I år gik sommerferien til Bornholm, og det har jeg gået og glædet mig til især efter alle de positive ting folk har fortalt om øen, naturen osv.
Jeg havde selvfølgelig cyklen med, for den bedste måde at opleve et område på er jo på cyklen. På den måde kommer jeg bedre i kontakt med det hele naturen, lydene og duftene. Ligesom sidste år har jeg valgt MTB så muligheden for at køre på grus og lidt mere off road er muligt.
Sommerhuset vi havde lejet var i Aakirkeby og herfra startede den første af 3 ture. Vejret var overskyet men mildt da jeg kørte afsted ved halv 9 tiden. Jeg sigtede efter den vestlige ende af Almindingen, som er den største skov på øen. Jeg er faktisk lidt i tvivl om det hedder Almindingen hele vejen fra Vestermarie til Nexø, men ikke desto mindre kørte jeg i skov hele denne vej ca 20 km.
Det er en fantastisk flot skov. Den er ikke speciel gammel da der for et par hundred år siden stort set ikke var skov tilbage på Bornholm. En ung bornholmer blev ansat som skovridder, og fik til opgave at genrejse Almindingen. Hans Rømer som den unge skovridder hed gik til sagen med krum hals, og lavede planteskoler hvor han såede planter som siden kunne plantes ud. Hans største og afgørende tiltag var han fik hegnet hele arealet ind med stengærde således græssende dyr blev holdt ude. Det gærde står stadig i dag. Imponerende synes jeg for det må skisme have været hårdt arbejde at lave hegn på den måde.
Jeg synes skoven er flot med mange forskellige planter, nuvel der også større stykker med rødgran som man har plantet mange steder, men pga stormfald er man gået væk fra den ensformige beplantning. Det er lige noget der falder i min smag.
Mange steder stikker der klippestykker frem af skovbunden store som små. Andre steder kan man se klippevægge på flere meters højde, og lade sig imponere over hvordan træer alligevel kan finde rodfæste og vokse frem af en fuge i klippen.
Birken vokser ud af klippen
Da jeg endelig kom ud af skoven ved paradisbakkerne kunne jeg nyde det storslåede panorama syn af østersøen. Jeg var snart i Nexø og kørte via cykelsti til Snogebæk, Dueodde til Rønne. Ja jeg kørte faktisk på cykelsti hele dagen, for det er der virkelig meget af på bornholm og god skiltning.
Den sydelige del af øen især fra Dueodde til Rønne fandt jeg ikke så storslåede. Her var da flot men alligevel meget hjemligt, og cykelstien gik langs en stor vej. Desuden var der strid modvind og tæt trafik på cykelstien.
I Rønne holdt jeg middagspause inden turen gik nord på mod Hassle og videre mod Hammeren. Turen til Hassle går igennem et stykke skov hele vejen og er en flot tur. Her kan man dreje fra og se safir, smaragd og rubin søen. Her synes jeg måske det skinner lidt igennem at øen lever af turister. Jeg mener med sådanne navne forventer jeg noget ekstra, men på jydsk vil man da vist bare kalde det for en mergelgrav. Bestemt er der flot ved søerne. Vand er jo altid dragende, og giver en masse til området, men som sagt havde jeg nok skruet forventningerne lidt for højt op.
Fra Hassle og nord på begynder landskabet at rejse sig noget mere og nu begynder der at komme nogle seriøse bakker på ruten. Heldigvis er det jo lige den slags landskab jeg godt kan lide. Det er fantastik at køre langs med klippekysten og se de små havne Helligepeder, Teglkås Vang og Hammer havn. Alle steder går der en vej fra og ind i landet hvilket betyder op. I Teglkås stiger det faktisk med 23 % på det stejleste stykke. Disse små havne er rigtig charmerende idylliske især i det fine vejr som det var blevet opad dagen. Jeg kan godt forestille mig det er anderledes barskt når havet viser tænder og slår løs mod kysten.
Hammer Havn som jeg først besøgte på ugens 3. tur synes jeg er fantastisk for her kan man se op til Hammershus, og virkelig fornemme hvor stort en fæstning det har været.
