Nye styrefittings

2009Oprettet af Henrik ons, april 29, 2009 19:56:39

Endelig har jeg fået min Principia tilbage. Jeg har valgt at få skiftet styrfittings for at være sikker på der ikke bliver mere bøvl. Det virker også helt perfekt.
Randi kørte mig ned til Ib, og så tog jeg lige en ovej hjem, for at rulle lidt. Jeg er stadig snottet, men det går da til leve siden

Planen var enlig omkring 50 km men så gik tiden, og det blev lidt presset. Derfor blev ruten kortet lidt ned, men jeg ville helt sikker tage den med ro.
Det er jeg så bare ikke særlig god til. Jeg kørte ad Stærkær til Ulstrup fra Bjerringbro, og så op igennem skoven til Sdr Vinge. Hold op hvor er det bare smukt at køre i den ny udsprungende bøgeskov. Det var som omkring her at det der med at tage den med ro begyndte at gå i vasken.
Turen gik via V. Velling til Ålum og så op ad Fussingøvej, og her fik den bare et solidt tråd op ad bakken. Det var godt nok på den lille klinge, men jeg tror næsten det lykkedes at holde et snit på omkring 20 km/t. Det var under 50 m jeg var under og ikke længere nede end 18.
Nu havde jeg jo fået dampen op, så med det samme jeg kom op var det på den store klinge, og afsted Løvskal for fuld damp.
En kort træning, men den sidste halv time var intens.


30,77 km
0:57:39
32,03 km/t

Udgivet i 2009 | 1 kommentar

Snue

2009Oprettet af Henrik tir, april 28, 2009 17:13:11

Sidste uges ondt i halsen har nu udviklet sig til snue øvøv. Jeg har ikke feber bare snottet, og tung i hovedet. Derfor springer jeg den hurtige træning i klubben over i dag. Det orker jeg simpelthen ikke, men på den anden side føler jeg også mine ben har brug for at bevæge sig lidt. De var rimelig stive i går efter turen i Ulstrup. det er bedre i dag, men en kort og let træning må lige være sagen.
Jeg kørte lige en runde til Ålum-V Velling Ll Thorup og hjem. Det blev på den gamle racer. De styrfittings til Principiaen lader vente på sig. Håber godt nok de kommer i morgen, så den kan komme ud og rulle igen. Nå ja jeg regner selvfølgelig også med at være frisk som en skovsnegl i morgen eller ihvertfald lidt der hen ad

Jeg kørte et rolig tempo hele vejen. Min gennemsnit er måske lidt modsigende, men det trækker godt op når man får vinden i ryggen, og blæser afsted uden pulsen stiger. Jeg prøvede udelukkende at køre efter at pulsen holdt sig omkring 70-75% og det lykkedes meget godt. Det var rart lige at køre lidt,og jeg føler mig faktisk bedre tilpas nu.

Kommer nok ikke i klubben i denne uge. Randi har sat sig på torsdag aften, og søndag tager jeg nok en 100+ tur til Djursland for at få min livret, gratis mad .

Øh ud over det har jeg også planer om at køre fredag og lørdag. Foråret er den bedste tid på året med alle de ekstra fridage.

21,27 km
0:43:50
29,12 km/t

Oprettet af Heidi tir, april 28, 2009 19:00:55

Kan så se du må have valgt den “rigtige” rute i dag! Med vinden i ryggen. Men forhåbentlig ikke på hele turen..for så er du jo ikke kommet hjem 😉

Hm..en rigtig “snot-unge” lyder det til..lad nu være med at trække det i langdrag med at pæse dig selv!

Kommer heller ikke i klubben i denne uge..men cykler til job tir-ons-tor og fredag..håber på en god lang tur søndag hvis Maja finder en legekammerat!

