Henriks blog

15 august endelig blev det dagen hvor jeg skulle forsøge mig årets store mål. Vejrudsigten lovede en regnvejrs dag med en del vind. Det var jo ikke lige det jeg havde håbet på, men på den anden side så var der jo heller ikke noget jeg kunne gøre ved det.
Kl 4 om morgen stod jeg op og startede dagen med en stor portion havregryn, og enkelt kop kaffe for lige at få øjnene op 😉 . Allan ville hente mig kl 5:20 så jeg havde god tid til at blive færdig. Stille rolig gik jeg og blev klar mentalt mens jeg fik pakket tøj og smurt en rugbrød jeg kunne få kort før start.
Allan var præcis, og vi var hurtig afsted til kasernen i Nørresundby, som vi fandt frem til næsten uden problemer. Vi var der 40 min før start og gik straks op og fik vores startnummer. Vi fik også en halvtredser tilbage som vi havde betalt i depositum for en chip, men det firma var desværre gået konkurs, så arrangørene havde lavet stregkoder på rygnummeret, som de så scannede ind ved start og ved mål. Det fungerede fint.
Allan havde fundet ud af en af hans gamle kunder også skulle køre, så planen var jeg skulle følges med ham. Tony hed han og vi mødtes lige før start. Han havde så kørt løbet før og var nok god at følges med.
Kl 7:05 lød startskudet og vi trillede afsted på de 250 km. Jeg var noget spændt, ikke mindst på vejret hvade jeg nu valgt rigtig med hensyn til påklædning osv. Havde valgt at tage mine vinter skoovertræk på, løse ben og en vind/regnjakke udover det alm cykeltøj.
Vejret var noget mørk i det da vi rullede afsted, og jeg mente bestemt vi snart fik vand, men der tog jeg så fejl herligt 🙂 Da vi kom ud fra kasernens område blev der lagt godt fra land og Allan slap Tony og mig. Det gik ok selom jeg måske gerne ville have farten sænket en smule, men ville jo gerne hænge på gruppen så længe som muligt. Det blev så lige nøjagtig 8 km så havde jeg punktering 🙁
Jeg sagde til Tony han bare skulle forsætte, og jeg måtte så i gang med slangeskift. Øv tænkte jeg hvorfor pokker skal jeg være så uheldig for tiden, men der var jo bare på den igen. Efter at have knoklet med at få dækket på igen, for de der fulcrum fælge er godt nok svære at få de helt nye continetal 4 season på synes jeg nok, var det bar afsted igen. Det gik godt men ud fra min puls trykkede jeg den vist lige rigelig af, men var sådan oppe at køre at det kneb med at få ro på.
Efter 16,33 km skete det igen, og nu var jeg sådan set på kanten af at opgive. Jeg kunne ikke finde noget i dækket der kunne ødelægge slangen. Jeg prøvede så at rette lidt på fælgbåndet, men det lagde sådan set som det skulle, så afsted igen.
Overvejede kraftig at vende cyklen og køre tilbage til kasernen. Jeg havde jo kun en slange tilbage, men nej skulle det her virkelig være enden på al den tid jeg havde brugt for at skulle køre netop det løb. Tag dig sammen forsæt. Hvis du punkter igen så er der jo ikke andet at gøre end at ringe hjem for at blive hentet.
På cyklen igen og farten var god 36-38 km/t og jeg kom hurtig op til en svensker som også havde haft punktering. Jeg spurgte, om han ville følges hvilket han sagde ja til. Jeg lagde mig i front for at tage føringen, men åbenbart ville han ikke med alligevel for han prøvede slet ikke at følge med.
Jeg kørte yderlig nogle kilometer alene inden jeg så en rytter længere fremme. Det tog lidt tid at køre ham ind, men jeg kom op, og spurgte om vi skulle følges det var han med på. Den er go sagde han for så er vi to. Han var fra Norge, og han skulle vise sig at være den perfekte makker.
Vi blev kort tid efter overhalet af en lille gruppe som vi forsøgte at gå med. De havde godt nok travlt. Vi forsøgte at hænge på. Det var hårdt farten lagde omkring de 40 eller lidt over. Det bliver for hårdt det her Henrik der lang vej hjem tænkte jeg, så da jeg ud af øjenkrogen så, at nordmand havde sluppet gjorde jeg det samme.
Vi skiftes til at føre og snart var vi i Brønderslev ved første depot det sprang vi over og forsatte mod Hjørring. Gunnar som han hed min følgesvend var en erfaren langdistance rytter. Han havde kørt Nordjylland rundt 5 gang og Århus København 6 gange, så han havde en masse erfaring om hvorledes man skulle gribe det an for ikke at brænde energien af for tidlig. Da vi havde kørt lidt foreslog han vi skulle køre den norske form for rulleskift. Der trækker foreste mand ud og falder ind bagved og den nye mand i front holder farten. Det bevirker vi får en mere rolig puls, og holder vi den omkring 70-75 % så skal det nok gå sagde Gunnar.
Lige før vi kom til depotet i Hjørring fik vi kontakt til en trio som vi så fulgtes med de sidste kilometer til depotet. Her fik vi fyldt flaskerne og en banan. De havde  også slanger så jeg købte en for 50 kr. hmm….