Vejen fra Teglkås her stiger det med 12-23 % de første 500 m for så at ligge på ca 7-8% de sidste par hundred meter til toppen
Havnen i Vang
Vejen fra Vang Havn. her stiger den ca 8% og efter næste sving stod edgen på 10-14 % de næste 600 m alt i alt 1 km opad
Hammer Havn med Hammershus i baggrunden
Tidsmæssig kan jeg godt se på denne første tur jeg ikke får tid til de store afstikkere da jeg har bestemt jeg vil hele øen rundt til Nexø langs vandet inden jeg skal det sidste stykke ind på øen til Aakirkeby. Derfor holder jeg mig til hovedvejen/cykelstien, men på denne side af øen sikken en. Op og ned går det nogle steder faktisk en hel del. Ved Gudhjem har jeg et lille stop hvor jeg hilser på familien. Jeg er ikke helt sikker på hvor langt der er igen så jeg køre lidt frisk til mod Svanneke. Bliver selvfølgelig også lige lidt tirret da jeg kan se der et par andre mtb og en enkelt herre på racer jeg kan følge. De skal selvfølgelig hentes. Ham på raceren ser ud til at smutte men får hurtig hentet de 2 på mtb.
Nå ja tænkte jeg ham på raceren får du ikke, men så ved næste bakke kørte jeg lynhurtig ind på ham, og forbi. Den var sgu stejl ca 8 % men den så ikke så lang ud så jeg holdt på, men til min store ærgelse blev den skide bakke altså ved. Efter de første 500 m som var stejlest fladede den ud men blev ved med at stige 2-3 % hvilket er rigeligt når man som jeg har kørt friskt nok i bunden. Jeg ville jo nødig hentes igen så jeg kiggede lige frem og holdt kæden stram, så det blev dagens største energi udladning. Jeg fulgte som sagt cykelstien hele vejen rundt og nogle steder går den væk fra vejen og efter lidt kringlet omkørsel ender man langs vejen igen. Det var også tilfældet da jeg skulle ned af før omtalte bakke, så i bunden af den blev jeg hentet af herren på raceren. Du har da vist cyklet en del sagde han og gjorde mig følgeskab de næste 6 km til Svanneke. Vi fik os en hyggelig sludder og han kunne fortælle at han boede lige overfor Danmarks ældste stavmølle.
Efter at have sagt pænt farvel kørte jeg videre til Årsdale og Nexø hvor jeg drejede væk fra kysten og satte kurs mod Aakirkeby.
Det trækker op til regn
Nu begyndte det at trække sammen og jeg tænkte det bliver tæt det her, men jeg nåede lige akkurat at komme hjem inden regnen satte ind for alvor. Godt 8 timer i sadlen og 165 km blev det til.
Ugens 2. tur blev med Anders hvor vi kørte fra Paradisbakkerne til Rytterknægten øens højeste punkt 162 m. Et stentårn rejst til i 1856 til minde om Frederik d. 7. og Grevinde Danners besøg få år forinden. Skoven voksede dog hurtigt og tog udsigten derfor blev tårnet forhøjet med et stålstillads i 1899 til 184 m.
Klar til cykeltur sammen med far
Vi havde en hyggelig tur i skoven. Vi var i fugletårnet, Hans Rømers hus og Gamleborg.
Gamlebog er den ældste man kender på bornholm. I vikingetiden 750 e.kr.var den centralt beliggende borg øens hovedfæstning og kongsborg. Man ved ikke hvem der opførte den 27000 m2 store borg på den 270×110 m store klippe forhøjning i Almindingen. En engelsk rejseberetning fra omkring år 890 fortæller at Bornholm på den tid havde egen konge.
Fra Gamleborg og til Rytterknægten går det faktisk kun en vej og det er opad, så knægten måtte kæmpe lidt for det men bortset fra nogle få hundred meter cyklede han hele vejen ialt ca 18 km
Vel ankommet til Rytterknægten
Sidste tur jeg kørte var fra Gudhjem op og runde Opal søen, Vang, Hassle, Rønne og til Aakirkeby. Det var blot et gensyn med for mig den flotste del øen, så jeg kunne få taget lidt billeder jeg ikke fik taget på første tur, og prøve et par bakker af inden jeg gav den fuld gas de sidste 20 km hjem. Turen blev på ca 70 km.
Opal søen
