Grejsdalsløbet 2013

Søndag d. 12 maj løb Grejsdalsløbet af staben. Det var årets store delmål på vej mod La Marmotte. Foråret har jo ladet vente på sig i år, så der er ikke helt de kilometer i benene som jeg havde regnet med på nuværende tidspunkt. Sidste weekend var jeg ude på en længere tur ud over Djursland på 150km for at prøve kroppen af på en længere distance.
Ærlig talt var jeg begyndt at tvivle på om jeg nu også var klar til at stå distancen til Grejsdalsløbet. Bekymringen blev ikke mindre da jeg efter de 150 km kunne konstatere at jeg ikke havde lyst til at skulle tage yderlige 50 km.
Jeg prøvede at trænge det i baggrunden med tanke på, at til løb er man mere opsat, og får dermed lige lidt mere at køre med. Vejrudsigten blev studeret grundig flere gange om dagen i løbet af ugen, og den så ikke indbydende ud. DMI var vedholdende med at dømme søndag til en regnvejrsdag. 200 km i regnvejr og 10 graders varme virkede som en uoverkommelig opgave, men nu havde jeg meldt til, og kunne godt mærke det også ville være et kæmpe nederlag at give op på forhånd pga vejret.
Heldigvis så det søndag morgen ud til det ikke skulle blive heldags regn, og det var bedre for moralen. Det havde regnet godt i løbet af natten og der hang tunge skyer over Vejle, men det var tørt da vi ankom til DGI-Huset kl halv 8.
Efter den evige diskution med mig selv om hvad tøj jeg skulle have på endte det med korte bukser/trøje løse ben og ærmer en vindjakke og en vindvest i lommen hvis det nu skulle blive for varmt, samt skovovertræk.

Jeg fik kysset Randi farvel og trillede over til startområdet 8:15
21 min. til start lidt sommerfugle i maven, men ikke så slemt som tidligere på morgen nu var det ved at være op over. Savnede en jeg kendte at følges med, men hvad pokker det er jo ikke første gang jeg har cyklet 200 km bare ikke i Grejsdalen. Vi blev sendt afsted i grupper af ca 75 rytter med 3 min mellemrum så mon ikke jeg kunne finde nogle der kørte samme tempo som mig. 8:36 stod jeg forrest i startbåsen, og efter speakerens information om nattens kraftige regn, som havde skyllet en del sand og grus ud på vejen mange steder blev vi sendt afsted.
Vi kørte ud af Vejle ad Jellingevej som vi mødte efter ca 2 km.Det var den første af ialt 23 kategoriseret bakker Jeg faldt hurtigt ned igennem feltet, men var helt klar over jeg skulle finde mit tempo og ikke forcere noget herfra starten af. Halvvejs oppe af Jellingevej så jeg den første cyklist med en punktering, og det blev bestemt ikke den sidste, og jeg fik et flashback til Nordjylland rundt 2009 hvor jeg havde ikke mindre end 4 af slagsen. Lad mig røbe med det samme i dag slap jeg for dem, men de første 100 km gik der ikke en km uden der stod mindst en i siden og skiftede slange.
På Toppen af Jellingevej var hele feltet fuldstændig splittet og jeg befandt mig alene, men var okay med det. Jeg fandt mit tempo og kom optil nogle, men de kørte langsomt så der var ikke så meget tvivl. Hold en stabil fart Hr Nielsen og hav et øje på pulsen. Snart efter gik det nedad og speakeren havde ganske ret i at der var sand og grus på vejene. Godt jeg er sådan en kryster til at køre nedad, så jeg kom ikke i problemer fordi farten var så lav, men kan ikke forestille mig andet end der må være nogle af vovehalsene som er med i sådan et løb, som har været en tur i asfalten på nogle af disse steder. Våd vej, sand og grus er farlig på smalle dæk.

