Henriks blog

Meteorologen har hele ugen lovet flot vejr til i dag lørdag, og fra starten af ugen havde jeg sat mig på lørdag eftermiddag til at komme afsted på cyklen efter en hård uge arbejdsmæssig.
Det hele passede perfekt Randi havde nemlig fri kl 13 efter planen, så det kunne nok være smilet stivnede noget igår da jeg kom hjem og hun fortalte hun lige var blevet ringet op af hjemmeplejen og skulle blive til 15.
Det var bestemt ikke den start på weekenden jeg havde drømt om og der undslap hvis også et par eder eller 5.

Heldigvis fik jeg en aftale i stand med Peter om at følges ad og så ville Anja holde styr på ungerne imens. Anja du er bare en engel simpelthen.
Efter de sædvanlige overvejelser om hvor meget tøj man skulle have på var vi klar til at køre halv 2. Vejret var som lovet ikke mindre end fantastisk, og selv med vores rolig udlæg måtte jeg allerede i Hammerhøj have vindjakken af. Det var lige det der skulle til så havde jeg det behageligt resten af vejen. 
Fra Hammershøj kørte vi ud efter Nørbæk, Fårup og videre til Asferg og det gik bare rigtig godt. Jeg havde endnu en gang fået lavet en rute med medvind på vejen ud, og det gik heller ikke uden bemærkninger. Du forstår sgu at ligge ruterne sagde han. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Jeg prøvede samtidig at forklare der jo ikke var så meget vind, og det derfor var lige meget og iøvrigt er modvind jo guds gave til cyklisten.
Mit forsøg på opmuntringen virkede vist ikke, men da vi i Hvidsten begyndte at køre syd på måtte jeg også gi mig der var faktisk en del vind.
Derfor blev turen til Randers også lidt anstrengende. Vi skiftes til at tage føringerne men vi pressede vist hinanden lidt for meget. Peter følte jeg bare kørte og kedede mig og jeg synes han gik til den, og derfor prøvede jeg at holde hans tempo når jeg tog min del af slæpet.
I Randers tog vi den lidt med ro inden vi uden for Hornbæk igen måtte slide lidt i det hele vejen til Langå, så fik heldigvis vinden ind fra siden eller bagfra resten af turen.
Jeg har lidt svært ved ikke at skal lege lidt når jeg kommer ud på cyklen, så da vi kom til Ulstrup prøvede jeg at forslå om vi skulle køre om hvem der skulle give sodavand når vi kom hjem. Der er nemlig en god bakke fra Ulstrup og op til Sdr Vinge og det er  kun ca 2 km. Peter mente dog ikke vi skulle gøre det så det undlod vi næsten. Resten af turen hjem gik stille og roligt.
Herligt at køre knap 70 km uden at være total smadret. Kunne dog godt mærke trætheden da jeg rejste mig og trådte opad den sidste lille stigning inden vi var hjemme.
Det har helt sikkert også været en god ting at jeg fik massage på benene i går. Det er som at blive født på ny. Ingen ømhed eller noget i lang tid. Det føles bare så let at træde cyklen, så en kæmpe ros til min massør der. Du er bare fantastisk, og jeg har husket udstrækning efter turen 😉

En rigtig god tur med først lav intensitet og så et mellem stykke med høj intensitet og ro på igen til sidst i godt selskab. Peter du er i kanon form og jeg skal tage mig sammen hvis jeg skal blive ved med at følge dig

