Ja så måtte jeg jo alligevel på cyklen i dag. Anders ville nemlig gerne have at vi skulle cykle en tur i eftermiddag. Jeg havde så fået den ide at vi lige satte cyklerne på bilen, og kørte til Vejumbro. Her kunne vi så køre på banestien mod Tapdrup.
Ingen biler flotte omgivelser og frem for alt asfalt. Anders synes det er for svært at cykle på grusvejene omkring løvskal.
Vi trillede rolig afsted mod Tapdrup, og på vejen kom vi både forbi nogle gode mirabeller, en hest og nogle andre cyklister. Efter 1,5-2 km synes Anders vi skulle holde pause, og nyde vores medbragte proviant.
ja solen er lidt skarp for øjnene
hans første udstyr må blive et par cykelbriller haha
Efter et velfortjent hvil bestemte Anders det var tid til at cykle tilbage, så vi gjorde os klar til at cykle, men da vi kunne se der kom en cykelrytter for fuld fart blev vi enige om at lige vente til han var forbi.
Det viste sig så det var Allan, og vi fik lige en lille snak med ham inden vi kørte mod Vejumbro.
Knægten havde godt nok fået hjemve eller var det måske bare fordi vejen er svagt faldende i den retning. Han hjulerede bare afsted i en god fartt, mens han grinede overstadig over sine egne evner. En dejlig hyggelig tur vi havde der. Sådan nogle stunder burde jeg blive bedre til at tage sammen med ungerne, men der er sgu altid så meget man lige skal nå først. Det er helt bestemt fedt når man har gjort det. Det giver en god fornemmelse indeni