Henriks blog

Efter et par hårde uger er det endelig påskeferie, og denne uge har bortset fra fra mandag været lidt stille med hensyn til vinduespolering. Det betød så jeg i dag var hjemme og klar til at springe på cyklen kl 16.30
Jeg prøvede først at lokke naboen med på tur, men uden held. Derfor blev det en solo tur. Lige som sidste uge gik turen mod Randers men i stedet for at tage turen ind over Helstrup kørte jeg helt til Langå og Vellev. På den måde får man lige to gode bakker med hvoraf den ene er temmelig lang.
Det er nu ikke fordi at jeg køre specielt hurtig op. Kan ikke rigtig finde min rytme med den høje kadance fra sidste år. Det må være mangel på kondition, og måske har vintertræningen på taxcen været til den tunge side med mange watt og forholdsvis lav kadance.
Efter Vellev gik turen til Ulstrup og op igennem skoven til Sdr Vinge. Videre til Ålum for at slutte med de fantastiske 8 km fra Ålum til Løvskal.
Dig der følger med her på bloggen ved at det er noget ganske særlig. Ådalen til venstre og skoven til højre som vokser på skråningerne op mod Svinning. Når vejret så er som i dag med forårs sol og det hele så er det umuligt ikke at få ladet batterierne op.

55 km
1:53
29 km/t

I dag havde klubben sin første samling sådan for at skyde cykelsæsson i gang. Det er en fast tradition med denne suppetur hvor alle uanset fysisk formåen kan være med. Der køres i pænt og ordenlig tempo og der samles op på bakkerne hvis der skulle komme et enkelt hul i gruppen alligevel.

Formanden byder velkommen

Jeg havde så fået tildelt opgaven som fotograf ligesom sidste år, og med ordene vi tager samme rute som sidste år kørte jeg lidt i forvejen. Problemmet var så lige at jeg ikke helt kunne huske ruten så jeg drejede op af vejen mod Brandstrup for at kunne tage billedet af et flot felt der kom rundt i svinget. Her blev jeg så narret de kørte sgu lige ud 🙁

Arghh de køre lige ud

Nå væk med telefonen og på med handsken nu skulle de jo indhentes igen, og selvom de ikke kørte stærkt så havde de nu fået et stort hul. Da jeg var kommet op og lige havde fået pusten tog jeg lidt i forvejen igen, for at kunne tage billedet i næste skarpe sving, men så var den skide telefon gået ud, og den er så lang tid om at starte op jeg heller ikke nåede at få billedet her øv.
Pga min fysiske tilstand følte jeg ikke behov for flere forceringer for at få et billed i kassen. Da Heine så fik en punktering benyttede jeg lige lejligheden til at fange de fleste. Hvilket var noget nemmere nu de stod stille 😉

Her er da cirka halvdelen

Turen forløb stille og roligt, men da vi ramte bakken ved Dalsgård var det svært for nogen især Heidi at holde det indebrændte krudt tilbage så hun lagde an til at få årets første bakkespurt, men krudt blev vådt før hun nåede toppen, synd synes jeg, for det var sikkert den eneste mulighed hun får i år for at tage en bakkespurt 😀

Desværre fik jeg ikke ikke et billed da Bjerggeden forsøgte sig så i må nøjes med det her

Sikken en fin forsamling

Ja billedet taler for sig selv spisetid

En liflig duft/lugt af gylle. jo det er sikkert og vist når luft begynder at lugte af ammoniak så er det forår i Danmark 😉 Det er nu ikke fordi det genere mig synderligt, men sandt er det.
I dag var vist også den flotteste forårsdag endnu i år. Efter nogle lange dage med vinduespolering de sidste uger var eftermiddagen i dag fri for aftaler, og jeg besluttede derfor at holde til middag alligevel, så jeg for første gang i snart en måned kunne hente ungerne i børnehaven.
Det var også en god beslutning for Anders havde bestilt hans far til at hente ham i dag, så vi sammen kunne cykle hjem, og sådan blev det.
Inden jeg kørte ud for at hente ham tog jeg lige Principiaen af Taxcen og fik monteret et andet dæk bag på så den var klar til vejen når knægten var blevet hentet.
Klokken lidt i 2 tog jeg mtb ud for at hente knægten og efter en hyggetur på 2 km fra børnehaven og hjem hvor knægten gav den pæn gas blev det så min tur til rigtig at komme ud og lege tsk tsk…..