69,15 km
2:25
28,51 km/t

Endnu en flot forårsdag i dag. Efter det obligatoriske rundstykke stod den på lidt bogholderi og arrangering af aftaler osv for de næste dage.
Bagefter var det tid til at rense fyret inden jeg skulle til Viby og pudse for en meget tilfreds kunde som ville betale kørslen oven i pudse prisen så det kunne jeg jo ikke sige nej til.
Men tanken, om hvis det nu gik godt, så kunne lade sig gøre at komme ud på en lille tur inden aftensmaden var begyndt at køre i baghovedet.
Jeg var ikke færdig før halv 3 så jumpyen fik sgu gas hjemad og 15:35 kunne jeg sætte mig på cyklen. Det var desværre blevet overskyet og begyndt at blæse op, men jeg var fast besluttet på at komme afsted på en lille tur med høj intensitet.
Ruten gik derfor til Ålum opad Tour de France bakken til V. Velling via Mads Møllersvej til Karmark og hjem en fin lille tur på 21 km. Det første stykke til Ålum gik rigtig godt ca 14 min, men det var så også med god rygvind 😉
Det blev straks anderledes træg opad tour de france bakken. Jeg prøvede for sjov at tage tid på hvor hurtig jeg kunne komme op, og det tog 4 min 11 sek. så det var jo ikke videre imponerende, og nu havde jeg også fuld glæde af vinden hele vejen til karmark skovvej og det var sgu sejt. Jeg prøvede så godt jeg kunne at komme ned i en aerodynamisk stilling på cyklen, men maven er sgu lidt i vejen. Det kniber med at få luft nok i lungerne når man ligger sig hen over styret.
Stille men sikkert fik jeg dog klaret vinden, og nåede til sidst målet godt varm og forpustet. Hvad skal det da ikke ende med 2 turer på 2 dage jeg er jo snart tilbage  😀 HAHA not

21 km
45 min.
27,9 km/t

I dag har jeg været i klubben for første gang i snart et år,  og hold da op hvor var der mange nye ansigter, og selvfølgelig en del gamle kendinge 🙂

Fik mig lige lille snak med holmeren ind vi skulle afsted, og troede han havde valgte at køre casual pga det er en tur hvor alle skal være med, så hans cykel dress med jeans og sweatshirt og så på mtb var meget afslappet.
Det var så fordi han bare lige ville sige hej inden han tog til Mallorca for at cykle den næste uge. 1000 km regnede han med det ville blive til, så han får godt nok kørt en del på kontoen, men i år er jo også det store år for ham.
Han skal ned og køre Paris Brest Paris for 2. gang og jeg er helt sikker på han vil gøre hvad han kan for at forbedre den tid han kørte sidst.

Nå men vi kom afsted på ruten som efter sigende skulle være på ca 30 km. Allan vores energiske formand førte feltet ud ad Rødkærsbro, og ja det var faktisk et fint felt på 29 mand ikke dårligt for sådan en lille forening. Selvom det var en trilletur så måtte vi tit sænke farten for alle kunne følge med.
Det er svært at holde en fart der passer alle når der er så stor forskel på hvilken form hver enkel er i, men på sædvanlig Rødkærsbro maner lykkedes det fint at få det hele til at gå op.

For mig der er langt fra topformen er det jo rart at kan ligge foreste det meste af tiden med en puls på 145, og så blive bedt om at sætte farten 1 ned.
Efter 2/3 af turen kom vi til bakken uden for dalsgård. Den er ikke speciel grum men alligevel blev jeg her tydeligt gjort opmærksom på jeg ikke har de samme kræfter som tidligere, og pulsen havde ingen problemer med at komme op i det rød felt 😉
På toppen samlede vi op inden vi forsatte det sidste stykke i go ro og orden. Nu havde nogle jo kørt og holdt sig noget tilbage så der blev selvfølgelig kørt om byskiltet. Sådan en flok drenge kan simpelthen ikke lade være, og det kunne jeg så heller ikke.
Da vi tog svinget i Brandstrup var der et lille hul op til de 10 forreste, men jeg fik det lukket op ad den lille bakke over hovedvejen, og på broen kunne jeg så gå i front, men så var der sgu heller ikke mere så jeg gik død 100 m før skiltet.
Heldigvis komvi til at holde for toget så jeg kunne få luften igen inden vi trillede ind på parkeringspladsen ved klubben. Utrolig så nemt det er at få pulsen op på 200 i forhold til for 2 år siden måtte jeg konstatere, og hertil slog Allan en højlyt latter op.
Jo det var skam en god oplevelse at hilse på jer allesammen igen, og jeg håber snart jeg får mere tid til cyklen igen både for min fysiks skyld men også fordi det er sjovt at køre sammen med folk i alle aldre og job og så bare være ligesom drenge igen. Vi er ikke andet inderst inde og bliver det forhåbenlig heller ikke.

