Endelig sommer

24-7 Endelig en dag med rigtig sommervejr. De sidste par dage har det blæst meget, men i dag er vinden da løjet en del af, og er vel jævn til frisk fra sydvest. Temperaturen sniger sig op omkring de 26 grader. Herligt cykelvejr synes jeg.

Jeg har modtaget min bandana med posten i dag, så den fik jeg lige afprøvet. Jeg sveder meget når jeg cykler, og er ved at være træt af det render ned i øjnene, så nu må vi se om det her er løsningen. Jeg har heller ikke været på cyklen siden hærvejsturen i lørdags så starter roligt ud i mod vinden. Turen går over Hinge, men har lavet en alternativ tur i forhold til den jeg plejer at køre, så jeg køre omkring Vium og Thorning. Det gør den lige lidt længere.
Den første 1½ time er i modvind og jeg snitter ikke mere end 26 km/t. Det er dejligt varmt at cykle og duften halm frisk høstet indhalere jeg med velbehag.

Ude ved Grathe Kirke får jeg vinden i ryggen og det hjælper jo en del på farten. Jeg har vist skrevet det før men cykelcomputeren klokker tider pr 5 km. og i dag besluttede jeg mig for at bruge det som indikator til at drikke hver gang den med et beep markerede 5 km.  Jeg har ikke været så god til at drikke nok tror jeg ikke, men det skulle også vise sig da jeg kom til Bjerringbro at jeg måske også havde fået lige i underkanten. Synes ihvertfald jeg havde det lidt underligt så de sidste 10 km hjem blev med lavere intensitet, og det sidste vand blev vredet ud af flaskerne.
Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at få noget koldt at drikke og snart var jeg frisk igen. Burde nok have drukket lidt mere i løbet af dagen inden jeg tog af sted. Normalt plejer jeg ikke have problemer hvis jeg drikker 2 flasker a 750 ml på 3 timer.

Med hensyn til Bandanaen så er den godkendt. Har ellers været lidt skeptisk synes ikke lige sådan et tørklæde er noget for mig, men det virker rigtig godt, og jeg følte faktisk det på sådan en varm tur kølede mere end når man køre uden. Hvorfor ved jeg ikke, men det føles sådan, og jeg fik ikke sved i øjnene hurra 😀

86,76 km
2:59:44
29 km/t
Rute/data

Dette indlæg blev udgivet i 2012. Bogmærk permalinket.