En forårs kåd cykelist

Vinden var i det østlige hjørne, så det passede perfekt med min planlagte tur til Hornbæk og via Helstrup, V. Velling og Ålum hjem. Det var helt mærklig at sidde på racer i det fri igen. Det er vel næsten 6 måneder siden.
Da jeg rundede Skern kirke var jeg helt sikker på det var forår for Karmark hovedgaard den lokale svinebaron havde været ude og lufte gyllevognen 😉
Cirka 1 km længere fremme blev luften dog mere ubehagelig. En eller anden bondeknold havde åbenbart noget kvas han skulle brænde af nede i engen, og det var åbenbart ikke til at styre for han havde fået startet en lille markbrand. 
Jeg kæmpede bravt i modvinden til Randers, og hver gang jeg kiggede ned på speedometeret krympede selvtilliden lige lidt mere. Jeg kørte jo langsom og kadancen som altid har været min kæphest var sgu ligesom en bedstemor på vej til købmand.
Vil så lige sige som en lille bitte undskyldning at ondt i halsen og lidt snue selvfølgelig også gjorde det lidt træls at hive efter vejret. Jeg vel tror at efter ca 40 min i modvind og brandbiler nåede jeg vendepunktet, og fik vinden i ryggen. Herligt men jeg kunne stadig ikke rigtig få kadancen op. Det hjalp så lidt på det da jeg opdagede at jeg havde fået sat den på gennemsnits kadance ….. FJOLS

Nå skidt pyt det var jo bare en hyggetur i det fine vejr, og en konstatering af marts har været katastrofal for formen. Håber hold 2 har plads til mig i år for jeg kommer vist ikke til at køre med de hurtige drenge.
Næsten hjemme kom jeg forbi markbranden igen, og kunne til min glæde se at brandfolkene stort set var færdig med efterslukningen. Der gik kun en mand dernede i engen mens resten lagde og hyggede sig i grøftekanten ovenpå vel udført arbejde.

En brugt cykelist, men alligevel tilfreds med at have brugt eftermiddagen som sådan en bør bruges

39,89 km
1:22:49
28,91 km/t

Uha igen en uge stort set uden træning. Mandag fik jeg tvunget mig selv på rullefeltet i en lille time kl 19:30 om aften efter en arbejdsdag på Dalton og en 3 timers vinduespudsning bagefter.
Nu har jeg fået lavet en ordning med dem på Dalton om at gå lidt ned i tid så jeg kan bygge min lille forretning op. Det kræver selvfølgelig stadig en masse tid, men jeg håber at jeg også kan få plads til nogle små turer ind imellem.

Hele ugen gik så uden nogen form for træning, men i går kom jeg lige på taxcen igen en time og i dag fik jeg en herlig tur i skoven med naboen.
Vanen tro lagde han ud med at fortælle mig at det altså kun skulle fvære en restitutionstur, og det passede mig fint. Problemet var så bare at mit normale rulletempo i dag var alt for hårdt for mig 😉
Marts måned har godt nok været markant nedad gående på min formkurve, 7½ time er hvad det er blevet til indtil videre.
Vi blev blæst ud i skoven og til min store glæde var sneen væk, så det igen var til at køre der. Vi holdte os kun til grusvejene og de større stier. Tror stadig de svære stykker singel track er svært fremkommelig pga mudder og vand.
Selvom tempoet var afdæmpet så kræver bakkerne omkring Fussingø stadigvæk en hvis indsats og ikke mindst luft. Derfor blev turen efterhånden hårdere end vi havde planlagt. Det var også nogle steder som om gruset nogle steder nærmest sugede cyklen fast.
Det var så med en hvis skam vi kørte forbi mit ynglingsstykke og kunne se at det var blevet udtyndet af en skovningsmaskine der havde kørt skovbunden helt op. Vi kørte derfor en anden vej, men fik stadig en hård bakke ud af det. Her havde der også været en skovningsmaskine på spil. Formodenlig med en flishugger for der var store dynger af flis og gren stykker som gjorde bakken endnu hårde at komme opad end den normalt er. Ufattelig så meget ekstra det kræver når man også skal koncentrere sig om at styre opad en bakke på 5-10 % stigning 😉
Op kom vi og herfra tog vi den lige vej hjem, og i dag måtte jeg ligge mig ved Peters hjul på vej hjem ad landevej i strid modvind.
Jeg holder det her rolig tempo sagde han og trak ind foran mig, men jeg ved nu ikke. Jeg skulle ihverfald anstrenge mig en del for at holde hans hjul.

