Henriks blog

Denne uge har jeg bestemt skal være intens trænningsmæssig. Derfor kørte jeg i går mandag en tur med nevø som var på ferie hos sin fætter i Ulstrup. Turen gik derfra over Vellev, Haxholm,Haurum,Pøt Mølle, Hammel, Søbygård, Thorsø, Ulstrup og hjem over Sdr vinge.
Patrick har sørget for at være så booket hele hans ferie, så han faktisk har trænet endnu mindre end mig. Det viste sig også hurtig at han måtte arbejde for at holde hjul, men da vi kom til Pøt Mølle var han klart den hurtigste opad. Det er jo helt klar til hans fordel han er en del lettere end mig, og jeg måtte bare se han kørte væk. Flot kørt der Patrick, og flot kæmpet resten af vejen hjem. Jeg kørte dig vist lige til grænsen håber du er frisk på at cykle med til Uldum på lørdag.

67,23 km
2:13:51
30,14 km/t

I dag tirsdag var det så tid til at tage i klubben igen. Jeg var enlig ikke særlig oplagt. Følte mig træt efter turen i går, og tænkte på at jeg nok ville få meget svær ved at hænge på hold 1. Jeg overvejede at tage bilen der op, men tog mig til sidst sammen og cyklede derop for at få en lang tur i benene.
Jeg kørte et roligt tempo der op snit var vist på 28 da jeg kom til Rødkærsbro. Kort efter jeg var ankommet kom Flemming, Heine, Mogens og Alex. Der kom også et par nye folk jeg ikke havde set før og sidst Allan. Dejligt tænkte jeg det bliver ikke så hårdt så, men lige som vi skulle til at køre kom Jesper og Bjarne, så der blev jo et hold 1 alligevel.
Efter lidt diskution om hvor vores tur skulle gå henad blev vi enige om at følge efter hold 2 til Ans.
Jeg tror Jesper håbede på at lokke nogle flere på hold 1, men nej der var ikke noget at gøre. Hold 1 kom kun til at bestå af Jesper, Bjarne og mig.
Vi kørte over kongensbro, Vejjerslev, Thorsø, Haurum, Pøt Mølle, Hammel, Søbygård, Thorsø, Aidt, Tostrup, Ulstrup hvor vores veje skiltes så jeg kunne køre hjem over Sdr vinge til Løvskal.
Jesper trak godt afsted, og jeg var lidt nervøs for om jeg kunne holde, men efterhånden gik det enligt meget godt. Mine to følgesvende kendte så ikke lige den vej til Haurum som jeg viste dem, men jeg måtte så lige forsikre dem om jeg var lokal kendt 😉
Da vi kom til Pøt Mølle fyrede Jesper den af og han fik indhentet nogle fra Hammel cykelklub på den sidst del af bakken. De smuttede så forbi ham igen da han ventede på Bjarne og mig på toppen.
Jeg tog så en solid føringog lige før slottet overhalede vi dem igen og holdt på mod Hammel.
I Hammel lærte de så en ny vej at kende for de havde aldrig kørt vejen oveer Søbygård, men de var da også enige om det var en flot tur jeg havde fundet.
Jeg var efterhånden godt kørende, og fik da også nogle kommentarer med på vejen om jeg ikke havde noget at være nervøs over med hensyn til nordjylland rundt.
Det er sgu dejligt at få lidt opmuntring, og fedt at føle sig godt kørende, men må så også erkende at jeg var ved at være flad til sidst, og bakken om igennem skoven til Sdr vinge måtte jeg sgu bare hjuler de sidste par hundred meter.
Alt i alt så har det været den mest positive oplevelse længe, og selvom det bliver hårdt at komme op kl 4 i morgen tidlig så er det nu det hele værd.
Planen for resten af ugen er lige pt klubtræning torsdag, Løvskal Uldum ca 90 km lørdag og klubtræning søndag. Næste uge regner jeg så med klubtræning tirsdag hvor jeg tager bilen i klubben så turen ikke bliver for lang, og lige sådan om torsdagen hvor jeg regner med at køre med hold 2 bare for at trille en stille tur så jeg er helt frisk til d. 15

90,12 km
2:51:44
31,49 km/t

Det var så den ferie, og den må gå over i historien som den værste ever. Stort set alt hvad der kunne gå galt gik galt. Selvfølgelig er det alt overskyggende svigerfars død. Det tog lige glæden fra det hele, og gjorde at der ikke rigtig var noget ved noget som helst.
Heldigvis er familien ved at komme godt igennem, selvom det stadig er uforstålig at han ikke er mere, og det vil nok dukke op i mange situationer det næste lange stykke tid. Randi beskriver det som en dårlig drøm, og hun kan faktisk ikke rigtig forstå det endnu.
Livet går dog videre, og det er måske godt nok at ferien er slut, så vi kan komme igang med hverdagen igen

