Sikken en uge

Sikken en møg uge. Vejret har været elendigt, og cyklen har været ved smeden hele ugen. Jeg har selvfølgelig den gamle Xite, og den er da også fundet frem. Jeg har dog haft 117 ting der trængte sig på i denne uge, så tiden har ikke været så god som den plejer.
Derfor fandt jeg min Tacx cosmos frem i tirsdags, og så har jeg kørt på den de sidste 4 dage efter ungerne er kommet i seng, så det er alligevel blevet til ca 5½ time de sidste 4 dage.

Jeg hentede så cyklen ned ved Ib i dag. Det viste sig det ikke var kablet der var sprunget, men grebet der havde en produktionsfejl, så det blev skiftet på garantien. Desværre mente Ib at der også vare noget galt med forskifteren. Han kunne simpelthen ikke justere den så den var helt perfekt, men det skulle han jo ikke være ked af det kunne jeg jo heller ikke 😉
Nej enden på det hele blev på hans opfordring at jeg bestilte en ny forskifter. Desuden kunne han så også lige fortælle mig at jeg skulle lade være med at købe en cykel med indvendige kabler. De kabler der var sat i gik så stramt han næsten ikke kunne rykke dem ud. Det er så muligt det også har haft indvirkning på grebet pga den store modstand der har været i kablet. Det nye kabel der kom i blev så kun 1,1 istedet for 1,2 mm
Nu håber jeg bare ikke der bliver mere bøvl med den. Det er sgu træls at have købt en fin cykel for så at finde ud af det måske er en mandags model øvøv.

Håber på tørvejr i morgen tidlig for så skal den sgu ud på vejen igen, og æde asfalt. Jeg når desværre ikke Giro de Kjellerup det ligger jo lidt dumt tidsmæssig. Jeg skal nemlig til Skanderborg i morgen eftermiddag, og hygge mig sammen med mor, og så skal vi se om Mr Le Mans kommer godt fra start i jagten på endnu en sejrer. Vi er nemlig begge vilde med dette fantastiske motorløb over alle motorløb

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

One Response to Sikken en uge

  1. Allan skriver:

    Ja, Henrik det har været en træls uge hvor der ikke har været muligt at cykle, men du har jo benyttet tiden på din TACX i kælderen.
    Så du har da fået lidt i benene.

Der er lukket for kommentarer.