Efter den første lille krølle kom vi tilbage mod Vejle og kunne tage turen opad Grejsdalsvejen. Den husker jeg fra 2009 hvor jeg kørte 130 km ruten. Den er svagt stigende det første lange stykke for så lige at få nogle ekstra procenter til sidst. Det er utroligt smukt her med åen langs vejen på den ene side kommer man nemt til at tænke sig andre steder hen.
Her blev jeg overhalet af en stor gruppe. Formodentligt de hurtige fra startgruppen efter min. Det kunne være lækkert at sidde med i en gruppe men de kørte simpelthen for stækt til jeg ville kunne sidde med så de forsvandt bare.
Her kom jeg så til at tænke på naboen som havde sagt at 200 km ruten var for dem der virkelig kunne køre på cykel, så hvad fanden laver du her tænkte jeg med et lille smil på læben. Det er sgu okay at køre alene i dette føre, så kan jeg se vejen foran mig og undgå uheld forhåbenligt.
De næste mange kilometer kørte jeg alene. Ind imellem blev jeg overhalet af nogle hurtigere folk der var startet efter mig eller som havde haft punkteringer.
Jeg rundede den første time med et snit på ca 27 det var ok. Jeg havde sagt hjemmefra det sikkert ville tage 8 timer hvis jeg ikke fik uheld, så der var lidt at give af til depot stop osv.
Humøret steg lidt og tankerne gik til følgesvend i nordjylland i 2009 Gunnar fra Norge. Den evige optimist ville sige sikkert en dejligt vejr at cykle i og det var det faktisk. Der hang truende tunge skyer og vinden var tiltagenede, men fik den hovedsagelig stadig ind bagfra, og selv om det betød at jeg omkring 50-60 km sikkert ville få modvind i lang tid så var det jo med at nyde det lige nu.
Efter ca 50 km kom der en lille gruppe forbi mig som jeg kastede en krog i. Jeg skulle arbejde en del for at holde hjul men bestemte mig for at investere lidt kræfter i det, men holdt mig dog fra at tage føringer. Den lille gruppe kom snart op til en lidt størrer gruppe fra Sjælland som kørte lidt langsommere, så der blev jeg til vi kom til bakke 8 Hunds Røv. En lille stejl satan på 450 m snit 11% max på 15%. Det splittede gruppen total og den sællandske gruppe ventede på hinanden, mens jeg valgte at forsætte i mit eget tempo.
Efter 85 km var jeg ved at være tilbage i Vejle. Hvilket var heldig nok for jeg havde ikke mere vand og Depotet på Munkebjerg kom efter 100 km så det gik nok. Jeg synes faktisk da jeg kørte ind i Dyrehaven at det bare kørte ok og jeg var godt kørende for så på vej ud af dyrehaven kort tid efter med lidt optræk til krampe i benene at tænke så kan der blive langt hjem.
Helt alene kørte jeg ud af den flade strandvej mod Munkebjerg. Den var faktisk helt øde så der var ikke noget til at forstyrre tankerne om hvad der ventede 😉
Fra Bunden af ned i gear og så bare hjuler til toppen. Det gik fint det første stejle stykke og jeg tænkte nu er det værste overstået men den får jo lige et stejlt stykke til sidst også, men op det kom jeg og kørte i depot og fik en sandwich og fyldt vand på flaskerne og så afsted igen. Vil tro jeg holdt i ca 5-6 min
Fra Munkebjerg begyndte jeg for alvor at have modvind i lange perioder. Det bevirkede farten blev en tand lavere. Jeg kørte helt alene de næste ca 40 km, og det blev en kamp oppe i hovedet. Især efter Kiddesvej. Den berygtede fra Danmark rundt 500 m snit 11 % og max på 23% og så havde den nr 13. Efter 125 km så er den ikke sjov men jeg holdt cyklen trillende hele vejen op, men hold kæft hvor var den hård. Næsten oppe kunne jeg mærke hvorledes der bredte sig en kraftig varme fra lårmusklernes indre så der var ingen tvivl om kroppen ydede max lige i øjeblikket. Det tog da også nogle kilomter efterfølgende inden jeg fandt en rytme igen. Super glad for at have cyklet opad den. Havde været lidt bange for den, men pga af hårdheden af den begyndte jeg at tvivle på om jeg ville kunne tage Gl Kongevej som var afslutningen på ruten som lige er en tand skrappere.
Ja det er selvfølgelig langt at tænke frem, og selvom jeg kunne mærke trætheden indfinde sig så var jeg nu rimelig sikker på det nok skulle gå. En underlig følelse af glæde gav mig en lille klump i halsen. Det har jeg aldrig oplevet før pga et cykelløb og det skulle ikke blive sidste gang i dag den følelse indfandt sig.

