Elefanten og flodhesten

Ja så lykkedes det at komme afsted igen. Denne gang med gæster fra Viborg. Heidi og Bjarke kom til Løvskal for at køre med herfra. jeg havde på forhånd sagt at skoven nok var tvivlsom, men vi kørte ud til Vråsporet og måtte sande at der var en del sne og is på grusvejen. Vi prøvede dog at køre der og fik vel også en 3 km inden vi slap ud på asfalt igen. Det var noget anstrengende at køre i sneen synes jeg. Det kræver en del koncentration, og det blev bestem ikke nemmere af at der havde kørt en voldsom stor skovningsmaskine der. Sporene fra den var dybe og frosne, så det må være ligesom cykelmyggen på et vaskebræt 😀

Vi kom langsom frem, og nåede da også den første bakke. Jeg havde dog så travlt med styre at jeg helt glemte og vise vej, men vi fik da drejet til højre op ad bakken, og her var sneen ikke så sammen kørt, men stadig svær at køre i. Jeg kom først op nok mest fordi de 2 andre var kørt forbi inden jeg fik råbt at de skulle dreje til højre. Da jeg kom op gjorde jeg klar med kameraet. Jeg fik da også Bjarke, men pressefotograf bliver jeg sgu aldrig. Jeg stod simpelthen og sov da Heidi som rosin i pølsende kom til syne ned i svinget midt på bakken. Pga sneen måtte hun trække lidt. Det resulterede så i sne i klamperne og da hun ville sætte sig på cyklen igen endte hun i skovenbunden med benene lige i vejret 😛 Bjarke og mig kunne vist ikke helt lade være med smile bredt. Håber så Bjarke sender billederne som han fik taget hehe

Ren Henrik Djernis og Heidi er lige kommet til syne i det fjerne

Endlig kom vi på asfalt igen og jeg besluttede mig for at lade turen gå over Læsten Fussingø og til Ålum og så måtte vi se hvad vi skulle derfra. Vejen til læsten stiger svagt i lang tid og den trækker kræfterne ud af benene lige så stille. Det rullede faktisk godt for mig i dag, og jeg følte mig godt tilpas. Bakken fra Fussingø og op mod Ålum siden kørte jeg næsten med fuld gas, og kom godt op så jeg kunne vende og køre ned og give Heidi et hjælpende skub. Det er sgu lidt hårdt ved hende og få en ordenlig cykel mellem benene i stedet for den superlette racer hun plejer at køre på. På vejen ned passerede jeg Bjarke og selv når det er anstrengende har han bare et smil fra øre til øre, og det ser sgu let ud det du laver Bjarke.
Da vi var oppe allesammen foreslog jeg nogle forskellige muligheder for ruten hjemad, og det blev til vejen fra Ålum til Løvskal. En dejlig næsten flad rute, og med solen i ansigtet og ådalen klædt i hvidt til den ene side og skoven til den anden kunne jeg da ikke ønske en smukkere afslutning på dejlig tur med nogle herlige følgesvende.

29,5 km
1:34:48
18,67 km/t