2 korte og 1 lang

Endnu en uge er gået, og vejret har været super godt. Perfekt til at cykle i, og så er det jo skammeligt at jeg ikke har været mere ude, men onsdag og torsdag lykkedes det at komme afsted på raceren ialt 91,5 km. Jeg kørte roligt det meste af tiden og nød det fine vejr. Alligevel lykkedes det mig at gå kold onsdag.
Jeg syntes åbenbart ikke det var nødvendig at drikke, og jeg havde vist heller ikke fået noget at spise siden middag, så da jeg havde kørt ca 40 km blev jeg faktisk temlig utilpas. Heldigvis havde jeg en 20 er i sadletasken, så jeg kunne købe et stykke chokolade. Det var lige det der manglede, og jeg kom mig lige så stille de sidste 10 km hjem.
Tror ikke jeg laver den fejl igen, for det var da yderst ubehagelig.

Ugens største begivenhed var jeg fik pedaler til min mountainbike. Et sæt Shimano XT M770 en fin og solid pedal der virker som kram når man står med den i hånden. Jeg havde også kig på Look Quarts, som er en forholdsvis ny pedal på markedet. Den er utrolig let og skulle være nem at komme ind og ud af. Desværre kan man ikke justere spændingen på selve pedalen. Den bliver justeret med shims under klampen.
Jeg har også læst en masse anmeldelser af den fra div brugere, og meningerne er meget delte, så jeg turde ikke rigtig satse på den. Jeg vil nødig ryge ud af pedalen når man mindst venter det. Desuden var der en del der også brokkede sig over holdbarheden. Der var selvfølgelig også negative oplevelser med shimanos pedal, men ikke nær så mange, og de gik på at de havde tendens til at pakke til i mudder, men M770 er blevet forbedret på det område så mit valg faldt på den. Undskyld Hanne

Nå men eftermiddagen i dag lørdag stod i cyklingens tegn, så kl 12:30 kørte jeg i skoven med min nye pedaler og iført et par specialized sport mtb sko. Randi mener efterhånden jeg har lige så mange cykelsko som hun har sko 😛 måske jeg er ved at udvikle en cykelsko fetisch 😛
Det var lækkert endelig at kunne trække i pedalen det er svært at undvære når først man er blevet van til det. Jeg var så noget mere betænkelig med hvordan det skulle gå rundt på ruten. Jeg kørte over til Fussingø og startede på 21 km ruten. Uret blev nulstillet og så kørte jeg på eventyr. Efter et kort stykke grusvej kom jeg ind på det første mere tekniske stykke. Terrænet faldt en smule og sporet snoer sig ind imellem træerne, og der var en del rødder og lidt mudder. Adrenalinen pumpede allerede da jeg kørte ind på stykket, og jeg var da heller ikke langt inde på sporet inden jeg var ved at ryge af. Det skyldes dårlig balance lidt for lav fart, og panik. Skal jeg klikke ud eller…… og det gjorde jeg så på rette tidspunkt. Uha tænkte jeg det går aldrig det her, men jeg kom igennem første stykke uden styrt, og tilbage på grusvejen gik det godt igen.
Efter 20 minutter var jeg ved den voldsomme nedkørsel jeg ikke er meget for, men med tungen lige i kom jeg da ned. Jeg havde dog fuldstændig gummiben da jeg kom ned. Henrik din tøsedreng tag dig nu sammen for pokker 😉
Efter et lille stykke hvor stien var overkommelig drejede sporet til højre og opad bakke det gik. Da jeg kørte her første gang måtte jeg af cyklen, men idag havde jeg fundet et lavere gear. Desuden var det jo bare med at holde på for ikke at vælte 😛
Det var helt klart til min fordel at skovbunden var tørret meget op i denne uge så det lykkedes at køre op her selv om der var lidt hjulspind. Frygtens for at vælte gav mig åbenbart det der skulle til for at forsætte med at træde. På toppen skulle pulsen lige lidt ned så jeg stoppede lige for lidt væske inden jeg forsatte først på grusvej og så et forholdsvis lang spor som ikke var specielt vanskelig.
Herefter var der igen grusvej nogle få hundred meter inden jeg kom ind på et af de snævreste stykker på ruten. Her er mange rødder og man køre tæt på træerne. Desuden køre man på tværs af skråningen så helt sikkert en fordel at det er tørt som i dag. Jeg måtte dog ud af pedallerne da jeg på den sidste del gik i stå over en rod. Igen var farten ikke høj nok til at forcere den. Lidt længere fremme snor sporet sig ned igennem nogle unge graner, og her havde jeg altså ikke mod nok til at cykle ned, så det var af og trække, og heller ikke da jeg kom her på vejen hjem havde jeg modet til det 🙁