Fra 130 til ca 145 km var et helvede. Jeg kørte alene i det åbne landskab. Bakkerne var lede. Der var ryttere foran og bagved, men alle kæmpede vi vores egen kamp i vinden og med os selv tror jeg. Folk prøvede at finde deres tempo og holde det. Jeg husker jeg på et tidspunkt kiggede på km-tælleren og tænkte den er sgu da gået i stykker for den skifter da overhovedet ikke. Lige som vi køre ind på bakke 17 kommer der en stor gruppe forbi, men de holder et tempo opad den 1600 m lange 7% stigning som jeg ikke kan følge. Jeg når dog at få del i en sjov oplevelse. Deroppe midt i feltet midt på bakken hvor folk helt stille koncentreret kæmper sig op er der sgu en der bryder ud i en russisk sang af en eller anden art.
Sikke et overskud at vise her efter 141 km, og han sang skisme højt. En 5-6 linier vil jeg tro imponerende intet mindre 😀

Kort efter kom den sjællandske gruppe fra tidligere optil mig og selvom de kørte friskt til lige nu kæmpede jeg for at hænge på, og det fjernede fokus fra km tælleren, og snart var vi ved sidste depot. Fik fyldt flaskerne og en sandwich jeg hurtig spiste. Det var lækkert at få andet end gel og energibar. Følte mig sgu lidt oppustet efterhånden, og havde bestemt ikke lyst til mere af den slags. Jeg skyndte mig som sagt i depotet i håb om at komme lidt foran den sjællandske gruppe så jeg kunne hægte mig på dem senere. Ved også af erfaring at det er ikke nogen fordel efter så mange kilomter at stå stille ret længe for benene kan være svære at få i gang igen.
50 km til mål kom nu Henrik du kan godt. Hold da op det var hårdt nu. På alle bakkerne var der en spænding i inderlårene som truede med at bryde ud i krampe hvornår det skulle være. Hvis da bare for pokker vi snart kunne dreje mod øst igen så vi kunne få rygvind lidt. Inden jeg kom dertil skulle jeg dog lige opad bakke 19 Tørskind 550 snit 11% max 15%. Efter så mange kilometer trækker sådan en virkelig tænder ud. Alle var mærkede her, og mange trak op. Jeg holdt mig stadig på cyklen. Kort efter denne bakke ender vejen i et T kryds og jeg kan se folk køre mod venstre og kan regne ud nu får jeg vinden i ryggen, men nej pilen viser sgu til højre så det betyder en lille krølle i modvinden på yderlige nogle kilometer. Kæmper virkelig for at holde den på 22-24 km/t sidder og bliver små sur på vinden og mig selv for at komme igennem. Endelig drejer vi og jeg har fået følgeskab af en fra Give motionsklub der syntes jeg var godt kørende. Jeg takker og vi får en kort snak om bla La marmotte og Grejsdalsløbet. Vi burde have fulgtes ad tror jeg de sidste 35 km men igen. Vi kæmpede med det vi havde tror jeg så på et tidspunkt satte jeg ham hvor han så kom tilbage og kørte forbi mig og sådan overhalede vi hinanden nogle gange inden han kørte fra mig til sidst med ca 15 km til mål. Ved 189 km delte ruten sig hvilket betød en ekstra lille krølle til 200 km ruten 2 bakker manglede endnu. Næst sidste hed Østengård 1000 snit 10% max 15% og sikke da en lorte vej 🙂  Asfalten var fyldt med huller og revner. Hvilket gør det svære at holde sin rytme op, som var umådelig langsom, men cyklede dog stadig hele vejen til toppen. På nuværende tidspunkt følte jeg bestemt ikke jeg var i stand til at cykle opad den sidste, og bestemte på forhånd det ville være okay at trække hvis det var selvom det ville være en lille streg i regningen, men så er der jo plads til forbedring hvis du skulle få lyst til at gøre det igen tænkte jeg.

Det sidste kilomter mod de 200 km føltes uendeligt, og ville jeg være i stand til at holde mig på de 8 timer. Farten var gået meget ned sidste halvdel af løbet. Jeg kørte indad Grejsdalsvej og i lyskrydset stiger vejen lidt som den drejer til højere og krampen i inderlåret begynder igen og der allerede efter 100 m står en mand og viser vej opad Gl Kongevej. Føj den er stejl. Jeg rækker tunge som jeg køre ind på den og siger et eller andet jeg ikke kan huske. Officialen kan trøste mig med med der kun er 500 m   til mål men hvilke 500 m snit 15% max 24% stigning. Jeg cykler ca 75 m opad den inden jeg står af. Tror simpelthen ikke på det, og er bange for ikke at kunne klikke ud hvis krampen for alvor tager fat. Jeg må lide det nederlag at trække de næste 300 m inden jeg kan sætte mig på cyklen og cykle de sidste 100 m over stregen.
På toppen af Vejle og med mit delmål fuldført presser klumpen i halsen sig på igen og da jeg efter at have trillet de sidste par kilometer til DGI-Huset ser Randi og Anders stå og vente på stregen presser tårene på.

