Weekend cykling

Denne weekend var  i cyklingens tegn. Jeg havde aftalt med min nevø Patrick vi skulle følges ned til min søster i Uldum. Patrick havde været på sommerferie ude ved min far i Borridsø. Jeg kørte hjemmefra kl 8:15 og var som lovet i Borridsø kl 9, og efter lige at have hilst på far kørte vi afsted.
Jeg havde lagt ruten over Borre, Sahl, Ans, Nørskovlund, Serup, Funder, Vrads, Tyrsting, Rask Mølle til Uldum. Vi var enige om lige at holde lidt igen på intensiteten. Patrick havde jo ikke kørt så meget i ferien, og turen havde også en distance lidt længere end det han havde kørt tidligere.
Himlen så noget mørk ud da vi nærmede os Nørskovlund, og jeg tænkte da på at det måske kunne ende med at blive vådt, men jo længere vi kom syd på jo bedre blev det og til sidst kom solen frem.
Vi havde aftalt at vi skulle have et stop ved den gamle købmand i Vrads, og det var godt sted. 4-5 km før Vrads går det ned af et par kilometer inden det så går opad til Vrads. Patrick holdt så på nedad bakken for at komme nemmere op. Han havde så nok ikke regnet med den var så lang. Jeg kunne så ikke dy mig for lige at lægge lidt pres på da vi var halvvejs oppe, og det fik mig op i det røde felt. Det var sgu hårdt. Patrick kom nu også pænt op og fik hurtig lukket hulet.
Efter en kold cola og lidt chokolade forsatte vi det sidste stykke.

Velfortjent hvil efter bakken op til Vrads

Velfortjent hvil efter bakken op til Vrads

Vi kom til at køre en del km i modvind nu og det tog da en del af mine kræfter, men jeg holdt da hele vejen. Jeg måtte dog lige have et enkelt stop fordi jeg fik sved i øjet så jeg kunne overhovedet ikke se noget som helst. Det var dog hurtig klaret og resten af vejen gik problem frit.
Efter et hurtig bad var der lidt mad og en lille lur herligt. Det var nu også på sin plads for jeg var godt nok flad resten af dagen.
Mange tak for turen i dag Patrick det var rigtig hyggeligt, og jeg synes du køre godt. Du skal bare huske ikke at gå helt i stå i ferien.

100,1 km
3:24:31
29,36 km/t

I dag søndag følte jeg mig rimelig frisk da jeg vågnede kl 6 efter en god nats søvn. Benene føltes heller ikke særlig mærket efter i går. Efter lidt søndagmorgens hygge med familien kom jeg på cyklen kl 9:15, og det gjorde så at jeg var nød til at holde kæden forholdsvis stram til Rødkærsbro for at nå det til kl 10.
Det passede dog helt perfekt jeg var der lige på slaget.
Allan var kommet og kort efter kom Kaj. Da det ikke så ud til der kom flere kørte jeg afsted med de 2 seniorer 😉
De mente vi skulle køre over Ans, Vejerslev, Ulstrup, Sdr vinge, Mammen, Rødkærsbro så var der jo mulighed for jeg kunne køre fra i Sdr Vinge, men jeg ville gerne have lidt flere km i benene, så jeg fulgte dem helt til Rødkærsbro.
Vi kørte pænt samlet, og holdt en fart på ca 30 km/t i snit. Vi skiftes til at trække og det var faktisk en god øvelse for mig at skulle prøve at holde lidt igen for køre samlet opad bakkerne. Det lykkedes vist meget flot tror jeg. Der var dog bakken op igennem skoven til Sdr Vinge hvor Allan råbte vi bare skulle samles på toppen, så der fyrede jeg den af. Jeg holdt en fart på 29-30 på det lidt fladere mellemstykke for så at køre helt igennem de sidste 2-300 m hvor den stiger lidt mere her kom jeg faktisk helt op på 32 med en kadance på 110. Da jeg var oppe kørte jeg nedad for lige at køre sidste del af bakken igen.
Vi forsatte så samlet resten af vejen. Da vi kom til Rødkærsbro var jeg på 80 km så jeg besluttede mig for at køre over Rindsholm, Viborg, Tapdrup Vejumbro, Løvskal.
Jeg sad faktisk og spekulerede på om jeg skulle lave turen endnu længere, men det var nu godt at jeg ikke gjorde det. Turen hjem fra Bruunshåb var i modvind, og det var svært at få fart i cyklen. Da jeg var kommet op af den sidste lange bakke uden for Torsager fik jeg dog fundet de sidste kræfter frem, og de blev trykket af hele vejen til Løvskal. Det er vil et sykke på 5 km hvor jeg holdt en intensitet på 85-90 % af max puls, så jeg var ihvertfald blæst ud inden jeg stod af cyklen.
En dejlig tur hvor vejret dog virkede lidt truende men det holdt tørt så det var fint vejr at cykle i. Det vil være lækkert om der kunne være sådan et vejr på lørdag.
Det er dejligt at alle i klubben er overbevist om jeg klare mig godt igennem på lørdag, men derfor er jeg nu noget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg har ihverfald gjort hvad jeg kunne for at få det bedste ud af denne uge. Næste uge vil jeg kun give den gas tirsdag med hold 1 og så skal der bare slappes af indtil lørdag. Jeg skal selvfølgelig køre en stille tur torsdag, men det bliver helt stille bare for at holde benene lidt igang. Det drejer sig ihvertfald om at være fuldstændig restitueret til lørdag

115,78 km
3:48:57
30,35 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Weekend cykling

  1. Heidi skriver:

    Hey du. Ja tror bestemt ikke der er nogen der tvivler på din indsats lørdag..og venter med spænding på noget god læsning på bloggen 😛
    Lyder til du har en god træningsmakker med din nevø..og ja de to seniore er ikke til at tage fejl af.
    Jeg håber så at klubben venter torsdag..og hvis turen de ikke køre er for lang..så triller vi (tror der er mulighed for Bjarke også kan komme) derud..vi skal jo hente det nye cykeltøj 😉
    På lørdag skal du bare huske at tro på det..og vide vi sidder og venter på besked..send gerne en sms når du er landet..
    Jeg er så på job..

  2. Allan skriver:

    Man kan da ikke være i tvivel om at den gennemfører han da bare. Ham Henrik Nielsen cykler rigtig godt og cykler hver gang med de hårde, i går aftes cyklede han 75 km. med et snit på 35 km/h. Så det er bare med at hænge på eller i hvis man skal med der.

  3. Patrick skriver:

    mange tak Henrik jeg syntes også det var hyggeligt, og jeg er glad for at du syntes jeg køre godt;)

  4. Patrick skriver:

    hey igen ville lige spørger om hvorfor du ikke har sat det billede på du tog da vi sad i Vras;)?

  5. Henrik skriver:

    Det er det også nu men havde lige lidt bøvl med at koble min telefon til computeren. Den skal lige have geninstalleret nogle driver 😉

Der er lukket for kommentarer.