Den blev sgu lang

Bedre sent end aldrig. Jeg orkede simpelthen ikke at skrive efter træning i går. Turen blev lidt længere end jeg havde forestillet mig den skulle være.
Det var jo rigtig fint vejr, så jeg cyklede i klubben i et rolig tempo med høj kadance. Jeg kunne godt mærke der var en lang tur i benene, men det var nu ikke så slemt. Den massage jeg havde fået mandag aften havde gjort gavn. Ankom i god tid, så jeg brugte tiden til at tage de løse ben på. Havde en fornemmelse om at det hurtig ville blive køligere. Hvilket det også gjorde.
Der var lige lidt moberi efter Grejsdal, og her skal jeg ikke nævne nogen navne, men Thomas morede sig ihvertfald vældig 😀

Hold 2 kørte en omvendt Finnerup tror jeg Allan kaldte det. Jeg var sådan set ligeglad bare vi fik rullet lidt. Det var en hyggelig tur i godt selskab. Tempoet var ikke voldsom før en vi nærmede os Viborg, så var der nogle knægte der havde noget de skulle brænde af. Jeg kan så ikke helt sige mig fri for at være med til at sætte tempo hehe.
I Viborg takkede Heidi af, og vi andre forsatte over Bruunshåb til Rødkærsbro. Allan syntes så lige at vi skulle have lidt bakker, så han sendte os den hårde vej til Sdr Rind, og det gav jo lige mulighed for at køre fuld gas op 2 gange. Jeg gjorde det så første gang. Anden gang holdt jeg mig pænt i baggrunden. Fra Sdr Rind til Rødkærsbro var det ren tempo kørsel. Farten blev skruet mere og mere op, og da vi drejede mod Brandstrup var der kun Heine, Steen og mig tilbage. Efter svinget i Brandstrup havde Heine og Steen et hul på 20-30 m, men det fik jeg lukket lige på toppen af den lille bakke, og forsatte spurten til byskiltet. Skal love for det fik pulsen op ;-).

Efter et hurtig pust i klubben fulgtes jeg med Heine og Mogense til Bjerringbro, og så var det solo kørsel de sidste 12 km. Jeg var også ved at være brugt, og turen var det også lige blevet 20 km længere end jeg havde troet men hva det skader vel ikke.

96,83
3:20:37
28,96 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Den blev sgu lang

  1. Heidi skriver:

    Hmm..ja du får ski hurtigt kilometer i bentøjet..føler mig stadig håbløst bagefter!! Men det får vi vel snart samlet op på! Synes det er ret imponerende du trods alt var med den første bakkespurt efter jeg var hoppe af. Ved ski ikke hvordan du klatre det!! Flot

  2. Allan skriver:

    Hej Henrik
    jeg beklager at den blev så lang, men som du selv skriver var det sådan set en trillertur hvor der skulle løses op. Men da der var en del som ikke var med i Vejle (Bikers Best/Grejsdal) synes jeg de skulle have lidt bakker til slut.
    Men jeg tror det er en god måde at triller af på, nemlig at du cykler hjem i dit eget tempo.

    Men tak for turen den var dejlig.

  3. admin skriver:

    Du kan jo ikke gøre for at jeg er så tosset at jeg cykler i klubben Allan. Jeg kan jo også lige så godt lære det. Der er jo ikke så længe til det bliver rigtig langt. Det bliver spændende nogle gange tænker jeg da også på hva pokker jeg har gang i, men når man tager en beslutning må man jo stå ved den. Tør da næsten heller ikke forestille mig hvilken følelse jeg vil stå med når jeg har gennemført sådan et løb som Nordjylland rundt. Det bliver fedt

Der er lukket for kommentarer.