Gunnar ved depotet i Hjørring

Gunnar og mig forsatte sammen og fik snart følgeskab af en fra den lille trio. Han var tysker og de næste kilometer gik det skide godt. Vi kørte med høj fart. Vinden havde vi selvfølgelig med os. Jeg var faktisk ved at få lidt humør og tro på det tilbage da jeg punkterede igen.
Tyskeren lod vi forsætte, men Gunner blev hos mig. Det var jeg utrolig glad for. Vi kunne stadig ikke finde noget i dækket, så ny slange og afsted igen. Terrænet begyndte så småt at blive lidt kuperet nu, og som vi begyndt at køre østpå mod Frederikshavn fik vi også vinden mere imod os. Efter yderlige 16 km punkterede jeg for 4. gang.
Jeg var sgu hidsig nu skønt jeg prøvede at holde igen på det. Gunnar var dog positiv. I Norge sige vi når man er i samme båd så deler man glæder og sorger så det gør vi. Det er jo også dejligt vejr at cykle i. Dertil kunne jeg simpelthen ikke sige andet end hvor er jeg glad for jeg mødte dig Gunnar for du er da utrolig positiv. Da vi stod der og skiftede slange kom der en servicevogn forbi, og vi gik lidt grundigere til værks med hjulet og dækket den her gang. Dækket fejlede ihvertfald ingen ting. Jeg tog så fælgbåndet af og tørrede fælgen af med en klud indvendig. Her fandt jeg så en lille bitte metalspåne måske det har været den det ved jeg ikke men nu var der ikke mere at komme efter. Det var bare på med dækket igen. Jeg gjorde så klar til at bruge mit plastik dækjern, men det skal du ikke sagde servicemand det kan også være derfor du punktere. Godt så må du gerne prøve at få dækket på sagde jeg. Vi var faktisk 2 mand der knoklede med det, men til sidst måtte vi lige have dækjernet på en enkelt gang. Vi fik også pumpet dækket med hans fodpumpe, og på den måde undgik jeg at bruge den sidste co2 patron jeg havde tilbage.
Heldigvis var der ikke så langt til næste depot og her kunne vi få slanger, og hvis ikke vi havde penge med kunne vi få dem skrevet på vores nr og betale når vi kom i mål. En rigtig god ordning synes jeg.
I Bindslev mødte vi tyskeren vi fulgtes med tidligere, og vi fik lige vekslet et par ord med ham inden vi forsatte.
Nu er det vigtig at bevare roen sagde Gunner, for det er fristende at øge tempoet for at køre noget af det tabte ind, men der er langt hjem endnu.

