Nu er der gået 4 uger siden jeg besluttede mig for at tage afsted til La Marmotte. 4 uger med madlog, træning, læsning, tvivl/bekymring men også glæde og forventninger.
Dagen efter beslutningen blev truffet meldte jeg mig på madlog. En side/online database med stort set alle fødevare i dk. Ideen med siden er man skriver ned hvad og hvor meget man spiser, for at få ide om hvor mange kalorier man indtager i løbet af dagen. Dette er til tider ganske overraskende oplysninger man finder frem til. Indtaget af kalorier bliver så holdt op imod ens forbrug og så er det jo nemt at se hvilken vej det går.
Jeg vejede 97,8 kg da jeg startede og kan i dag glæde mig over at vægten står på 90,5 kg.
Det er faktisk vildt så meget det gør jeg lader min søde tand sulte. Prøver at spise de gode kulhydrater lidt ekstra protein og lidt mindre fedt. Jeg synes dog det kan være svært at få protein nok men det arbejder jeg på
lige pt ligger fordelingen ca 60% kulhydrater 20% protein 20% fedt.
Jeg var hurtig til at finde Hans og Bjerget frem og læse den igen, for måske der var et eller andet jeg kunne bruge, om ikke andet så som motivation. Når nu en 60 årig overvægtig forfatter med KOL kan træne sig op til at cykle Mt Ventoux så skulle jeg vil også nok kunne træne mig op til mit projekt. Lad mig sige det lige ud jeg har været en del spekulationer igennem om hvordan jeg skal klare det. Var så dum at se en video fra Glandon nedkørslen sidste år og den gjorde da ikke bekymringerne mindre. Det ser frygtlig stejlt ud, og vejen er smal uden autoværn og med meget stejle bjergsider hvis man ryger af vejen ja så er der langt at falde.
Kan jeg nu holde farten nede uden dækkene smelter og uden at blive kørt ned af nogle af de ca 7000 deltagere der også stiller op til samme løb.
Det er dog bekymringer jeg ikke kan gøre så meget ved, for jeg har jo ikke mulighed for at træne nedkørsler før jeg er der. Derfor prøver jeg at trænge dem i baggrunden.
Træningsmæssigt har jeg kørt på Tacx’en min rulletræner til indedørstræning. En af de første dage lavede jeg en Astrandtest hvor man finder sin VO2 max. Det er værdien for ens maksimal optagelse af ilt i blodet. Denne værdi kan man forbedre med træning. Mit resultat var 43 hvilket svare til middel for min aldersgruppe.
Jeg har i de sidste 4 uger trænet ½-1½ time ca 4 gange om ugen. Hovedsageligt har jeg trænet lange tunge intervaller med en effekt på ca 260-270 w i 12-30 minutter med fokus på at holde pulsen på under 80 % af max. Enkelte dage har jeg så kørt en kort træning med fuld gas hvor jeg rigtig kommer op at ringe.
Det er også blevet til et par turer på landevej på mtb ved moderat effekt.
Den tunge træning har givet lidt spekulationer på gearing til bjergene. Hvilken kadance kan jeg køre med uden at brænde sammen. Der er mange der siger at 34/28 gearing er fint, men hvis man regner på det så skal jeg jo ca køre 9-10 km/t hvis jeg vil holde en kadance på 60 hvilket er væsenligt lavere end jeg er vant til, og vil det være muligt på de stejle stykker over flere kilometer feks det sidste stykke opad Galibier.
Det er sådanne tanker, spekulationer der køre rundt i hovedet for tiden. Glæden var dog stor da jeg lavede samme test i denne uge og fik et resultat på 50. Dette er jo en fremgang der vil noget og det holdt op med mit fine vægttab gør mig glad.
Jeg synes også jeg kan mærke en klar forbedring i kroppen. Skønt den også bliver lidt øm af den tunge træning, men er obs på at huske at holde hviledage.
Ialt bød feb. på
godt 15 timers spinning og 78 km cykling på mtb på landevej på 3 imer og 20 min
Der er nu kun 17 uger til og den tid går hurtigt er jeg bange for så kære danske forår kom nu, så jeg kan få raceren ud og køre, for der skal nogle kilometer i benene nu.
Hvis du læser med her og har et godt råd eller nogle erfaringer du vil dele med mig så skriv endelig en kommentar. Linket hedder leave a comment og står nederst. Den kommer på så snart jeg har godkendt den.