15 august endelig blev det dagen hvor jeg skulle forsøge mig årets store mål. Vejrudsigten lovede en regnvejrs dag med en del vind. Det var jo ikke lige det jeg havde håbet på, men på den anden side så var der jo heller ikke noget jeg kunne gøre ved det.
Kl 4 om morgen stod jeg op og startede dagen med en stor portion havregryn, og enkelt kop kaffe for lige at få øjnene op 😉 . Allan ville hente mig kl 5:20 så jeg havde god tid til at blive færdig. Stille rolig gik jeg og blev klar mentalt mens jeg fik pakket tøj og smurt en rugbrød jeg kunne få kort før start.
Allan var præcis, og vi var hurtig afsted til kasernen i Nørresundby, som vi fandt frem til næsten uden problemer. Vi var der 40 min før start og gik straks op og fik vores startnummer. Vi fik også en halvtredser tilbage som vi havde betalt i depositum for en chip, men det firma var desværre gået konkurs, så arrangørene havde lavet stregkoder på rygnummeret, som de så scannede ind ved start og ved mål. Det fungerede fint.
Allan havde fundet ud af en af hans gamle kunder også skulle køre, så planen var jeg skulle følges med ham. Tony hed han og vi mødtes lige før start. Han havde så kørt løbet før og var nok god at følges med.
Kl 7:05 lød startskudet og vi trillede afsted på de 250 km. Jeg var noget spændt, ikke mindst på vejret hvade jeg nu valgt rigtig med hensyn til påklædning osv. Havde valgt at tage mine vinter skoovertræk på, løse ben og en vind/regnjakke udover det alm cykeltøj.
Vejret var noget mørk i det da vi rullede afsted, og jeg mente bestemt vi snart fik vand, men der tog jeg så fejl herligt 🙂 Da vi kom ud fra kasernens område blev der lagt godt fra land og Allan slap Tony og mig. Det gik ok selom jeg måske gerne ville have farten sænket en smule, men ville jo gerne hænge på gruppen så længe som muligt. Det blev så lige nøjagtig 8 km så havde jeg punktering 🙁
Jeg sagde til Tony han bare skulle forsætte, og jeg måtte så i gang med slangeskift. Øv tænkte jeg hvorfor pokker skal jeg være så uheldig for tiden, men der var jo bare på den igen. Efter at have knoklet med at få dækket på igen, for de der fulcrum fælge er godt nok svære at få de helt nye continetal 4 season på synes jeg nok, var det bar afsted igen. Det gik godt men ud fra min puls trykkede jeg den vist lige rigelig af, men var sådan oppe at køre at det kneb med at få ro på.
Efter 16,33 km skete det igen, og nu var jeg sådan set på kanten af at opgive. Jeg kunne ikke finde noget i dækket der kunne ødelægge slangen. Jeg prøvede så at rette lidt på fælgbåndet, men det lagde sådan set som det skulle, så afsted igen.
Overvejede kraftig at vende cyklen og køre tilbage til kasernen. Jeg havde jo kun en slange tilbage, men nej skulle det her virkelig være enden på al den tid jeg havde brugt for at skulle køre netop det løb. Tag dig sammen forsæt. Hvis du punkter igen så er der jo ikke andet at gøre end at ringe hjem for at blive hentet.
På cyklen igen og farten var god 36-38 km/t og jeg kom hurtig op til en svensker som også havde haft punktering. Jeg spurgte, om han ville følges hvilket han sagde ja til. Jeg lagde mig i front for at tage føringen, men åbenbart ville han ikke med alligevel for han prøvede slet ikke at følge med.
Jeg kørte yderlig nogle kilometer alene inden jeg så en rytter længere fremme. Det tog lidt tid at køre ham ind, men jeg kom op, og spurgte om vi skulle følges det var han med på. Den er go sagde han for så er vi to. Han var fra Norge, og han skulle vise sig at være den perfekte makker.
Vi blev kort tid efter overhalet af en lille gruppe som vi forsøgte at gå med. De havde godt nok travlt. Vi forsøgte at hænge på. Det var hårdt farten lagde omkring de 40 eller lidt over. Det bliver for hårdt det her Henrik der lang vej hjem tænkte jeg, så da jeg ud af øjenkrogen så, at nordmand havde sluppet gjorde jeg det samme.
