Begavet så øjnene løb i vand

Nej det er ikke min fødselsdag hehe, og så lader vi lige overskriften stå et øjeblik. Forklaring følger. Ugen har ikke budt på så mange træningspas pga job, og så følte jeg det ville være klogt at tage en rolig uge hvor kroppen kun samle kræfter.
Kørte dog en enkelt tur på 73 km mandag og så lidt bakketræning onsdag ca 45 km.

Torsdag afleverede jeg cyklen hos cykelbørsen for at få monteret min nye gearing samt bagskifter. Cyklen kunne jeg så hente igen allerede fredag eftermiddag monteret med Ultegra bagskifter og 12-30 kassette.
Den skulle så have sin jomfrutur i dag søndag. Ruten gik til Balle som så mange gange før, og lad mig sige med det samme den spinner som en mis. Det er en sand fornøjelse selvom jeg lige skal vende mig til gearne ikke ligger helt som de plejer, men det kommer nok hurtigt.
Nu vender jeg så tilbage til forklaringen på overskriften. Man siger modvind er guds gave til cykellisten, og jeg fik så meget af den de første 40 km så øjnene løb i vand.
En frisk forårsvind blæste det idag fra en sydlig retning hvis du ikke skulle have opdaget det. De første 40 km var der modvind hele vejen og så fik jeg lige et par kilometer med medvind inden jeg fra Spørring til Hårup og videre til Vorre måtte kæmpe i åbent terræn med 2-3% stigninger i strid modvind. Det var en mental kamp jeg havde der, men prøvede på at trøste mig med det var godt jeg ikke havde forlænget turen omkring Pøt Mølle som jeg havde været ved at tænke på. Kom nu Henrik det er kun ca 40 km mere i modvind og så har du rykvind resten af vejen. Det er kun ca 2 timer kom nu da kan godt blev jeg ved med at sige til mig selv. Det er dog rimelig deprimerende at knokle og så ikke kan få cyklen over 20 km i timen puha.
I Løgten skiftede det mere til sidevind og efter et par kilometer med det gik det mere behageligt.

Her var det så jeg blev passeret af en cykelrytter. Hej sagde han da han kørte forbi. Han kørte ikke meget hurtigere end mig så jeg kastede en krog ud og holdt mig indfor ca 30 m af ham. Ved Følle strand kørte jeg ham ind uden videre og tog en føring 500 m og den overtog han så igen. Gad vide om vi kunne etablere et samarbejde, men det blev det så ikke til. Jeg overtog føringen igen som vi kørte væk fra stranden og mod Rønde. Her stiger det en del som man forlader stranden, og jeg må have strammet kæden lidt for meget, for da jeg kiggede bagud da jeg nåede toppen var han væk. Det var ikke meningen, men jeg havde lige fået givet den lidt for meget kunne jeg se på pulsen. Det skal jeg have vændet mig af med. Jeg holdt dog nogenlunde på til toppen i Rønde hvor jeg drejede mod Kalø, for så at triller et stykke få pusten og lidt energi. Det skulle der nemlig snart blive brug for.
Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om Grønfeldt og hvordan den bakke bare ikke er min kop te og i dag med strid sidemodvind var den da helt ekstrem hård. Bare det at køre ned til foden af den var hårdt. Vejen ser ud som om den går nedad men jeg kunne ikke holde mere end ca 19-21 km/t når jeg trådte i pedalerne og vinden havde godt fat i cyklen så jeg skulle passe på ikke at blæse ind på kørebanen. Jeg fik dog kæmpet mig opad bakken og min nye gearing var skisme rar der. Jeg var i det næst laveste gear for at hjuler op. Jeg kunne holde kadancen på ca 80 men hårdt det var det. Resten af vejen til Ebeltoft blev bare kørt med så lidt energi som nødvendigt for stængerne var ved at være døde, og mit højre lår begyndte også at krampe lidt. Det er bare træls når man er klikket fast i pedalen, men det lykkedes at holde det i skak til det gik i sig selv igen.

