I dag har jeg været i klubben for første gang i snart et år, og hold da op hvor var der mange nye ansigter, og selvfølgelig en del gamle kendinge 🙂
Fik mig lige lille snak med holmeren ind vi skulle afsted, og troede han havde valgte at køre casual pga det er en tur hvor alle skal være med, så hans cykel dress med jeans og sweatshirt og så på mtb var meget afslappet.
Det var så fordi han bare lige ville sige hej inden han tog til Mallorca for at cykle den næste uge. 1000 km regnede han med det ville blive til, så han får godt nok kørt en del på kontoen, men i år er jo også det store år for ham.
Han skal ned og køre Paris Brest Paris for 2. gang og jeg er helt sikker på han vil gøre hvad han kan for at forbedre den tid han kørte sidst.
Nå men vi kom afsted på ruten som efter sigende skulle være på ca 30 km. Allan vores energiske formand førte feltet ud ad Rødkærsbro, og ja det var faktisk et fint felt på 29 mand ikke dårligt for sådan en lille forening. Selvom det var en trilletur så måtte vi tit sænke farten for alle kunne følge med.
Det er svært at holde en fart der passer alle når der er så stor forskel på hvilken form hver enkel er i, men på sædvanlig Rødkærsbro maner lykkedes det fint at få det hele til at gå op.
For mig der er langt fra topformen er det jo rart at kan ligge foreste det meste af tiden med en puls på 145, og så blive bedt om at sætte farten 1 ned.
Efter 2/3 af turen kom vi til bakken uden for dalsgård. Den er ikke speciel grum men alligevel blev jeg her tydeligt gjort opmærksom på jeg ikke har de samme kræfter som tidligere, og pulsen havde ingen problemer med at komme op i det rød felt 😉
På toppen samlede vi op inden vi forsatte det sidste stykke i go ro og orden. Nu havde nogle jo kørt og holdt sig noget tilbage så der blev selvfølgelig kørt om byskiltet. Sådan en flok drenge kan simpelthen ikke lade være, og det kunne jeg så heller ikke.
Da vi tog svinget i Brandstrup var der et lille hul op til de 10 forreste, men jeg fik det lukket op ad den lille bakke over hovedvejen, og på broen kunne jeg så gå i front, men så var der sgu heller ikke mere så jeg gik død 100 m før skiltet.
Heldigvis komvi til at holde for toget så jeg kunne få luften igen inden vi trillede ind på parkeringspladsen ved klubben. Utrolig så nemt det er at få pulsen op på 200 i forhold til for 2 år siden måtte jeg konstatere, og hertil slog Allan en højlyt latter op.
Jo det var skam en god oplevelse at hilse på jer allesammen igen, og jeg håber snart jeg får mere tid til cyklen igen både for min fysiks skyld men også fordi det er sjovt at køre sammen med folk i alle aldre og job og så bare være ligesom drenge igen. Vi er ikke andet inderst inde og bliver det forhåbenlig heller ikke.
30 km
ca 1 t 30 min