Vi skiftes til at føre og snart var vi i Brønderslev ved første depot det sprang vi over og forsatte mod Hjørring. Gunnar som han hed min følgesvend var en erfaren langdistance rytter. Han havde kørt Nordjylland rundt 5 gang og Århus København 6 gange, så han havde en masse erfaring om hvorledes man skulle gribe det an for ikke at brænde energien af for tidlig. Da vi havde kørt lidt foreslog han vi skulle køre den norske form for rulleskift. Der trækker foreste mand ud og falder ind bagved og den nye mand i front holder farten. Det bevirker vi får en mere rolig puls, og holder vi den omkring 70-75 % så skal det nok gå sagde Gunnar.
Lige før vi kom til depotet i Hjørring fik vi kontakt til en trio som vi så fulgtes med de sidste kilometer til depotet. Her fik vi fyldt flaskerne og en banan. De havde også slanger så jeg købte en for 50 kr. hmm….
Gunnar ved depotet i Hjørring
Gunnar og mig forsatte sammen og fik snart følgeskab af en fra den lille trio. Han var tysker og de næste kilometer gik det skide godt. Vi kørte med høj fart. Vinden havde vi selvfølgelig med os. Jeg var faktisk ved at få lidt humør og tro på det tilbage da jeg punkterede igen.
Tyskeren lod vi forsætte, men Gunner blev hos mig. Det var jeg utrolig glad for. Vi kunne stadig ikke finde noget i dækket, så ny slange og afsted igen. Terrænet begyndte så småt at blive lidt kuperet nu, og som vi begyndt at køre østpå mod Frederikshavn fik vi også vinden mere imod os. Efter yderlige 16 km punkterede jeg for 4. gang.
Jeg var sgu hidsig nu skønt jeg prøvede at holde igen på det. Gunnar var dog positiv. I Norge sige vi når man er i samme båd så deler man glæder og sorger så det gør vi. Det er jo også dejligt vejr at cykle i. Dertil kunne jeg simpelthen ikke sige andet end hvor er jeg glad for jeg mødte dig Gunnar for du er da utrolig positiv. Da vi stod der og skiftede slange kom der en servicevogn forbi, og vi gik lidt grundigere til værks med hjulet og dækket den her gang. Dækket fejlede ihvertfald ingen ting. Jeg tog så fælgbåndet af og tørrede fælgen af med en klud indvendig. Her fandt jeg så en lille bitte metalspåne måske det har været den det ved jeg ikke men nu var der ikke mere at komme efter. Det var bare på med dækket igen. Jeg gjorde så klar til at bruge mit plastik dækjern, men det skal du ikke sagde servicemand det kan også være derfor du punktere. Godt så må du gerne prøve at få dækket på sagde jeg. Vi var faktisk 2 mand der knoklede med det, men til sidst måtte vi lige have dækjernet på en enkelt gang. Vi fik også pumpet dækket med hans fodpumpe, og på den måde undgik jeg at bruge den sidste co2 patron jeg havde tilbage.
Heldigvis var der ikke så langt til næste depot og her kunne vi få slanger, og hvis ikke vi havde penge med kunne vi få dem skrevet på vores nr og betale når vi kom i mål. En rigtig god ordning synes jeg.
I Bindslev mødte vi tyskeren vi fulgtes med tidligere, og vi fik lige vekslet et par ord med ham inden vi forsatte.
Nu er det vigtig at bevare roen sagde Gunner, for det er fristende at øge tempoet for at køre noget af det tabte ind, men der er langt hjem endnu.
Ved depotet i Bindslev
Turen fra Bindslev til Sæby blev hård synes jeg for nu kom regnen, og vinden var lige på næsen, så der skulle bruges ekstra kraft i føringerne. Vejen gik meget op og ned. Jeg troede egentlig nordjylland var flad, men det var det så ikke 😉 Efter noget tid kom vi op til en der kørte alene og han ville gerne med. Gunner prøvede at forklare om hvordan vi kørte vores skifte. Det var han med på. Desværre virkede det som om at han ville fyre det hele af når han var i front så allerede 2 eller 3. gang hvor han trak ud var han helt færdig. Han gav signal til vi bare skulle forsætte og det gjorde vi så. Det regnede rigtig godt nu og vi var kommet ud på en hovedvej med en del trafik. Vi skulle selvfølgelig have kørt på cykelstien, men ærlig talt så synes jeg ikke at der var grund til at udfordre skæbnen med hensyn til flere punkteringer. Inden længe fik vi en ny mand med men han brændte sig også helt af i hans føring, så nu kørte vi igen alene.
