sagt at 200 km ruten var for dem der virkelig kunne køre på cykel, så hvad fanden laver du her tænkte jeg med et lille smil på læben. Det er sgu okay at køre alene i dette føre, så kan jeg se vejen foran mig og undgå uheld forhåbenligt.
De næste mange kilometer kørte jeg alene. Ind imellem blev jeg overhalet af nogle hurtigere folk der var startet efter mig eller som havde haft punkteringer.
Jeg rundede den første time med et snit på ca 27 det var ok. Jeg havde sagt hjemmefra det sikkert ville tage 8 timer hvis jeg ikke fik uheld, så der var lidt at give af til depot stop osv.
Humøret steg lidt og tankerne gik til følgesvend i nordjylland i 2009 Gunnar fra Norge. Den evige optimist ville sige sikkert en dejligt vejr at cykle i og det var det faktisk. Der hang truende tunge skyer og vinden var tiltagenede, men fik den hovedsagelig stadig ind bagfra, og selv om det betød at jeg omkring 50-60 km sikkert ville få modvind i lang tid så var det jo med at nyde det lige nu.
Efter ca 50 km kom der en lille gruppe forbi mig som jeg kastede en krog i. Jeg skulle arbejde en del for at holde hjul men bestemte mig for at investere lidt kræfter i det, men holdt mig dog fra at tage føringer. Den lille gruppe kom snart op til en lidt størrer gruppe fra Sjælland som kørte lidt langsommere, så der blev jeg til vi kom til bakke 8 Hunds Røv. En lille stejl satan på 450 m snit 11% max på 15%. Det splittede gruppen total og den sællandske gruppe ventede på hinanden, mens jeg valgte at forsætte i mit eget tempo.
Efter 85 km var jeg ved at være tilbage i Vejle. Hvilket var heldig nok for jeg havde ikke mere vand og Depotet på Munkebjerg kom efter 100 km så det gik nok. Jeg synes faktisk da jeg kørte ind i Dyrehaven at det bare kørte ok og jeg var godt kørende for så på vej ud af dyrehaven kort tid efter med lidt optræk til krampe i benene at tænke så kan der blive langt hjem.
Helt alene kørte jeg ud af den flade strandvej mod Munkebjerg. Den var faktisk helt øde så der var ikke noget til at forstyrre tankerne om hvad der ventede
Fra Bunden af ned i gear og så bare hjuler til toppen. Det gik fint det første stejle stykke og jeg tænkte nu er det værste overstået men den får jo lige et stejlt stykke til sidst også, men op det kom jeg og kørte i depot og fik en sandwich og fyldt vand på flaskerne og så afsted igen. Vil tro jeg holdt i ca 5-6 min
Fra Munkebjerg begyndte jeg for alvor at have modvind i lange perioder. Det bevirkede farten blev en tand lavere. Jeg kørte helt alene de næste ca 40 km, og det blev en kamp oppe i hovedet. Især efter Kiddesvej. Den berygtede fra Danmark rundt 500 m snit 11 % og max på 23% og så havde den nr 13. Efter 125 km så er den ikke sjov men jeg holdt cyklen trillende hele vejen op, men hold kæft hvor var den hård. Næsten oppe kunne jeg mærke hvorledes der bredte sig en kraftig varme fra lårmusklernes indre så der var ingen tvivl om kroppen ydede max lige i øjeblikket. Det tog da også nogle kilomter efterfølgende inden jeg fandt en rytme igen. Super glad for at have cyklet opad den. Havde været lidt bange for den, men pga af hårdheden af den begyndte jeg at tvivle på om jeg ville kunne tage Gl Kongevej som var afslutningen på ruten som lige er en tand skrappere.
Ja det er selvfølgelig langt at tænke frem, og selvom jeg kunne mærke trætheden indfinde sig så var jeg nu rimelig sikker på det nok skulle gå. En underlig følelse af glæde gav mig en lille klump i halsen. Det har jeg aldrig oplevet før pga et cykelløb og det skulle ikke blive sidste gang i dag den følelse indfandt sig.

Fra 130 til ca 145 km var et helvede. Jeg kørte alene i det åbne landskab. Bakkerne var lede. Der var ryttere foran og bagved, men alle kæmpede vi vores egen kamp i vinden og med os selv tror jeg. Folk prøvede at finde deres tempo og holde det. Jeg husker jeg på et tidspunkt kiggede på km-tælleren og tænkte den er sgu da gået i stykker for den skifter da overhovedet ikke. Lige som vi køre ind på bakke 17 kommer der en stor gruppe forbi, men de holder et tempo opad den 1600 m lange 7% stigning som jeg ikke kan følge. Jeg når dog at få del i en sjov oplevelse. Deroppe midt i feltet midt på bakken hvor folk helt stille koncentreret kæmper sig op er der sgu en der bryder ud i en russisk sang af en eller anden art.
Sikke et overskud at vise her efter 141 km, og han sang skisme højt. En 5-6 linier vil jeg tro imponerende intet mindre