grejs2013

Træt men også skide stolt over jeg gjorde det. Jeg fuldførte mit delmål en god mental ballast tror jeg til La Marmotte selvom det unægtelig bliver meget hårde men alligevel også noget andet pga længden af stigningerne, som heldigvis ikke har de super voldsomme procenter. Mit mål med vægten har jeg også stort set nået. Vejer nu 82 kg så jeg har tabt godt 15 kg de sidste 3 mdr, og vil ikke tabe mig ret meget mere. Det er ihvertfald ikke længe til jeg rammer de 80 kg, og selvom BMI’en stadig kalde mig for let overvægtig så synes jeg ikke jeg kan se det længere.
Jeg begynder at tro på jeg bliver klar og de næste 7 uger skal bruges til at forbedre min udholdenhed.

placering 539
Tid 7:52:27

Til Slut vil jeg gerne takke Vejle Cykel Motion for et fantastisk arrangement. Det fungere bare, super godt organiseret og afholdt. Tak til alle der har været med til at give alle os cyklister en god oplevelse endnu en gang.

En lille skideballe vil jeg også give til mine med cykelister. Jeg kørte faktisk og blev små sur på dem af jer der smed jeres papir fra gel/bar og brugte slanger i vejkanten. I har haft det i lommen inden indholdet blev spist så kan i sgu da også have papiret i lommen til i kommer i mål eller nærmeste depot hvor det kan smides i skraldespanden. Med godt 4000 ryttere til start så bliver det altså til meget affald hvis alle smider deres papir i vejkanten. Det giver måske problemer for fremtidige løb så tag jeres affald med jer tak.

Dette indlæg blev udgivet i 2013, Vejen mod La Marmotte. Bogmærk permalinket.

8 Responses to Grejsdalsløbet 2013

  1. Randi Nielsen skriver:

    Super kørt skat, det var dejlig at så og vente på dig sammen med en dreng der var super stolt af sin far, ærgerlig vi i ikke også kan stå der i Frankrig :'(

  2. Mor skriver:

    Super flot kørt og skrevet

  3. Allan skriver:

    Der er rigtig flot kørt, bare hæng på, du skal nok gennemføre

  4. Bo Bojsen skriver:

    fin beskrivelse, overvejer at prøve 130 km næste år. Kørte kongeetapen i post danmark rundt ( motionsturen) fra sønderborg til vejle. fik så prøvet nogle af bakkerne i vejle så har lyst til at prøve et rigtigt bakkeløb.
    Hilsen
    Bo Bojsen

  5. Henrik skriver:

    Tak Bo. Det synes jeg da du skal gøre det er som sagt et rigtig godt løb, og kan godt give sved på panden hehe

  6. Bo skriver:

    Hej igen.. Henrik

    Jeg har fået trænet lidt de sidste par uger, så jeg har lagt min træning efter grejsdalsløbet. Mandag d. 14/4 tager jeg med mine 2 sønner en tur til vejle for at træne lidt i bakkerne omkring vejle. vi kommer fra amager som ikke har nogen bakker, så vi glæder os. Vi skal cykeltræne 3 dage i træk i vejle og har fundet et godt sted at overnatte.
    Mit mål er de 180 km i år.
    Ps.. jeg mangler 1 ben.. så du kan altid kende mig, jeg er nok den eneste i dk der cykler med 1 ben ( ingen aprilsnar)
    Hilsen
    Bo

  7. Henrik skriver:

    Hej Bo det er sgu et sejt mål at gå efter. Jeg vil holde øje med dig. Jeg så en til La marmotte sidste år der kun havde et ben var det dig?
    Jeg regner selv med at køre 220 km hvis mit knæ vil blive ved med at opføre sig ordenligt. Det drillede mig noget i efteråret, men virker til det er ok nu.

  8. Bo skriver:

    Hej igen Henrik

    Nææ jeg har ikke prøvet La Marmotte..
    Vi har nu været i Vejle og prøvet bakkerne, Mandag kørte vi 85 km på en rute fra climbs.dk Det var omkring vejle ådal. Det blæste en del så det var hårdt, tirsdag kørte vi ruten på 180 km det var også hårdt, kiddesvej måtte jeg trække op af. Ellers var der mange bakker. Onsdag kørte vi bare en lille tur på 45 km. Vejeret var fint, med solskin og en del vind.
    Vi ses nok i Vejle..
    Hilsen
    Bo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.