En lille tur til Vejle

Tågen var tæt hertil morgen da vi pakkede bilen og kørte til Uldum for at besøge søster. Patrick og mig havde  så bestemt det var bedre at tage cyklen end at komme med resten af familien til Odense Zoo. På vejen derned sad jeg og glædede mig til at tågen skulle lette for der var optræk til endnu en flot dag.
Da vi kom til Uldum fik vi lige morgenkaffe og rundstykker. Det er måske ikke det mest ideelle at starte med inden en cykeltur, men skidt.
Patrick og mig var hurtig blevet enige om at det skulle være en rolig tur. Efter morgenmad var vi lige rundt med den unge mands reklamer, så pligterne var overstået inden dagens sjovere gøremål skulle til at begynde. Det havde jo også den fordel at solen fik brændt tågen af inden vi skulle afsted.

Kl 12 trillede vi mod Vejle over Grejs. Det er en utrolig flot vej at komme ind i Vejle. Efter lidt snakken frem og tilbage om hvilke bakker vi skulle køre blev vi enige om Kiddesvej skulle vi finde først.
Jeg havde lidt tvivl om det nu gik med Kiddesvej. Den er jo stejl, men det er jo bare at prøve. Patrick havde det sådan set lige sådan. Han havde haft sommerfugle i maven hele vejen derned sagde han.
Da vi sad og fik morgenkaffe snakkede han faktisk også om at vi skulle springe den over, men jeg fik overtalt ham. Godt for det for den unge mand kørte da så flot op. Jeg fandt det mindst gear og så var det jo bare at træde så godt jeg kunne. Patrick kunne jeg dog ikke hænge på. Jeg er simpelthen for tung når det stiger så meget. Er dog meget tilfreds med min opkørsel var faktisk ikke under 10 km/t så det er da flot 🙂
Da vi var på toppen stoppede vi lige og snakkede lidt om bakken. Var det bare det det var da ikke så galt, men med lidt flere kilometer og stigninger i benene havde det nok været en anden sag.

ja den ser jo ikke speciel stejl ud på billedet, men vejen rejser sig sgu på en skræmmende måde foran en

ja den ser jo ikke speciel stejl ud på billedet, men vejen rejser sig sgu på en skræmmende måde foran en

Så ved man hvad der venter et par kilometer længere fremme

Så ved man hvad der venter et par kilometer længere fremme

Efter Kiddesvej kørte vi ud til Munkebjerg, og den havde jeg jo prøvet til Grejsdal, og jeg viste den var hård især til sidst. Det gik rask afsted opad, men efter første hårnåle sving måtte vi dog lige stoppe. Patrick punkterede øv 🙁
Vi fik dog hurtig skiftet slang, og frem for alt så faldt pulsen helt til ro inden vi skulle køre det sidste stykke op.
Det sidste stykke op efter punkteringen kørte vi faktisk godt til på, og det lykkedes mig lige akkurat at holde farten så høj at Patrick ikke kørte forbi mig, men føj hvor det rev i halsen puha 🙁 Der var jeg da helt oppe at ringe på maks.
Fra toppen af  Munkebjerg kørte vi tilbage til Vejle.
Vi havde haft snak om Jellingevej, men vi blev enige om at køre den mere direkte vej til Uldum. Ruten blev derfor lagt opad Horsens bakken. Den er ca 800 m lang med en gennemsnit stigning på 5,6% så der skal da også trædes lidt i pedalerne. De sidste 300 m skruede jeg lige bissen på og holdt den på 23-24km/t hele vejen op.
Turen gik så hjem over med vinden skrå ind bagfra den smule der var. Det var dog nok til gøre det lidt lettere 🙂

54,83 km
2:04:08
26,5 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

One Response to En lille tur til Vejle

  1. Heidi skriver:

    Jeg kan se du har ændret lidt på den igen 😛 godt gjort. Jeg har faktisk de to sidste gange haft problemer med at få accepteret min kommentar til din side.

    Nå..til turen..det er nu godt du kommer ud og får lidt konkurrence ha ha..og Vejle – der kommer sandheden om formen jo frem! HM..hvordan kan det være i får lov at slippe for Zoo..altså det tror jeg ikke var sket i min familie! Håber at se dig i klubben om et par timer 😛

Der er lukket for kommentarer.