Kort efter kom den sjællandske gruppe fra tidligere optil mig og selvom de kørte friskt til lige nu kæmpede jeg for at hænge på, og det fjernede fokus fra km tælleren, og snart var vi ved sidste depot. Fik fyldt flaskerne og en sandwich jeg hurtig spiste. Det var lækkert at få andet end gel og energibar. Følte mig sgu lidt oppustet efterhånden, og havde bestemt ikke lyst til mere af den slags. Jeg skyndte mig som sagt i depotet i håb om at komme lidt foran den sjællandske gruppe så jeg kunne hægte mig på dem senere. Ved også af erfaring at det er ikke nogen fordel efter så mange kilomter at stå stille ret længe for benene kan være svære at få i gang igen.
50 km til mål kom nu Henrik du kan godt. Hold da op det var hårdt nu. På alle bakkerne var der en spænding i inderlårene som truede med at bryde ud i krampe hvornår det skulle være. Hvis da bare for pokker vi snart kunne dreje mod øst igen så vi kunne få rygvind lidt. Inden jeg kom dertil skulle jeg dog lige opad bakke 19 Tørskind 550 snit 11% max 15%. Efter så mange kilometer trækker sådan en virkelig tænder ud. Alle var mærkede her, og mange trak op. Jeg holdt mig stadig på cyklen. Kort efter denne bakke ender vejen i et T kryds og jeg kan se folk køre mod venstre og kan regne ud nu får jeg vinden i ryggen, men nej pilen viser sgu til højre så det betyder en lille krølle i modvinden på yderlige nogle kilometer. Kæmper virkelig for at holde den på 22-24 km/t sidder og bliver små sur på vinden og mig selv for at komme igennem. Endelig drejer vi og jeg har fået følgeskab af en fra Give motionsklub der syntes jeg var godt kørende. Jeg takker og vi får en kort snak om bla La marmotte og Grejsdalsløbet. Vi burde have fulgtes ad tror jeg de sidste 35 km men igen. Vi kæmpede med det vi havde tror jeg så på et tidspunkt satte jeg ham hvor han så kom tilbage og kørte forbi mig og sådan overhalede vi hinanden nogle gange inden han kørte fra mig til sidst med ca 15 km til mål. Ved 189 km delte ruten sig hvilket betød en ekstra lille krølle til 200 km ruten 2 bakker manglede endnu. Næst sidste hed Østengård 1000 snit 10% max 15% og sikke da en lorte vej   Asfalten var fyldt med huller og revner. Hvilket gør det svære at holde sin rytme op, som var umådelig langsom, men cyklede dog stadig hele vejen til toppen. På nuværende tidspunkt følte jeg bestemt ikke jeg var i stand til at cykle opad den sidste, og bestemte på forhånd det ville være okay at trække hvis det var selvom det ville være en lille streg i regningen, men så er der jo plads til forbedring hvis du skulle få lyst til at gøre det igen tænkte jeg.

Det sidste kilomter mod de 200 km føltes uendeligt, og ville jeg være i stand til at holde mig på de 8 timer. Farten var gået meget ned sidste halvdel af løbet. Jeg kørte indad Grejsdalsvej og i lyskrydset stiger vejen lidt som den drejer til højere og krampen i inderlåret begynder igen og der allerede efter 100 m står en mand og viser vej opad Gl Kongevej. Føj den er stejl. Jeg rækker tunge som jeg køre ind på den og siger et eller andet jeg ikke kan huske. Officialen kan trøste mig med med der kun er 500 m   til mål men hvilke 500 m snit 15% max 24% stigning. Jeg cykler ca 75 m opad den inden jeg står af. Tror simpelthen ikke på det, og er bange for ikke at kunne klikke ud hvis krampen for alvor tager fat. Jeg må lide det nederlag at trække de næste 300 m inden jeg kan sætte mig på cyklen og cykle de sidste 100 m over stregen.
På toppen af Vejle og med mit delmål fuldført presser klumpen i halsen sig på igen og da jeg efter at have trillet de sidste par kilometer til DGI-Huset ser Randi og Anders stå og vente på stregen presser tårene på.

Træt men også skide stolt over jeg gjorde det. Jeg fuldførte mit delmål en god mental ballast tror jeg til La Marmotte selvom det unægtelig bliver meget hårde men alligevel også noget andet pga længden af stigningerne, som heldigvis ikke har de super voldsomme procenter. Mit mål med vægten har jeg også stort set nået. Vejer nu 82 kg så jeg har tabt godt 15 kg de sidste 3 mdr, og vil ikke tabe mig ret meget mere. Det er ihvertfald ikke længe til jeg rammer de 80 kg, og selvom BMI’en stadig kalde mig for let overvægtig så synes jeg ikke jeg kan se det længere.
Jeg begynder at tro på jeg bliver klar og de næste 7 uger skal bruges til at forbedre min udholdenhed.

placering 539
Tid 7:52:27

Til Slut vil jeg gerne takke Vejle Cykel Motion for et fantastisk arrangement. Det fungere bare, super godt organiseret og afholdt. Tak til alle der har været med til at give alle os cyklister en god oplevelse endnu en gang.