Gunnar gav igen tip fra sig. En af de store udfordring vi får resten vejen bliver kulde sagde han. Derfor skal vi huske på at træde ned af bakke for at musklerne ikke blive kolde. Det var et hårdt stykke det til depotet i Sæby nok mest pga vejret, men pludselig var vi der uden punkteringer juhuu 🙂
I Sæby fik vi lidt halvkold pastaret, energidrik og saft. Vi skyndte os at komme på cyklen igen, for ikke at blive kolde hvilket man hurtig bliver når man er våd.
Næste stop Dronninglund egentlig havde jeg ikke regnet med at ville stoppe så mange gange, men jeg havde for længe siden droppet det med at gennemføre i en bestemt tid. Det var jo udelukket pga punkteringer nu var det bare med at komme igennem.
Lidt uden for Sæby kom vi til at køre på en forholdsvis lille vej, som så ud som om den steg svagt og det virkede bare sådan afsindig længe. Jeg tror måske det var sådan mere mentalt for det gik sådan set ok. Farten holdt vi omkring 28-30 km/t. Det var faktisk også som vinden ikke var helt så stærk nu, regnen var også stilnet af, så jeg følte mig faktisk godt tilpas. Benene var ved at være mærket, og en enkelt gang eller 2 var der optræk til krampe på indersiden af det ene lår. Heldigvis gjorde det lette gear jeg kørte og den høje kadance det muligt at køre det væk. Det gjorde ondt et par minutter og så var det væk igen.
Gunner var også ved at være mærket, og vi satte lige farten lidt ned 4-5 km. Jeg prøvede så at give tilbage ved at tage en lang føring så han lige kunne sunde sig lidt.
Hvordan det skete ved jeg faktisk ikke men pludselig var de skilte hele ruten havde været så fint afmærket væk, så hvad skulle vi nu. Vi måtte jo have overset et skilt, men da der hvor vi stod var et skilt med 7 km til Dronninglund så kørte vi den vej, og så måtte vi jo finde ruten når vi kom til Dronninglund. Det lykkedes også med lidt besvær. Vi fandt ikke depotet, men vi fandt ruten. Enige om vi havde vand nok forsatte vi til sidste depot, som var mellem Hals og Ålborg.
Det var sgu hårdt vinden de svage stigninger kunne godt mærkes i benene. Jeg var også ved at være øm af at sidde. Det skyldes nok det våde tøj var lidt hårde for huden, så lidt mere buksefedt havde nok været godt. Da vi drejede mod vest i Hals havde jeg sådan set frygtet at det ville blive det værste stykke, men der var faktisk en del steder med læ og nogle steder fik vi vinden i ryggen. Desuden var det ved at klare op, og temperaturen steg lidt. Det var godt for moralen, og snart var vi ved dagens sidste depot. Her fik vi kage og chokolade mere væske og afsted det gik. Jeg kunne mærke på mig selv at nu skulle det bare overståes. Vi kørte så fra depotet med en 4 mands gruppe, som vi pænt lod trække. Det var hårdt at komme i gang igen skønt vi max havde holdt i 5 min.
Selvom det ikke gik så stærkt så synes jeg virkelig der skulle kæmpes for at holde hjul når gruppen øgede farten en lille smule. Trods det syntes jeg kort før mål faktisk det gik for langsom, men jeg kunne simpelthen ikke overtale mig selv til gå frem. Henrik hold det her tempo, og så er det sådan bare kom med den streg. Da vi kom ind på kasernens område skulle vi lige have en runde på løbebanen inden vi var i mål.
Lige foran os kørte et par gutter vist fra Nørresundby tror jeg, og Gunnar mente vi skulle før dem, så vi lavede en lille spurt inden vi trillede over stregen. Her blev vores rygnr scannet og vi fik en medalje får gennemførelsen af dette års udgave af nordjylland rundt.
