Grejsdal 2009

kl 5:40 beepede vækkeuret, og så var det ud af fjerene. En ordewntlig portion havregryn med rosin, et enkelt krus kaffe var dagens morgenmåltid. Bagefter var det med at få hængt cyklen på bilen, og pakket det sidste grej inden turen gik til Viborg for at samle Heidi op.
Hendes cykel og grej fik hurtig i bilen, og så var det bare til Vejle for at deltage i et årets bedst tilrettelagte løb. Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg var lidt nervøs, men det var rart at have Heidi med i bilen, så gik snakken, og man tænkte ikke så meget over det.
Jeg har jo sådan en navigations fidus i bilen, og den guidede os en lidt alternativ vej til Vejle, men det var nu godt nok for så fik vi lige set starten af ruten, og nogle af de hårde gutter på 170 eller 200 km ruten.
Da vi kom frem ved DGI huset skulle vi jo lige finde en parkeringsplads, de andre fra klubben havde godt nok holdt en til os, men vi var ikke lige skarpe nok til at finde ud af hvor det var, så det endte med vi fandt en fin parkeingsplads få hundred meter fra start.
Efter at have fået udstyret på og dæktrykket kontrolleret trak vi afsted til målområdet hvor de andre fra klubben kom og mødte os. Allan havde vores nummer og chip, som vi også fik monteret. Nu var det sådan set bare at vente spise en enkelt banan og få tidset af inden starten gik.

Klar til start

Man blev sendt afsted i 75 mands grupper med 3 min interval, og det fungerede perfekt. Vi startede roligt ud gennem Vejle. Alle kryds og rundkørsler var bevogte af hjemmeværnspoliti for at få tingene til at glide glat, og det gjorde det sgu 🙂
Vi havde dog ikke kørte mere end ca 5 km før en eller anden dum bilist kunne have ødelagt det hele. Der var sådan nogle chikaner på vejen, og vi kørte jo i en stor gruppe, men fjolset skulle lige masse sig igennem. Heldigvis skete der ikke noget, og jeg fik lige en påmindelse om at jeg skal være forsigtig med den bagbremse.
Vi kørte som sagt i en stor gruppe som kørte en god fart, så det var et godt sted at hænge på, og nyde lidt læ. Efter en lille time fik vi vinden i ryggen, og det var sådan set dejlig, for så kom pulsen lige helt ned, og der var tid til en banan. Det var ikke sådan at tempoet blev sat ned, men det kørte bare jævnt godt der ud af med 34-37 km time. Fik så lige at vide af sidemanden, at dem der satte tempoet oppe foran var 68, så der var jo lige lidt at tænke over der. Det vil være fedt at have den energi når man når den alder.
Da vi begyndte at køre tilbage mod Vejle igen havde jeg lidt en træls oplevelse. Vi var lige kommet op af en lang bakke, og så mærkede jeg en der kørte på mit baghjul. Heldigvis holdt jeg balancen desværre gjorde han ikke, og jeg tror han slog sig. Vi kørte trods alt omkring 30 km/t. Var lidt i tvivl om jeg skulle stoppe, men eftersom jeg ikke var skyld i uheldet, og der var masse omkring manden med det samme valgte jeg at forsætte. Det ville være træls at miste de andre fra klubben, men der skulle nu snart opstå splittelse alligevel, men det vender vi tilbage til. Jeg fik Mogens til at tage et kig på min cykel og umiddelbart så det fint ud så blev sgu lidt træt af det da jeg kom i mål, og så hvor skrammet den var blevet. Han havde skubbet til hurtigspændet, så det var drejet ned og skrabet lakken af stelet plus hans hjul også havde skrabt lakken af op af den skå stang fra baghjullet og op til saddelrøret 🙁 surt, men heller det end en tur i asfalten 

