Søndagsturen

I dag skulle Anders spille fodboldkamp for sidste gang i år, så det skulle jeg selvfølgelig med til. Derfor var dagens cykeltur udsat til i eftermiddag, og naboen ville skam med så længe det blev et rolig tempo 🙂
Men lad os nu lige gøre knægtens fodbold helt færdig først. Han er vist ved at rende lidt sur i det, men som i kan se så var det jo alligevel anstrengelserne hver i dag. De tabte godt nok 2 og spillede 1 uafgjort, men alle fik medaljer for god ro og orden 😉

Fra venstre Joakim, Anders og Markus og de klarede det helt uden udskiftere i dag

Fra venstre Joakim, Anders og Markus og de klarede det helt uden udskiftere i dag

Da jeg kom hjem fik jeg lige lidt at spise, og fik aftalt med naboen at vi skulle køre i skoven kl 13:30. Det passede helt perfekt for så fik det lige regnet helt af inden vi tog afsted.
Vi trillede ud til Vråsporet og kørte på ruten der. Peter som ikke er i form kørte turen på mellemste klinge pga manglende forskifter, og lad mig sige med det samme. Det er sgu godt kørt når man tænker på de mange stejle bakker der er omkring Fussingø, og han cyklede faktisk opad de fleste. Jeg nød faktisk at få lov til at vise ham ruten, og selvom han vil sige noget andet så var det faktisk dejligt at køre en stille tur.
Selvfølgelig kommer pulsen godt op på bakkerne, men det er alligevel imponerende hvor lidt man skal skrue ned for bluset før end man sidder og føler overskud. Hvis ikke det var for tiden kunne jeg vist godt have kørt en ekstra omgang i dag.
På den anden side så er det jo også rart at komme hjem uden at være kørt træt. 
Vi fik snakket en del cykling i dag, og jeg tror måske jeg får en træningsmakker i Peter, ikke som sådan til mtb, men til foråret på landevejen. Han har et ambitiøst mål for 2010 eller han overvejer det ihvertfald meget kraftig. Hans mål omfatter så også min deltagelse hvilket ikke gør det mindre interresant 🙂
Jeg vil ikke løfte sløret for det endnu, men hvis det bliver til noget, så bliver det en voldsom udfordring

22,38 km
1:37:01
13,83 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009, MTB. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Søndagsturen

  1. Heidi skriver:

    Hvor kan man bare ikke tage fjel af hvem der er din knægt ha ha ha! Tillykke Anders..i skal nok vinde næste gang!

    Hvad er nu det for noget luskeri?? Må vi så høre hvad du/i har af planer!!

  2. Henrik skriver:

    Det bare for at holde på jer der læser med. Det bliver jo lidt mere spændende på denne måde 😛

  3. Mor skriver:

    Til lykke med Anders, han ser da rigtig stolt ud, så er det jo spændende om han vil spille igen til næste år.
    Hvornår fortæller du om hvad det er for nogle planer du har gang i nu?

  4. Heidi skriver:

    Synes ikke det er noget ved at holde noget hemmeligt..troede lige vi var venner! 😉 kom nu..ellers spamér jeg din blog 😛

Der er lukket for kommentarer.