Gunnar og jeg takkede hianden pænt for godt samarbejde inden vores veje skiltes. Jeg håber du læser dette Gunnar, og du vil gøre mig meget glad hvis du vil skrive en kommentar.
Jeg er meget glad for at vi mødtes der hvor vi gjorde, og du har helt sikker en stor andel i jeg kom igennem ved hjælp af din positive indstilling, og tålmodighed med mine punkteringer. Hvem ved måske mødes vi til næste år 🙂 . Jeg tror faktisk jeg vender tilbage for at se om ikke det kan lade sig gøre at komme rundt uden helt så mange problemer.
Det har ihvertfald været en lærerig oplevelse, og jeg har skrevet de tip som du har givet mig bag øret til næste gang jeg skal køre langt.
I dag søndag har jeg det sådan set ok. Jeg føler måske ikke jeg har sovet så godt pga uro i kroppen, og benene er selvfølgelig ømme og lidt stive, men er imponeret over at jeg ikke er mere ødelagt efter så mange timer på cyklen. Denne præstation her er helt klart den størst jeg lavet, og selvom det ikke gik som jeg havde håbet blev det en god oplevelse alligevel. Det at komme igennem trods punkteringer og dårlig vejr blev en udfordring i sig selv.
9 t 55 min
Hej Henrik!
Stort TIL LYKKE med gennemførelsen af cykelløbet, det er rigtig godt gået, er meget glad på dine vegne, med de punkteringer synes jeg tiden er ok, også dejligt at læse om dit møde/følgeskab med Gunnar, håber du holder kontakten med ham så i kan følges på andre ture.
Knus Mor
Henrik Henrik Henrik..kanon skrevet. Kæft hvor ville jeg gerne have været med! Altså i servicevogn 😉 Håber jeg kommer med og møder denne “Gunner”..han lyder næsten som et fatamogana! En person der er så dejlig positiv, at man selv i regn og på cykle i modvind kan sige “at det er jo dejligt vejr at cykle i!” øh….jeg nægter at tro han nogensinde har haft en fjende i livet! 😛
Må så også tage hatten af, fordi du ikke kvittede 1. eller 2. eller 3. gang du punkterede..og ski heller ikke den 4! Viljestyrke er jeg bare slet ikke i tvivl om du har ret så meget af! Bare lige en ting…gad godt du lige havde skrevet “ca km-antal” ved de stop og depoter i havde. Bare lige for at være med i længden.
Endnu engang Hr Nielsen..RESPEKT!!!!!
Hej Heidi tak for det. Grunden til der ikke er norteret nogle distancer ved de forskellige depoter er at jeg faktisk ikke kiggede på km tallet efter 2 punktering. Det ville jo ikke ændre noget ved distancen alligevel, så det var jo bare blive ved med at træde og fokusere på rytmen indtil der stod mål 😉
Du må bare finde kortet og kigge med 😉
Kanon præstation for det første!
Jeg synes en enkelt punktering kan være ødelæggende nok for moralen hvis man sidder i en god gruppe. Så den indstilling er vejen frem. 🙂
Må også være et uvurderligt moralsk boost med en så solid makker.
Flot kørt.
Hallo Henrik !
Takk for en flott tur, det var en tvers gjennom god dag på sykkelen !
Her er min tekst om dagen, du finner den også på vår klubbside
http://www.cksor.no
Les den og si meg gjerne hva du tenker.
Jeg har gledet meg stort over din tekst, det er som om jeg fortsatt er der !
RAPPORT FRA NORD JYLLAND RUNDT 2009
LØPET MED HØY T-FAKTOR
For å ta det viktigste først; jeg har nå hatt gleden av å være absolutt sist i et felt med ca. 400 syklister ! Det var gøy, tro meg, og vil du vite hvorfor så les resten av dette!
Dersom du tror jeg tuller, eller rett og slett ikke kan skjønne at det er gøy å være sist, ja da leser du dette allikevel, så får vi se om du tror meg.