En lille skideballe vil jeg også give til mine med cykelister. Jeg kørte faktisk og blev små sur på dem af jer der smed jeres papir fra gel/bar og brugte slanger i vejkanten. I har haft det i lommen inden indholdet blev spist så kan i sgu da også have papiret i lommen til i kommer i mål eller nærmeste depot hvor det kan smides i skraldespanden. Med godt 4000 ryttere til start så bliver det altså til meget affald hvis alle smider deres papir i vejkanten. Det giver måske problemer for fremtidige løb så tag jeres affald med jer tak.

Foråret som har ladet vente på sig viste sig fra sin pænere side i dag. Kølig men klar morgen og sol fra en næsten skyfri himmel. Vejrudsigt lød på op til 12 grader og jævn vind fra sydøst. Det er jo sådan set okay vejr til cykelløb .
Naboen havde jeg fået vredet armen så meget om på han overgav sig og tog med. Jeg var lidt i tvivl om han ville køre alle 4 omgange, for han havde så sent som igår fablet om 2 omgange og ikke at være klare bla.bla.bla.
Vi trillede hjemmefra kl 8:30 så vi havde god tid til indskrivning osv. Jeg fik hilst på Allan Jessen og Mogens Andersen fra RCK inden start.
Målet i år var at komme til at køre sammen med nogen i stedet for som jeg har for vane at brænde krudtet af på 1. omgang og så køre solo de sidste 3. Jeg håbede også lidt på det måske kunne give mig en tid under de 3 timer.

Kl blev 10 og starten gik, og jeg var ikke blandt de forreste og efter Daugbjergvej var der en del spredning. Peter fulgte mig op til Amstrup og mente ikke det så for godt ud. Jeg kunne da også godt se det lignede de tidligere gange med nogle huller der skulle lukkes, men med lidt adrenalin i kroppen og ja hatten på sagde jeg jo kom nu, og gav den lige lidt ekstra gas op mod Forten. Havde troet Peter blev i mit hjul men fandt hurtig ud af han havde holdt sit tempo.
Fast fokuseret på min målsætning holdt jeg på og kom hurtig op til en lille gruppe hvor jeg lige holdt hjul 500 m inden jeg gik i front igen, men de hang ikke på så stadig alene. I Tåstrup fangede jeg til min overraskelse Mogens, og tænkte det er vist her sammarbejdet skal etableres skønt han kun køre 3 omgange. Da vi drejede ad Pittevej og fik vinden i ryggen tog Mogens en ordentlig føring og det kneb skisme med at hænge ved, men fik kastet en krog i ham og opad Klipgabsvej fik jeg lige smidt en bemærkning om hvis han ville have lidt gavn af mig skulle vi måske lige holde en lille smule igen. Det var vist ok og samarbejdet blev etableret.
Et hurtig blik på pulsen fik mig til at tænke om jeg kunne holde for pulsen var høj. Væsenligt højere end jeg i lang tid har kunnet presse den op når jeg har kørt alene, men jeg følte mig sådan set ok, så med den lille stemme i baghovedet om stadig at holde fokus på ikke at blive sat. Holdte jeg på med det jeg mente var fornuftig.
På vej ind mod Ulstrup første gang fik vi kørte en lille gruppe op på ca 8 mand. Det var sådan set fint for så var der jo flere til at dele om føringerne, og vi holdt da også sammen efter Daugbjergvej, men det var ligesom om de ikke var for glade for vind på næsen.
Jeg syntes hele tiden jeg endte i front. Om det skyldtes iver eller mangel på tålmodighed vil jeg lade andre om at bedømme, men jeg følte mig godt kørende så er der jo ikke noget galt i at tage føringer. Vi kan jo ikke alle køre bagerst. Gruppen gik i stykker på vej ud på 3 runde og nu var Mogens og jeg alene igen med en enkelt ung knøs, men med en gruppe et par hundrede meter foran. Lige inden vi drejede ind på Pittevej igen lykkedes det mig med forcering at lukke hullet. Til min store glæde kunne jeg se der var flere der kørte 4 omgange ligesom mig, så måske jeg kunne have følgeskab på sidste omgang også.
På vej ind af Busbjergvej trak Mogens og nogle af dem der kørte 3 omgange fra for at få afgjort tingene mellem sig. Jeg valgte at holde lidt igen og blive sammen med dem der skulle have en ekstra omgang. Det kunne dog have været ligemeget for det gik i stumper og stykker sidste gang på Daugbjergvej. På vej op mod Forten kunne jeg se der var enkelt små 100 m bag mig, og der bliver han tænkte jeg. Afstanden blev øget skønt han fik følgeskab så jeg havde stadig god fart i cyklen.
Et kig på tiden gav mig forhåbning om mit mål med at køre under 3 timer kunne gå i opfyldelse, og skønt der var lidt begyndende trækning af krampe i den ene læg så lykkedes det sgu
SÅDAN MAND 2:50:42 det er jeg sgu stolt af.
Synes jeg kørte et godt løb hvor jeg bestemt ikke sparede mig selv og bare sad og fedtede den af på hjul. Jeg gav hvad der var, og det glæder mig der var så meget i mig. Det kan være svært når man hele tiden træner alene at vurdere formen. Desuden får man bare en helt anden fart af at køre med andre. Det giver bare lige en tand mere som jeg også kan mærke når jeg skal træne alene i den kommende uge er jeg sikker på.
Selvom jeg stadig synes Grejsdal 200 km er en stor mundfuld så gør jeg det sgu, og så må jeg sgu dø med støvlerne på som man siger.
Ikke engang 5 min efter mig kom Peter i mål så det var også super fint kørt, og det må da også give ham lidt blod på tanden og gå påmod. Desværre nok ikke nok til at følge mig på 200 til Grejsdal.