Bare bliv ved Peter du har et stor mål foran dig, og hvis jeg kan holde til det skal jeg nok være din følgesvend på de lange træningsturer du skal ud på her i løbet af foråret.

29,25 km
1:41

Ja så lykkedes det at komme afsted igen. Denne gang med gæster fra Viborg. Heidi og Bjarke kom til Løvskal for at køre med herfra. jeg havde på forhånd sagt at skoven nok var tvivlsom, men vi kørte ud til Vråsporet og måtte sande at der var en del sne og is på grusvejen. Vi prøvede dog at køre der og fik vel også en 3 km inden vi slap ud på asfalt igen. Det var noget anstrengende at køre i sneen synes jeg. Det kræver en del koncentration, og det blev bestem ikke nemmere af at der havde kørt en voldsom stor skovningsmaskine der. Sporene fra den var dybe og frosne, så det må være ligesom cykelmyggen på et vaskebræt 😀

Vi kom langsom frem, og nåede da også den første bakke. Jeg havde dog så travlt med styre at jeg helt glemte og vise vej, men vi fik da drejet til højre op ad bakken, og her var sneen ikke så sammen kørt, men stadig svær at køre i. Jeg kom først op nok mest fordi de 2 andre var kørt forbi inden jeg fik råbt at de skulle dreje til højre. Da jeg kom op gjorde jeg klar med kameraet. Jeg fik da også Bjarke, men pressefotograf bliver jeg sgu aldrig. Jeg stod simpelthen og sov da Heidi som rosin i pølsende kom til syne ned i svinget midt på bakken. Pga sneen måtte hun trække lidt. Det resulterede så i sne i klamperne og da hun ville sætte sig på cyklen igen endte hun i skovenbunden med benene lige i vejret 😛 Bjarke og mig kunne vist ikke helt lade være med smile bredt. Håber så Bjarke sender billederne som han fik taget hehe

Ren Henrik Djernis og Heidi er lige kommet til syne i det fjerne

Endlig kom vi på asfalt igen og jeg besluttede mig for at lade turen gå over Læsten Fussingø og til Ålum og så måtte vi se hvad vi skulle derfra. Vejen til læsten stiger svagt i lang tid og den trækker kræfterne ud af benene lige så stille. Det rullede faktisk godt for mig i dag, og jeg følte mig godt tilpas. Bakken fra Fussingø og op mod Ålum siden kørte jeg næsten med fuld gas, og kom godt op så jeg kunne vende og køre ned og give Heidi et hjælpende skub. Det er sgu lidt hårdt ved hende og få en ordenlig cykel mellem benene i stedet for den superlette racer hun plejer at køre på. På vejen ned passerede jeg Bjarke og selv når det er anstrengende har han bare et smil fra øre til øre, og det ser sgu let ud det du laver Bjarke.
Da vi var oppe allesammen foreslog jeg nogle forskellige muligheder for ruten hjemad, og det blev til vejen fra Ålum til Løvskal. En dejlig næsten flad rute, og med solen i ansigtet og ådalen klædt i hvidt til den ene side og skoven til den anden kunne jeg da ikke ønske en smukkere afslutning på dejlig tur med nogle herlige følgesvende.

29,5 km
1:34:48
18,67 km/t