Med hensyn til mig selv, så har jeg mistet motivationen til at få cyklet. Når der har været mulighed for det har vejret ofte været elendig, og når jeg så endelig er kommet afsted har cyklen voldt problemer.
Eksempelvis havde jeg planlagt at en lang tur tirsdag i uge 30, men jeg kom sgu ikke mere end 38 km så sprang der en eger, og de er ikke nemme at skaffe til sådan et principia hjul. Derfor endte det med at jeg selv kørte ud til grossisten for at hente dem dagen efter. Det var nemlig den eneste mulighed hvis jeg ville have lavet dem inden Ib gik på ferie. Fredag i samme uge ville jeg så have taget cyklen ud til svigermor, men det blev så lige et voldsom tordenvejr, så det blev heller ikke til noget.
Søndag lykkedes det så endelig efter at Randi havde givet mig et los bag i at komme på cyklen, og det lykkedes faktisk at køre en tur på 150 km i et rolig tempo. Jeg havde dog en voldsom kamp med mig selv indtil jeg var omkring halvvejs, for ikke at korte ruten ned og køre hjem. Det blæste pokkers meget, og det var altså en kamp at komme igennem. Det lykkedes dog, og det var godt rent mental selvom jeg godt kunne mærke jeg ikke var så godt kørende som 3 uger tidligere.

Silkeborg

I denne uge hvor tingene begyndte så småt at komme lidt på afstand var planen så at jeg skulle køre tirsdag torsdag og lørdag, men mit held var desværre ikke vendt. Startede ellers ud ved godt mod tirsdag morgen. Vejret så nogenlunde ud, og skønt jeg godt kunne mærke lidt ømhed i stængerne fra søndagsturen var det jo bare at klø på. Det gjorde jeg så hele 2.38 km så sagde det pling og der sprang en eger mere i baghjulet. Det tog lige den sidste gnist fra mig, men der var jo ikke noget at gøre min cykelsmed havde ferielukket så afsted til Viborg for at se om jeg kunne være heldig at få den skiftet, men både Fri cykler, og Rolsted cykler havde besluttet at holde ferielukket i uge 31. Derfor endte det med jeg tog konsekvensen og kørte til Jensen cykler i Århus og købte et sæt Fulcrum 5. Jeg havde dog brugt så lang tid på alt dette så det ikke blev til mere cykling den dag.
Torsdag var det bare lorte vejr hele dagen så der tog jeg en time på min hjemmetræner puha det var hårdt og varmt.

I dag kom jeg så endelig ud at prøve de nye hjul. Det er en årlig tilbagevendene tradition i Randi familie med ålegilde, og det skulle faktisk være holdt ved hendes far og mor, men pga af omstændighederne havde familien bestemt at holde det i en mere afdæmpet form end ellers. Derfor var det kun den nærmeste familie der kom i dag, og spiste stegte ål og havde en hyggelig eftermiddag.
Randi var kørt ud for at hjælpe til, og så havde jeg muligheden for at komme derud på cykel, som det efterhånden er ved at være måden vi gør det på.
Jeg kørte hjemmefra kl 8. Det var lidt køligt men ellers fint vejr. Jeg havde bestemt at tage det forholdsvis roligt, og det var vist godt for havde jeg lagt hårde ud havde jeg vist fået problemer.
Jeg syntes først at de nye hjul føltes svære at drive afsted, men kom efterhånden frem til det nok nærmere var min form der efterhånden var mærkbar ringere.
Det bedste ved de nye hjul er at fælgen er helt glat og det giver en dejlig ens og jævn nedbremsning. Hvilket ikke har været tilfældet med de gamle. Jeg synes også jeg havde en god fornemmelse af cyklen på vejen, glæder mig faktisk lidt til at prøve dem i lidt mere blæsende vejr da de ikke er helt så høje som de gamle hjul. Det tror jeg giver en bedre kontrol i sidevind, men det må tiden vise.

Min nye hjul Fulcrum 5 Evolution

Der er ikke så meget at sige om turen som sådan. Vinden havde jeg hovedsagligt i snuden selvom der ikke var meget af den. Ellers skete der faktisk ikke rigtig noget før end jeg kom til Elsegårde og drejede mod Boeslum. Her spottede jeg så en rytter 500 m længere fremme, og selvom jeg lige havde syntes at kræfterne var ved at slippe op, ja så gav det mærkelig nok lige lidt ekstra energi.
Jeg kunne godt se han kørte en ok fart, men langsom kom jeg dog tættere på, og jeg fik ham hentet på de 4 km til Boeslum. Han var ellers en af dem der var klædt til den helt store enkeltstart med hjelm og det hele 😉
Puha tænkte jeg det bliver måske svært at holde ham bagved, men der var jo bare at holde intensiteten. Da vi kom til Dråby kunne jeg se han havde hægtet sig efter mig. han lagde ikke på hjul, men holdt sig 50-100 m bagefter så jeg følte jeg var nød til at holde på for det ville jo ikke lige være så fedt hvis man skulle blive overhalet vel 😉
Da jeg kom ud af Holme var han der stadig, men jeg tror han kørte en anden vej fra Hyllested skovgårde for da jeg kom til Rugård var han væk, og så tog jeg den lidt mere med ro de sidste 5-7 km
Alt i alt en god tur, og ålen smagte dejligt, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Jeg tror så småt jeg må erkende at jeg ikke når målet med de 8 t 20 min i Nordjylland rundt om 14 dage. Det har simpelthen kostet for meget på formen med den stilstand der har været i træningen. Derfor må det vigtigste være at gennemføre, og hvem ved måske er der en der lokker mig med til at køre den igen til næste år på tid Heidi.
Jeg blev rigtig glad for din sms i går og det glæder mig at du efterhånden er ved at få motivationen tilbage, og jeg glæder mig til at vi skal tage en tur sammen igen, og ikke mindst de små mobberier 🙂
Det kunne jeg sgu godt have brugt som en saltvandsindsprøjtning til humøret de sidste par uger

