Trioen

Søndagens program var en lang tur gerne 150 km. Overvejede at køre alene omkring Silkeborg, men havde nu mere lyst til lidt selskab på noget af turen. Det giver jo også mulighed for lidt læ 😉
Jeg kørte hjemmefra kl 9:10 i et meget rolig tempo. Det passede fint med at være i klubben kl 10. Der var ikke det store fremmøde i dag, men det havde jeg nu heller ikke ventet. Kaj havde ondt i ryggen så det passede ham fint at køre med en af de nye. Ved desværre ikke lige hvad han hedder. De ville køre en tur omkring 50 km.
Jeg kørte med Bele og Jesper. Frausing var egentlig også mødt op, men bele opdagede at han havde en eger der var sprunget. Den kunne han ikke få ud så han kørte hjem for at lave den.

Lidt betænkelig kørte jeg med de 2 hårde drenge. Vi kørte over Sdr. Rind til Bruunshåb og Tapdrup. Vi skiftes til at føre og når jeg havde fronten holdt jeg lidt igen på farten for ikke at blive kørt helt flad, men efterhånden gik det bedre.
I Rødding fik jeg lige sat lidt pres på opad korsbakken. De havde jo ikke fortalt at det var en lang stejl bakke. Jeg kunne ikke se meget mere end 100 m af den da den startede, så prøvede bare at holde farten. Jeg  kunne så høre på Bele at det var hårdt, og jeg mistede da også farten, men prøvede at trække igennem for fuld skrue hele vejen op. Det kunne jeg jo lige så godt når jeg var begyndt med det.
Det var så ikke kun mig der lige skulle have luft da vi kom. Det gjaldt for os alle.  Et par kilometer længere fremme blev vi så vidner til en lille solo ulykke for en mand på knallert. Jeg ved ikke helt om det fordi han kørte og kiggede på os at kom til at køre i rabaten og så ud på en fin græsplæne hvor han blev smidt af. Heldigvis skete der ham ikke noget, og vi kørte videre.
Da vi kom til Bjerregrav var der lige et par gode bakker, og de var sgu lidt hårde. Fra Skals kørte vi et par kilometer på hovedvejen til Viborg inden vi drejede fra mod Hjarbæk. Jeg havde front på hovedvejen, og den fik gas. Det var ikke meningen at den skulle have haft helt så meget, men jeg holdt den. Måtte så lige have ro på da vi kørte opad bakken lige efter vi havde drejet. Er glad for Bele også lige havde lidt vanskeligheder der 🙂 
I Hjarbæk gjorde vi holdt nede på havnen, og fik noget af tøjet af. Solen var nemlig kommet frem nu skønt 🙂 . For første gang i år har jeg kørt uden ærmer, og i skrivende stund kan jeg se det har givet lidt indianer kulør.
Jeg fik også lige fortalt om hvordan mit løb var gået i torsdags, og Bele justerede lige Jespers gear inden vi kørte mod Viborg og Rødkærsbro.

lystbådehavnen i Hjarbæk

Ren afslapning, men vi havde nu også givet den gas. Turen med trioen havde et gennemsnit på 33,9

Vi kom indtil Rødkærsbro ad Nørre Langgade, og på den sidste bakke prøvede jeg at holde et højt tempo, men super Jesper rullede lige forbi på de sidste meter. Skal vi vente på Bele eller skal vi køre om skiltet spurgte han. Du vinder sagde jeg, men vi kan godt køre om det. Jesper lod mig sidde på hjul og med ca 3-400 m lukkede jeg op. Det går lidt nedad, og jeg fik den da også op på 53 men Jesper havde ingen problemer med smutte forbi til sidst. I bagklogskabens ulidlige klare lys kan jeg da godt se, at jeg skulle have ventet. Tror dog ikke på jeg kunne have fulgt ham hvis han havde rykket fra front.
Tilbage i klubhuset fik vi lige en cola, og igen i dag fik jeg et par solide skulderklap for min kørsel. Det er sgu dejligt, og det er fedt at få fornemmelsen af at jeg godt kan sætte med.
Jeg havde jo bestemt at turen skulle være på 150 km. Det blev den ikke helt kun til 144. En helt utrolig forskel fra i torsdags og til i dag. I Torsdags var jeg bare fuldstændig færdig og det gjorde ondt, men i dag havde jeg følelse af jeg godt kunne 10 km mere.

143,95 km
4:31:03
31,86 km/t