Vel tilfreds blev vi enige om at vi nu havde fortjent en frisk grillet Frankfurter og en sodavand inden turen gik hjemover de sidste 10 km
Resultatlisten er ikke offentliggjort endnu så palceringen kommer på senere

2:50:42
88,9 km

Torsdag afleverede jeg cyklen hos cykelbørsen for at få monteret min nye gearing samt bagskifter. Cyklen kunne jeg så hente igen allerede fredag eftermiddag monteret med Ultegra bagskifter og 12-30 kassette.
Den skulle så have sin jomfrutur i dag søndag. Ruten gik til Balle som så mange gange før, og lad mig sige med det samme den spinner som en mis. Det er en sand fornøjelse selvom jeg lige skal vende mig til gearne ikke ligger helt som de plejer, men det kommer nok hurtigt.
Nu vender jeg så tilbage til forklaringen på overskriften. Man siger modvind er guds gave til cykellisten, og jeg fik så meget af den de første 40 km så øjnene løb i vand.
En frisk forårsvind blæste det idag fra en sydlig retning hvis du ikke skulle have opdaget det. De første 40 km var der modvind hele vejen og så fik jeg lige et par kilometer med medvind inden jeg fra Spørring til Hårup og videre til Vorre måtte kæmpe i åbent terræn med 2-3% stigninger i strid modvind. Det var en mental kamp jeg havde der, men prøvede på at trøste mig med det var godt jeg ikke havde forlænget turen omkring Pøt Mølle som jeg havde været ved at tænke på. Kom nu Henrik det er kun ca 40 km mere i modvind og så har du rykvind resten af vejen. Det er kun ca 2 timer kom nu da kan godt blev jeg ved med at sige til mig selv. Det er dog rimelig deprimerende at knokle og så ikke kan få cyklen over 20 km i timen puha.
I Løgten skiftede det mere til sidevind og efter et par kilometer med det gik det mere behageligt.

Her var det så jeg blev passeret af en cykelrytter. Hej sagde han da han kørte forbi. Han kørte ikke meget hurtigere end mig så jeg kastede en krog ud og holdt mig indfor ca 30 m af ham. Ved Følle strand kørte jeg ham ind uden videre og tog en føring 500 m og den overtog han så igen. Gad vide om vi kunne etablere et samarbejde, men det blev det så ikke til. Jeg overtog føringen igen som vi kørte væk fra stranden og mod Rønde. Her stiger det en del som man forlader stranden, og jeg må have strammet kæden lidt for meget, for da jeg kiggede bagud da jeg nåede toppen var han væk. Det var ikke meningen, men jeg havde lige fået givet den lidt for meget kunne jeg se på pulsen. Det skal jeg have vændet mig af med. Jeg holdt dog nogenlunde på til toppen i Rønde hvor jeg drejede mod Kalø, for så at triller et stykke få pusten og lidt energi. Det skulle der nemlig snart blive brug for.
Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om Grønfeldt og hvordan den bakke bare ikke er min kop te og i dag med strid sidemodvind var den da helt ekstrem hård. Bare det at køre ned til foden af den var hårdt. Vejen ser ud som om den går nedad men jeg kunne ikke holde mere end ca 19-21 km/t når jeg trådte i pedalerne og vinden havde godt fat i cyklen så jeg skulle passe på ikke at blæse ind på kørebanen. Jeg fik dog kæmpet mig opad bakken og min nye gearing var skisme rar der. Jeg var i det næst laveste gear for at hjuler op. Jeg kunne holde kadancen på ca 80 men hårdt det var det. Resten af vejen til Ebeltoft blev bare kørt med så lidt energi som nødvendigt for stængerne var ved at være døde, og mit højre lår begyndte også at krampe lidt. Det er bare træls når man er klikket fast i pedalen, men det lykkedes at holde det i skak til det gik i sig selv igen.

Fra Ebeltoft og til Balle fik jeg vinden i ryggen, men benene var så tunge nu at det ikke fik hævet farten ret meget, men skidt med tiden og snit fart osv. tror det var en god udholdenheds træning ved en jævn puls det mest af vejen.