30 km
ca 1 t 30 min

Tog cyklen af rullefeltet igår formiddags, og gjorde den klar til landevejen. Vejret var desværre noget diset og temmelig kold.
Derfor trak jeg tiden i håb om solen ville bryde igennem over middag, og der havde jeg skam heldet med mig. Efter at have arrangere børnepasning mens jeg var ude og nyde foråret kunne jeg køre afsted omkring kl 14.

Det var intet mindre en fantastisk at side på racer efter lang tids fravær på landevejen. Mærker tydelig forskel på mtb 13 kg og principiaens 8 kg
Ja og så den mindre modstand der er på racedæk contra mtb

Turen var en gammel favorit. Fra Løvskal til Ålum og videre til Hornbæk gik det, og det trillede faktsik rigtig godt sikkert pga lidt rygvind nåede jeg til Hornbæk med et snit på knap 31, det blev så reduceret en del på vejen hjem som gik via Fladbro indover Helstrup V. Velling Ålum og så hjem.
Heldigvis gik min tæller død for strøm så jeg var fri for at se på deprimerende 22 km/t eller hvad den nu har stået på.

Det korte af det lange er det var en fed fornemmelse at være på cyklen igen, og skønt formen er dårlig så var det alligevel en meget positiv oplevelse. Tror måske også mit hovedet har forstået jeg ikke kan være i topform ved at cykle 30-40 km ugen når det for 2 år siden krævede omkring 300 km

Jeg var hjemme i tiden 1:27 og det giver et snit på knap 27 ikke prangende på nogen måder, men jeg var så heller ikke kørt helt død.

I dag er skrivetrangen vendt tilbage om det blot er for en stund vil den kommende tid jo vise, men jeg har ihvertfald en del at berette fra det forgangene år.

Hvorfor er det så lige jeg ikke har skrevet det sidste år?? Jo som jeg har nævnt i et tidligere indlæg så pga finanskrise var min job situation usikker, og så begyndte jeg så småt at starte op som vinduespudser. Det har vist sig lige at være noget for mig, at passe mig selv og selv planlægge min dag. Det kræver jo en del tid at få bygget en kundekreds op, og så har jeg prioteret således at det måtte være vigtigere at cykle en gang imellem end at få skrevet blog.

Jeg har altså kørt lidt sidste år og toppede med Mors rundt et par gange i uge 29 sidste år. Fantastisk landskab at cykle i, og det vil jeg varmt anbefale jer at gøre. Kunne faktisk selv finde på at køre derop blot for det, men nu har jeg jo heller ikke mere end ca en times kørsel derop.
Landskabet på Mors er så utrolig varieret at man ikke kan andet end nyde det og synes naturen er storslået.

Efter den uges ferie på Mors var det hjem og i gang med udskiftning af tag på huset samtidig med jeg også skulle pleje min pudsekunder. Desværre gik det så galt for mig fredag d 30 juli. Der forsvandt stigen under mig. Da jeg var oppe i ca 3-4m højde ved et vindue 🙁
Jeg husker ikke noget fra selve uheldet skønt jeg efter sigende var ved bevidsthed hele tiden, men hele min dag fra jeg kørte hjemmefra og til omkring halv 5 om eftermiddagen er helt væk.
Jeg var kommet på sygehuset og de ville beholde mig natten over til observation pga den hjernerystelse jeg havde pådraget mig.
Desuden havde jeg ondt i min skulder men iflg røntgen var der ikke noget brækket, men da det 5 dage efter stadig gjorde ondt tog jeg til læge og blev sendt videre i systemmet. Godt en uge senere blev jeg scannet og fik konstateret at den muskel der gå ud igennem skulderen var rykket i stykker samt senen der gik fra den og ud på overarmsknoglen var lidt beskadigt, og for lige at gøre det hele perfekt så var der skisme også et brud på overarmsknoglen 🙁
Det betød jo en længere sygemelding, og en del bekymringer om min kunder osv.