Jeg fornemmede at der var et par andre rytter bag mig, men jeg holdt dem faktisk bag mig indtil vi kørte ind på troldeskov vej. De så skarpe ud må jeg sige. De kørte forbi mig med en lethed, som fik mig til at føle mig umådelig langsom, og det var altså bare på grusvej. Det passede mig sådan set fint nok at de var kommet forbi mig inden jeg igen kom ind på det mere tekniske af ruten.
Jeg var glad for at jeg efterhånden kender ruten, så da den næste stigning kom var jeg igen klar på hvad der ventede. Jeg havde dog aldrig cyklet hele vejen op fordi midt på drejer sporet 90 grader lige midt i noget smat. Vanskelig at dreje og så have så meget fart på til at forsætte opad en forholdsvis stejl bakke. I dag lykkedes det, og jeg kom også godt over de næste rødder, for så at vælte. Jeg kunne dog ikke ønske mig et bedre sted at lande. Jeg tror ikke engang Randi ville kunne have grebet mig blidere end skovbunden gjorde. Jeg lagde mig ned på venstre side, og jeg nåede faktisk at klikke ud, men det var så godt nok med højre fod 😛 så det hjalp jo ikke meget.

Ja den lille rod der ved baghjulet det var den haha

På sin vis var jeg faktisk glad for at jeg væltede og især på den måde. Det tog lige toppen af nervøsiteten, og næste stejle nedkørsel klarede jeg faktisk ok. Det var ikke hurtig, men prøvede virkelig at bremse kontrolleret så forhjulet ikke bumpede sådan ned i hullerne, og det var faktisk bedre. Kort efter bakken op fra mølledammen køre man ind på spor som efter et lille stykke stiger voldsom over 7-10m og det lykkedes mig fandme at blive på cyklen op over den idag SÅDAN 🙂
Nu var jeg snart rundt der var kun den vådeste del af ruten tilbage, og det kørte sgu ikke så glidende, men jeg holdt den dog gående, selvom det var tæt på at gå galt et par gange. Den sidste stigning op til udgangspunktet lykkedes det ig næsten og cykle hele vejen op. Igen her var der et par gange hvor jeg tænkte nu er det vist ved at være sket, men jeg undlod og klikke ud. Tror jeg var nervøs for at miste balancen hvis jeg klikkede ud. Til sidst lavede jeg bare hjulspind og klikkede ud som en proff hahaha  Jeg nåede det ihvertfald og trak så de sidste 15-20 m op.
Det var sådan set fint nok at komme ned at gå i mudderet for så fik jeg lige muligheden for at klikke i pedalerne når klamperne var helt væk i jord, og de røg bare lige i, så det var jo fint. Jeg forsatte igen på 21 km ruten for så at køre fra ved vrå sporet, så afslutningen var 5 km landevej.

En god dag, men hvor er jeg træt. Det er sgu noget hårde at køre sådan små 50 km på mtb end på raceren det må jeg sige. Der skal nok lige nogle ture til før end jeg føler mig sikker på at hænge i pedalerne. Jeg tror det vil gøre kørslen mere flydende på sigt. I dag sad jeg faktisk og følte mig lidt som en sæk kartofler der bumpede afsted 😉
Jeg begyndte dog efterhånden at stå en del mere op sidst på ruten for at undgå alle de bump man får, og det føltes også som om det gik lidt hurtigere, men det er hårdt ved lårbasserne at stå sådan i længere tid.

33,64 km
2:17:25
14,69 km/t