Til grin kan man altid blive

I går kunne det ikke lige passe med at komme ud at cykle pga Randi skulle ud og træne de helt små i gymnastik. Hvad gør man så. Jo jeg havde fået den gode ide hvis jeg selv skal sige det, at lave en lille forhindringsbane i haven, som jeg så kunne køre langsomt rundt på og øve balancen.
Banen bestod af 3 porte som stod forskudt for hinanden så man skulle sno sig, og længere omme i haven havde jeg så lagt en lægte som jeg så skulle løfte for og baghjul over.
Her legede jeg så lige en halv times tid, og havde det faktisk rigtig sjovt.
Randi hun opdagede mig og var så venlig at filme mig på mobilen her er hvad det blev til smilehullet . Randi er jo ikke uddannet kameramand, så i må bære over med at billedet ligger ned eller må i vende skærmen 😛
Jeg behøver vel ikke og sige at hun synes jeg er tosset. Tror jeg vil bruge lidenskablig det lyder bedre 🙂

 

I dag tog jeg så lige en tur på 21 km ruten. Jeg kørte på ved Vråsporet og sluttede også her. Det gav 5 km landevej at varme op og køle ned på. Det er den perfekte afstand til skoven må jeg sige.
Sporet var tørret en del mere bare på de sidste 2 døgn så cyklen blev faktisk kun støvet i dag. I store træk kom jeg fint rundt på ruten, men måtte lige en tur ned og ligge da jeg lige synes at jeg skulle cykle opad en lille bakke som ikke er blevet besejret endnu. Det blev den så heller ikke i dag. Halvvejs oppe ca 8-10 m bang og så lå jeg der Av 🙁 men var hurtig på cyklen igen og foresatte det sidste stykke.

Ellers må jeg sige det der voldte mig flest problemmer idag var faktisk solen. Alle de lyspletter som slipper igennem til skovbunden gør det sgu lidt svær at se hvad der er på sporet synes jeg. Det er så muligt det ikke gør det bedre med det syn jeg har, men foretrækker faktisk at det er lidt overskyet det fjerner skyggerne.

22,33 km
1:30:33
14,79 km/t

Udgivet i 2009, MTB | 4 kommentarer

2 korte og 1 lang

Endnu en uge er gået, og vejret har været super godt. Perfekt til at cykle i, og så er det jo skammeligt at jeg ikke har været mere ude, men onsdag og torsdag lykkedes det at komme afsted på raceren ialt 91,5 km. Jeg kørte roligt det meste af tiden og nød det fine vejr. Alligevel lykkedes det mig at gå kold onsdag.
Jeg syntes åbenbart ikke det var nødvendig at drikke, og jeg havde vist heller ikke fået noget at spise siden middag, så da jeg havde kørt ca 40 km blev jeg faktisk temlig utilpas. Heldigvis havde jeg en 20 er i sadletasken, så jeg kunne købe et stykke chokolade. Det var lige det der manglede, og jeg kom mig lige så stille de sidste 10 km hjem.
Tror ikke jeg laver den fejl igen, for det var da yderst ubehagelig.

Ugens største begivenhed var jeg fik pedaler til min mountainbike. Et sæt Shimano XT M770 en fin og solid pedal der virker som kram når man står med den i hånden. Jeg havde også kig på Look Quarts, som er en forholdsvis ny pedal på markedet. Den er utrolig let og skulle være nem at komme ind og ud af. Desværre kan man ikke justere spændingen på selve pedalen. Den bliver justeret med shims under klampen.
Jeg har også læst en masse anmeldelser af den fra div brugere, og meningerne er meget delte, så jeg turde ikke rigtig satse på den. Jeg vil nødig ryge ud af pedalen når man mindst venter det. Desuden var der en del der også brokkede sig over holdbarheden. Der var selvfølgelig også negative oplevelser med shimanos pedal, men ikke nær så mange, og de gik på at de havde tendens til at pakke til i mudder, men M770 er blevet forbedret på det område så mit valg faldt på den. Undskyld Hanne