Fra Ebeltoft og til Balle fik jeg vinden i ryggen, men benene var så tunge nu at det ikke fik hævet farten ret meget, men skidt med tiden og snit fart osv. tror det var en god udholdenheds træning ved en jævn puls det mest af vejen.

104 km
4:09
25 km/t

Udgivet i 2013, Vejen mod La Marmotte | Kommentarer lukket til Begavet så øjnene løb i vand

Elevator vægt

Tja som overskriften antyder har mit vægttab mødt modstand siden sidst. Indrømmet jeg faldt lidt i omkring påske. Det er sgu svært når man er glad for mad, men var rart i dag at se det går den rigtige vej igen. Selvom det er et beskedent vægttab på 1 kg de sidste 3 uger så er det stadig den rigtige vej. Vægten står nu på 86,5 kg og jeg begynder at drømme om at nå ned på 80 måske lidt under, men det bliver sikkert svære og svære for synes ikke det ser ud til at være så meget overflødigt tilbage.

Den sidste uges tid har raceren fået lov at komme ud på landevejen jubii 😉 Det er fantastisk selvom det ikke går så hurtigt endnu. Føler mig okay kørende, men undre mig lidt over jeg ikke kan presse pulsen op som tidligere. Det er som om benene bliver trætte før pulsen kommer op mod det røde felt. Ja eller så er grænsen for det røde felt bare faldt markant de sidste 4 år 😀
Jeg har sådan set også købt min bjerggearing i denne uge en ultegra 11-28, men på pakken kunne jeg så se det var muligt at få en 12-30 gearing i samme serie i stedet, og så blev jeg i tvivl om mit valg nu var rigtig for fordelingen på de 2 kasetter  er som følger

11-12-13-14-15-17-19-21-24-28

12-13-14-15-17-19-21-23-27-30

12-30’eren giver jo lidt ekstra muligheder i den lave ende og det må jo være det jeg får mest brug for. 11’eren bruger jeg jo næsten aldrig ikke engang herhjemme, så da jeg kom til at se min bagskifter stadig var en 105’er tja så tog jeg en rask beslutning og kørte til cykelsmeden og fik bestilt en 12-30 gearing i stedet og ny ultegra bagskifter der passer til det store 30 T. Han tager så 11-28’eren retur og så er cyklen helt opgraderet til ultegra både for og bag. Det er jo heller ikke dårligt. Glemmer helt at sige jeg køre med kompakt kranksæt 50/34 foran
Håber han får stumperne hjem så han kan skifte det sidst på ugen så cyklen er klar til weekenden. Det er jo altid træls at undværre den men i den kommende uge går det nok et par dage. Jeg har kørt en del kilomter siden i søndags så den kommende uge skal vist være en rolig en hvor der ikke skal bygges yderligt på nærmere lidt den anden vej.

Kørte faktisk og tænkte lidt på det på dagens træningstur. Det kommer vist til at passe meget godt med så at bygge på hen imod en forårsdag i Gudenådalen d 21 april og videre for så igen at have en rolig uge op imod Grejsdal d 12 maj, som ligger lige om hjørnet. Grejsdal 200 km lyder stadig som en stor mundfuld men jeg skal, kan og vil gøre det. Det bliver helt sikkert en hård opgave, men jeg vil køre den roligt og prøve at økonomisere med kræfterne så langt hen i løbet som muligt, om det så betyder jeg ikke kan sidde med i en gruppe ved jeg ikke. Jeg vil ihvertfald ikke kæmpe for at sidde med så hellere finde mit eget tempo og køre 200 km alene. Det har jeg jo gjort før der er jo kun lige nogle bakker til forskel LOL
Håber dog stadig naboen vil gøre mig følge.

