Henriks blog

Endelig lykkedes det at få lidt motion i denne uge. Normalt tager jeg jo en time på hjemmetræneren tirsdag og torsdag, men pga en meget træls snue er det ikke blevet til en skid hele ugen. Det er længe siden at jeg har holdt så lang en pause, men jeg har ikke haft overskud til at savne det før i dag.

Det er jo også fuldstændig umuligt ikke at få lyst til at komme på cyklen i dette fine efterårsvejr

Jeg havde lavet en aftale med Holmeren i fredags om vi skulle i skoven i dag. Bele og ham ville så være her hos mig kl 10. Jeg var klar og klokken blev kvart over inden jeg sendte en sms for at høre hvor de blev. Efter et par minutter kom der en tilbage om han desværre ikke kunne alligevel, og hvis Bele ikke var kommet skulle jeg bare køre øv 🙁
Nå men afsted det skulle jeg og lidt selskab ville være dejligt så jeg prøvede at lokke naboen, men han var gået helt amok på hans nye hjemmetræner som han fik i går, så han var helt smadret…. Okay så køre du selv Henrik, nyder turen og tænker på de fremtidsplaner, som jeg er kommet på i denne uge. Lige for den nysgerrige, så er det altså jobplaner og ikke noget med cykling at gøre, men som jeg har nævnt tidligere så er fremtiden i mit nuværende job præget af lønnedgang og manglende ordre, så jeg overvejer at starte som vinduespudser. I første omgang bare som bierhverv men hvem ved hvad det kan føre med sig.
Det var et lille sidespring. Jeg begav mig afsted mod Vråsporet, men nåede ikke mere end 500 m uden for byskiltet så ringede telefonen. Det var Jofa.
Ham og Bele var på vej okay så køre jeg hjem og venter.
Med en forsinkelse på en lille time lykkedes det så alligevel at komme afsted med et par følgesvende herligt 🙂

Vi tager det stille rolig i dag vi var også ude i går sagde de. Mægtig sagde jeg det kniber nok også med at få luft i dag. Jeg havde så godt på fornemmelsen at det ville blive lidt hårdt. Deres cykler var monteret med noget smallere dæk end min, og ganske rigtig så gik det derud af med over 30 km/t ud til skoven. Her blev det så lidt nemmere at have med at gøre pga det bedre greb jeg havde. Bele var fantastisk godt kørende synes jeg, og på grusvejene skulle der hænges i for at følge med. Jofa havde nok at gøre på bakkerne, men det tror da pokker når man køre på slicks 😉 Benene var gode i dag, men pulsen var alt for høj og det kneb lidt med at få luft nok, men vi fik en rigtig god tur, og jeg tror de vender tilbage.
Da vi kom hjem fik vi en sodavand og Anders kom ud med kaffe og nybagt bananmuffins som ham, Marie og mor havde lavet. Tak Randi du er bare alletiders til at forkæle mig og mine cykelvenner. Efter dette lille traktement på trappen kørte min 2 følgesvende hjem, og jeg kastede mig straks over rengøring af grejet. Den fik lige en guldvask med tørring, kæderensning og smøring. Lækkert nu står den ligesom den gang jeg hentede den for et par mdr siden

22,3 km
1:30:01
14,86 km/t

I dag lykkedes det mig at få en aftale i hus med Allan fra klubben. Han stillede ude hos mig kl 13, og vi trillede mod Vråsporet for at følge 21 km ruten. Vi var ikke mere end lige kommet i gang på sporet før vi blev overhalet af en kvindlig mtb rytter som var noget mere let til ben end os 🙂
Vi fandt vores eget tempo og det gik stille og roligt. Allan køre hovedsageligt på landevej med hans mtb om vinteren så den var monteret med vej dæk, og det gav ham lidt problemer med at få bid i underlaget.
Der var mange folk i skoven i dag, så det var med at være opmærksom på dem også. Jeg lagde ruten uden om de 2 meste mudderet stykker. Det ville jo ikke være til at køre for Allan. Til gengæld fik vi så lige en lang bakke. Vi stoppede på toppen af et par af de værste stigninger, og fik pusten og snakkede lidt om ruten.
Det var mit indtryk at Allan ligesom mig er imponeret af den flotte natur, og synes det er en udfordrende rute. Da vi kom ud på landevejen sagde Allan at nu var der ikke mere at skyde med, og det kan jeg da godt forstå når du har været ude og slide fure i asfalten omkring Øbakker.
Tak for turen Allan, og du siger bare til hvis du vil med igen, og måske vi så skal koble 8 km ruten på, eller vi kan lave en alternativ tur hvor vi holder os mere på grusvejene.

