Kl 6:30 blev jeg vækket af Marie, som synes hun lige ville gøre opmærksom på hun var vågnet :-)tydeligvis
Jeg tog et hurtig kig ud af vinduet, for at se hvorledes vejret så ud. Det var som forventet efterårsagtig. Det regnede ikke med vejen var sjask våd og skyerne som hurtig trak hen over himlen så noget tunge ud.
I dag skulle vi til brunch i Thorsø en lille landsby lidt sydvest for Gjerrild. Jeg havde bestemt mig for at tage cyklen. Nu havde jeg ikke været på vejen siden tirsdag aften. Torsdag havde jeg godt nok tage en time på min Tacx pga Randi var sent hjemme fra job, og ja så har vejret jo som bekendt været noget fugtigt og blæsende.
Efter en solid portion havregryn var det med at komme i tøjet og så afsted. Turen var ifølge bikelog ca 80 km så jeg regnede med ca 2½ time, så det passede jo fint med at køre kl 7:30. Vi var nemlig inviteret til kl 10.
Lige som jeg skulle ud af døren begyndte det at regne, herligt 🙂 men jeg kunne jo også lige så godt blive våd med det samme. Det var dog kun støvregn og med vinden i ryggen mærkede jeg det stort set ikke.
Jeg havde bestemt mig for at det bare skulle foregå i et behagelig tempo, og det var vist meget godt benene føltes lidt stive. Min dårlige samvittighed mindede mig om det måske skyldes min noget tvivlsomme kost de sidste dage. Jeg har vist hygge spist for meget. Det skal der selvfølgelig også være plads til det er bare utrolig at man kan mærke så tydelig forskel på ens krop når man ikke spiser så mange grøntsager i stedet for det lidt federe mad.
Kroppen er tydeligvis mere tilpas med at yde når man hælder det rigtige brændstof på, men det er bilen jo også 😛
Da jeg kom ovenfor bakken udenfor Ålum kiggede jeg mig lige over skulderen for se hvordan himlen så ud. Puha den var godt nok sort og jeg kunne næsten ikke se kirketårnet i Ålum for regnen som gjorde det helt tåget under de sorte tunge skyer. Gad vide hvor længe der går inden det indhenter mig tænkte jeg. I Randers havde det stadigvæk ikke begyndt at regne så tog lige et hurtig kig, og det var trukket nord om mig 🙂
Det var så første gang jeg prøvede at cykle igennem Randers fra den side, så jeg havde lige lidt problemer med at finde ud af hvad vej jeg skulle da cykelstien lige pludselig stoppede og der var cykelforbud på vejen, men efter at have forhørt mig hos et par søde morgenfriske piger som var ud at løbe/gå kom jeg på ret spor igen.
I Assentoft slog jeg vejen omkring Uggelhuse til Allingåbro. Det er en stille vej og en utrolig flot tur. Jeg må dog sige at det ikke lige var i dag det var fedt at bo i Uggelhuse. Vinden bar stanken fra Daka ind over byen føj 🙁
Inden længe var jeg dog væk fra stanken og på nordkystvejen ved Allingåbro.
Vinden var stadig i ryggen og det var svært ikke at holde på. Det var også ligesom om benene og kroppen havde fået det bedre så det var dejligt at blæse afsted med 38 km/t.
Tankerne gik omkring mange emner. Først og fremmest tænkte jeg en del på Gunnars ord om at finde mening i øjeblikket. Det har faktisk jævnlig været i mine tanker det sidste stykke tid. Det er en god evne at kunne. For mig drejer det sig vist om at yde mit bedste på det givende tidspunkt, og fokusere på målet hvad det så end må være. De negative indtryk og tanker må man så prøve at lukke ude. På cyklen synes jeg det går fint, men feks på job synes jeg det er noget svære og mere kompliceret hmm…. hvorfor mon.
Jeg tænkte også lidt på hvordan mon det ser ud i Norge, hvordan er vejret der sidst i maj og hvor mange bakker er der mon på vejen fra Kristiansand til Hovden. Skal det være en af mine mål for næste sæsson……måske. Jeg skulle måske prøve at høre om der er flere fra klubben der vil med. Hvad mere kunne være interesant næste år Henrik. Skal du prøve at deltage i det 24 timers løb som holmeren snakker om, men hvordan du var jo træt efter 250 km hvordan skal jeg blive i stand til at køre over dobbelt så lang tid. Nej det bliver vist for meget……
Der dog heldigvis stadigvæk en del tid at bestemme sig i endnu.
Med motoren på autopilot og tankernes frie flugt var jeg pludselig i Thorsø klokken var et par minutter over 10, og efter et hurtig bad kunne jeg så sætte mig til bordet til veltilberedt mad. Havde dog i baghovedet morgenens tanker om kost så prøvede at tænke lidt over hvad jeg spiste. Efter nogle hyggelige timer tog jeg bilen sammen med Randi og ungerne ned til svigermor. Jeg havde nemlig lovet at komme og kigge på det værktøj som havde været min svigerfars.
Det er underligt at stå og vælge hvad man kan bruge, men jeg er utrolig beæret over at arve alt det værktøj. Det er underligt han ikke er her mere. Han vil selvfølgelig altid være der inden i os, fordi han har været del af vores liv, men savnet vil nok altid være der, eneste forskel er nok man lærer at acceptere det med tiden…….
I morgen er det mtb tid det har jeg glædet mig til hele ugen, men se det er jo en hel anden historie, så den må du vente med til i morgen 🙂
81,7 km
2:34
31,8 km/t