Det er vel omkring 6 uger siden jeg vågnede en søndag morgen med den gode ide, at cykle hærvejen fra Viborg til Padborg på MTB i sommerferien. Jeg nævnte straks ideen for min nabo. Hvis første indskydelse var jeg var tosset, men det er jo ikke første gang.
Lørdag d. 21 juli blev udvalgt såfremt vejret ville arte sig fra sin pænere side. Behøver jeg at sige med det meget ustabile vejr vi har haft de sidste 14 dage blev verjudsigten fulgt nøje i ugen op til. Var lidt i tvivl om Naboen ville med, men det var alligevel ikke mere tosset end at han gerne ville deltage i projektet.
Distancen var som jeg ca 240-250 km efter hvad jeg kunne regne frem til. Jeg valgte at regne med et snit på 18 km/t hvilket ville give 14 timers køretid, og dertil 4 timer til div. stop.
Starttidspunktet satte jeg til kl 4 lørdag morgen ved Domkirken i Viborg, og så skulle vi være i Padborg senest kl 22. Jeg var ret sikker på vi ville køre lidt hurtigere, men det er jo bedre at blive positivt overrasket.
Kl 2:45 ringede vækkeuret og så var det ud af fjerene. En kop tjære kaffe og et solidt morgenmåltid blev indtaget inden det sidste grej blev pakket. Randi alias sportsdirektøren skulle jo også lige vækkes. Hun havde været så letsindig at sige ja til at køre os til Viborg. Tror der 3:20 hun havde fortrudt det en lille smule 😉
Naboen hang også en lille smule i bremsen så vi kom først afsted 10 min i 4. Heldigvis er der jo ikke alverden trafik på den tid af dagen, så vi var snart i Viborg og kl ca 4:20 Trillede vi fra Domkirken mod Hald Ege.
Klar til afgang. Cyklen var til lejligheden blev udstyret med et par smallere dæk uden knopper for at køre bedre på landevejen. Der er jo ingen grund til mere modstand end nødvendigt
lidt mørk version
Der var overskyet og solen var ikke stået op endnu, så vi havde lys på cyklerne. Ikke fordi det gjorde nogen forskel for hvad vi kunne se, men det vigtigste er jo at blive set. Her kan jeg så sige det blev vi ikke. Der var simpelthen ingen mennesker nogen steder. Her var helt stille…. når altså ikke lige vi snakkede løs 🙂 Humøret var jo højt og fyldt med forventninger til en spændende dag. Jeg var så glad og spændt jeg helt glemte at få starte cykelcomputeren så jeg missede lige de først halvanden km.
Vinden var frisk fra vest og temp. var på ca 13 grader. Heldigvis var det tørt. Snart var vi ude ved Hald, og her overraskede vi en rå med sit lille lam der stod i vejkanten. De tog dog hurtig flugten ind i skoven da vi kom kørende. Fra Dollerup kørte vi ind på snæver skov vej, som var fedtet og med en del løs sand. Her var det lidt svært at cykle. Jeg skulle lige vende mig til at cykle med styrtaske. Cyklen reagere lidt anderledes når der sidder 3 kg ekstra monteret på styret. Det var heldigvis ikke så langt et stykke.
Det var det sidste stykke grusvej i lang tid skulle det vise sig, og det bevirkede at snit farten blev trukket op. Den første time tror jeg vi nåede 19 km.
Vi var faktisk så friske at vi lige tog en lille afstikker mod Vinderslev i krydset ved Grathe kirke. Her gik der en cykelrute på tværs, og så kiggede vi på det forkerte skilt. Nu er det jo heldigvis sådan man lære af sine fejl, og det gjorde vi også, så resten af turen var vi mere omhyggelig med at se skiltene.
Ved Funder Kirkeby ændrede landskabet sig til mere kuperet, og det forsatte sådan til Vrads og videre til Nr. Snede. Det var også først her kl 7:10 lige før Asklev vi mødte dagens første bil.
