Dejligt med en fridag, og da ikke mindst når det nu er Randis fødselsdag, og hvor var jeg bare heldig at blive sendt afsted på en lille skovtur i det fine eftermiddagsvejr.
Min plan var så at udvide min 21 km rute med 8 km oven i. Jeg ville så ikke køre så hårdt som jeg har gjort de sidste gange.
Det kom nu helt af sig selv, for jeg mærkede hurtig da jeg kom ind på grusvejen, at benene ikke var gode i dag. Det kan godt være at det interval træning jeg kørte den anden dag var hårde end først antaget 😉
Nå men det gik jo ok selvom benene var tunge. Snart kørte jeg ind på det første stykke singeltrack, og nu havde støvet ihvertfald lagt sig 🙂 Det var meget fedtet i overfladen, men jeg kom fint over første stykke, og kom til den første af de større bakker med lidt mudder midt på og en del rødder. Jeg kom godt over mudderet, og det første styk rødder, men så fik jeg en forskrækkelse. Baghjulet skred på en rod og for at holde balancen drejede jeg instinktiv på styret desværre var det så ud over skrænten. Hurtig på bremsen og ud af pedalerne lykkedes det at stoppe hurtig selv på den stejle skråning. Godt jeg ikke kom længere 5 m længere ned stod granerne tættere end man har lyst til når man køre på en løbsk cykel 😉
Tilbage på sporet og forsatte i rolig tempo, og kom til næste singeltrack som bringer en ned til mølledammen. Her kunne man se weekendens blæst havde ændret lidt på sporet. Et enkelt træ var væltet ned over sporet, og flere steder lagde der grenstumper, som var knækket af. Jeg kom langsomt men fint igennem, og næste udfordring blev det fugtige stykke, og det kørte bare slet ikke. Jeg klikkede ofte ud når cyklen skred med bagenden, og bakken gik jeg i stå på inden den var begyndt 🙁 Det var ligesom om jo mere jeg kørte jo mere nervøs blev jeg for det. Troen på egne evner blev ihvertfald væsenligt mindre. Det er så måske også godt nok, for jeg var måske begyndt at synes det var meget nemt på det tørre spor jeg har kørt på de sidste mange gange. Ved så heller ikke om det er for store krav at stille at skulle køre ruten uden at klikke ud af pedalerne før end jeg er hjemme igen. Det er jo ikke en racer 😛
De trætte ben og det manglende flow gjorde at jeg besluttede mig for at nøjes med 21 km ruten. Jeg ved nemlig at hvis jeg vælger 8 km ruten, så skal jeg igennem dette mudder stykke en gang mere plus et andet som også er rimelig svært. Desuden så er der også en del seje bakker som jeg ikke lige orkede. Derfor gik det af 21’eren hjemad og jeg kom rundt. Kønt var det ikke, men ingen styrt.
22,29 km
1:36:23
13,87 km/t