2-korte-og-1-lang

2-korte-og-1-lang2

Nå men eftermiddagen i dag lørdag stod i cyklingens tegn, så kl 12:30 kørte jeg i skoven med min nye pedaler og iført et par specialized sport mtb sko. Randi mener efterhånden jeg har lige så mange cykelsko som hun har sko 😛 måske jeg er ved at udvikle en cykelsko fetisch 😛
Det var lækkert endelig at kunne trække i pedalen det er svært at undvære når først man er blevet van til det. Jeg var så noget mere betænkelig med hvordan det skulle gå rundt på ruten. Jeg kørte over til Fussingø og startede på 21 km ruten. Uret blev nulstillet og så kørte jeg på eventyr. Efter et kort stykke grusvej kom jeg ind på det første mere tekniske stykke. Terrænet faldt en smule og sporet snoer sig ind imellem træerne, og der var en del rødder og lidt mudder. Adrenalinen pumpede allerede da jeg kørte ind på stykket, og jeg var da heller ikke langt inde på sporet inden jeg var ved at ryge af. Det skyldes dårlig balance lidt for lav fart, og panik. Skal jeg klikke ud eller…… og det gjorde jeg så på rette tidspunkt. Uha tænkte jeg det går aldrig det her, men jeg kom igennem første stykke uden styrt, og tilbage på grusvejen gik det godt igen.
Efter 20 minutter var jeg ved den voldsomme nedkørsel jeg ikke er meget for, men med tungen lige i kom jeg da ned. Jeg havde dog fuldstændig gummiben da jeg kom ned. Henrik din tøsedreng tag dig nu sammen for pokker 😉
Efter et lille stykke hvor stien var overkommelig drejede sporet til højre og opad bakke det gik. Da jeg kørte her første gang måtte jeg af cyklen, men idag havde jeg fundet et lavere gear. Desuden var det jo bare med at holde på for ikke at vælte 😛
Det var helt klart til min fordel at skovbunden var tørret meget op i denne uge så det lykkedes at køre op her selv om der var lidt hjulspind. Frygtens for at vælte gav mig åbenbart det der skulle til for at forsætte med at træde. På toppen skulle pulsen lige lidt ned så jeg stoppede lige for lidt væske inden jeg forsatte først på grusvej og så et forholdsvis lang spor som ikke var specielt vanskelig.
Herefter var der igen grusvej nogle få hundred meter inden jeg kom ind på et af de snævreste stykker på ruten. Her er mange rødder og man køre tæt på træerne. Desuden køre man på tværs af skråningen så helt sikkert en fordel at det er tørt som i dag. Jeg måtte dog ud af pedallerne da jeg på den sidste del gik i stå over en rod. Igen var farten ikke høj nok til at forcere den. Lidt længere fremme snor sporet sig ned igennem nogle unge graner, og her havde jeg altså ikke mod nok til at cykle ned, så det var af og trække, og heller ikke da jeg kom her på vejen hjem havde jeg modet til det 🙁

Jeg fornemmede at der var et par andre rytter bag mig, men jeg holdt dem faktisk bag mig indtil vi kørte ind på troldeskov vej. De så skarpe ud må jeg sige. De kørte forbi mig med en lethed, som fik mig til at føle mig umådelig langsom, og det var altså bare på grusvej. Det passede mig sådan set fint nok at de var kommet forbi mig inden jeg igen kom ind på det mere tekniske af ruten.
Jeg var glad for at jeg efterhånden kender ruten, så da den næste stigning kom var jeg igen klar på hvad der ventede. Jeg havde dog aldrig cyklet hele vejen op fordi midt på drejer sporet 90 grader lige midt i noget smat. Vanskelig at dreje og så have så meget fart på til at forsætte opad en forholdsvis stejl bakke. I dag lykkedes det, og jeg kom også godt over de næste rødder, for så at vælte. Jeg kunne dog ikke ønske mig et bedre sted at lande. Jeg tror ikke engang Randi ville kunne have grebet mig blidere end skovbunden gjorde. Jeg lagde mig ned på venstre side, og jeg nåede faktisk at klikke ud, men det var så godt nok med højre fod 😛 så det hjalp jo ikke meget.

Ja den lille rod der ved baghjulet det var den haha

Ja den lille rod der ved baghjulet det var den haha

På sin vis var jeg faktisk glad for at jeg væltede og især på den måde. Det tog lige toppen af nervøsiteten, og næste stejle nedkørsel klarede jeg faktisk ok. Det var ikke hurtig, men prøvede virkelig at bremse kontrolleret så forhjulet ikke bumpede sådan ned i hullerne, og det var faktisk bedre. Kort efter bakken op fra mølledammen køre man ind på spor som efter et lille stykke stiger voldsom over 7-10m og det lykkedes mig fandme at blive på cyklen op over den idag SÅDAN 🙂
Nu var jeg snart rundt der var kun den vådeste del af ruten tilbage, og det kørte sgu ikke så glidende, men jeg holdt den dog gående, selvom det var tæt på at gå galt et par gange. Den sidste stigning op til udgangspunktet lykkedes det ig næsten og cykle hele vejen op. Igen her var der et par gange hvor jeg tænkte nu er det vist ved at være sket, men jeg undlod og klikke ud. Tror jeg var nervøs for at miste balancen hvis jeg klikkede ud. Til sidst lavede jeg bare hjulspind og klikkede ud som en proff hahaha  Jeg nåede det ihvertfald og trak så de sidste 15-20 m op.
Det var sådan set fint nok at komme ned at gå i mudderet for så fik jeg lige muligheden for at klikke i pedalerne når klamperne var helt væk i jord, og de røg bare lige i, så det var jo fint. Jeg forsatte igen på 21 km ruten for så at køre fra ved vrå sporet, så afslutningen var 5 km landevej.

