Bakketur med nul punkteringer

I går fik jeg fat i noget fælgtape, som blev monteret i formiddag mens Randi var på arbejde. Jeg håbede så på at det var løsningen på mit seriøse problem med punkteringer her på det sidste.
Cyklen var klar til at blive luftet da Randi kom hjem ved halv 2 tiden, og efter at have prøvet at høre Heidi og Flemming om de evt kunne være med på en lille tur, hvilket desværre ikke passede så godt var det bare afsted. Jeg besluttede at køre min bakketur fra sidste år.
Nogle af jer kan måske huske den tur vi kørte rundt om Fussingø med start og mål fra min adresse sidste år i juni. Ruten er på godt 61 km og 741 højdemeter, så en god gang bakketræning var hvad der ventede.
Jeg har faktisk ikke rigtig kørt i det område, som jeg ellers er så vild med, i år. Det skyldes at i foråret blev der lagt ny stenbelægning på vejene, og derfor har de været uegnet til racercykel. Nu er stenene kørt fast, og bortset fra at de virker mere anstrengende at køre på så er vejene egnet igen.
Jeg lagde forholdsvis hårdt ud, og kørte godt til på bakkerne og mellemstykkerne. Jævnligt måtte jeg kigge til mit baghjul om det nu stadig holdt luft, og det gjorde det sgu YEZZ 😉
De første 5 bakker gik fint, men så var jeg kommet til de 2 værste kirkebakken og fussingøvej. De var sgu hårde at komme over. Jeg synes ikke rigtig jeg er så hurtig på dem som i foråret, men jeg kom op, og selv med pulsen omkring 90 % havde jeg stadig moral nok til at skifte op på den store klinge og lige træde lidt mere fart i cyklen når jeg var oppe. Da jeg kom til V. Velling begyndte det at regne.
Det var nogle seriøse dråber og vinden var også forhodlsvis kraftig, så vandet piskede bare ind i øjnene. Føj hvor var det koldt, og farten var umulig at holde på mere end ca 24 km/t
Jeg havde ikke taget nogen overtræksjakke med så tanken om at køre direkte hjem i stedet for den planlagte sløjfe omkring Terp og Hjorthede strjefede mig.
Heldigvis fik jeg lige taget mig selv i nakken.
“Nu mangler du ikke så mange kilometer og det ser ud til at du kan lave en rekord på ruten. Desuden er du jo allerede gennemblødt, så det bliver du jo ikke igen 😉 “

Regnen holdt dog hurtig op, og solen kom frem så det blev hurtig lidt lunere. Bakkerne på Ilsøvej var hårde i dag pga en del vind, men fik mig dog kæmpet op skønt det føltes meget tungt, og bestemt ikke nogen hastighedsrekord opad der. Endelig i Hjorthede 4 km hjem enkelt bakke, så det var bare med at holde på. Det bliver tæt på 2 timer tænkte jeg, men selvom jeg trykkede det sidste af lykkedes det dog ikke tiden blev 2:01:44, men en klar forbedring på 12 minutter så der er da sket lidt det forgangende år 😉

En fed tur hvor jeg fik presset mig selv lidt mere end jeg ellers har gjort længe når jeg køre alene, og bedst af alt nul punkteringer. Jeg tror jeg vil fastslå at fælgbåndet var løsningen. Grunden til det så trods alt lykkedes at køre de sidste 150 km i nordjylland uden punkteringer tror jeg har skyldtes at efter sidste punktering fik jeg ikke dækket pumpet helt så hårdt op som jeg plejer. Derfor har belastningen på fælgbåndet ikke været så stor, og så har slangen ikke kunne presse sig ud i hullerne i fælgen.
En erfaring rigere er jeg blevet på det område, så nu vil jeg fremover bruge tape i stedet for bånd. Det bliver jo hvor det skal 😉

61,38 km
2:01:44
30,26 km/t