Turen over Funder Kirkeby til Vrads har jeg kørte nogle gange på racer, så det var fedt at køre i helt ukendt terræn fra Vrads.
Ved 8 tiden ankom vi til Nr. Snede og her gjorde vi hold ved en guldbager. Det var tid til morgenmad 2 smurte håndværker en basse og ½ l Mathilde mmm. Det gjorde godt. Vi var også blevet godt sulten, men havde jo også cyklet i 3½ time. Hvis i nogen sinde kommer til Nørre Snede og skal til bageren så bruge denne her. Utrolig høflig betjening. Helt udover det sædvanlige.
Guldbageren i Nørre Snede et besøg værd
Vi holdt pause i 15-20 min, men der var stadig køligt så vi skulle hurtigt i gang igen.
Skyndt vi var opmærksom på at bagen var dagens nok meste udsatte legemsdel, og vi prøvede at stå op så meget det var muligt når det gik nedad for at aflaste, så kunne vi godt mærke efter vores lille pitstop at vi lige skulle i gang igen, og finde den rigtige position 😉 på sadlen.
Turen gik nu mod Jelling. Først på cykelsti langs en hovedvej, som vi hurtig drejede fra og nu var vi på grusvej igen. Denne grusvej var bred og fast og vi kunne holde en ok fart på den.
Grusvejen går langs kanten af Tinnet krat og vi krydser faktisk Skjernå kort efter sit udspring. Få hundrede meter hvorfra den har sit udspring har også Gudenåens sit udspring. Sjovt at Danmarks 2 største åer har udspring så tæt på hinanden og så løber hver sin retning mod havet. Landskabet her er præget af egekrat. Tinnet Krat og Kollemorten krat udgør nogle af de største rester af Danmarks oprindelige skove. Den magre jord og stride blæst har sat sit tydelige præg på de forvredne egetræer.
I Møllevang lige vest for Jelling har vi lige rundet 100 km inden vi ser et skilt med hærvejen Padborg 144 km. Jo der var stadig et godt stykke igen. Turen fra Mølvang til mod Fitting skulle vise sig at blive dagens mest trafikkeret. Det er ikke store veje, men sikkert pga ferietid var der også en del billist der ville køre på den smukke vej.
Et typisk billed fra hærvejen mellem Funder og Randbøl. Smal vej omkranset af skov/plantager på begge sider
Syd for Fitting er vi igen på grus og her render jeg igen på et sagn om en kæmpe sten. Hvis i har læst min beretning om turen på Gendarmstien sidste år kan i måske huske historien om Grønnemark stenen.
I Dag passerede vi Hamborggårdstenen, som er tæt på at være dobbelt så stor.
Sagnet siger at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide, at hans søns Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod den ligge, for at tage hjem og sætte sønnen på plads.
Dertil kan jeg kun sige uanset om min bror var utidig eller ej havde jeg sgu ladet den ligge alligevel 😀
Stenen er en vandreblok på 50 tons fra Ålandsøerne og er kommet med isen for 15000 år siden.
Har ikke været sjov for de soldater der skulle slæbe den klods
Turen forsætter til Bække og Vejen hvor vi lige gør et kort stop på torvet, for at tage bestik af om vi skal spise her eller forsætte til Jels inden vi skal have middagsmad. Egenligt var jeg temmelig sulten, men Peter havde jo en god pointe i at det kilometer mæssig var smartere at køre lidt længere inden vi gjorde holdt, så guffede lige en bar og videre det gik mod Jels.
Ikke Langt uden for Vejen kommer vi til Klopenborgs hus. Det ligger lige nord for Frihedsbroen. Broen går over Kongeåen hvor grænsen gik mellem Danmark og Tyskland fra 1864 og frem til 1920. Syd for åen havde de tyske gendarmer et skilderhus. Mange sønderjyder flygtede i den periode til Danmark, andre kæmpede indædt for deres nationale ret og identitet. En af dem var H.D. Klopenborg fra Københoved lige syd for Kongeåen. Han byggede i 1870 et lille stenhus “Friheden” lige nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han så tage over til sit danske fristed og flage med Dannebro til stor irritation for tyskerne.
