2x Pøt Mølle på 2 dage

Denne uge har jeg bestemt skal være intens trænningsmæssig. Derfor kørte jeg i går mandag en tur med nevø som var på ferie hos sin fætter i Ulstrup. Turen gik derfra over Vellev, Haxholm,Haurum,Pøt Mølle, Hammel, Søbygård, Thorsø, Ulstrup og hjem over Sdr vinge.
Patrick har sørget for at være så booket hele hans ferie, så han faktisk har trænet endnu mindre end mig. Det viste sig også hurtig at han måtte arbejde for at holde hjul, men da vi kom til Pøt Mølle var han klart den hurtigste opad. Det er jo helt klar til hans fordel han er en del lettere end mig, og jeg måtte bare se han kørte væk. Flot kørt der Patrick, og flot kæmpet resten af vejen hjem. Jeg kørte dig vist lige til grænsen håber du er frisk på at cykle med til Uldum på lørdag.

67,23 km
2:13:51
30,14 km/t

I dag tirsdag var det så tid til at tage i klubben igen. Jeg var enlig ikke særlig oplagt. Følte mig træt efter turen i går, og tænkte på at jeg nok ville få meget svær ved at hænge på hold 1. Jeg overvejede at tage bilen der op, men tog mig til sidst sammen og cyklede derop for at få en lang tur i benene.
Jeg kørte et roligt tempo der op snit var vist på 28 da jeg kom til Rødkærsbro. Kort efter jeg var ankommet kom Flemming, Heine, Mogens og Alex. Der kom også et par nye folk jeg ikke havde set før og sidst Allan. Dejligt tænkte jeg det bliver ikke så hårdt så, men lige som vi skulle til at køre kom Jesper og Bjarne, så der blev jo et hold 1 alligevel.
Efter lidt diskution om hvor vores tur skulle gå henad blev vi enige om at følge efter hold 2 til Ans.
Jeg tror Jesper håbede på at lokke nogle flere på hold 1, men nej der var ikke noget at gøre. Hold 1 kom kun til at bestå af Jesper, Bjarne og mig.
Vi kørte over kongensbro, Vejjerslev, Thorsø, Haurum, Pøt Mølle, Hammel, Søbygård, Thorsø, Aidt, Tostrup, Ulstrup hvor vores veje skiltes så jeg kunne køre hjem over Sdr vinge til Løvskal.
Jesper trak godt afsted, og jeg var lidt nervøs for om jeg kunne holde, men efterhånden gik det enligt meget godt. Mine to følgesvende kendte så ikke lige den vej til Haurum som jeg viste dem, men jeg måtte så lige forsikre dem om jeg var lokal kendt 😉
Da vi kom til Pøt Mølle fyrede Jesper den af og han fik indhentet nogle fra Hammel cykelklub på den sidst del af bakken. De smuttede så forbi ham igen da han ventede på Bjarne og mig på toppen.
Jeg tog så en solid føringog lige før slottet overhalede vi dem igen og holdt på mod Hammel.
I Hammel lærte de så en ny vej at kende for de havde aldrig kørt vejen oveer Søbygård, men de var da også enige om det var en flot tur jeg havde fundet.
Jeg var efterhånden godt kørende, og fik da også nogle kommentarer med på vejen om jeg ikke havde noget at være nervøs over med hensyn til nordjylland rundt.
Det er sgu dejligt at få lidt opmuntring, og fedt at føle sig godt kørende, men må så også erkende at jeg var ved at være flad til sidst, og bakken om igennem skoven til Sdr vinge måtte jeg sgu bare hjuler de sidste par hundred meter.
Alt i alt så har det været den mest positive oplevelse længe, og selvom det bliver hårdt at komme op kl 4 i morgen tidlig så er det nu det hele værd.
Planen for resten af ugen er lige pt klubtræning torsdag, Løvskal Uldum ca 90 km lørdag og klubtræning søndag. Næste uge regner jeg så med klubtræning tirsdag hvor jeg tager bilen i klubben så turen ikke bliver for lang, og lige sådan om torsdagen hvor jeg regner med at køre med hold 2 bare for at trille en stille tur så jeg er helt frisk til d. 15

90,12 km
2:51:44
31,49 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.