Far jeg har noget du skal se

Da jeg kom hjem fra arbejde mandag eftermiddag lagde Anderss cykel midt i indkørslen. Jeg havde ikke mere end lige parkeret bilen før knægten kom løbende ud. Far far der noget du skal se. Han begyndte at trække cyklen op på fortovet. Tror du jeg kan det sagde han.
Ja du virker meget glad så det tror jeg du kan Anders, og ganske rigtig så cyklede han op af fortovet og kørte en runde på Toyotas P plads inden han kørte hjem igen.
Kan du se jeg  kan det far. Skal vi så hente den cykel du har lovet mig sagde han med et sejrssikker og mega stolt blik i øjnene.
Ser du Anders far er meget stolt af dig, og jeg synes du er rigtig dygtig, men du skal lige bleve lidt mere sikker på den inden du får en ny cykel. Du skal nok få den, men der går nok lige en uge eller to.

Tirsdag hentede jeg ham i børnehaven, og han cyklede rundt i skolegården, og det havde han vist gjort det meste af dagen. Det var tydelig at se han var blevet meget mere sikker på cyklen, og han mente da også at nu var han skrap nok til vi kunne købe den cykel. Jeg sagde dog som dagen før, og da vi kom hjem havde han ikke en gang tid til at gå med ind og få en bolle. Far må jeg godt cykle nede på grusvejen. Jeg skal bare træne noget mere så jeg kan blive dygtig nok til at få en ny cykel, og så kan vi to cykle en tur sammen. Kan jeg ikke komme med dig i klubben far så køre jeg bare fra jer allesammen.

Haha jeg kan bare

Hold op hvor er jeg glad og stolt over min søn. Nu kan jeg næsten heller ikke vente med at han skal have den cykel. Det bliver nu også rart når jeg kan cykle ud i børnehaven for at hente ham, og så han kan cykle ved siden af på vejen hjem, men der kommer jo mange lastbiler, så han skal lige være så sikker at han ikke vælter pga trykket selvom han køre inderst.

I dag var jeg lige omkring Cykelbørsen, for at høre om Ib havde fundet ud af om det var muligt at få en lakstift til at reparere skrammerne på min Principia, som den pådrog sig i søndags. Det var det så ikke øvøv.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at benytte lejligheden til at forhøre om han havde en cykel til en knægt på knap 5. Det havde han, og jeg sagde at jeg ville vende tilbage om et par dage, men da jeg kom hjem var der en dreng der gerne ville have en cykel.
Først prøvede jeg at lade fornuften styre, men er nu også blevet blød om hjertet, så jeg fik ham til at cykle en tur. Han var sikkerheden selv eller næsten ihvertfald.
Anders kan du sætte cyklen, og sætte dig ind i bilen vi skal lige køre en tur. Tag hjelmen med. Hvorfor det far. Jo tag den nu bare med. skal vi så ned at se på cykel. Ja det skal vi du har fortjent det min dreng.

Den er bare sej

det ruller bare synes en rigtig glad dreng

Heldigvis var det lige den model Ib havde i hans str han ville have, så den fik vi med hjem, og efterfølgende kørte vi ud på skolen hvor den fik sine første 25 runder eller noget i den retning. Da vi satte os i bilen for at køre hjem sagde han. Det er nu en god cykel og jeg er glad for den far. Det gør mig så glad, og for mig er det bare fedt at vide min dreng er viljefast. Jeg havde jo sagt når du kan cykle uden støttehjul så får du en ny cykel, og vi havde prøvet lidt hvor jeg havde en pind i cyklen. Det virkede bare ikke rigtig, så prøvede vi at sende cyklen med i børnehaven. Om ikke andet kunne han da sidde på den og så sætte fra med fødderne, og på den måde lære at holde balancen. Da han mødte mandag morgen kunne han ikke kl 10 om formiddagen kunne han sagde pædagoen der havde mødt på det tidspunkt. Det er utrolig så hurtig de lære når man ikke blander sig. Måske det er derfor de er hurtigst til at lære alle unoderne 😉