På tur med Søren

I dag lykkedes det at få kalenderen til at passe sammen for Søren og mig. Vi havde aftalt han skulle komme op til mig kl 19. Jeg havde jo min gamle racer han kunne låne, og da vi ikke bruger samme str i sko måtte jeg lige sætte et par almindelig pedaler på.
Søren mødt præcis, og vi trillede afsted mod Ålum. Vi bestemte os for at lægge os endelig fast på ruten når vi nærmede os Ålum, og resultatet blev vi kørte til Tånum-Fladbro-Helstrup. Vi havde vinden lige i snuden til Tånum, så Søren gled pænt ind bagved og holdt mit hjul. Jeg prøvede så at sætte et fornuftig tempo han kunne følge. Det lykkedes vist nogenlunde. Det var lidt svært på bakkerne, men han fulgte nu pænt med.
Det var også godt for mig. Det er sjældent man ikke bare okser på i vinden når man køre alene, så det var sådan set rart nok at cruise afsted. Da vi kom til Fladbro fik vi vinden i ryggen, og det var bare dejligt.
Søren syntes efterhånden at sadlen var noget hård at sidde på. Han er jo vant til en meget blødere sadle og hans mtb er også affjedret i stellet. Det kan man jo ikke ligefrem sige om en racer. På den  mærker man alle de små ujævnheder. Udover det havde han ind imellem lidt problemer med at huske hvordan man skiftede gear, men det er jo også noget anderledes end det han plejer.

Udenfor Helstrup på vej mod Øster Velling er der en lang bakke, som jeg lige benyttede en ekstra gang. Jeg havde før vi begyndte at køre opad den sagt til Søren han bare skulle køre rolig op, fordi jeg kom tilbage og samlede ham op. Efter 23 km rulletur var det fedt lige give den gas op. Jeg lagde dog lidt for hårdt ud, så jeg var desværre nød til at gear lidt ned på den sidste 1/3 af bakken. Da jeg var oppe kørte jeg straks tilbage, og fulgtes med Søren op. Det er altså ikke fordi jeg ikke har luft til at køre hurtigere sagde Søren, men min lår er bare helt flade lige over knæet. Det må være nogle muskler jeg ellers ikke bruger til dagligt mente han.
Da vi kom til V. Velling var plan at vi skulle have været over Ålum til Løvskal, men det blev den direkt vej, fordi Søren var ved at have udsolgt.

Det skal du ikke være ked af Søren. Du kørte fint, og jeg tror hurtig du kan blive en rigtig skrap rytter. Hvis du ellers begynder at træne lidt mere systematisk. Det vil være super med 3×1 time i løbet af en uge til at starte med, så kommer det hurtig

34,36 km
1:22:05
25,11 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.

One Response to På tur med Søren

  1. Heidi skriver:

    Det er altså ikke fordi jeg ikke har luft til at køre hurtigere sagde Søren, men min lår er bare helt flade lige over knæet.

    HA HA HA HA HA HA HA :p det er den fedeste sætning jeg har hørt længe!! Søren ved – med ærlighed kommer man længst! Håber ikke du har taget pusten helt fra ham..måske han snart er klar til RCK 😉 Vi ses i morgen du 😉 God beretning du har lavet..og godt du får andre på cyklen!

Der er lukket for kommentarer.