116,73km
3:39:11
31,95 km/t

I sidste uge var jeg mental træt og kunne ikke rigtig tage mig sammen til at komme på cyklen, så det blev ikke til ret meget. Faktisk blev det kun til 130 km hvoraf de 80 var på hjemmtræneren. Denne uge her var så planlagt til at vi skulle i sommerhus i Fjand med Randis forældre, og jeg havde fået lov til at tage cyklen med, så jeg trods alt kunne komme afsted et par gange.

Desværre gik det hele skævt fra starten. Randis forældre kunne ikke komme med fra start da hendes far blev indlagt i fredags med ondt i maven, men vi regnede med de komme i løbet af ugen så vi tog afsted. Skæbnen ville det anderledes. Vi blev ringet op mandag formiddag at vi skulle skynde os til Randers, og så er der langt tværs over jylland. Det virkede som alle havde masser af tid, men vi kom da frem.

Desværre for sent svigerfar var død af hjertestop. Hele vores verden blev vendt på hovedet med et slag. Det er selvfølgelig værst for Lillian og Randi, men det påvirker også mig dybt. Jeg vil helt sikkert komme til at savne hans stille og rolige gemyt.
Ferien er selvfølgelig stoppet, og tiden er gået i stå. Jeg har prøvet at hjælpe til med at gøre dagene lettere for Randi og hendes mor, det virker dog som en ringe hjælp, men hvad kan man ellers stille op??

Hvor ringe det end må lyde så kan jeg ikke lade være med at tænke på om jeg kan holde formen så jeg stadig kan nå mit mål. Har de sidste par dage stået op ved 4 tiden for at cykle lidt inden familien vågner. I går var det 1 time på rullefelt og i dag 2½ time på vejen. Det er svært synes jeg. Den ene del af mig er så målrettet på at nå mit mål den anden del siger drop det hele.
Jeg prøver at fordele mine kræfter på begge dele. Desuden virker sådan en cykeltur også til at få renset tankerne hvilket jeg også har brug for.

Hvad skal jeg sige?? som den forkælede knægt jeg er har jeg fået min fødselsdagsgave en uge i forvejen. Det hænger så nok lidt sammen med at jeg selv skulle ud og prøve dem. Jeg havde nemlig ønsket mig et par nye cykelsko.
Derfor kørte jeg en tur til Jensen cykler i Århus lørdag formiddag.
Her kiggede jeg lidt på udvalget, og efter at have prøvet skoene faldt valget på denne model fra Specialized en fin sko der udover at passe til min fod også passer til cyklen 😉

der er grænser for photoshop Heidi

Specialized Pro carbon

Søndag var der så dømt prøvetur i de nye sko. Ruten var bestemt til at gå til Balle endnu en gang. Det var nemlig i dag vi skulle til Ebeltoft og have vores sommer is i gågaden. Det er en tilbagevende begivenhed, og derfor havde keg besluttet mig for at køre ruten på 100 km derud om formiddagen, så vi kunne komme til Ebeltoft om eftermiddagen.
Da ruten nu ikke var så lang syntes jeg at den skulle have et drys af udfordring. Udfordringen skulle så være at turen skulle køres på under 3 timer. Vinden var vestlig, så den var på min side. Hvilket bestemt ikke gjorde noget.
Jeg følte mig faktisk godt kørende på trods jeg var kommet lige sent nok i seng lørdag, og havde nok lige spist en pølse for meget ude ved Kent og Trine lørdag aften da vi havde gang i grillen.
Nå men jeg var flyvende fra start, og var i Hadsten 7 min før end jeg plejer. Da jeg kom til Løgten mente jeg det var tid til at prøve noget nyt. Jeg havde prøvet at købe en gel i Jensen cykler lørdag, og nu skulle det prøves af.
Det var godt nok noget koncentret sødt skidt, og min mave var ikke vild med det.
Jeg kunne godt mærke det gav energi, men det gav desværre også nogle træls sure opstød. Det skyldes måske også den lidt for voldsomme fødeindtagelse lørdag aften.
Det resulterede i jeg var nød til lige at slægge på intensiteten. Da jeg kom til Ebeltoft begyndte jeg rigtig at tro på det skulle lykkedes, og det gjorde det sgu.
Nu må i så afgøre om det var vinden de nye sko eller rytteren der var skyld i den nye rekord 🙂

100,89 km
2:51:12
35,39 km/t