Vi var to syklister fra CK Sør som startet på våre 250 km kl. 07.15, Olaf Haugen og undertegnede. Allerede da vi hentet ut syklene fra bilen den morgenen skjønte jeg at dette blir en dag med overraskelser ; slangen var bokstavelig talt eksplodert på bakhjulet ! Dekket lå vrengt over felgen; så her var det krefter i sving tenkte jeg !
På med ny slange, pump opp og i vei sa jeg til meg selv, og som tenkt så gjort !
Værmeldinga lovte regn, vind fra sørvest og ca. 12 grader, så dette blir bra for psyken fant jeg ut på vei til Aalborg Kaserner !
Starten gikk og vi hadde en pulje til bak oss. Så bra tenkte jeg, så er det en pulje å henge seg på dersom jeg punkterer underveis !
Tempoet var til å få meget høy puls av de første kilometerne ut av militærområdet, men vi hang med i ca. 38 – 40 km/t ! Bra , tenkte jeg når får jeg et bra forsprang på alle de andre i puljen, de som ikke holder så høy fart til å begynne med !
Så skjer det samme som i 2007 (de som var med da husker nok det) med meg. Jeg punkterer på forhjulet og må selvsagt stanse midt i lyntoget vi befant oss i. Olaf var i kjempeslag og jeg vinket han videre med en stille applaus for hans mot og ekstremt kortvarige oppvarmingstid. Han er nå så ung tenkte jeg, og lagde meg en fin forklaring på hvorfor han alltid kan holde høyere tempo enn meg i starten !
Ok, av med hjul og dekk, inspeksjon av dekket og jada, den danske regnværspunkteringen hadde slått til igjen. En bitte liten flintsplint sto fast i dekket, og fysikkens lover om at den tyngste delen av et element snur seg nedover i vann hadde blitt en realitet enda en gang ! Og når den tunge enden vender ned, hva har da samme retning som pulsgrafen rett etter start – den tynne enden av flinten ! Greit nok tenkte jeg, ut med splinta og inn med ny slange, men nå må det gå fort, for her kommer resten av puljen jeg startet i !
Høy puls fører til feilteknikk med dekksspaken, og som dere vet oppdager man det når den nye slangen skal pumpes opp ! Ok, tenkte jeg, det kommer jo en pulje til; av med hjulet, dekket, slangen og ny runde med dekksspaken, men denne gang med noe mer håndlag !
Og så til pumpen, men hva skjer da ! Jo da, overgangen mellom bilventil og racerventil på min nyinnkjøpte pumpe er rett og slett blitt borte da jeg tok pumpen av sykkelen ! OK, her må det letes etter små blanke metalldeler i gresset, men uten metalldetektor og med relativt høy puls, for nå hørte jeg siste pulje (de som startet 07.20) rundt svingen !
Og akkurat da jeg fant adapteren var de ved siden av meg, og der gikk siste tog hjem. Pump i vei du sa det inni meg, det er en fin dag å sykle alene på ; god temperatur, relativt lite regn og medvind i alle fall i 8 mil til !
Opp på sykkelen og så av gårde; definitivt sist i hele feltet ! Tenkte faktisk på en barnebok som kom ut på 50 tallet (altså før jeg ble født). Den heter ”Sistemann støtt !” og er en flott skildring av kampen for å finne mening i å være sist !
Nå har jeg altså syklet noen år, og en ting visste jeg ; jeg har såpass høy fart at jeg tar igjen noen, og er jeg heldig tar jeg igjen et lag som har hatt et uhell og så skal i gang igjen ! Jeg kan også være heldig å treffe enkeltsyklister med god motivasjon og driv nok til å gjennomføre uten å sykle i store lag !
10 – 15 – 20 km. og fortsatt ikke en sjel å se ! Så en kar i grøfta (høyre side av veien – fy, fy) som pumpet ; ” jeg venter ” skrek jeg. ”Neida, bare kjør, jeg har følgebil svarte han ” (i alle fall var det det jeg trodde han sa, men dansk i medvind og med pulsen slående inn i ørene er ikke alltid lett !). Du verden for luksus tenkte jeg, dette må være en proff !
5 km til og en kar i grøfta på venstre side (endelig en som har skjønt det tenkte jeg), og han pumpet og pumpet ! Jeg kjører rolig tenkte jeg, så tar han meg igjen, og så er det en sjanse til å samkjøre !
