En lille sensommer tur

Endnu en fantastisk sensommerdag vi har haft i dag. Det var køligt fra morgenstunden kl 5 i morges da jeg kørte på arbejde var temp nede på 2 grader. Heldigvis steg temperaturen jo en del op af dagen, så det var jo bare lækkert at tage cyklen frem 15:30 i 18 grader og solskin. Turen gik til Hornbæk, og det gik sådan set godt uden at anstrenge mig for meget opad de 3 bakker der er på vejen derud.
I Hornbæk kørte jeg mod Langå og videre til Vellev. Her skulle der arbejdes en lille smule mere, for den smule vind der var kom jo fra en vestlig retning. Turen gik hjem over Ulstrup, og Ålum. Det gav mig lige mit ynglings stræk at slutte af på. Turen fra Ålum til Løvskal med skoven på den ene side og ådalen med engene på den anden side af vejen. Herligt sted at cykle ind imellem køre man igennem en hel tunnel af egetræer men stadigvæk kan man se engene til den ene side.
Det var lækkert bare kører og nyde turen slå hjernen fra, så harddisken kunne blive renset. Hvor er man dejlig afslappet når man kommer hjem.
Jeg glæder mig til weekenden der skal jeg ned til min søster i Uldum, og jeg har en aftale med min nevø om vi skal cykle til Vejle hvor vi skal hygge os med Munkebjerg, Kiddesvej, Jellingevej og et par andre gode bakker inden turen går hjem over.
Søndag regner jeg så med at tage i skoven og lege lidt på mtb. Det kan da kun blive en fantastisk weekend. Masser af cykling og flot sensommervejr 🙂

56,18 km
1:47:18
31,43 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

One Response to En lille sensommer tur

  1. Heidi skriver:

    Argh må sige det er noget af et snit..dejligt..for så ved jeg du er på raceren lidt endnu 😛
    Jeg tager nok en lille tur i weekenden..skal jo holde mig i form 😀

Der er lukket for kommentarer.