Off day

Søndag og dejligt sommervejr. Perfekt ramme til en cykeltur. Jeg havde luftet tanken om at køre Djursland rundt for Randi i går. Her til morgen havde jeg dog en underlig følelse af ikke være oplagt, men det ville jo være ærgeligt at forspille chancen.
Turen ville blive ca 250 km med mulighed for at korte ca 25-30 km af hvis det skulle blive nødvendigt, og lade mig sige det med det samme. Det gjorde det.

Den første time snittede jeg 28,4 km og det var ok. Det var ikke meningen der skulle køres stærkt. Hele vejen ud til Balle var der modvind og jeg var faktisk flad da jeg nåede derud. Svigermor havde sørget for depot med rugbrød og bras kartofler. Hov glemte lige at sige Randi kørte servicevogn og ventede med vand i Kalø.

Efter 20 min pause kørte jeg videre. Benene skule lige i gang igen, og vinden synes jeg stadig kom ind skråt forfra selvom jeg kørte nordpå. Sikkert pga jeg kørte tæt ved kysten at vinden blæste ind over land.

Jeg vil ikke trætte jeg med en længere beretning for turen hjem blev en kamp. Der var slet ikke noget drive og jeg var helt tom oveni. Kunne heller ikke rigtig klare bar eller bananer, og i perioder havde jeg faktisk heller ikke nemt ved at drikke. Føltes som om det bare blev i maven og ikke ville videre i systemet. Farten holdt jeg, men nøj hvor er jeg skuffet over hvor hård en kamp det har været.
Er virkelig helt flad og total skuffet over egen formåen. Havde troet formen var bedre med de lange turer jeg har kørt den sidste måned. Undervejs tog jeg lige et kig på telefonen for at se hvorledes det gik med naboen som deltog i hans første ironman i dag. Her kunne jeg se han havde fuldført de 180 km cykling på 5 t 20 min. Det kunne jeg ikke engang skønt jeg ikke havde svømmet inden. Superflot af naboen og stor respekt for præstationen.

Jeg skal stramme mig meget an hvis jeg skal køre nogenlunde lige op med ham til la marmotte næste år. Hvis jeg i det hele taget gennemføre 🙁

219,45 km
7:43:15
28,4 km/t

Rute/data

Dette indlæg blev udgivet i 2012. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Off day

  1. Randi Nielsen skriver:

    Det kan du sagtens på den igen, vær tilfreds med dig selv og find lige ja hatten frem

  2. Peter skriver:

    Hold da helt kæft…det er første gang jeg ser dig skrive lidt negativt, men jeg synes så absolut ikke der er nogen grund til det.

    1: Et snit på 28.4km/t på en 220k træningstur er sku da flot i sig selv.

    2: Som jeg læser det var du rimelig uoplagt og en smule utilpas inden du startede, så måske skulle du klappe dig selv på skulderen over at have kørt så langt. Men måske var det også en smule dumt, for jeg vil på den anden side sige, at du måske skulle have lyttet til signalerne om morgenen og “kun” have kørt ud til frokosten trods det gode vejr.

    Det er svært når man har bestemt sig (I know) og noget man skal arbejde meget med, men jeg tror det betaler sig.

    Anyway…Du er ovenpå igen på næste træningstur og La Marmotte skal nok også blive besejret. Jeg er faktisk ganske sikker på du kører sub 10 til den tid

  3. Henrik skriver:

    Måske burde jeg lade den lille stemme der ikke rigtig ville afsted få sin vilje, men det nytter jo ikke noget. Når Hr Nielsen nu har bestemt det. Planen var jo at det bare var en hyggetur, men det blev sgu en sej omgang. Turen sad faktisk stadig i benene i dag på min tur til Hvidsten. Overvejer lidt om jeg skal få hjælp til et træningsprogram i stedet for at køre den lystbetonet træning jeg plejer at praktisere. Jeg er dog glad for der er godt 10 md til det går løs i alperne.

Der er lukket for kommentarer.