Kl 8.45 trillede jeg afsted til Ulstrup. Det er godt nok kun 11 km, men jeg har det godt med at være i god tid. Det skulle så også vise sig at være meget fornuftig. Bedst som jeg lige havde fået sat nr på trøjen lød der et højt pssst, og det var selvfølgelig min cykel der havde tabt pusten på baghjulet, men det er da bedre at tage defekten inden løbet går igang, for det blev heldigvis ved den ene gang.
Skylder måske lige at fortælle lidt op løbet. Det er arrangeret af Lions Club Hvorslev, og det var muligt at deltage på 4 ruter 13,5, 27, 54, og 108 som jeg valgte. Det er første gang løbet afvikles, og jeg mener der var en der sagde der var 117 til start ialt. Det synes jeg er meget flot. Overskudet fra løbet skal gå til hjertestartere i Ulstrup og Tungelund hallen. Det er jo dejligt at være med til at støtte en god sag, og så selv få noget ud af det ved samme lejlighed. Jeg har faktisk kun ros til arrangemenet. Ruten var flot afmærket med tydlige skilte i vejkanten, og alle de farlige steder var der hjemmeværnspoliti.
Derfor skal Lions Club Hvorslev have stort klap på skulderen for et flot arrangment.
Nå tilbage til det det virkelig handler om cykelløbet
. ruten er en 27 rundstrækning, og den starter hårdt ud med at gå op lige fra start, og det var faktisk pænt meget. Pga bakken blev man hurtig delt op i grupper, og jeg kom til at sidde i en stor gruppe på 15-20 mand med bla Flemming, Heine, og Frausing. Gruppen kørte godt til, og jeg var faktisk noget nervøs for at kolapse, men på den anden side var jeg også irreteret over farten den svingede vildt op og ned. Det var vist fordi, man gerne ville op til en mindre gruppe foran, men der var så bare ikke nogen der havde det der skulle til for lukke det pænt store hul. Vi kørt 1. runde med omkring 33 snit tror jeg, og det betød at der kom noget mere ro over det på anden runde, så jeg var altså ikke den eneste der havde kørt på kanten. Fra Vellev til Borre kørte man faktisk med Vinden lige i snuden eller skrå forfra, og på den strækning er der flere lange bakker. De er ikke særlig stejle, men når der kommer lidt vind på så er der sgu hårde.
Det måtte Flemming sande på 3. omgang hvor han måtte slippe. Jeg havde godt set at han på den stejle bakke på starten af omgangen var blevet sat med en 5-6 mand, og jeg ventede faktsik lidt på dem. Pludselig kom de blæsende og så var det faktisk mig der var ved at blive sat, men i Vellev lykkedes det at lukke hullet. Derfor var jeg opmærksom da vi begyndte på den lange bakke mod Tostrup, og opdagede med det samme da Flemming gik i stå. Jeg valgte at falde af og hjælpe ham. Han var godt mærket også efter strabadserne fra i går. Hvor han kørte BKC parløb sammen med Heidi og fik en fin 2. palds for mixhold.
Det blev hurtig klart at han ikke ville kunne komme op igen, og jeg bestemte mig for at følges med Flemming resten af vejen. Jeg havde jo også selv en fornemmelse af at jeg måske ikke ville blive hængende på gruppen hele vejen.
Vi kom så til at køre de næste ca 40-45 km alene. Det gik fint, og jeg prøvede at tage så meget vind på snuden jeg kunne for Flemming.
Med ca 3-4 km til mål kom vi op til en der også var faldet af den store gruppe, og ham ville jo gerne sætte, så vi fyrede det sidste af mod mål, men han var sgu en sej fyr, så han blev hængende. Skønt vi flere gange var lige ved at få lavet hullet. Da vi manglede omkring 800 m måtte jeg slippe og Flemming måtte forsvare klubbens farver, men han blev desværre slået med 10 cm.
Lækkert at komme i mål, og få lidt energi og en præmie . Jeg er nu den glade vinder af en rygsæk. Efter at have takket af med Flemming og Heine kørte jeg hjem i meget rolig tempo. Hold kæft hvor er jeg færdig. Jeg synes godt nok den tid som jeg har fået at vide jeg skal stile efter til Grejsdal om 14 dage på 4 t 10 min på 130 km er langt væk. Det når jeg aldrig. Jeg har simpelthen ikke det tempo. Jeg kan sagtens køre distancen, men sammenlignet med i dag, så ville jeg sgu være ked af at skulle have kørt en omgang mere puha.
108 km
3:26
31,45 km/t
Oprettet af Villy Christensen søn, april 26, 2009 20:41:25
Hej Henrik !
Tak for dit link til din blog. Vi er i lionsclubben glade for din beskrivelse og ros af vort arrangement. God vind fremover – Vi ses forhåbentlig igen til næste år. Jeg synes såmænd, at 31,45 km/t er ganske flot, så du har ingen grund til at være misfornøjet med gennemsnittet, selvom vinderen kørte med 37,2 km/t. Vi har registreret din tid til 3:25; men vi brugte ikke sekunder i tidtagningen.
Med venlig hilsen Villy Christensen, LC Hvorslev og Hammel Cykle Klub
Oprettet af Heidi søn, april 26, 2009 19:21:58
Hej Henrik. Det var ski et flot snit i har holdt jer…eller som du sluttede af med. Grejsdal tager vi som det kommer 😉 når vi det er det dejligt..gør vi ikke..jamen så har vi ihvert fald stillet op til det 😀
Lyder til det er et rigtig godt arrangeret løb i har været til, og hvor er det bare en fornøjelse. Ja..jeg ville også have ønsket danmarks højeste også havde været før end Grejsdal…men hey..vi skal ikke glemme vi er motionister vel.
Godt gået i dag..og godt billed..kan godt forstå Flemmng er noget træt…det behøvede jeg så ikke cykle 108 km for at finde ud af…ha ha ha
Oprettet af