Udgivet i 2009 | Kommentarer lukket til Snue

En forårsdag i Gudenådalen

 Henrik søn, april 26, 2009 17:55:00 Søndag d. 26 april blev så dagen hvor jeg skulle køre årets første løb. Efter en god nat søvn stod jeg op lidt spændt på dagens udfordring, og desværre med lidt ondt i halsen
Kl 8.45 trillede jeg afsted til Ulstrup. Det er godt nok kun 11 km, men jeg har det godt med at være i god tid. Det skulle så også vise sig at være meget fornuftig. Bedst som jeg lige havde fået sat nr på trøjen lød der et højt pssst, og det var selvfølgelig min cykel der havde tabt pusten på baghjulet, men det er da bedre at tage defekten inden løbet går igang, for det blev heldigvis ved den ene gang. 

Flemming og Heine i gang med numrer haha, og se lige min fine nyvasket Thansen racer i midten

Flemming og Heine i gang med numrer haha, og se lige min fine nyvasket Thansen racer i midten

Skylder måske lige at fortælle lidt op løbet. Det er arrangeret af Lions Club Hvorslev, og det var muligt at deltage på 4 ruter 13,5, 27, 54, og 108 som jeg valgte. Det er første gang løbet afvikles, og jeg mener der var en der sagde der var 117 til start ialt. Det synes jeg er meget flot. Overskudet fra løbet skal gå til hjertestartere i Ulstrup og Tungelund hallen. Det er jo dejligt at være med til at støtte en god sag, og så selv få noget ud af det ved samme lejlighed. Jeg har faktisk kun ros til arrangemenet. Ruten var flot afmærket med tydlige skilte i vejkanten, og alle de farlige steder var der hjemmeværnspoliti.
Derfor skal Lions Club Hvorslev have stort klap på skulderen for et flot arrangment.

Nå tilbage til det det virkelig handler om cykelløbet

. ruten er en 27 rundstrækning, og den starter hårdt ud med at gå op lige fra start, og det var faktisk pænt meget. Pga bakken blev man hurtig delt op i grupper, og jeg kom til at sidde i en stor gruppe på 15-20 mand med bla Flemming, Heine, og Frausing. Gruppen kørte godt til, og jeg var faktisk noget nervøs for at kolapse, men på den anden side var jeg også irreteret over farten den svingede vildt op og ned. Det var vist fordi, man gerne ville op til en mindre gruppe foran, men der var så bare ikke nogen der havde det der skulle til for lukke det pænt store hul. Vi kørt 1. runde med omkring 33 snit tror jeg, og det betød at der kom noget mere ro over det på anden runde, så jeg var altså ikke den eneste der havde kørt på kanten. Fra Vellev til Borre kørte man faktisk med Vinden lige i snuden eller skrå forfra, og på den strækning er der flere lange bakker. De er ikke særlig stejle, men når der kommer lidt vind på så er der sgu hårde.
Det måtte Flemming sande på 3. omgang hvor han måtte slippe. Jeg havde godt set at han på den stejle bakke på starten af omgangen var blevet sat med en 5-6 mand, og jeg ventede faktsik lidt på dem. Pludselig kom de blæsende og så var det faktisk mig der var ved at blive sat, men i Vellev lykkedes det at lukke hullet. Derfor var jeg opmærksom da vi begyndte på den lange bakke mod Tostrup, og opdagede med det samme da Flemming gik i stå. Jeg valgte at falde af og hjælpe ham. Han var godt mærket også efter strabadserne fra i går. Hvor han kørte BKC parløb sammen med Heidi og fik en fin 2. palds for mixhold.
Det blev hurtig klart at han ikke ville kunne komme op igen, og jeg bestemte mig for at følges med Flemming resten af vejen. Jeg havde jo også selv en fornemmelse af at jeg måske ikke ville blive hængende på gruppen hele vejen.
Vi kom så til at køre de næste ca 40-45 km alene. Det gik fint, og jeg prøvede at tage så meget vind på snuden jeg kunne for Flemming.
Med ca 3-4 km til mål kom vi op til en der også var faldet af den store gruppe, og ham ville jo gerne sætte, så vi fyrede det sidste af mod mål, men han var sgu en sej fyr, så han blev hængende. Skønt vi flere gange var lige ved at få lavet hullet. Da vi manglede omkring 800 m måtte jeg slippe og Flemming måtte forsvare klubbens farver, men han blev desværre slået med 10 cm.

