200 km

Endelig fik jeg tid til at køre en lang tur igen. Det er også første gang siden 31 maj at jeg køre over 100  km. Projektet var måske en smule vovet, men et eller andet sted er det nok det der er med til at sætte mig op. 200 km er for mig en udfordring, og det blev det da også.

I fredags fik jeg mine nye forskifter på så det tekniske skulle være helt tip top nu, så det var bare med at få cyklen pudset i går for det skidt den nu havde samlet op i løbet af ugen på de 3 turer som jeg har været på skønt jeg kun skrev kort om den ene. Jeg kan da lige løfte sløret for hvad ugen bød på samlet set

mandag 66,2 km
onsdag 66,2 km
torsdag 56,1 km

Nå men tilbage til sagen. Cyklen blev gjort fin i går kassetten blev skilt ad og tørret grundig ren så man kan spejle sig i den. Kørte dog og tænkte på i dag om ikke det er muligt at få nogle blanke spacer i stedet for de sorte plastikspacer som der sidder på nu. Det vil jo helt klart se pænere ud hvis mellemrummene var blanke mellem alle tandhjul.

Efter en god nats søvn stod jeg op kl 6 og fik morgen mad. En stor portion havregryn. Bagefter var det bare lige at få tjecket dæktryk, fyldt flasker, og få fyldt lommerne med et par bananer. Randi fik lige de sidste ordre, om hvad hun skulle have klar når jeg kom til Balle. Jeg havde planlagt der skulle være pitstop hos svigermor. Randi tog så ungerne med derud, og undervejs kom de forbi mig, så jeg lige kun få lidt mere væske.

Kl 8:16 sat jeg mig i sadlen, og det kørte fint der ud af. Jeg startede rolig ud, men inden jeg var i Langå gik det nu med samme tempo som jeg plejer. Lige før Hadsten indhentede Randi mig, og jeg fik lige fyldt flaskerne helt op. Hun havde en æble´juice med, og det er faktisk en god ting at blande i vandet synes jeg. Det føles mere frisk, også når det bliver lunken.
Mit knæ mærkede jeg ingen ting til. Selvfølgelig prøvede jeg også at tage hensyn til det, og kørte nok et gear lavere end jeg har gjort på det sidste. Vind var der ikke meget af på ruten, men den var jo østlig og derfor havde jeg anelse mere vind på næsen derud i forhold til hjemturen. Da jeg kom til Grønfeld mærkede jeg at benene begyndte at blive tunge.
Jeg ved ikke rigtig hvad der er med det sted. Det ser ud til det går nedad bakke inden man kommer derhen, men man skal altså træde i pedalerne for at holde farten, og ja så går det opad hele vejen igennem Grønfeld og et stykke på den anden side omkring en kilometer ialt vil jeg tro. Det er ikke vanvittig stejl, men jeg kan bare ikke holde en ret høj fart opad den bakke 🙁

Nedad mod Grønfeld, og længere fremme kan man ane den begynder at stige

Den slutter lige efter svinget

Heldigvis går det også nedad et godt stykke bagefter helt ned til Femmøller strand, som man så kan cykle langs med til Ebeltoft. Der var jo en fin natur at kigge på i dag 😉 til den ene side og til den anden nogle fine sommerhuse.
Lige som sidst  jeg kørte til Djursland kørte jeg syd for Ebeltoft og mod Elsegårde inden det gik nord på mod Balle. Det var lækkert at depotet var inden for rækkevide, men jeg tænkte en del over hvordan sidste etape ville blive.

Benene var ved at være mærket syntes jeg. Det er utrolig så hurtig det går tilbage tænkte jeg, men du forsætter, og så må du jo ringe til Randi hvis kræfterne slipper helt op. Det gør de ikke du skal det kan fandme ikke passe, nu må du sgu tage dig sammen.
Ja det var altså det bånd der kørte i knolden af mig.
Endlig efter 116,59 km kørte jeg ind svigermors indkørsel. Randi havde sørget for at have en sandwich klar, en halv rugbrød, og en kold ½ l cacaomælk. Det gjordde godt lidt ekstra vand kom også indenbords inden jeg fyldte flaskerne op igen og lommerne med banan.
Pausen blev længere end beregnet men jeg trængte til den. Efter 30 min kørte jeg igen, på trods af svigermors stille protest om det var for vildt og jeg da havde kørt langt nok hehe, som altid skal man lige bruge lidt tid på at finde ind i rytmen efter sådan en pause, men det gik nu meget fint. Jeg kørte mod Kolind, og herfra mod Ryomgård. Her begyndte jeg så at få lidt problemmer. Krampe på indersiden af mit højre lår av. Det vil sige det lykkedes mig at holde det næsten væk ved strække lidt ud, og køre et gear laverere et stykke tid. Det underlige var at det blev et tilbage vendende problem hver gang jeg tog en stor slurk vand. Først troede jeg det var når belastningen blev øget, men sjovt nok så passede det altså med to minutter efter hver slurk resten af vejen hjem også selvom det gik lige ud.
Da jeg kom til Allingåbro var jeg godt brugt, og besluttede mig for det var tid til en godbid. Derfor gjorde jeg holdt ved Brugsen og fik en ½ cola og en Twix. Det resulterede i et  10 min. stop. Ganske kort efter jeg var kommet på cyklen kom krampen tilbage 🙁
Fra Allingåbro kørte jeg den flotte vej over Uggelhuse til Assentoft hvor jeg igen gjorde holdt for at få fyldt vandflaskerne ved kirken. Nu da jeg havde stoppet brugte jeg også lige lejligheden til at ringe til Randi og sige at alt var okay på trods af krampe.

Den sidste forhindring før Assentoft

Beløningen for denne forhindring er den fine udsigt. Den er bare ikke så flot på billedet som i virkeligheden

Der var nu kun godt 30 km hjem, så resten af turen var til at overse. Et kort overgang tænkte jeg faktisk på at jeg sagtens kunne forsætte lidt længere, men det var bare indtil jeg havde kravlet op af den sidste bakke uden for Tånum. Den var bare lang med så mange kilometer i benene, så det var en glad og lette Henrik der stod af cyklen på Løvskal Landevej kl 15:45

http://www.bikelog.dk/loadrutever8.php?id=5698

202,79 km
6:39:39
30,44 km/t
Pausetid ca 50 min