For 4. gang afholdte Lions klub Hvorslev en forårsdag i Gudenådalen, og for 4. gang var jeg med til start. I år var jeg tilmeldt 90 km ruten som jeg også kørte i 10 og 11. Sidste år kørte jeg den jo sammen med Anders og der nøjes jeg med en omgang 22,5 km.
Foråret som har ladet vente på sig viste sig fra sin pænere side i dag. Kølig men klar morgen og sol fra en næsten skyfri himmel. Vejrudsigt lød på op til 12 grader og jævn vind fra sydøst. Det er jo sådan set okay vejr til cykelløb 😉 .
Naboen havde jeg fået vredet armen så meget om på han overgav sig og tog med. Jeg var lidt i tvivl om han ville køre alle 4 omgange, for han havde så sent som igår fablet om 2 omgange og ikke at være klare bla.bla.bla.
Vi trillede hjemmefra kl 8:30 så vi havde god tid til indskrivning osv. Jeg fik hilst på Allan Jessen og Mogens Andersen fra RCK inden start.
Målet i år var at komme til at køre sammen med nogen i stedet for som jeg har for vane at brænde krudtet af på 1. omgang og så køre solo de sidste 3. Jeg håbede også lidt på det måske kunne give mig en tid under de 3 timer.
Kl blev 10 og starten gik, og jeg var ikke blandt de forreste og efter Daugbjergvej var der en del spredning. Peter fulgte mig op til Amstrup og mente ikke det så for godt ud. Jeg kunne da også godt se det lignede de tidligere gange med nogle huller der skulle lukkes, men med lidt adrenalin i kroppen og ja hatten på sagde jeg jo kom nu, og gav den lige lidt ekstra gas op mod Forten. Havde troet Peter blev i mit hjul men fandt hurtig ud af han havde holdt sit tempo.
Fast fokuseret på min målsætning holdt jeg på og kom hurtig op til en lille gruppe hvor jeg lige holdt hjul 500 m inden jeg gik i front igen, men de hang ikke på så stadig alene. I Tåstrup fangede jeg til min overraskelse Mogens, og tænkte det er vist her sammarbejdet skal etableres skønt han kun køre 3 omgange. Da vi drejede ad Pittevej og fik vinden i ryggen tog Mogens en ordentlig føring og det kneb skisme med at hænge ved, men fik kastet en krog i ham og opad Klipgabsvej fik jeg lige smidt en bemærkning om hvis han ville have lidt gavn af mig skulle vi måske lige holde en lille smule igen. Det var vist ok og samarbejdet blev etableret.
Et hurtig blik på pulsen fik mig til at tænke om jeg kunne holde for pulsen var høj. Væsenligt højere end jeg i lang tid har kunnet presse den op når jeg har kørt alene, men jeg følte mig sådan set ok, så med den lille stemme i baghovedet om stadig at holde fokus på ikke at blive sat. Holdte jeg på med det jeg mente var fornuftig.
På vej ind mod Ulstrup første gang fik vi kørte en lille gruppe op på ca 8 mand. Det var sådan set fint for så var der jo flere til at dele om føringerne, og vi holdt da også sammen efter Daugbjergvej, men det var ligesom om de ikke var for glade for vind på næsen.
Jeg syntes hele tiden jeg endte i front. Om det skyldtes iver eller mangel på tålmodighed vil jeg lade andre om at bedømme, men jeg følte mig godt kørende så er der jo ikke noget galt i at tage føringer. Vi kan jo ikke alle køre bagerst. Gruppen gik i stykker på vej ud på 3 runde og nu var Mogens og jeg alene igen med en enkelt ung knøs, men med en gruppe et par hundrede meter foran. Lige inden vi drejede ind på Pittevej igen lykkedes det mig med forcering at lukke hullet. Til min store glæde kunne jeg se der var flere der kørte 4 omgange ligesom mig, så måske jeg kunne have følgeskab på sidste omgang også.
På vej ind af Busbjergvej trak Mogens og nogle af dem der kørte 3 omgange fra for at få afgjort tingene mellem sig. Jeg valgte at holde lidt igen og blive sammen med dem der skulle have en ekstra omgang. Det kunne dog have været ligemeget for det gik i stumper og stykker sidste gang på Daugbjergvej. På vej op mod Forten kunne jeg se der var enkelt små 100 m bag mig, og der bliver han tænkte jeg. Afstanden blev øget skønt han fik følgeskab så jeg havde stadig god fart i cyklen.
Et kig på tiden gav mig forhåbning om mit mål med at køre under 3 timer kunne gå i opfyldelse, og skønt der var lidt begyndende trækning af krampe i den ene læg så lykkedes det sgu
SÅDAN MAND 2:50:42 det er jeg sgu stolt af.
Synes jeg kørte et godt løb hvor jeg bestemt ikke sparede mig selv og bare sad og fedtede den af på hjul. Jeg gav hvad der var, og det glæder mig der var så meget i mig. Det kan være svært når man hele tiden træner alene at vurdere formen. Desuden får man bare en helt anden fart af at køre med andre. Det giver bare lige en tand mere som jeg også kan mærke når jeg skal træne alene i den kommende uge er jeg sikker på.
Selvom jeg stadig synes Grejsdal 200 km er en stor mundfuld så gør jeg det sgu, og så må jeg sgu dø med støvlerne på som man siger.
Ikke engang 5 min efter mig kom Peter i mål så det var også super fint kørt, og det må da også give ham lidt blod på tanden og gå påmod. Desværre nok ikke nok til at følge mig på 200 til Grejsdal.
Vel tilfreds blev vi enige om at vi nu havde fortjent en frisk grillet Frankfurter og en sodavand inden turen gik hjemover de sidste 10 km
Resultatlisten er ikke offentliggjort endnu så palceringen kommer på senere
2:50:42
88,9 km