104 km
4:09
25 km/t

Den sidste uges tid har raceren fået lov at komme ud på landevejen jubii  Det er fantastisk selvom det ikke går så hurtigt endnu. Føler mig okay kørende, men undre mig lidt over jeg ikke kan presse pulsen op som tidligere. Det er som om benene bliver trætte før pulsen kommer op mod det røde felt. Ja eller så er grænsen for det røde felt bare faldt markant de sidste 4 år
Jeg har sådan set også købt min bjerggearing i denne uge en ultegra 11-28, men på pakken kunne jeg så se det var muligt at få en 12-30 gearing i samme serie i stedet, og så blev jeg i tvivl om mit valg nu var rigtig for fordelingen på de 2 kasetter  er som følger

11-12-13-14-15-17-19-21-24-28

12-13-14-15-17-19-21-23-27-30

12-30′eren giver jo lidt ekstra muligheder i den lave ende og det må jo være det jeg får mest brug for. 11′eren bruger jeg jo næsten aldrig ikke engang herhjemme, så da jeg kom til at se min bagskifter stadig var en 105′er tja så tog jeg en rask beslutning og kørte til cykelsmeden og fik bestilt en 12-30 gearing i stedet og ny ultegra bagskifter der passer til det store 30 T. Han tager så 11-28′eren retur og så er cyklen helt opgraderet til ultegra både for og bag. Det er jo heller ikke dårligt. Glemmer helt at sige jeg køre med kompakt kranksæt 50/34 foran
Håber han får stumperne hjem så han kan skifte det sidst på ugen så cyklen er klar til weekenden. Det er jo altid træls at undværre den men i den kommende uge går det nok et par dage. Jeg har kørt en del kilomter siden i søndags så den kommende uge skal vist være en rolig en hvor der ikke skal bygges yderligt på nærmere lidt den anden vej.

Kørte faktisk og tænkte lidt på det på dagens træningstur. Det kommer vist til at passe meget godt med så at bygge på hen imod en forårsdag i Gudenådalen d 21 april og videre for så igen at have en rolig uge op imod Grejsdal d 12 maj, som ligger lige om hjørnet. Grejsdal 200 km lyder stadig som en stor mundfuld men jeg skal, kan og vil gøre det. Det bliver helt sikkert en hård opgave, men jeg vil køre den roligt og prøve at økonomisere med kræfterne så langt hen i løbet som muligt, om det så betyder jeg ikke kan sidde med i en gruppe ved jeg ikke. Jeg vil ihvertfald ikke kæmpe for at sidde med så hellere finde mit eget tempo og køre 200 km alene. Det har jeg jo gjort før der er jo kun lige nogle bakker til forskel LOL
Håber dog stadig naboen vil gøre mig følge.

Dagens tur gik til Dollerup, Thorning, Hinge, Ans og Bjerringbro. Det blæste godt så farten var ikke høj men jeg synes jeg fik en god træning. Havde energidrik med i dag, og har fundet den jeg vil bruge. Normalt har jeg kørt på druesukker, men vil gerne give maskinen det bedste brændstof. Der er delte meninger om hvor vidt det kan betale sig for motionister, men tro kan jo som sagt flytte bjerge og forhåbenligt få mig opad dem
Jeg følte ihvertfald idag det gav mig energien til at blive ved. Meningen var jo egenligt at køre direkte hjem fra Bjerringbro, men kunne se jeg så lige akkurat ikke ville nå 100km så jeg tog en rask beslutning og kørte over ulstrup hjem. Om ikke andet så bare for at naboen har en grund til at sige: “du er ikke rask osv” hehe
Da jeg kom hjem og stod i badet var jeg træt i stængerne, men havde en følelse af jeg kunne have taget 30 km mere hvis det var nødvendigt. Ville selvfølgelig kræve en optankning af væske og sikkert en bar mere. Helt igennem en positiv tur selvom tiden ikke er noget at skrive hjem om. Tror også temp. spiller ind på det. Er ret sikker på jeg vil være endnu bedre når nålen står på 15-20 grader i stedet for 6.
Det lykkedes mig også idag at huske at drikke for hver 5 km/10-12 min. Det er noget jeg vil prøve at gøre til en vane så det ligger på rygraden til jeg kommer til Frankrig. Der kan jo være ret varmt i juli kan jeg forstå, så det er nok en god ting at få rigeligt med væske

3:49
104,7 km
Rute

Derfor foregår træningen stadig inde på Tacx’en i træningspas på 1-1½ time ad gangen. Det giver helt sikkert noget, men frustrationen over ikke at komme ud og begynde at bygge på længde lurer lige under overfladen. Grejsdalsløbet er ikke langt væk. Der er kun 7 uger til. Delmålet der er at gennemføre 200 km distancen og så er det skræmende at årets længste tur kun er på godt 60 km. Håber naboen kan overtales til at følge med på den lange distance. Jeg vil ikke sætte nogen tid at køre efter bare gennemføre og få en masse km og stigninger i benene.