Dagens tur gik til Dollerup, Thorning, Hinge, Ans og Bjerringbro. Det blæste godt så farten var ikke høj men jeg synes jeg fik en god træning. Havde energidrik med i dag, og har fundet den jeg vil bruge. Normalt har jeg kørt på druesukker, men vil gerne give maskinen det bedste brændstof. Der er delte meninger om hvor vidt det kan betale sig for motionister, men tro kan jo som sagt flytte bjerge og forhåbenligt få mig opad dem 😉
Jeg følte ihvertfald idag det gav mig energien til at blive ved. Meningen var jo egenligt at køre direkte hjem fra Bjerringbro, men kunne se jeg så lige akkurat ikke ville nå 100km så jeg tog en rask beslutning og kørte over ulstrup hjem. Om ikke andet så bare for at naboen har en grund til at sige: “du er ikke rask osv” hehe
Da jeg kom hjem og stod i badet var jeg træt i stængerne, men havde en følelse af jeg kunne have taget 30 km mere hvis det var nødvendigt. Ville selvfølgelig kræve en optankning af væske og sikkert en bar mere. Helt igennem en positiv tur selvom tiden ikke er noget at skrive hjem om. Tror også temp. spiller ind på det. Er ret sikker på jeg vil være endnu bedre når nålen står på 15-20 grader i stedet for 6.
Det lykkedes mig også idag at huske at drikke for hver 5 km/10-12 min. Det er noget jeg vil prøve at gøre til en vane så det ligger på rygraden til jeg kommer til Frankrig. Der kan jo være ret varmt i juli kan jeg forstå, så det er nok en god ting at få rigeligt med væske

3:49
104,7 km
Rute

Udgivet i 2013, Vejen mod La Marmotte | 1 kommentar

Spinning

ØV hvor er jeg bare træt af vinter. Det var så dejligt at kunne komme ud at cykle i starten af marts, men kong vinter er jo som bekendt vendt tilbage for fuld styrke. Nogen vil måske synes jeg er pivet, men jeg kan altså ikke få mig selv ud på landevejen når temp. ligger omkring 0 grader eller lavere og det samtidig blæser en halv pelikan.

Derfor foregår træningen stadig inde på Tacx’en i træningspas på 1-1½ time ad gangen. Det giver helt sikkert noget, men frustrationen over ikke at komme ud og begynde at bygge på længde lurer lige under overfladen. Grejsdalsløbet er ikke langt væk. Der er kun 7 uger til. Delmålet der er at gennemføre 200 km distancen og så er det skræmende at årets længste tur kun er på godt 60 km. Håber naboen kan overtales til at følge med på den lange distance. Jeg vil ikke sætte nogen tid at køre efter bare gennemføre og få en masse km og stigninger i benene.

Midt i frustrationen over vejret som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved glæder jeg mig over nu at jeg har smidt 10,3 kg :D siden 1 feb. hvor den endelige beslutning blev truffet. De sidste 3 dage har jeg kørt 1½ time på tacxen om dagen. Det har været tung træning og det sidder i benene i dag så jeg har hviledag i dag selvom jeg godt kunne være fristet af at træne, men pauserne er jo også vigtig

spinning

3×17 min ved ca 270 w er skisme hårdt

Udgivet i 2009 | 2 kommentarer

De første skridt på vejen

Nu er der gået 4 uger siden jeg besluttede mig for at tage afsted til La Marmotte. 4 uger med madlog, træning, læsning, tvivl/bekymring men også glæde og forventninger.

Dagen efter beslutningen blev truffet meldte jeg mig på madlog. En side/online database med stort set alle fødevare i dk. Ideen med siden er man skriver ned hvad og hvor meget man spiser, for at få ide om hvor mange kalorier man indtager i løbet af dagen. Dette er til tider ganske overraskende oplysninger man finder frem til. Indtaget af kalorier bliver så holdt op imod ens forbrug og så er det jo nemt at se hvilken vej det går.
Jeg vejede 97,8 kg da jeg startede og kan i dag glæde mig over at vægten står på 90,5 kg.
Det er faktisk vildt så meget det gør jeg lader min søde tand sulte. Prøver at spise de gode kulhydrater lidt ekstra protein og lidt mindre fedt. Jeg synes dog det kan være svært at få protein nok men det arbejder jeg på
lige pt ligger fordelingen ca 60% kulhydrater 20% protein 20% fedt.