Så begynner moroa med å være sist i feltet; min mentale lek er da som følger; hvor mange klarer jeg å ta igjen før depotet i Hjørring ? Og det ble plutselig mening i det hele igjen, og det ble knallgøy, for jeg plukket den ene etter den andre ! En absurd tanke for gjennom meg; dette er som jakt, mitt våpen er beina, hjernen og sykkelen !
Og der og da tenkte jeg på at nå er det snart høsten og fuglejakt, og tur til Sverige og gode greier !
Hipp hurra, livet er godt !
Farten, tja, ca 30 i snitt , med enkelte strekk i 32.
Så hører jeg en lyd bak meg; og det kan jo passe, for jeg vet det var en kar som pumpet iherdig et stykke bak meg !
Jeg slapp meg litt ned og spurte om vi ikke skulle sykle sammen, vi er jo tjent med det begge to sa jeg ! Ja visst sa mannen, og la seg foran og gav på ! Ok tenkte jeg, dette blir bra ! Han kjørte den danske rulla, den som ikke jeg skjønner, men som også noen kjører her i landet ! Dvs. at man kjører ut på venstre side forbi forankjørende og så legger seg der i front. Syklisten bak må så dra på for å komme forbi på venstre side igjen, og slik jeg er skapt blir det himla mange brå pulsøkninger ! Ikke bra for noen tenkte jeg, kanskje han vil høre på en norsk langveissyklist i den tyngre årsklassen (også kalt prostatasyklist) som ikke liker brå pulsskifter ! Og det ville han jammen, og så kjørte vi den rolige rulla, den som går andre veien; mannen foran går ut til venstre, slutter å trø et par drag for å slippe den bak opp, og så falle pent inn igjen bak i dragsuget ! Kjempebra for både kropp og sjel tenkte jeg; dette blir en bra dag ! Den som ligger foran bestemmer da hele tiden både tempoet og hvor lenge han vil dra, og slik blir det hele en gi og ta prosess !
Så kommer det mentale til syne igjen; hvor godt kan dette fungere ? Hvor like er vi i tempo og bakkeintensitet ? 2 – 3 mil etter disse spørsmålene dukket opp kom første depot i Hjørring ! Deilig pastasalat og kaffe ! Til og med agurk med saltdip ; herlig – herlig !
”Jeg heter Henrik” sa han , ”det går bra å sykle sammen !”
Der var det gjort tenkte jeg, nå har jeg en å sykle med i dag !
Den ene milen etter den andre ryker unna etter første depot, og så kommer det to punkteringer! Hva nå, tenkte jeg, skal det ventes ? Spørsmålet er ikke alltid enkelt å svare på der og da, det kan gi så mange slags følelser å bli ventet på ! Men jeg ventet, og angrer ikke et sekund ! Det handler om solidaritet tenkte jeg, solidaritet med en som har samme uheldige dag som meg !
Og slik gikk milene, med både depoter, mye regn, motvind de siste 16 milene og mange gode bakker og sletter !
På et tidspunkt i løpet laget jeg en ny sykkelklubb i hodet mitt ! Den heter SSK – Solidarisk Sykkel Klubb – og har foreløpig to medlemmer – Henrik og meg selv. Klubbmedlemmer skal bare delta i løp med høy T-faktor, slik som dette løpet ! Hva T-faktor er ? Jo det er at følgende elementer inngår i opplevelsen:
– T – for tid (løp kortere enn 6 timer er for korte)
– T – for tillit (den du sykler sammen med må være der selv om du punkterer eller blir sliten)
– T – for trygghet (ingen vits i å ta sjanser i nedforbakker eller veikryss, du kommer fort nok hjem)
– T- – for Tuborg (helst på depot, men i alle fall etter målpassering)
Klubben skal også arbeide aktivt mot løp med høy K-faktor.
– K – for konkurranse
– K – for kule sykkelklær eller annet utstyr
– K – for kvin……….
Nei nå får du stoppe, sa jeg til meg selv, dette går for langt !
Nå blir ikke Ove glad tenkte jeg etter en stund, det er jo allerede konkurranse på klubbmarkedet ! Nå, han får ta det som sunn konkurranse sa jeg til meg selv, og det bør selvsagt være anledning til dobbeltmedlemskap. Akkurat som de som har dobbelt statsborgerskap !
