Begavet så øjnene løb i vand

Nej det er ikke min fødselsdag hehe, og så lader vi lige overskriften stå et øjeblik. Forklaring følger. Ugen har ikke budt på så mange træningspas pga job, og så følte jeg det ville være klogt at tage en rolig uge hvor kroppen kun samle kræfter.
Kørte dog en enkelt tur på 73 km mandag og så lidt bakketræning onsdag ca 45 km.

Torsdag afleverede jeg cyklen hos cykelbørsen for at få monteret min nye gearing samt bagskifter. Cyklen kunne jeg så hente igen allerede fredag eftermiddag monteret med Ultegra bagskifter og 12-30 kassette.
Den skulle så have sin jomfrutur i dag søndag. Ruten gik til Balle som så mange gange før, og lad mig sige med det samme den spinner som en mis. Det er en sand fornøjelse selvom jeg lige skal vende mig til gearne ikke ligger helt som de plejer, men det kommer nok hurtigt.
Nu vender jeg så tilbage til forklaringen på overskriften. Man siger modvind er guds gave til cykellisten, og jeg fik så meget af den de første 40 km så øjnene løb i vand.
En frisk forårsvind blæste det idag fra en sydlig retning hvis du ikke skulle have opdaget det. De første 40 km var der modvind hele vejen og så fik jeg lige et par kilometer med medvind inden jeg fra Spørring til Hårup og videre til Vorre måtte kæmpe i åbent terræn med 2-3% stigninger i strid modvind. Det var en mental kamp jeg havde der, men prøvede på at trøste mig med det var godt jeg ikke havde forlænget turen omkring Pøt Mølle som jeg havde været ved at tænke på. Kom nu Henrik det er kun ca 40 km mere i modvind og så har du rykvind resten af vejen. Det er kun ca 2 timer kom nu da kan godt blev jeg ved med at sige til mig selv. Det er dog rimelig deprimerende at knokle og så ikke kan få cyklen over 20 km i timen puha.
I Løgten skiftede det mere til sidevind og efter et par kilometer med det gik det mere behageligt.

Her var det så jeg blev passeret af en cykelrytter. Hej sagde han da han kørte forbi. Han kørte ikke meget hurtigere end mig så jeg kastede en krog ud og holdt mig indfor ca 30 m af ham. Ved Følle strand kørte jeg ham ind uden videre og tog en føring 500 m og den overtog han så igen. Gad vide om vi kunne etablere et samarbejde, men det blev det så ikke til. Jeg overtog føringen igen som vi kørte væk fra stranden og mod Rønde. Her stiger det en del som man forlader stranden, og jeg må have strammet kæden lidt for meget, for da jeg kiggede bagud da jeg nåede toppen var han væk. Det var ikke meningen, men jeg havde lige fået givet den lidt for meget kunne jeg se på pulsen. Det skal jeg have vændet mig af med. Jeg holdt dog nogenlunde på til toppen i Rønde hvor jeg drejede mod Kalø, for så at triller et stykke få pusten og lidt energi. Det skulle der nemlig snart blive brug for.
Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om Grønfeldt og hvordan den bakke bare ikke er min kop te og i dag med strid sidemodvind var den da helt ekstrem hård. Bare det at køre ned til foden af den var hårdt. Vejen ser ud som om den går nedad men jeg kunne ikke holde mere end ca 19-21 km/t når jeg trådte i pedalerne og vinden havde godt fat i cyklen så jeg skulle passe på ikke at blæse ind på kørebanen. Jeg fik dog kæmpet mig opad bakken og min nye gearing var skisme rar der. Jeg var i det næst laveste gear for at hjuler op. Jeg kunne holde kadancen på ca 80 men hårdt det var det. Resten af vejen til Ebeltoft blev bare kørt med så lidt energi som nødvendigt for stængerne var ved at være døde, og mit højre lår begyndte også at krampe lidt. Det er bare træls når man er klikket fast i pedalen, men det lykkedes at holde det i skak til det gik i sig selv igen.

Fra Ebeltoft og til Balle fik jeg vinden i ryggen, men benene var så tunge nu at det ikke fik hævet farten ret meget, men skidt med tiden og snit fart osv. tror det var en god udholdenheds træning ved en jævn puls det mest af vejen.

104 km
4:09
25 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2013, Vejen mod La Marmotte. Bogmærk permalinket.