Klopenborgs hus
Frihedsbroen
Kongeåen ved frihedsbroen.
Jeg havde lidt krise det sidste stykke til Jels. Kunne ikke rigtig sidde ordenlig og mit knæ var heller ikke helt tilpas, nå ja og så var jeg sulten, så det var fedt og komme frem. Nu skulle vi så bare finde et sted, men det var ikke sådan lige til. Vi havde håbet der var en bager der havde en god sandwich , men vi måtte tage til takke med Brugsens det bedste, som dog også var ok. Vi holdt omkring en lille times pause incl. tiden vi brugte på at finde et sted at spise. Vi havde nu været i sadlen 7½ time og tilbagelagt 165 km.
Middagspause
Med fyldte flasker forsatte vi mod Vojens og Rødekro. Der begyndte at komme en del mere grusvej på ruten, men det var af den gode slags blev vi enige om. De var faste og uden for mange huller. Sådan noget skal man dog ikke sige for så kommer der altid undtagelser. Vejen mellem Rødekro og Kliplev var stort set kun grusvej og halvvejs var der en i færd med at rette den af. Det medførte en masse af sten blev trukket op og underlaget blev løst og temmelig besværlig at køre i. Efter mindst en kilometer fik vi hentet traktoren og kunne køre på et smal spor i den ene side som endnu ikke var blevet trukket over af vejhøvlen. Det er også på dette stræk man krydser Povls Bro som menes at være bygget i 1844 i granit. Et flot bygningsværk, og billedet af broen og åen vil tage sig godt ud i hvilken som helst lystfisker bog. Jeg kan i min fantasi tydeligt se bækørreden sprænge i stille vand før broen. Der skulle vise sig at komme endnu et flot bro længere sydpå nemlig Gejlå broen.
Povls bro
Bjerndrup å ved Povls bro
Broen over Gejlå
Gejlå kraftig strøm nedstrøms broen
Vi nærmer os enden og kort før målet køre vi igennem Frøslev lejren. Lejren er et helt specielt sted. En krigsfangelejr fra 2. verdenskrig. På lejrens område ligger de tidligere fangebarakker, og vagttårne. I dag er der her museer og udstillinger som handler om krigens historie.
Jeg har været her før, og synes hver gang der er en meget speciel stemning. Museet var lukket da vi kom så der var endnu mere stille end tidligere gange jeg har været her.
Stilheden kan få det til at løbe koldt ned af ryggen når man tænker på de skæbner der har været holdt fanget her for snart 70 år siden.
Den blev bygget for at forhindre deportationer til tyske kocentrationslejre. Det til trods blev ca 1600 af de omkring 12000 fanger der passere gennem Frøslev lejren i de godt 9 måneder den eksisterede sendt videre til disse kz lejre.
Frøslev Lejren
Frøslev lejren
Herfra køre vi de sidste 4-5 km til det sted vores kære familier ville komme og samle os op. Det har været en lang dag i sadlen, men det har også været en lang dag for ungerne på bagsædet af bilen for at køre hertil og hente os. Ferietrafik havde jo ikke gjort deres tur mere spændende. Heldigvis havde de da nået et lille stop i Sønderborg hvor de havde set Kongeskibet, og gået en tur langs vandet. Derfor en stor tak til sportsdirektørene både min egen og naboens for indsatsen med at få os hentet hjem igen.
Et par trætte drenge og yderst til højre står Peters sportsdirektør
Her er min sportsdirektør, og dømme ud fra hendes ansigt tror jeg indsatsen er godkendt. Tak fordi du gad at køre mig til Viborg lidt små tidligt og ikke mindste hente mig igen i den anden ende af landet
250 km
11 t 30 min
21,8 km/t