I ukendt terræn

Efter at have sat ned hele i går, først til 80 års fødselsdag, og siden til afslutningsfest i cykelklubben var det lækkert at komme ud og røre sig lidt.
Jeg prøvede forgæves i løbet af formiddagen at få en aftale i hus, for jeg kunne egentlig godt bruge lidt selskab, men det lod sig desværre ikke gøre.
Derfor blev det til en solo tur på landevejen. Vejret var godt nok overskyet, men tørt med en frsik sydvestlig vind. Det til trods kørte jeg nordøst på hvilket ville give modvind hjem, men har faktisk aldrig cyklet ret langt i den retning, så måtte jeg jo kæmpe lidt i vinden hjem.
Jeg kørte over Læsten til Fårup, og videre øst på. Overvejede om jeg skulle forsætte helt til Mariager som jeg havde haft lidt i tankerne inden jeg kørte hjemmefra, men blev enig med mig selv om det nok var lige streng nok, at skulle køre omkring 40 km eller mere i modvind, så i stedet kørte jeg mod Hvidsten, og efter lidt assistance fra gogglemaps i telefonen så lykkedes det da også at finde til Hvidsten.
Hvidsten ja du har ganske ret når du tænker om ikke det er der kroen Lars Lilleholt synger om ligger. Jeg lurede også efter mindesmærket, men jeg kunne ikke lige se det fra vejen. Lidt ærgeligt ville godt lige have set det, men det ligger måske bagved kroen.
Hvis ikke du har den fjerneste ide hvad jeg skriver om, må jeg hellere lige forklare lidt nærmere. Det hele drejer sig om Hvidstengruppen som var en del af den danske modstandsbevægelse, og de blev taget af tyskerne til sidst og skudt i Ryvangen var det vist. Det fortjener respekt og frem for alt at blive husket, så skønt jeg ikke så mindesmærket, ja så var de dog i mine tanker da jeg trillede stille forbi kroen.

Jeg blev dog hurtig revet tilbage til virkeligheden da jeg kom ud af byen, for jeg skal da lige love for vinden var frisk, så nu skulle der altså lidt fokus på cyklen, for at holde en nogenlunde fart og ikke mindst retning.
Jeg kæmpede imod/sidevind fra Hvidsten til Randers en 10-11 km vil jeg tro. Fra Randers og hjem var vinden så lige på snuden, og det var hårdt at komme opad den lange bakke lige uden for Tånum, men på den lille klinge gik det jo fint nok, skønt farten var langt nede.
Det var rart snart at være hjemme igen, og jeg var faktisk godt tilfreds med jeg ikke kørte helt til Mariager, for vinden var lidt strid. Dejligt var det også med en tur på landevejen. Skønt man skal følge med i trafiken, så kræver det altså ikke så meget konsentration som når man ligger og køre på mtb i skoven. Jeg oplevede en positiv ting ved at have kørt en del mtb her på det sidste. Jeg holder ikke nær så hårdt fast på styret heller ikke i sidevinden. Tror faktisk kun det var på noget ikke alt for fast kørt stenbelægning jeg bekymrede mig om farten i svingene og holde fast i styret. Det kan sikkert blive en fordel ikke at bruge så mange kræfter på dette, og føle sig mere afslappet i overkroppen især på de lange turer.

67,69 km
2:13:38
30,39 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

One Response to I ukendt terræn

  1. Allan skriver:

    Hej Henrik
    Først tak for sidst og så husk at du skal være ligeglad med dit gennemsnit, det kommer an på hvordan din pumpe har arbejdet, og modvind er en gave til cyklister.

Der er lukket for kommentarer.