En god dag, men hvor er jeg træt. Det er sgu noget hårde at køre sådan små 50 km på mtb end på raceren det må jeg sige. Der skal nok lige nogle ture til før end jeg føler mig sikker på at hænge i pedalerne. Jeg tror det vil gøre kørslen mere flydende på sigt. I dag sad jeg faktisk og følte mig lidt som en sæk kartofler der bumpede afsted 😉
Jeg begyndte dog efterhånden at stå en del mere op sidst på ruten for at undgå alle de bump man får, og det føltes også som om det gik lidt hurtigere, men det er hårdt ved lårbasserne at stå sådan i længere tid.

33,64 km
2:17:25
14,69 km/t

Udgivet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Mudder

Endelig kunne jeg komme i skoven igen. Jeg havde fået udgangstilladelse i 3 timer, mens Randi var i mødregruppe. Jeg kørte hjemmefra lidt over 9, men i min iver for at komme afsted havde jeg ikke lige set jeg ikke havde fået min sadletaske med øv 🙁 så der var jo ikke andet at gøre, end vende rundt og køre hjem for at hente den. Det gav så lige 7 km ekstra på landevej, fedt
Det gav mig så lige den tvivlsomme fornøjelse at køre ind i en god regnbyge, men skidt med det. Snart var jeg i skoven og kørte på ved Vrå sporet det er det der er nærmest for mig. Det gør så det første lange stykke var på grusvej, men det var okay at starte ud med, og der er da også lidt udfordringer. Nogle af bakkerne er forholdsvis stejle, og når man så ikke har kliksko på så er det ekstra hårdt for lårmusklen.
Jeg var lidt spændt på at komme ind på de mere tekniske stykker i skoven pga al den regn vi har fået den sidste uge, og det vidste sig da også hurtig at det var noget mere fedtet end sidst.
Det bevirkede helt klart at tempoet ikke var så højt som sidst. Jeg var ikke helt tilpas med at køre ned af stejle skrænter mens cyklen skred ud både med for og baghjul. Min balance er ihverfald ikke særlig god, så det er da rart at der er plads til forbedringer der 😉

mudder1

Da jeg var over ved Fussingø kørte jeg over på 8 km ruten, for at finde hele den rute. Det kom så til at volde mig lidt problemer. Derfor fik jeg lige et af de mere tekniske stykker 2 gange inden jeg fandt den del af sporet jeg manglede. Sporet var fuldstændig skjult i hindbærkrat 😉 . Den del af ruten havde nogle stejle nedkørsler som jeg i dag ikke lige følte jeg havde kontrol over, så jeg var lige af cyklen på de værste stykker. 
Snart var jeg ned ved mølledammen, og nu har jeg kørte begge ruter, så det er rart at have styr på det.
Tilbage på 21 km ruten og lidt spændt på hvordan det sidste stykke af den ville være. Det var nemlig her der var mest vand sidst, og der var da også lidt mere i dag, men det gik fint det meste af vejen. Det sidste stykke op til sidste uges udgangspunkt startede også fint, men til sidste gik jeg i stå og var nød til at trække. Puha hvor var det hårdt. skovbunden var så fedtet at jeg næsten ikke kunne stå fast og cyklen føltes som om den bare hang fast. Jeg fik dog kæmpet mig op, og forsatte hjemad ruten.
Pludselig stod der et skilt på skovvejen hvorpå der stod der Dansk Politihundeforening afholdt DM, så jeg synes lige jeg ville rådføre mig med manden der stod ved skiltet om det var iorden jeg forsatte. Det var det, men der var altså en eftersøgning i gang så jeg kunne risikere at blive mødt af en politihund, men så skulle jeg bare stoppe og forholde mig passiv så skulle der ikke ske noget. Hmm betryggende.
Jeg mødte nu ingen og efter endnu et par kilometer i skoven kørte jeg ud på landevejen for at komme hjem til aftalt tid. Lidt ærgeligt at jeg ikke kom hele vejen rundt, men det må jeg gøre næste gang.
Det skal nu også lige siges at jeg var faktisk ved at være flad. Jeg håber mine pedaler kommer i denne uge. Tror at det vil hjælpe en del på det, at  jeg også kan trække op i pedalen som jeg gør på raceren. Det bliver selvfølgelig også ekstra spændende at køre de våde/mudderet stykker når man hænger fast i pedalerne, så måske det giver lidt knubs i starten.
Km og tid angivet på disse mtb ture vil fremover være den distance og tid der er brugt på ruten. Det giver mere mening for at se forbedringer end hvis der er en masse landevejskørsel med.