22,83 km
1:43:37
13,22 km/t

Dejligt med en fridag, og da ikke mindst når det nu er Randis fødselsdag, og hvor var jeg bare heldig at blive sendt afsted på en lille skovtur i det fine eftermiddagsvejr.
Min plan var så at udvide min 21 km rute med 8 km oven i. Jeg ville så ikke køre så hårdt som jeg har gjort de sidste gange.
Det kom nu helt af sig selv, for jeg mærkede hurtig da jeg kom ind på grusvejen, at benene ikke var gode i dag. Det kan godt være at det interval træning jeg kørte den anden dag var hårde end først antaget 😉
Nå men det gik jo ok selvom benene var tunge. Snart kørte jeg ind på det første stykke singeltrack, og nu havde støvet ihvertfald lagt sig 🙂 Det var meget fedtet i overfladen, men jeg kom fint over første stykke, og kom til den første af de større bakker med lidt mudder midt på og en del rødder. Jeg kom godt over mudderet, og det første styk rødder, men så fik jeg en forskrækkelse. Baghjulet skred på en rod og for at holde balancen drejede jeg instinktiv på styret desværre var det så ud over skrænten. Hurtig på bremsen og ud af pedalerne lykkedes det at stoppe hurtig selv på den stejle skråning. Godt jeg ikke kom længere 5 m længere ned stod granerne tættere end man har lyst til når man køre på en løbsk cykel 😉

Tilbage på sporet og forsatte i rolig tempo, og kom til næste singeltrack som bringer en ned til mølledammen. Her kunne man se weekendens blæst havde ændret lidt på sporet. Et enkelt træ var væltet ned over sporet, og flere steder lagde der grenstumper, som var knækket af. Jeg kom langsomt men fint igennem, og næste udfordring blev det fugtige stykke, og det kørte bare slet ikke. Jeg klikkede ofte ud når cyklen skred med bagenden, og bakken gik jeg i stå på inden den var begyndt 🙁 Det var ligesom om jo mere jeg kørte jo mere nervøs blev jeg for det. Troen på egne evner blev ihvertfald væsenligt mindre. Det er så måske også godt nok, for jeg var måske begyndt at synes det var meget nemt på det tørre spor jeg har kørt på de sidste mange gange. Ved så heller ikke om det er for store krav at stille at skulle køre ruten uden at klikke ud af pedalerne før end jeg er hjemme igen. Det er jo ikke en racer 😛

De trætte ben og det manglende flow gjorde at jeg besluttede mig for at nøjes med 21 km ruten. Jeg ved nemlig at hvis jeg vælger 8 km ruten, så skal jeg igennem dette mudder stykke en gang mere plus et andet som også er rimelig svært. Desuden så er der også en del seje bakker som jeg ikke lige orkede. Derfor gik det af 21’eren hjemad og jeg kom rundt. Kønt var det ikke, men ingen styrt.

22,29 km
1:36:23
13,87 km/t

Øv kl 12:15 blev vi kaldt til info på job i dag. Bla bla bla pga krisen og ordresituationen har vi opsagt alle lokalaftaler fra 31/12 . Grunden her til er vi får et mere ensartet lønsystem på alle fabrikker i koncernen. Altså på jævn dansk i skal gå ned i løn 🙁 men i må gerne beholde akkordsystemet. Kan så ikke lade være med at tænke på hvorfor vi skal knokle røven ud af bukserne for en væsenlig lavere løn. Yderlig kan vi så også forvente at blive hjemsendt i omkring 8 uger i løbet af vinteren.
Der er jo simpelthen ingen grænser for hvad man skal gøre for sit job. Jeg håber så blot vi alle kan lave fælles front og sige til div. dagligvareforetninger, pengeinstitutter osv. nu må i altså tage skeen i den anden hånd, og sætte priserne ned for vi har simpelthen ikke råd til at opretholde de priser i disse tider med nedskæringer alle vegne 😉  hmm…………

Nu må vi jo se hvad tideb bringer. Dejligt var det ihvertfald at komme hjem og høre fra Randi at det bare var helt ok jeg lige tog i skoven et par timer. Vejret har jo faktisk været helt flot i dag. Vinden har været noget kold og varsler efterårets komme, og man kan så småt også begynde at se det på træerne. Flere og flere af dem begynder at få lidt gule nuancer. Jeg havde bestemt den bare skulle have en på frakken idag, for der var lige noget bitterhed der skulle brændes af, og det blev det vist. Benene var ok i dag og de 5 km landevej over til Vråsporet blev tilbagelagt med 25-30 km/t og en rolig puls, men eftersom det går opad med det samme man starter på vråsporet ja så gjorde pulsen det samme. Lynhurtig var den på 85 % af reserven, og det leje skulle vise sig at være intensiteten den næste 5 kvarters tid. Jeg prøvede på at give mere på grusvejen end jeg har for vane og da jeg kom til det første singeltrack forsøgte jeg også at holde på. Det gik faktisk skide godt, og inden længe var jeg på vej opad mudderbakken ved Fussingø.  Her måtte jeg lige have en fod på jorden da jeg gik i stå på en rod, men uden at stå af fik jeg gang i cyklen igen og kom hele vejen op. På næste singeltrack har jeg også for vane at klikke ud med den ene fod og så lige tage den til hjælp, men ikke idag. Koncentrationen var helt i top, og jeg fornemmede endnu en hurtig omgang. Da jeg kom til bakken jeg ikke har haft mod til at cykle nedad kørte jeg sgu bare. Ikke hurtig men alligevel føltes det rimelig flydende, og efter et Yezz du gjorde det fandme fik den bare hvad den kunne resten af vejen, og tro det eller ej vildskaben greb mig sgu også på landevejen hjem, så de sidste 5 km landevej blev også kørt på 85 %. Godt brugt men også godt tilpas kunne jeg så konstatere at jeg har kørt med 80 % i gennemsnit på hele turen. Det er selvfølgelig ikke noget man skal hver gang, men nej hvor var det dejligt at fyre lidt op for vildskaben og få renset ud dagens negative nyheder.

22,26 km
1:16:27
17,47 km/t