Danmarks Højeste

What did you learn in school to day. Den strofe poppede lige op på lystavlen under løbet da jeg kørte og tænkte lidt på denne beretning. Jeg lærte faktisk en del, men lad os starte fra begyndelsen.

Det var mening at Mogens, Heidi og jeg skulle have kørt 140 km ruten, men i tirsdags fortalte Flemming mig at Mogens havde problemer med knæet, og derfor sprang fra. Ærgeligt men forståeligt at han passer på sig selv. Heidi skrev så en sms onsdag eftermidddag. Hvor hun så fortalte at hun heller ikke ville med øv. Hun har jo også knæproblemer, og så kneb det gevaldig med motivationen.
Derfor var jeg enlig ved at bestemme mig for at køre en lang solo tur her hjemmefra. Det var jo noget nemmere, men Randi skubbede mig i den rigtige retning for som hun sagde. Du kan vel godt bruge noget løbstræning. Det havde hun jo ret i. Jeg er som sagt tidligere ikke så god til store menneskemængder, og da slet ikke alene. Onsdag aften var jeg dog fast besluttet på at tage afsted.
Det var så lige indtil jeg stod op torsdag morgen. Jeg følte bare slet ikke jeg var klar og opsat til at køre 140 km, og overvejede gevaldig at droppe det, men en indre stædighed sagde at jeg måtte tage mig sammen, og det gjorde jeg så. Skønt jeg var stået op i god tid, og havde brugt onsdag aften på at gå cyklen efter var det lige ved at blive noget stress. Da cyklen skulle sættes på bilen opdagede jeg at der var noget skidt på siden af fordækket, men det var det så ikke. Det var en lille revne i dæksiden, så det jeg kunne se var slangen der bulede ud 🙁 . Det var nok fra i tirsdags hvor vi var ud at køre i alle de der møg sten over ved Læsten. Jeg skyndte mig at få skiftet dækket, og blive færdig så jeg kunne komme afsted. Der var dog ingen grund til stress viste det sig, for jeg ankom til Skanderborg, og fandt Højvangens Torv uden problemer.

Jeg gik ned og meldte mig til 140 km ruten, og til min overraskelse så var startkortet en tynd lap papir med nr på som man bare skulle have i lommen. Lidt underligt, men rart nok at man ikke skulle bøvle med rygnummer. Synes dog helt klart at Grejsdals måde hvor man monteret nr på cyklen er at foretrække. Jeg havde ca 1 time til start, og til at gå at arbejde lidt med min nervøsitet. Fik lidt frugt og vand inden jeg tog cyklen af bilen. Vurderede at vejret ville være ok til korte bukser, trøje og løse ærmer. Håbede så at vejrudsigten som lovede tordenbyger sidst på eftermiddagen ville holde så jeg kunne komme i mål inden det blev regnvejr. Jeg droppede ihvertfald at tage vindjakken med. 
Kl 9:40 stod jeg klar til start. 140 km ruten skulle sendes afsted kl 10 i samlet flok. Jeg ved ikke hvor mange vi var, men en pæn stor flok var vi da. 

Stemningsbilled før start

Starten var hektisk folk kørte godt til, og snart var jeg i den bagerste del af feltet, og det gik faktisk pænt hurtig der også. Da vi havde kørt omkring 20 min var vi reduceret til en lille gruppe på 15-20 mand. Vejene var lidt kringlet og det gik op og ned, så rytmen var noget uens. Lige pludselig blev der så råbt STOP STYRT, og dertil var der en i gruppen der råbte tilbage JAMEN SÅ KØR DA FOR HELVEDE. Jeg tænkte bare så slap dog af mand det er et motionsløb, og hvis du har forhåbning om at være først så sidder du sgu nok i den forkerte gruppe.
Situationen var lidt kaotisk det var rundt i et skarpt højre sving, og der holdt 2 biler samtidig med der lagde en mand på jorden. Han så godt nok ud til at have det skidt. Det var ikke sådan blodet løb hvad jeg kunne se, men han tog sig noget til det ene ben. Dem der var stået af for at hjælpe snakkede da også om at ringe efter en ambulance, så det har nok ikke været det rene pjat. Det var så dagens første lektion motionscykling er en alvorlig sag. Mere for nogen end andre 😉