Jeg var hurtig til at finde Hans og Bjerget frem og læse den igen, for måske der var et eller andet jeg kunne bruge, om ikke andet så som motivation. Når nu en 60 årig overvægtig forfatter med KOL kan træne sig op til at cykle Mt Ventoux så skulle jeg vil også nok kunne træne mig op til mit projekt. Lad mig sige det lige ud jeg har været en del spekulationer igennem om hvordan jeg skal klare det. Var så dum at se en video fra Glandon nedkørslen sidste år og den gjorde da ikke bekymringerne mindre. Det ser frygtlig stejlt ud, og vejen er smal uden autoværn og med meget stejle bjergsider hvis man ryger af vejen ja så er der langt at falde.
Kan jeg nu holde farten nede uden dækkene smelter og uden at blive kørt ned af nogle af de ca 7000 deltagere der også stiller op til samme løb.
Det er dog bekymringer jeg ikke kan gøre så meget ved, for jeg har jo ikke mulighed for at træne nedkørsler før jeg er der. Derfor prøver jeg at trænge dem i baggrunden.

Træningsmæssigt har jeg kørt på Tacx’en min rulletræner til indedørstræning. En af de første dage lavede jeg en Astrandtest hvor man finder sin VO2 max. Det er værdien for ens maksimal optagelse af ilt i blodet. Denne værdi kan man forbedre med træning. Mit resultat var 43 hvilket svare til middel for min aldersgruppe.
Jeg har i de sidste 4 uger trænet ½-1½ time ca 4 gange om ugen. Hovedsageligt har jeg trænet lange tunge intervaller med en effekt på ca 260-270 w i 12-30 minutter med fokus på at holde pulsen på under 80 % af max. Enkelte dage har jeg så kørt en kort træning med fuld gas hvor jeg rigtig kommer op at ringe.
Det er også blevet til et par turer på landevej på mtb ved moderat effekt.
Den tunge træning har givet lidt spekulationer på gearing til bjergene. Hvilken kadance kan jeg køre med uden at brænde sammen. Der er mange der siger at 34/28 gearing er fint, men hvis man regner på det så skal jeg jo ca køre 9-10 km/t hvis jeg vil holde en kadance på 60 hvilket er væsenligt lavere end jeg er vant til, og vil det være muligt på de stejle stykker over flere kilometer feks det sidste stykke opad Galibier.
Det er sådanne tanker, spekulationer der køre rundt i hovedet for tiden. Glæden var dog stor da jeg lavede samme test i denne uge og fik et resultat på 50. Dette er jo en fremgang der vil noget og det holdt op med mit fine vægttab gør mig glad.
Jeg synes også jeg kan mærke en klar forbedring i kroppen. Skønt den også bliver lidt øm af den tunge træning, men er obs på at huske at holde hviledage.
Ialt bød feb. på
godt 15 timers spinning og 78 km cykling på mtb på landevej på 3 imer og 20 min

Der er nu kun 17 uger til og den tid går hurtigt er jeg bange for så kære danske forår kom nu, så jeg kan få raceren ud og køre, for der skal nogle kilometer i benene nu.

Hvis du læser med her og har et godt råd eller nogle erfaringer du vil dele med mig så skriv endelig en kommentar. Linket hedder leave a comment og står nederst. Den kommer på så snart jeg har godkendt den.