Midt i frustrationen over vejret som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved glæder jeg mig over nu at jeg har smidt 10,3 kg siden 1 feb. hvor den endelige beslutning blev truffet. De sidste 3 dage har jeg kørt 1½ time på tacxen om dagen. Det har været tung træning og det sidder i benene i dag så jeg har hviledag i dag selvom jeg godt kunne være fristet af at træne, men pauserne er jo også vigtig

3×17 min ved ca 270 w er skisme hårdt

Dagen efter beslutningen blev truffet meldte jeg mig på madlog. En side/online database med stort set alle fødevare i dk. Ideen med siden er man skriver ned hvad og hvor meget man spiser, for at få ide om hvor mange kalorier man indtager i løbet af dagen. Dette er til tider ganske overraskende oplysninger man finder frem til. Indtaget af kalorier bliver så holdt op imod ens forbrug og så er det jo nemt at se hvilken vej det går.
Jeg vejede 97,8 kg da jeg startede og kan i dag glæde mig over at vægten står på 90,5 kg.
Det er faktisk vildt så meget det gør jeg lader min søde tand sulte. Prøver at spise de gode kulhydrater lidt ekstra protein og lidt mindre fedt. Jeg synes dog det kan være svært at få protein nok men det arbejder jeg på
lige pt ligger fordelingen ca 60% kulhydrater 20% protein 20% fedt.

Jeg var hurtig til at finde Hans og Bjerget frem og læse den igen, for måske der var et eller andet jeg kunne bruge, om ikke andet så som motivation. Når nu en 60 årig overvægtig forfatter med KOL kan træne sig op til at cykle Mt Ventoux så skulle jeg vil også nok kunne træne mig op til mit projekt. Lad mig sige det lige ud jeg har været en del spekulationer igennem om hvordan jeg skal klare det. Var så dum at se en video fra Glandon nedkørslen sidste år og den gjorde da ikke bekymringerne mindre. Det ser frygtlig stejlt ud, og vejen er smal uden autoværn og med meget stejle bjergsider hvis man ryger af vejen ja så er der langt at falde.
Kan jeg nu holde farten nede uden dækkene smelter og uden at blive kørt ned af nogle af de ca 7000 deltagere der også stiller op til samme løb.
Det er dog bekymringer jeg ikke kan gøre så meget ved, for jeg har jo ikke mulighed for at træne nedkørsler før jeg er der. Derfor prøver jeg at trænge dem i baggrunden.

Træningsmæssigt har jeg kørt på Tacx’en min rulletræner til indedørstræning. En af de første dage lavede jeg en Astrandtest hvor man finder sin VO2 max. Det er værdien for ens maksimal optagelse af ilt i blodet. Denne værdi kan man forbedre med træning. Mit resultat var 43 hvilket svare til middel for min aldersgruppe.
Jeg har i de sidste 4 uger trænet ½-1½ time ca 4 gange om ugen. Hovedsageligt har jeg trænet lange tunge intervaller med en effekt på ca 260-270 w i 12-30 minutter med fokus på at holde pulsen på under 80 % af max. Enkelte dage har jeg så kørt en kort træning med fuld gas hvor jeg rigtig kommer op at ringe.
Det er også blevet til et par turer på landevej på mtb ved moderat effekt.
Den tunge træning har givet lidt spekulationer på gearing til bjergene. Hvilken kadance kan jeg køre med uden at brænde sammen. Der er mange der siger at 34/28 gearing er fint, men hvis man regner på det så skal jeg jo ca køre 9-10 km/t hvis jeg vil holde en kadance på 60 hvilket er væsenligt lavere end jeg er vant til, og vil det være muligt på de stejle stykker over flere kilometer feks det sidste stykke opad Galibier.
Det er sådanne tanker, spekulationer der køre rundt i hovedet for tiden. Glæden var dog stor da jeg lavede samme test i denne uge og fik et resultat på 50. Dette er jo en fremgang der vil noget og det holdt op med mit fine vægttab gør mig glad.
Jeg synes også jeg kan mærke en klar forbedring i kroppen. Skønt den også bliver lidt øm af den tunge træning, men er obs på at huske at holde hviledage.
Ialt bød feb. på
godt 15 timers spinning og 78 km cykling på mtb på landevej på 3 imer og 20 min

Der er nu kun 17 uger til og den tid går hurtigt er jeg bange for så kære danske forår kom nu, så jeg kan få raceren ud og køre, for der skal nogle kilometer i benene nu.

Hvis du læser med her og har et godt råd eller nogle erfaringer du vil dele med mig så skriv endelig en kommentar. Linket hedder leave a comment og står nederst. Den kommer på så snart jeg har godkendt den.