26 km
2:08
12,18 km/t

Udgivet i 2009, MTB | 3 kommentarer

Eftertænksomhed

Kl 6:30 blev jeg vækket af Marie, som synes hun lige ville gøre opmærksom på hun var vågnet :-)tydeligvis
Jeg tog et hurtig kig ud af vinduet, for at se hvorledes vejret så ud. Det var som forventet efterårsagtig. Det regnede ikke med vejen var sjask våd og skyerne som hurtig trak hen over himlen så noget tunge ud.
I dag skulle vi til brunch i Thorsø en lille landsby lidt sydvest for Gjerrild. Jeg havde bestemt mig for at tage cyklen. Nu havde jeg ikke været på vejen siden tirsdag aften. Torsdag havde jeg godt nok tage en time på min Tacx pga Randi var sent hjemme fra job, og ja så har vejret jo som bekendt været noget fugtigt og blæsende.
Efter en solid portion havregryn var det med at komme i tøjet og så afsted. Turen var ifølge bikelog ca 80 km så jeg regnede med ca 2½ time, så det passede jo fint med at køre kl 7:30. Vi var nemlig inviteret til kl 10.
Lige som jeg skulle ud af døren begyndte det at regne, herligt 🙂 men jeg kunne jo også lige så godt blive våd med det samme. Det var dog kun støvregn og med vinden i ryggen mærkede jeg det stort set ikke.

Jeg havde bestemt mig for at det bare skulle foregå i et behagelig tempo, og det var vist meget godt benene føltes lidt stive. Min dårlige samvittighed mindede mig om det måske skyldes min noget tvivlsomme kost de sidste dage. Jeg har vist hygge spist for meget. Det skal der selvfølgelig også være plads til det er bare utrolig at man kan mærke så tydelig forskel på ens krop når man ikke spiser så mange grøntsager i stedet for det lidt federe mad.
Kroppen er  tydeligvis mere tilpas med at yde når man hælder det rigtige brændstof på, men det er bilen jo også 😛

Da jeg kom ovenfor bakken udenfor Ålum kiggede jeg mig lige over skulderen for se hvordan himlen så ud. Puha den var godt nok sort og jeg kunne næsten ikke se kirketårnet i Ålum for regnen som gjorde det helt tåget under de sorte tunge skyer. Gad vide hvor længe der går inden det indhenter mig tænkte jeg. I Randers havde det stadigvæk ikke begyndt at regne så tog lige et hurtig kig, og det var trukket nord om mig 🙂
Det var så første gang jeg prøvede at cykle igennem Randers fra den side, så jeg havde lige lidt problemer med at finde ud af hvad vej jeg skulle da cykelstien lige pludselig stoppede og der var cykelforbud på vejen, men efter at have forhørt mig hos et par søde morgenfriske piger som var ud at løbe/gå kom jeg på ret spor igen.
I Assentoft slog jeg vejen omkring Uggelhuse til Allingåbro. Det er en stille vej og en utrolig flot tur. Jeg må dog sige at det ikke lige var i dag det var fedt at bo i Uggelhuse. Vinden bar stanken fra Daka ind over byen føj 🙁
Inden længe var jeg dog væk fra stanken og på nordkystvejen ved Allingåbro.
Vinden var stadig i ryggen og det var svært ikke at holde på. Det var også ligesom om benene og kroppen havde fået det bedre så det var dejligt at blæse afsted med 38 km/t.
Tankerne gik omkring mange emner. Først og fremmest tænkte jeg en del på Gunnars ord om at finde mening i øjeblikket. Det har faktisk jævnlig været i mine tanker det sidste stykke tid. Det er en god evne at kunne. For mig drejer det sig vist om at yde mit bedste på det givende tidspunkt, og fokusere på målet hvad det så end må være. De negative indtryk og tanker må man så prøve at lukke ude. På cyklen synes jeg det går fint, men feks på job synes jeg det er noget svære og mere kompliceret hmm…. hvorfor mon.