Da smerten kom, den som alltid er der etter 16 – 17 mil (ryggen og venstre kne), var det godt å være to ! Jeg lå der bak og tenkte : solidaritet er en investering, ikke et offer !
Så var vi snart i Aalborg igjen, siste milene var rene paradeturen; kroppen full av beta-endorfiner, sjela full av gode opplevelser og skoa fulle av vann !
Herlig, rett og slett herlig !
Over målstreken kom både Henrik og jeg, og det etter en flott spurt på rundbanen ! Slik skal det være tenkte jeg, ikke mer sliten enn å kunne øke takten og farten rett før mål ! Dette blir en god dag i morgen også !
”Takk for turen” sa Henrik, ”det var godt vi kunne holde følge !” ”Ja visst” svarte jeg; ”takk i lige måte”!
Sykling er ikke en konkurranse, men en opplevelse , sa det i hodet mitt !
”Sjekk http://www.koralrevet.dk/henrik når du kommer hjem” sa Henrik, før jeg la av sted til hotellet for å ikke bli for kald til å gidde de 7 km dit !
Og så, tro det eller ei, bakdekket eksploderte ! Du tror det ikke, jeg skjønner det, men det gjorde faktisk det !
Greit tenkte jeg; av med hjul,dekk,slange og det hele !
Men så skjedde det noe i hjernen min; det går jo buss rett herfra til hotellet !
Yes sir, det må en kunne bevilge seg var svaret i hjernen min, selv om sykling er sundt året rundt !
Og tiden, ja den ble 9.45 , men hvor mange Henrik og jeg passerte : det får bli en hemmelighet !
Solidarisk hilsen
Gunnar
min mailadresse er : guolaase@online.no
Kære Henrik og Gunnar..kors hvor er jeg bare gået glip af meget!! Jeg VIL med næste år og ikke blot for at cykle, men også for at møde denne Gunnar!!! Ha ha..øl ved depot og i mål..jamen mere skal der ikke til for at starte en fest på hjul..for humøret har Gunnar vist fra den 1. kilomet!!
Hej Gunnar
Hvor er jeg glad for du kiggede forbi min blog. Tak for den super gode beretning du har skrevet.
“Sykling er ikke en konkurranse, men en opplevelse , sa det i hodet mitt !”
Utrolig rammende kunne ikke selv finde ordene. Jeg står her efter løbet med en følelse af en utrolig god oplevelse. Jeg kørte ikke den tid jeg havde drømt om, men jeg gennemførte og fik noget meget bedre end en god tid med i bagagen.
En oplevelse af et godt samarbejde, med en som jeg slet ikke kendte, og jeg fik lært at holde igen på energien.
Ind imellem når vi bare kørte uden at sige noget tænkte jeg på hvad mon han sidder og tænker ham Gunnar, men nu ved jeg det T faktor 🙂
Jeg havde faktisk tænkt på om vi skulle have haft en fadøl da vi kom i mål, men den må du have til gode. Er da ked af du skulle slutte dagen med en punktering, men helt sikkert fortjent med bussen 🙂
Kig endelig forbi min blog en gang imellem, hvis du vil se hvad jeg går laver.
MVH
Henrik
Hej Henrik
Jeg sad sgu og svedte sammen med dig – bandede sammen med dig når du havde punkteringer og smilede som du gjorde da du kørte ind over målstregen..
Super super godt kørt.. og kæmpe tilykke.. Jeg er virkelig imponeret.. og du har virkelig noget at være stolt af :)..
Ham der Gunner gad jeg godt møde en dag.. han har vist så meget ro i sjælen og ild i rumpen, så han kan klare hvad som helst :)..
Stort stort tillykke Henrik..
Kh
Hanne – Tøsen med mountainbiken
Hej Henrik
Jeg vil da også ønske dig tillykke med at du har gennemført dit store mål for 2009. Efter min opfattelse et rigtig godt og flot arrangement.
Ham Gunnar får dig sikkeret lokket med til styrkeprøven engang om et par år.
Det er som jeg siger indenfor motionscykling man er der for hinanden mod et fælles mål, det er dejligt.
Pingback: Henriks Cykelblog » 125 km søndagstur