Jeg ved der er et langt hårdt stykke arbejde med at blive klar til de franske alper, og det var ligesom mere overskueligt at planlægge en cykeltur herhjemme uden de store strabadser.
Ikke desto mindre ramte min dårlige samvittighed mig også dybt. Jeg havde jo selv startet projektet og vil sgu ikke bakke ud af det. Når man har sagt A må man jo også sige B.
Danmark render jo heller ingen steder og måske kan jeg få lov til at tage min cykeltur jylland rundt til næste år.
Jeg har drømt om bjergene i mange år, nu så tæt på muligheden indtræffer usikkerheden for det ukendte.
Ja det var de tanker jeg havde fredag formiddag, men kom snart til den konklusion at hvis Peter ville tage turen så måtte jeg lige tage mig selv i nakken og komme med.

Vi holdt vores lille kaffemøde kl 15 og Peter var helt klar, så vi blev hurtig enige om at tage afsted. Peter bestilte billetterne med det samme, så nu er vi forbi the point of no return. Jeg er utrolig glad for at have Peter med til at give mig lidt mental opbakning så skal jeg nok give lidt mekanisk assistance til at samle cyklen når vi kommer frem. En fordel ved at turen nu går med Ruby istedet for at vi selv skulle planlægge det hele med overnatning osv. Er at vi ikke behøver at bruge krudt på at tænke på de ting. Vi skal jo bare sætte os i bussen og så køre den skide cykel de ca 175 km når vi kommer frem sætte os i bussen og så hjem igen. No big deal LOL.

Aftens menu var fastsat og den stod på en god bøf, og på denne måde blev beslutning fejret for mit vedkommende. Bøffen blev skyllet ned med en flaske rødvin, og det sætter punktum for et halv års slap indstilling til hvad jeg har puttet i munden.

Fra i dag lørdag d. 2 feb er jeg hoppet med på madlog og der er nul alkohol og andet unødvendigt kalorie indtag de næste 22 uger. Vægten er lige pt på 98 kg og målet er 85 kg til afrejsen. Det bliver svært og der skal knokles for at komme i form nu, men jeg synes at huske fra tidligere det er starten der er den sværeste. Når først processen er igang og man begynder at se resultaterne af anstrengelserne, så giver det en selv forstærkende effekt, og øger motivationen.
Allerede i dag er jeg mere klar mentalt end jeg har været længe.
Tak til naboen fordi du vil med og lige gav et lille skub ud af døren og tak til hvem der så end måtte være sprunget fra så vi kunne komme med.

Målet er først og fremmest at gennemføre løbet og have overskud til at nyde naturen undervejs og tage lidt billeder, men kan det lade sig gøre at køre på 10 t vil det være en drømmetid.
Lige pt tænker jeg lidt på min turcykling om det skal være belønningen for at nå målet fordi ideen har fået tag i mig, men det vil tiden vise for der skal jo også penge til.

Måske har jeg allerede inderst inde droppet det. Jeg er ihvertfald begyndt at drømme om et nyt mål i en anden boldgade. Jeg har tidligere haft en drøm om at cykle Danmark rundt eller sådan noget, men det er måske lige i overkanten.
I sidste weekend var en spirende ide begyndt at rumstere i hovedet.
Du kører den danske del af Nordsøruten tænkte jeg, og det forslog jeg så naboen, men han lød ikke så begejstret, fordi min plan måske nok var lidt for vild. Jeg overvejede at køre den på 2 dage. Hvilket han mente ikke var muligt hvis turen stadig skulle nydes, og det har han sikkert ret i.

Nå men hvor om alting er så læste jeg en tyskers beretning fra hans tur på Nordsøruten i 93 dage, og jeg blev grebet af lysten til eventyr. Tankerne begyndte nu at gå på hvis jeg skulle køre hele den danske del af ruten ja så var det fra Rudbøl i syd til Skagen i nord og sydpå til Grenå. Derfra var der jo ikke langt til at tænke hele Jylland rundt, så var der ikke noget bøvl med at transportere sig til grænsen og fra Skagen og hjem. Simpelthen bare springe på cyklen en morgen her hjemme og køre en runde.
Det er der drømmen/ideen/tanken er nu. Jeg har ellers aldrig set mig selv leve det primitive liv i telt, men nogle gange skal man jo prøve sig selv. I mit sind tror jeg på det bliver en kanon tur kun en sjælden gang kommer tvivlen ind over, men det skyldes nok mere frygten for at forlade de trygge rammer her hjemme. Det er jo hverken vildmarken eller ørknen jeg skal igennem så mon ik’ jeg klare mig

Jeg er så heldig at min dejlige kone bakker mig op og siger det er en god ide. Børnene er for små endnu til at tage med på cykelferie, og sådan en tur som jeg drømmer om her vil jeg heller ikke få Randi med på. Skønt jeg virkelig ville nyde at opleve den danske natur fra cykelsadlen sammen med hende. Desuden kunne det jo også være mere end praktisk at have en super spejder med
Nej denne tur må blive uden familien, men den må meget gerne blive grundlag for at vi alle 4 om et par år kan tage på sommerferie cykeltur. En ide kunne være grænseruten i sønderjylland der ligger mange oplevelser og venter på en kort strækning.