Udgivet i 2013, Vejen mod La Marmotte | Kommentarer lukket til De første skridt på vejen

En uventet drejning

Fredag 1-2 kl 7 HALLOOO… lød det ind af hoveddøren. Det var naboen lige hjemvendt fra nattevagt som kom for at meddele mig at Ruby rejser havde svaret tilbage og vi nu kunne få 2 pladser til La Mamotte hvis vi stadig var på.
Jeg vender den lige med fruen så kan vi snakke om det når du kommer op i eftermiddag var svaret.
Tankerne farede rundt i hovedet, for ferie planerne var jo småt fastsat. Egenligt havde jeg hvis haft det ok med projektet så ud til at glide ud i sandet.
Grunden hertil var nok skuffelsen over mig selv. Min målsætning for 2012 med at smide de overflødige kilo var ikke lykkedes. Jeg var faktisk gået den anden vej og i takt med den mørke tid var tiltaget var min fysiske ufoldelse sportsmæssigt gået i stå. Indrømmet der var gået for meget hygge og Xcom i den.

Jeg ved der er et langt hårdt stykke arbejde med at blive klar til de franske alper, og det var ligesom mere overskueligt at planlægge en cykeltur herhjemme uden de store strabadser.
Ikke desto mindre ramte min dårlige samvittighed mig også dybt. Jeg havde jo selv startet projektet og vil sgu ikke bakke ud af det. Når man har sagt A må man jo også sige B.
Danmark render jo heller ingen steder og måske kan jeg få lov til at tage min cykeltur jylland rundt til næste år.
Jeg har drømt om bjergene i mange år, nu så tæt på muligheden indtræffer usikkerheden for det ukendte.
Ja det var de tanker jeg havde fredag formiddag, men kom snart til den konklusion at hvis Peter ville tage turen så måtte jeg lige tage mig selv i nakken og komme med.

Vi holdt vores lille kaffemøde kl 15 og Peter var helt klar, så vi blev hurtig enige om at tage afsted. Peter bestilte billetterne med det samme, så nu er vi forbi the point of no return. Jeg er utrolig glad for at have Peter med til at give mig lidt mental opbakning så skal jeg nok give lidt mekanisk assistance til at samle cyklen når vi kommer frem. En fordel ved at turen nu går med Ruby istedet for at vi selv skulle planlægge det hele med overnatning osv. Er at vi ikke behøver at bruge krudt på at tænke på de ting. Vi skal jo bare sætte os i bussen og så køre den skide cykel de ca 175 km når vi kommer frem sætte os i bussen og så hjem igen. No big deal LOL.

Aftens menu var fastsat og den stod på en god bøf, og på denne måde blev beslutning fejret for mit vedkommende. Bøffen blev skyllet ned med en flaske rødvin, og det sætter punktum for et halv års slap indstilling til hvad jeg har puttet i munden.

Fra i dag lørdag d. 2 feb er jeg hoppet med på madlog og der er nul alkohol og andet unødvendigt kalorie indtag de næste 22 uger. Vægten er lige pt på 98 kg og målet er 85 kg til afrejsen. Det bliver svært og der skal knokles for at komme i form nu, men jeg synes at huske fra tidligere det er starten der er den sværeste. Når først processen er igang og man begynder at se resultaterne af anstrengelserne, så giver det en selv forstærkende effekt, og øger motivationen.
Allerede i dag er jeg mere klar mentalt end jeg har været længe.
Tak til naboen fordi du vil med og lige gav et lille skub ud af døren og tak til hvem der så end måtte være sprunget fra så vi kunne komme med.

Målet er først og fremmest at gennemføre løbet og have overskud til at nyde naturen undervejs og tage lidt billeder, men kan det lade sig gøre at køre på 10 t vil det være en drømmetid.
Lige pt tænker jeg lidt på min turcykling om det skal være belønningen for at nå målet fordi ideen har fået tag i mig, men det vil tiden vise for der skal jo også penge til.

Udgivet i 2013 | Kommentarer lukket til En uventet drejning