Kort efter denne episode kom vi til dagens største udfordring indtil vidre. Jeg ved ikke hvad bakken hed, men den var sørme stejl. Jeg fandt et let lille gear, og så kørte jeg stille op sammen med Heidi. Det bedste ved dette var sådan set at jeg kun kørte omkring 80 %  af max pulsreserve opad den bakke, så der var masser af overskud. En total fed fornemmelse. Det var på denne bakke Flemming trak fra, og der skulle gå noget inden jeg så ham igen. Da vi kom op prøvede vi at hente ham Heidi, Kim, og mig. Vi troede sådan set vi havde Mogens med, men vi fik ham sat ved vores forcering i stedet for undskyld Mogens. I første omgang troede vi du var med, men det viste sig at være en anden i gul trøje. Du må se at få en klub trøje når vi er til løb.
Nu havde vi fået vinden i snuden igen, så det var lidt en lang sej føring jeg havde for at fange gruppen foran, men det lykkedes. Desværre var Flemming heller ikke i denne gruppe. Det var dog dejligt for selvtilliden at få  et skulderklap fra andre i gruppen, om at det var en god føring jeg havde taget.
Vi var ved at være tilbage i Vejle, og nu begyndte det for alvor også at gå ned af. Uha hvor har jeg det ikke ret godt med det. Jeg kunne ikke engang følge Heidi det bette fnug ned af bakken. Jeg simpilthen ikke modig nok, og det gjorde det jo ikke bedre at Heidi troede jeg var oppe foran, så hun oksede løs. Heldigvis kom det snart til at gå op igen, og vi blev samlet for en stund. Inde midt i Vejle meddelte Heidi så at hun stod af. Hendes knæ kunne ikke mere. Det kom noget bag på mig, men hun virkede total afklaret med det. Foreslog dog at vi bare tog den med ro resten af vejen, men det afslog hun, og det er helt iorden.
Selvom du er pisse sur over du ikke gennemførte løbet Heidi, så synes jeg du var sej alligevel at tage beslutningen, og lytte til din krop i stedet for at forsætte og måske have ødelagt dine knæ for resten af sæssonen. Du må dog love mig at komme igang med at træne høj kadance. Det giver også en skide god kondition, så slipper jeg for at få træk i nakken når du ikke behøver at ligge og puste så meget når du holder mit hjul LOL
Håber lidt hvile vil gøre dine knæer gavn, så du slipper for en længere skades pause.

Lige efter vi havde sagt farvel til Heidi begyndt vi at køre ud langs fjorden mod Munkebjerg. Det var bare fantastisk at drøne derud ad med vinden i ryggen. Jeg har tit tænkt på at cykle der, og nu gjorde jeg det endelig. Jeg trak gruppen afsted med 36-38 km/t og jeg kunne se vi nærmede os en større gruppe foran. Jeg trak hele vejen ud til bakken, og så begyndte dagens største udfordring. Det første korte stykke stiger stejlt, men med den gode fart jeg havde på kom jeg faktisk over det inden jeg skiftede ned på lille klinge og forsatte på den hele vejen op. Jeg kunne se Flemming nu han kørte 50 m foran, og jeg hentede stille og rolig ind på ham. Vi fik lige vekslet et par ord da jeg smuttede forbi. Jeg fik fortalt at Heidi var stået af og Kim var lige bag ved. Jeg glemte dog at sige jeg vil holde ved depotet når jeg kom op. Om det var derfor Flemming forsatte forbi ved jeg egentlig ikke, men det gjorde han ihvertfald.
Jeg fik hurtig fyldt flaskerne, guffet en bar og puttet en halv banan i lommen, og så var det afgang sammen med Kim. Vi besluttede os for at ville følges ad resten af vejen. Det varede dog ikke mange kilometer før end jeg kom til at sætte for høj fart i modvinden, og på den måde kørte jeg simpelthen fra vores lille gruppe. 2 mand fulgte med, og langt om længe tog de da også lige et par føringer. Vi blev så enige om at køre op til gruppen foran, og s¨å lagde de sig på mit hjul indtil vi var der, smart.  Den gruppe holdt jeg så nogenlunde fast i indtil tæt på mål. Det var kun når det gik ned af jeg ikke kunne følge med, men kom som regel hurtig op når det gik lige ud eller opad. 3 km før noget der hedder skibet kun jeg igen se Flemming, og så fik den altså maks gas tror jeg var på 50 på et tidspunkt. Da jeg næsten var oppe blev jeg fanget i lidt trafik, og Flemming trak lidt fra igen, men til sidst så lykkedes det at fange ham, og med et kækt hej Bastrup rullede jeg op på siden af ham. Hertil var hans hilsen fandens også regnede med jeg vil blive den første fra klubben.  Du kørte godt i dag Flemming, så det var ok du trillede først over stregen.

Heidi sad og ventede på os ved stregen, og vi havde lige et par timers hyggelig samvær, mens vi ventede på resten kom i mål. Tiden gik med masser af snak, gas, og ikke mindst Heidi fantastiske hjemmebag. Det var rart at fylde noget på depoterne igen.

Tak for turen alle sammen. Det har været en kanon god oplevelse for mig at køre Grejsdal, og vender da sikkert tilbage næste år. Jeg tror mit løb forløb næsten perfekt. Jeg holdt mig fra at brænde helt af, og på langt de fleste bakker holdt jeg faktisk lidt igen. Helt igennem en mindeværdig søndag.

132,63 km
4:15:43
31,11 km/t