De bekymringer gled dog hurtig i baggrunden for min far røg på sygehuset, og det så ikke godt ud mere. Jeg vidste selvfølgelig godt hvad vej det gik, men derfor er det alligevel underligt når ens far er på vej væk herfra. Til sidst var det slet ikke til at komme i kontakt med ham hvilket var rigtig hårdt for man ville gerne være der, men når så man kom derud ville man helst afsted igen fordi synet af en kræftsyg der er lige ved at gå bort bestemt ikke er kønt, og ej heller det billed man ønsker at få brændt fast på nettehinden.
Efter ca 14 dage  på sygehuset fik han endelig fred, og i stedet for sorg synes jeg faktisk jeg følte en lettelse, fordi han så ikke skulle pines mere. Efterfølgende er savnet kommet og det bliver ved med at dukke op i perioder. Hvor ville jeg gerne kunne køre forbi og tage den lille sludder med ham en halv times tid som vi så tit har gjort. Hvor verdens situationen er blevet vendt for så at kunne gå hver til sit.
Det var de små besøg der betød rigtig meget for ham ved jeg, og nu ved jeg at de faktsik også gjorde det for mig….

Efter et par måneders sygemelding startede jeg igen med at arbejde i starten af oktober. Heldigvis havde jeg kun mistet en enkelt kunde på mit uheld og har derfor kunne forsætte fra der hvor jeg slap. Jeg var dog på ingen måde over skaden og den drillede mig hele efteråret og gør det stadig en gang imellem. Jeg cyklede ikke meget i den periode fra mit uheld og så til nu faktisk. I starten var jeg bange for at vælte og ødelægge skulderen helt. Siden hen blev det ikke til noget fordi min lille virksomhed stille rolig voksede sig størrere og derfor krævede mere tid

Nu står jeg der lige før end jeg skal tage springet og satse på fuldtids vinduespudser. Der er selvfølgelig ikke nok til det endnu men alligevel for meget til jeg kan blive ved at klare et 30 timers job og pudsningen ved siden af.
Jeg er stadig betænkelig ved hvordan min skulder vil klare det, men er fast besluttet på at springe ud i det og prøve det af, og for en gang skyld give slip og tage en chance på dybere vand. Jeg vil ihvertfald komme til at fortryde hvis ikke jeg gør forsøget.
Heldigvis har jeg en god massør til at hjælpe mig, og jeg arbejder også meget med at styrke alle de muskler der har med skulderen at gøre, samt veksle med hvordan jeg bruger den.

I år bliv cykling til afslapning og afkobling fra hverdagen. Jeg kan tydelig mærke min form iforhold til 2009 nærmest ikke er eksisterende hvilket har været lidt svært at acceptere, men selvfølgelig går det den vej når man ikke cykler mere end en gang eller 2 om ugen. Skidt også med det. Det vigtigste er at komme ud en gang imellem, og glemme alt andet end vejen, og vores dejlige natur. Mærke føle og dufte den, og blive tanket op med glad energi til hverdagens strabadser. Nå ja og så en gang imellem tro man blot er en knægt der kan fyre den helt af, og hente ham rytteren helt ude i horisonten 😉 hehe for så 10 minutter senere pusten at måtte sande det kunne jeg så ikke.

Kl 6:00 hertil morgen da jeg gik ud af min dør for at tage til bageren efter rundstykker, mærkede jeg tydeligt at vi er på vej mod den bedste tid på året. Forår intet mindre det begyndte så småt at lysne og vejret var stille og mildt. Fuglene hørtes også igen fantastisk. Glad ved tanken om hvad jeg har i vente når fruen kommer hjem efter dagens vagt omkring halv 2, så vil jeg køre en tur på mtb til mit elskede Fussingø et par timer og bare lade det hele gå lige ind