Den 10 juli satte jeg bedste tid på ruten for 4 dage senere at blive sat solidt på plads af  Mr Ironman himself i en tid der hed 36:12. Indrømmet så har det pint mig at blive sat så grundig. Derfor prøvede jeg faktisk en dag først på ugen, men halvvejs rundt måtte jeg opgive. Jeg havde kørt for hårdt til jeg troede på jeg kunne holde, så chancen blev forspildt.

I går fredag gjorde jeg så et nyt forsøg, og det gik fint til Ålum. Godt nok en anelse langsommere end tidligere på ugen, men pulsen var heller ikke så høj, og jeg satsede godt i svinget inde i Ålum mod Tour de france bakken. Desværre bare for at måtte stoppe helt op 300 m længere frem pga en skide lastbil der bakkede ud foran mig. Pis der røg den chance tænkte jeg, og kørte ikke helt igennem da jeg startede igen, men da jeg kom til V. Velling så tiden måske ikke så dårlig ud, og intensiteten blev skruet op. Ved Mads Møllersvej tvivlede jeg på det men blev ved med at holde på, og ved Karmark tænkte jeg måske jeg lige kan tage den med nogle sekunder.
Endnu en gang var jeg uheldig med trafikken og måtte stoppe helt op før jeg kunne forsætte ud på løvskal landevej. ØV ØV lige inden for byskiltet stod uret på 36 min og der manglede 300 m så det lykkedes altså ikke. Lige for at gøre det hele mere øv så knækkede sadlen sgu også inden jeg nåede hjem.
Føler ikke rigtig jeg har tur i den for tiden.

Jeg var så af sted i dag for at købe en ny sadel. Det blev igen en specialized men en nyere model der hedder Romin. Jeg var lige ude at vende en hurtig tur på den da jeg kom hjem, men var ikke kommet mere end 5 km ud da himlen åbnede sig, og det fik mig altså til at vende cyklen hjemad igen. Sadlen føltes dog ok, men skal selvfølgelig have en længere tur på den før jeg ved om jeg bliver glad for den.

21 km
37:04
34 km/t

Rute/data

Jeg var klar på den stejle del af Korreborgvej kl 12 ca en halv time før end caravanen skulle indfinde sig. Det var ca samme tid som Mammen friskole også indtog bakken med banner og højt humør. Jeg fandt hurtig det bedste sted at stå så jeg kunne se rytterne længst muligt. Her satte jeg mig og nød at holde en ordenlig middagspause for en gang skyld. Da jeg havde spist kom der 3 cykelrytter fra Kjellerup og gjorde mig selskab der på bakken.
Vi faldt hurtig i snak. Utroligt så nemt det går når man har fælles interesser. Det blev bestemt heller ikke svære af at de var nogle friske ældre herrer. De havde også sørget for at tage forsyninger med i ryglommen, så de kunne nyde en pils mens de ventede

Løbet var forsinket men langt om længe kom de. Der var 3 mand i front, og de så sgu lidt brugte ud opad bakken. Det var sådan set rart nok at se de ikke bare fløj op over toppen. Tja så kom feltet det gik lidt hurtigere, men alligevel ikke voldsomt. Ja og lige som vi stod der og tænkte det er sgu ok vi også synes den er hård at cykle opad alt imens følgebilerne kørte forbi, så kom Bernhard Eisel. Han havde åbenbart lige været nede ved bilen, og var igang med at stoppe en regnjakke/vindvest i ryglommen. Dvs ingen hænder på styret ret op siddende og så padlede han bare igennem og kørte op til feltet så let som ingenting. Han lignede sgu en der kørte på flad vej. Respekt -

Pga forsinkelsen var jeg endnu en dag halv sent hjemme, men jeg skulle ud at cykle i dag. Var sprunget over i går, og havde kun kørt 21 i mandags, så selv om jeg var uoplagt skulle det være.
Jeg har i det hele taget haft svær ved at komme afsted siden min lange tur for godt en uge siden. Når jeg så har været afsted har det hele føltes tungt og træls. Derfor bestemte jeg det skulle være en kort tur og ikke nogle vilde forceringer. Jeg kørte over Øbakker til Vejrumbro videre af Korreborgvej til Mammen. Den skulle jo lige paceres i dagens anledning . Fra Mammen kørte jeg til Lee og Hjortehede hjem.

Det blæste en frisk vind fra vest, men jeg kørte roligt som jeg havde bestemt, og prøvede også at køre roligt bakkerne. Jeg fokuserede kun på pulsen, Og prøvede at holde den under 160. Det lod sig ikke gøre på bakkerne men ellers gik det helt godt. Den lave intensitet gjorde jeg ikke blev mindet om dårlige ben eller lign. Er så spændt på i morgen for der vil jeg gerne afsted og der skulle gerne lidt flere km på kontoen også med lidt højere intensitet, men nu må vi se.

34,54 km
1:15:05
27,6 km/t

Rute/data