Lækkert at komme i mål, og få lidt energi og en præmie . Jeg er nu den glade vinder af en rygsæk. Efter at have takket af med Flemming og Heine kørte jeg hjem i meget rolig tempo. Hold kæft hvor er jeg færdig. Jeg synes godt nok den tid som jeg har fået at vide jeg skal stile efter til Grejsdal om 14 dage på 4 t 10 min på 130 km er langt væk. Det når jeg aldrig. Jeg har simpelthen ikke det tempo. Jeg kan sagtens køre distancen, men sammenlignet med i dag, så ville jeg sgu være ked af at skulle have kørt en omgang mere puha.


108 km
3:26
31,45 km/t

 

 

Oprettet af Villy Christensen søn, april 26, 2009 20:41:25

Hej Henrik !
Tak for dit link til din blog. Vi er i lionsclubben glade for din beskrivelse og ros af vort arrangement. God vind fremover – Vi ses forhåbentlig igen til næste år. Jeg synes såmænd, at 31,45 km/t er ganske flot, så du har ingen grund til at være misfornøjet med gennemsnittet, selvom vinderen kørte med 37,2 km/t. Vi har registreret din tid til 3:25; men vi brugte ikke sekunder i tidtagningen.
Med venlig hilsen Villy Christensen, LC Hvorslev og Hammel Cykle Klub

 

Oprettet af Heidi søn, april 26, 2009 19:21:58

Hej Henrik. Det var ski et flot snit i har holdt jer…eller som du sluttede af med. Grejsdal tager vi som det kommer 😉 når vi det er det dejligt..gør vi ikke..jamen så har vi ihvert fald stillet op til det 😀

Lyder til det er et rigtig godt arrangeret løb i har været til, og hvor er det bare en fornøjelse. Ja..jeg ville også have ønsket danmarks højeste også havde været før end Grejsdal…men hey..vi skal ikke glemme vi er motionister vel.

Godt gået i dag..og godt billed..kan godt forstå Flemmng er noget træt…det behøvede jeg så ikke cykle 108 km for at finde ud af…ha ha ha

 

 

Oprettet af

Udgivet i 2009 | Kommentarer lukket til En forårsdag i Gudenådalen

Arrgh pis

2009Oprettet af Henrik tor, april 23, 2009 21:29:24

Kl 16 tjeck af cykel inden afgang mod klubben til træning. Kæden bliver tørt af, og det ser bare fint ud det hele. Cyklen bliver taget ned, og jeg ruller den ud, men hvad er nu det. Styrtøjet er så stift at det ikke selv kunne rette op selvom man løftede den i sadlerøret. Styret blev simpelthen ved med at stå vinkelret på rammen.
Nå ja så der var jo ikke at for end at løsne styrfittings, men selvom jeg løsnedeskruen blev den ved med at være stram, så jeg løsnede også frempinden, og så sket det knæk bolten sprang
, og nej det var ikke fordi jeg skruede den forkerte vej. Afsted til Ib og nu bliver de styrfittings fandme skiftet. Jeg gider simpelthen ikke mere bøvl. Det har ellers fungeret fint siden der blev fræst ud i stellet, men måske har lejerne fået noget slid ved at det måske har været spændt for hårdt pga der ikke var plads nok før den blev fræst ud.
Dette er blot min ide. Nu må vi se hvad der sker, men den er tidligst kørende mandag, så det bliver 4 tunge omgange på min gamle Thansen i Ulstrup på søndag.