Vi kom videre, og det gik fint folk kørte lidt mere roligt efter dette. Jeg havde det bedst når det gik op, for så sad jeg faktisk og sparede mig. Hver gang det gik ned havde jeg dog mine problemer. Især ned fra Yding skovhøj blev jeg sat. Den går meget stejl ned i starten, og selvom den ikke drejer meget kan jeg bare ikke lide at lade den løbe samtidig med folk suser forbi om ørene på mig. Jeg var faktisk på 64, så hurtig tror jeg faktsik ikke jeg har kørt før, men trods det var jeg sat med 300 m da vi kom ned. Overvejede faktisk bare at slippe allerede her efter 27 km, men tog mig alligevel sammen og lukkede hullet.
Sådan kørte vi det næste lange stykke. Farten gik gevaldig ned når det gik op, og der blev kørt igennem når det gik ned. Vi slap dog for flere styrt. Jeg følte dog jeg var tæt på. Da jeg med omkring 50 kom rundt i et skarpt højere sving og lige igennem et lag sand, men jeg klarede den heldigvis.
Jeg tror måske jeg har set lidt provokerende ud for jeg sad faktisk og spiste banan når vi kørte op, for så kunne jeg have begge hænder på styret når vi kørte ned ad 🙂
Kort før Jaungyde kom jeg lidt i snak med en af de andre rytter. Kom nu med sagde han. Jeg hænger bare lidt sagde jeg bryder mig ikke om at køre for tæt. Der erogså god mulighed for at komme til at hænge med alle de bakker mente han. Hertil kunne jeg så kun sige ja det er sgu ærgeligt de ikke kun går op for jeg kan ikke følge med når det går ned. En noget hovmodig kommentar skulle det vise sig at være.
Han kunne så glæde mig med at han lige havde fået at vide det kom til at gå opad lige om lidt, og det gjorde det.
Her fik jeg så den brilliante ide. Henrik Hvorfor køre og slappe af opad, for så at pukle helt vild for at følge med ned. Det må være tid til en taktisk ændring. Du køre sgu bare op i dit eget tempo, og så kan de sgu køre dig ind på vejen ned.
Det gjorde jeg så, og ganske hurtig havde jeg fronten for mig selv. Der var hurtig et par stykker oppe ved mig på vej ned, og de regnede vist med at det var nu der skulle foretages en udskilning. Jeg var så dosk nok til at køre med og vi hamrede afsted med et voldsom rulleskift med omkring 45-52 km/t fra Nørre Vissing og til Veng. Op igennem Veng trak jeg igen med 26-29 km/t. Da vi så drejede lige ovenfor og de blev ved med holde farten, måtte jeg smilende slippe. Dagens anden lektion letsindig brug af kræfterne kan hurtig koste når man har kørt lige på kant over 87 km. Snittet på det tidspunkt jeg blev sat var faktisk på 33,5
Trods jeg var nød til at slippe var jeg nu ved godt mod. Jeg vidste jo godt at jeg havde lavet en bommert. Der var jo heller ikke andet 50 km tilbage.

Lige før depotet ved 100 km kom der en lille gruppe op til mig, men de holdt desværre ikke ved depotet, så jeg måtte forsætte alene. Det blev lidt hårdt for det var blæst lidt op, og vinden fik jeg lige på snuden de næste 20 km.
Efterhånden begyndte jeg at tænke på om jeg var den sidste på ruten, og ved 115 km begyndte jeg også at spekulere lidt på hvordan pokker jeg skal klare over den dobbelt distance om 3 mdr for trætheden var ved at melde sig.
Dagens 3 lektion var så held i uheld. Pludselig så jeg en gruppe på 15 mand komme imod mig, og da de kom nærmere kunne jeg se det var nogen af dem jeg havde kørt med de første 87 km. De råbte så til mig at det sidste skilt stod forkert. Jeg fik hurtig vendt cyklen og kom heldigvis op til dem efter en hård jagt over 5-7 min. Det næste skilt vi kom til fulgte vi så til højre, og kom til Gl Gjessing. Hvor vejen endte i et T kryds uden skilte. Det kan altså godt bringe sindene i kog når man har kørt 125 km, og trætheden er ved at melde sig. Vi kiggede på kort og kom ud på Odder Skanderborg vejen, og efter skiltet var der 10 til Skanderborg, så vi blev enige om at følge hovedvejen. Da det så ville komme til at passe med distancen. Da vi havde kørt et stykke stod der et skilt som pegede til højre og vi fulgte nu ruten igen. Der har ihvertfald været mindst 2 skilte der har stået forkert 🙁
Da vi nu var tilbage på ruten kom dagens skrapeste udfordring synes jeg en lang stejl bakke puha. Nu skulle der virkelig arbejdes for at komme op. Benene syrede hurtig til nu, og det gjorde sgu ondt i benene. Da vi kom op mødte vi skilt hvor der stadig stod 10 km til Skanderborg, og det var sgu lidt hårdt for moralen. Jeg havde det sidste stykke følge af en fra Silkeborg motioncykling, og han tog en dejlig fin føring det sidste par kilometer ind af Oddervej. Da vi kom indtil krydset og drejede til højere gik det igen opad, og holdkæft hvor var jeg glad da vi kom op. Vi kørte side om side i mål, og hvor er jeg glad for de fortalte jeg var på afveje. Jeg var heldigvis ikke kommet så meget rundt som dem de havde faktisk kørt 147 da de kom i mål jeg nøjes med 143,5
Da jeg kom i mål fik jeg noget at drikke og spise inden jeg kørte hjem. Hold op hvor var jeg træt. Der var ikke mere at køre med, men i dag fredag er jeg overrasket over jeg ikke kan mærke det i benene, men måske det kommer når jeg sætter mig på cyklen i aften for at få en lille trilletur 😉

Danmarks Højeste er flot motionsløb i et smukt landskab. De fleste af bakkerne er ikke så stejle, men lange. Synes måske at det ville være en fordel at sende folk afsted i mindre grupper for at starten ikke var så hektisk.

143,65 km
4:34:19
31,41 km/t