Fjorden rundt i Hobro 2014

Havde sagt ja til at køre sammen med Bitten på 110 km ruten omkring Mariager fjord, og der var skam 3 ekstra cykelfriske gutter fra min nye klub Trojka på sådan en 2. pinsedag, så vi var i alt 5 fra klubben i dag. Når man tager i betragtning der var byfest i Hammershøj i aftes så er det måske forståligt at der ikke var flere. Har hellers hørt flere sige at sådan en gang alkohol bare skal svedes ud og det har der været fin lejlighed til i dag 😉

Jeg følte mig morgenfrisk kl 6 og fik et godt morgenmåltid inden jeg sprang på cyklen kl 8 for at trille til Hobro. Det var faktisk rart lige at få kørt gårsdagens tur omkring Silkeborg ud af benene inden start. Min indgangsvinkel til dagens løb var at tage den med ro og følges med Bitten & co hvis det var muligt.
Fik lige snakket lidt La Marmotte med Frank inden start og hilst på Carsten Frederiksen som jeg har kørt med i Rødkærsbro i 2009. Kl blev 10 og vi klikkede i pedalerne, så går det jo som det altid går til den slags løb. Fuld gas fra start. Det kan jo godt undre med alle de seje cykelentusiaster på de super lirens cykler, at de ikke har bemærket når tourfeltet starter, så er det faktisk paradekørsel og ikke fuld skrald.
Sådan er det jo og jeg fik da hurtig fat i Holger og trukket ham op til Bitten som vist var ved at puste aftens væske indtag ud. Jeg satte mig forrest i gruppen og prøvede at holde den pace som der var sat, og efter nogle kilometer drejede vi fra ind på en mindre vej og jeg kunne se at jeg havde mistet begge mine klubkammerater, så efter en kort tænkepause besluttede jeg mig for at vente som lovet. Havde jo også en lang dag for mig inden jeg var hjemme igen, så et rolig tempo var at fortrække. Efter lidt ventetid kom Holger forbi og lidt senere Bitten. Vi hang lidt på nogle forskellige grupper inden vi ramte en stor gruppe, som vi holdt godt ved. Jeg placerede mig bagerst. Er ikke god til at køre inde i klumpen, men efterhånden gik det bedre, og jeg kan faktisk ikke mindes hvornår jeg sidst har kørt i sådan en stor gruppe så længe. Selvfølgelig var vi mange opad Glandon sidste år men det er alligevel ikke det samme når farten kun er 10-11 km/t .
Ude ved Hvornum var der Depot og lige efter det kom vi omkring Holger og Jesper fra klubben, men de stod fuldstændig stille så vi forsatte med den gode gruppe vi sad i. Den var blevet mindre nu og jeg kørte frem foran for at tage min del af slæbet. Det er faktisk noget mere afslappende at være fremme hvor man kan se vejen foran sig i stedet for hele tiden at have fokus på baghjulet foran sig.
Om jeg slappede for meget af eller om jeg bare er det sørgelige eksempel på mænd ikke kan multitaske vil jeg lade være usagt, men i Hørby var jeg i gang med at indtage en bar, og overså et venstre sving, så havde det ikke været for resten af gruppen der var vågen var jeg kørt forkert. Vil dog lige til mit forsvar sige at der kørte en større gruppe foran som forsatte, så jeg var ikke ene om at misse det eneste skilte på hele ruten der sad i venstre side af vejen i stedet for højre.
Ellers var der ikke noget at klage over med ruten og sikkerheden. Alle steder hvor man skulle svinge ud på større vej eller krydse en, var der hjemmeværnspoliti som effektivt stoppede trafikken til vi var forbi. Det vil jeg da gerne lige benytte lejligheden til at sige tak for. Det er jo herligt at der er nogen der gider at spilde deres fridag i fantastisk vejr på en flok cykeltosser.

Tilbage på rette vej kom vi hurtig ind i rytmen igen og det kørt godt, men alle de ujævne små veje vi havde kørt på havde åbenbart været for meget for min forskifter, for lige efter Tobberup besluttede den sig for kun at køre på lille klinge. Det går bare ikke når man ligger køre 30-35 km/t så jeg måtte stoppe og gruppen forsatte. Bitten spurgte om hun skulle vente, men der var jo ingen grund til at hun skulle slippe den gode gruppe så jeg vinkede hende videre. Normalt rører jeg aldrig justering på forskifteren, men nu havde jeg ikke noget valg. Jeg løsnede skruen helt til kablet og strammede det hvad jeg kunne med fingerne og spændte skruen godt til, og wupti, så virkede skidt igen. Desværre havde det lille tekniske uheld kostet mig 2-3 min og jeg var alene. Fast besluttet på at hente gruppen igen satte jeg damp på kedlen og ved depotet ved Østergårde havde jeg kontakt igen. Desværre kørte de da jeg fyldte 2. flaske, så jeg måtte forsætte jagten lidt endnu, men fangede dem endelig lige før bakken ved rundkørslen mod Assens.

Det havde dog kostet dyrt kunne jeg mærke at køre hårdt på alene ca 20 km så skønt jeg tog lidt del i arbejdet kunne jeg ikke yde ret meget, og de sidste 5 km måtte jeg slippe helt. Jeg var simpelthen kogt. Jeg sad faktisk og tænkte på det ville være dejligt med en klat sne i nakken, men det var jo ikke muligt så jeg tømte en ordentlig slat vand udover hjelme et par gange og det hjalp faktisk. Til sidst fik jeg også lidt krampe så væske indtaget har igen ikke været i orden, så der er noget at arbejde med der.

Jeg kom i mål i 3t 29 min. Her stod Frank og Bitten og ventede. Frank havde kørt i 3t 9 min. Det var skisme flot især med ømme ben, så havde han nu undgået havearbejdet de sidste dage havde han jo været flyvende. Holger og Jesper kom kort efter, og de kunne så fortælle grunden til de havde stået stille da vi kom omkring dem. Var fordi de havde stoppet i depotet lige før, og det havde været hårdt at få benene i gang igen.
Efter lidt lokkeri om at jeg skal køre med fra Vejen til hærvejsløbet takkede jeg pænt af og gik på jagt efter en iskold cola som jeg havde fantaseret om siden Hadsund. Den fandt jeg inde i idrætscenteret, og sørme om ikke også jeg fik 2 pølser med brød for at deltage. Jeg tog lige 10 min hvor jeg fik snakket løbet igennem med bla Poul fra Rødkærsbro og en fra Støvring.
Jeg havde dog stadig en opgave tilbage i dag, for jeg manglede jo lige de sidste 26 km hjem, men de blevet taget i et roligt tempo, og indrømmet jeg var svær godt tilfreds med jeg ikke behøvede at køre længere.
Nu har jeg lige forkælet mig selv med hjemmelavet pizza og en enkelt lille øl fra mit yndlingsbryggeri. Sikkert ikke lige hvad Bjarne Riis vil anbefale, men det smager sgu dejligt, og med knap 270 km de sidste 2 dage så er det velfortjent 😀