Kort og godt

Du danske sommer du er lunefuld. Det fine vejr fra weekend er igen afløst af mere normalt sommervejr. Ustadigt overskyet og blæsende.
Det var bestemt ikke fordi jeg havde den store lyst til at træne i dag. Det havde været en hård dag for vinduespudseren og vejret truede med at tappe de sidste kræfter.
Den indre stemme skar igennem og overtalte mig til at køre en kort tur. Pudsigt som jeg så kan omstille mig i løbet af et kvarter fra at være uoplagt til at pace mig selv til at give den gas.
Jeg mener når du vil nøjes med en kort tur Tour de France bakke ruten på 21 km så skal den sgu også have gas.
Måske kan du slå Peters tid sagde min indre stemme, og efter ca 20 min stod jeg klar med cyklen.

Der var rygvind til Ålum så taktikken var at holde lidt igen de første 5 km for ligesom at varme bare lidt op. Allerede efter 3 km var pulsen ved at være i overkanten, så jeg prøvede at kontrollere den, og det lykkedes de sidste par kilometer inden Ålum at få styr på den. Da jeg svingede mod V. Velling  på vej mod TdF. bakken fik jeg vinden i mod mig og satte mig helt ned i bøjlen. Jeg prøvede stadig at holde effekten på et leje hvor pulsen holdt sig omkring 160-164 svarende til knap 80%.

Det lod sig selvfølgelig kun gøre til bakken, som jeg kæmpede mig opad uden at presse alt for hårdt. Pulsen var nu på 180, og det lykkedes at holde den her til toppen. Jeg var presset men prøvede stadig at bruge hovedet.
På toppen røg den på den store klinge igen. Med det samme op at stå for at få lidt fart i cyklen og så væske inden svinget i V.  Velling. Nu kom jeg på det værste stykke med hensyn til vinden. Igen nede i bøjlen, kadancen på 80-90 og puls i underkanten af 180 og her holdt jeg den vist hele vejen hjem stort set.
Min Edge klokker mellemtider pr 5 km og det var faktisk rigtig godt når man prøver at køre max. Målet var at holde tiden under 10 min pr 5 km i modvinden og det lykkedes.

Godt kørt ud kom jeg hjem i min bedste præstation i meget lang tid, og klart den bedste på denne rute nogensinde.
Det er selvfølgelig også en fjer i hatten jeg har slået tukanen med 1 min 37 sec på ruten, og han kørte sin tid på enkeltstart cykel. Han forsvare sig dog med han ikke gav den gas, så det glæder jeg mig til han gør så vi kan få en helt reel tid.

Hvor om alting er så er jeg faktisk lidt stolt af mig selv over dagens bedrift. Er rart at føle tingene begynder at gå den rigtige vej.

21 km
37:38
33,5 km/t

rute/data

Dette indlæg blev udgivet i 2012. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Kort og godt

  1. Peter skriver:

    Så behøver du ikke glæde dig længere :p

    13/7-2012

    21km
    36:12
    34,8km/t

  2. Henrik skriver:

    er gået i træningslejr

Der er lukket for kommentarer.