Alt det her betød at jeg ikke nåede at blive færdig til at komme i klubben, så jeg fik gjort den gamle cykel køreklar, og turen gik til Ulstrup for at lave en rekognoscerings runde af ruten på søndag.
En runde er 27 km, og jeg kørte den på 52 min. Allerede fra start går det op af, og efter 200 m drejer det skarpt til højre og stiger pænt, og et stykke oppe bliver den smalle vej til en flise belagt sti. Stenene ligger pænt og jeg formoder de par bumme der er på stien bliver åbnet under løbet. Efter 5-600 m ender man ud i et villakvarter, hvorfra man køre ned til amstrupgård, og her går det lidt op igen, men det var så også det værste bakke på ruten. Der er flere lange men rimelig flade bakker, så det er mulig at holde en god fart. Jeg tror dog ruten kan blive sej hvis der er nævneværdig vind fra en vestlig retning.
Enkelt steder er der noget grus i nogle sving man lige skal være opmærksom på. Det farligste sted tror jeg bliver når man kommer ned fra Gerning mod Stærkær, og skal dreje mod Ulstrup. Det går nemlig ned ad af en lang bakke, og så skal man lave et højre sving på 110 grader og der er grus. Jeg er i tvivl om man skal ind på cykelstien mod Ulstrup eller man må blive på vejen. Der en del småsten på stien

Efter min lille runde rullede jeg hjem over V velling og Ålum. På den måde kom jeg da over 50 km alligevel. Det er godt nok træls med den cykel. Det er svært at omstille sig fra let og passende str til for stor og tung. Har dog de dæk liggende som sad på Principiaen fra start, dem vil jeg sætte på i stdet for de schwalbe blizzard. Jeg tror de ruller bedre.

56,23 km
1:55:25
29,23 km/t

Udgivet i 2009 | Kommentarer lukket til Arrgh pis

Øbakkerx1

2009Oprettet af Henrik tir, april 21, 2009 21:39:54

I dag skulle det være, at jeg prøvede at cykle i klubben. Jeg havde haft en føler ude om hvor ruten gik hen af i dag. Det blev øbakker, og det passer jo perfekt, for så køre jeg bare fra i Mammen.

Jeg havde bestemt mig for at rulle til Rødkærsbro, og jeg mener rulle. Det holdt jeg faktisk. Det var kun på bakken ved Dalsgård der lige fik pulsen op på 80 % ellers holdt jeg den mellem 50-70 %, og kørte udelukkende på den lille klinge.
Det var så dagens succes oplevelse
haha
Igen i dag var der mange til træning. Desværre er der ikke mange der vil med på hold 1. Jeg kørte med, og jeg kunne faktisk godt bruge nogen på mit niveau. Det ville nok lige tage toppen af farten. Når man er den eneste på lav niveau, så gør det lidt ondt at hænge på.
Nu ved jeg godt at man bare skal råbe en ned, men når man er som mig så bider man tænderne sammen indtil der er udsolgt.
Det må jeg så lige se at få lært, for der er ingen tvivl om at det giver noget at presse systemet, men det er sgu lidt hårdt at køre på eller lige over syregrænsen. Det holder i hvertfald ikke meget mere end 1 time.
Det var jo så lige den tid det tog at køre fra Rødkærsbro over Bruunshåb-Tapdrup-Øbakkerx1 og via Korreborgvej til Mammen.
Lige så snart det gik op var det helt sket, men bare rolig det slår mig ikke ud, må jo bare se om ikke en skønne dag at jeg kan hænge på uden trøjen blafre mere af pulsen end af vinden
.

I Mammen takkede jeg af og kørte mod Løvskal i et roligere tempo. Det var faktisk en god træning. Rolig i gang en time for fuld gas og så 20 min til at rulle af på, og komme af med de værste kramper.

Tak for turen til Jesper, Holmeren, Bele og Bjarne

68,91 km
2:24:58
28,52 km/t

Udgivet i 2009 | Kommentarer lukket til Øbakkerx1