Ved depotet i Bindslev

Turen fra Bindslev til Sæby blev hård synes jeg for nu kom regnen, og vinden var lige på næsen, så der skulle bruges ekstra kraft i føringerne. Vejen gik meget op og ned. Jeg troede egentlig nordjylland var flad, men det var det så ikke 😉 Efter noget tid kom vi op til en der kørte alene og han ville gerne med. Gunner prøvede at forklare om hvordan vi kørte vores skifte. Det var han med på. Desværre virkede det som om at han ville fyre det hele af når han var i front så allerede 2 eller 3. gang hvor han trak ud var han helt færdig. Han gav signal til vi bare skulle forsætte og det gjorde vi så. Det regnede rigtig godt nu og vi var kommet ud på en hovedvej med en del trafik. Vi skulle selvfølgelig have kørt på cykelstien, men ærlig talt så synes jeg ikke at der var grund til at udfordre skæbnen med hensyn til flere punkteringer. Inden længe fik vi en ny mand med men han brændte sig også helt af i hans føring, så nu kørte vi igen alene.
Gunnar gav igen tip fra sig. En af de store udfordring vi får resten vejen bliver kulde sagde han. Derfor skal vi huske på at træde ned af bakke for at musklerne ikke blive kolde. Det var et hårdt stykke det til depotet i Sæby nok mest pga vejret, men pludselig var vi der uden punkteringer juhuu 🙂
I Sæby fik vi lidt halvkold pastaret, energidrik og saft. Vi skyndte os at komme på cyklen igen, for ikke at blive kolde hvilket man hurtig bliver når man er våd.
Næste stop Dronninglund egentlig havde jeg ikke regnet med at ville stoppe så mange gange, men jeg havde for længe siden droppet det med at gennemføre i en bestemt tid. Det var jo udelukket pga punkteringer nu var det bare med at komme igennem.
Lidt uden for Sæby kom vi til at køre på en forholdsvis lille vej, som så ud som om den steg svagt og det virkede bare sådan afsindig længe. Jeg tror måske det var sådan mere mentalt for det gik sådan set ok. Farten holdt vi omkring 28-30 km/t. Det var faktisk også som vinden ikke var helt så stærk nu, regnen var også stilnet af, så jeg følte mig faktisk godt tilpas. Benene var ved at være mærket, og en enkelt gang eller 2 var der optræk til krampe på indersiden af det ene lår. Heldigvis gjorde det lette gear jeg kørte og den høje kadance det muligt at køre det væk. Det gjorde ondt et par minutter og så var det væk igen.
Gunner var også ved at være mærket, og vi satte lige farten lidt ned 4-5 km. Jeg prøvede så at give tilbage ved at tage en lang føring så han lige kunne sunde sig lidt.
Hvordan det skete ved jeg faktisk ikke men pludselig var de skilte hele ruten havde været så fint afmærket væk, så hvad skulle vi nu. Vi måtte jo have overset et skilt, men da der hvor vi stod var et skilt med 7 km til Dronninglund så  kørte vi den vej, og så måtte vi jo finde ruten når vi kom til Dronninglund. Det lykkedes også med lidt besvær. Vi fandt ikke depotet, men vi fandt ruten. Enige om vi havde vand nok forsatte vi til sidste depot, som var mellem Hals og Ålborg.
Det var sgu hårdt vinden de svage stigninger kunne godt mærkes i benene. Jeg var også ved at være øm af at sidde. Det skyldes nok det våde tøj var lidt hårde for huden, så lidt mere buksefedt havde nok været godt. Da vi drejede mod vest i Hals havde jeg sådan set frygtet at det ville blive det værste stykke, men der var faktisk en del steder med læ og nogle steder fik vi vinden i ryggen. Desuden var det ved at klare op, og temperaturen steg lidt. Det var godt for moralen, og snart var vi ved dagens sidste depot. Her fik vi kage og chokolade mere væske og afsted det gik. Jeg kunne mærke på mig selv at nu skulle det bare overståes. Vi kørte så fra depotet med en 4 mands gruppe, som vi pænt lod trække. Det var hårdt at komme i gang igen skønt vi max havde holdt i 5 min.
Selvom det ikke gik så stærkt så synes jeg virkelig der skulle kæmpes for at holde hjul når gruppen øgede farten en lille smule. Trods det syntes jeg kort før mål faktisk det gik for langsom, men jeg kunne simpelthen ikke overtale mig selv til gå frem. Henrik hold det her tempo, og så er det sådan bare kom med den streg. Da vi kom ind på kasernens område skulle vi lige have en runde på løbebanen inden vi var i mål.
Lige foran os kørte et par gutter vist fra Nørresundby tror jeg, og Gunnar mente vi skulle før dem, så vi lavede en lille spurt inden vi trillede over stregen. Her blev vores rygnr scannet og vi fik en medalje får gennemførelsen af  dette års udgave af nordjylland rundt.
Gunnar og jeg takkede hianden pænt for godt samarbejde inden vores veje skiltes. Jeg håber du læser dette Gunnar, og du vil gøre mig meget glad hvis du vil skrive en kommentar.
Jeg er meget glad for at vi mødtes der hvor vi gjorde, og du har helt sikker en stor andel i jeg kom igennem ved hjælp af din positive indstilling, og tålmodighed med mine punkteringer. Hvem ved måske mødes vi til næste år 🙂 . Jeg tror faktisk jeg vender tilbage for at se om ikke det kan lade sig gøre at komme rundt uden helt så mange problemer.
Det har ihvertfald været en lærerig oplevelse, og jeg har skrevet de tip som du har givet mig bag øret til næste gang jeg skal køre langt.
I dag søndag har jeg det sådan set ok. Jeg føler måske ikke jeg har sovet så godt pga uro i kroppen, og benene er selvfølgelig ømme og lidt stive, men er imponeret over at jeg ikke er mere ødelagt efter så mange timer på cyklen. Denne præstation her er helt klart den størst jeg lavet, og selvom det ikke gik som jeg havde håbet blev det en god oplevelse alligevel. Det at komme igennem trods punkteringer og dårlig vejr blev en udfordring i sig selv.

9 t 55 min