Jeg tænkte også lidt på hvordan mon det ser ud i Norge, hvordan er vejret der sidst i maj og hvor mange bakker er der mon på vejen fra Kristiansand til Hovden. Skal det være en af mine mål for næste sæsson……måske. Jeg skulle måske prøve at høre om der er flere fra klubben der vil med. Hvad mere kunne være interesant næste år Henrik. Skal du prøve at deltage i det 24 timers løb som holmeren snakker om, men hvordan du var jo træt efter 250 km hvordan skal jeg blive i stand til at køre over dobbelt så lang tid. Nej det bliver vist for meget……
Der dog heldigvis stadigvæk en del tid at bestemme sig i endnu.

Med motoren på autopilot og tankernes frie flugt var jeg pludselig i Thorsø klokken var et par minutter over 10, og efter et hurtig bad kunne jeg så sætte mig til bordet til veltilberedt mad. Havde dog i baghovedet morgenens tanker om kost så prøvede at tænke lidt over hvad jeg spiste. Efter nogle hyggelige timer tog jeg bilen sammen med Randi og ungerne ned til svigermor. Jeg havde nemlig lovet at komme og kigge på det værktøj som havde været min svigerfars.
Det er underligt at stå og vælge hvad man kan bruge, men jeg er utrolig beæret over at arve alt det værktøj. Det er underligt han ikke er her mere. Han vil selvfølgelig altid være der inden i os, fordi han har været del af vores liv, men savnet vil nok altid være der, eneste forskel er nok man lærer at acceptere det med tiden…….

I morgen er det mtb tid det har jeg glædet mig til hele ugen, men se det er jo en hel anden historie, så den må du vente med til i morgen 🙂

81,7 km
2:34
31,8 km/t

Udgivet i 2009 | Kommentarer lukket til Eftertænksomhed

Årets sidste klubaften

1. september og vejret havde været sommerligt, men sidst på eftermiddagen blev skydækket tættere og tættere. Jeg var ikke særlig frisk, og overvejede sådan set at blive hjemme for at trille en lille tur, men pga andre ting kunne jeg ikke komme de næste par gange, og så er det for tidligt mørkt. Derfor tog jeg mig sammen og kom afsted.
De meget grå skyer havde holdt de fleste hjemme.
Der var kun mødt Bjarne, Poul, Kurt, Carsten og mig. Jeg gjorde klart opmærksom på jeg ikke ønskede at køre hurtig og en tur omkring Hinge ville passe mig fint. Det var de andre med på, men vi tog så lige en alternativ start, for at samle holmeren op.
Han var på vej fra Bjerringbro, så vi kørte ham i møde. Vi var ikke mere end uden for byskiltet før vi mødte ham, og fortalte ham om hvad vi havde bestemt, og så kørte vi.
Vinden var frisk og imod os, men så ville vi jo få den i ryggen på vej hjem herligt 🙂

Henrik skummer også i røven sagde Bjarne til holmeren. Han har sgu også købt mountainbike sådan en bøssecykel 😛 
Kære Bjarne det er nu altså skide sjovt at køre i skoven, og hvis man vil være hurtig kræver det vist både teknisk snilde og mod.
Efter den smule mobberi fik jeg fortalt holmeren om mit køb, og han ville gerne med på nogle ture til vinter, så det glæader jeg mig da til.
Fortalte ham så om ruterne ved Fussingø, og det tror jeg sådan set var noget han ville benytte sig af.
Da vi kom til Kjellerup begyndte det at regne, men det føltes stadig mild i vejret, og det var ikke voldsom regn, men nok til at blive våd af. Snakken gik lystig i vores lille gruppe så det var faktisk rigtig hyggeligt. En gang imellem fik jeg lidt småkrampe. Først i tæerne og lidt efter i læggene. Det var ikke noget voldsom, men alligvel pænt irreterende. Måske benene blev lige kolde nok i regnen alligevel. Især da vi nærmede os Rødkærsbro kunne jeg godt begynde at mærke kulden, så jeg burde nok have taget overtræksjaken på
Alt i alt en god tur hvor vi kom rundt i et rolig tempo, og frem for alt fik vi snakket. Holmeren undlod dog heller ikke at planlægge min sæsson for de næste 2 år 😛
Du skal køre 24H i Middelfart så er det en optakt til 2011 hvor det går løs med Paris-Brest-Paris. Han mente han var ved at overtale 5 til at køre den. Det vil jo være helt perfekt så kan vi jo køre kvalifikationen sammen sagde han.
Jo jo det kan jeg godt se, men 1200 km er vist mere end jeg kan overskue på 3-4 døgn

51,92 km
1:45:48
29,45 km/t

Udgivet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer