Turen som jeg vil fortælle om følger Gendarmstien i sønderjylland fra Padborg til Høruphav. Stien er opkaldt efter grænsegendarmerne der i en årrække efter genforeningen i 1920 patruljerede landegrænsen og skibsfarten langs ruten.
Gendarmerne fik hver deres strækning at patruljere. Patruljeringen foregik til fods. Nogle steder var der stier og veje andre steder blev der anlagt nye stier hen over privat jord, og på denne måde blev Gendarmstien skabt.
I 1995 overgik al bevogtning af grænsen til politiet, og mange steder betød det at stien gik i glemmebogen. Heldigvis har Sønderjyllands amt, staten og de berørte kommuner arbejdet på at afmærke stien og gøre den tilgængelig for vandrere. Derfor er det nu muligt at følge hele den afmærkede sti fra Padborg til Høruphav, og få en naturoplevelse af de helt store.
Ruten er som sagt en vandrerute, men kan sagtens tages på cykel. Jeg vil dog klart anbefale en moutainbike eller lignende. Enkelte steder skal man dog trække med mindre man er rigtig skrap til at køre på trapper, løs strandsand o.lign. Der for uden var der 3 steder hvor jeg kørte alternative veje for at undgå et vådområde og 2 længere strækninger hvor stien gik helt nede i strandkanten over 1-2 km. Det gad jeg simpelthen ikke gå i cykelsko 😉
Vi havde lejet et sommerhus på den vestlige spids af Kegnæs i en lille flække der hedder Sønderby, Så der var lige et sykke til Padborg hvor jeg havde bestemt at starte turen for så at cykle ad stien til Høruphav, og bagefter det sidste stykke til Sønderby. Jeg forventede det ville blive en tur på ca 100 km.
Fra ankomst lørdag d. 23-7 og så til onsdag d. 27 havde vejret ikke været speciel godt, men i dag onsdag havde de lovet godt vejr, og selv fra morgenstunden kl 5:30 så det også ud til at blive fint.
Efter lidt morgenmad kørte Randi mig til Padborg, og ved halv 8 tiden stod jeg klar ved starten af Gendarmstien. Spændt og forventningsfuld på hvad dagen ville bringe. Dette var uden tvivl feriens højdepunkt for mig. Lidt egoistisk vil nogen måske synes, men for mig én nødvendighed med lidt luft og fred til at være mig selv. Det er ren terapi at komme afsted på cyklen.
Turen starter igennem skoven. Stien snoger sig imellem træerne op og ned hen over små kilder. Lynhurtig glemmer man alt andet og lader sig betage af det fantastiske sted. Det er som at være i en hel anden verden. Helt stille bortset fra fuglene der synger. Duggen ligger stadig tyk i græsset og inde i skoven kan man se disen når solens stråler falder igennem sprækkerne i de store bøgetræers mægtige kroner.
Området jeg køre i hedder Haraldsdal. Her har harald Klak ifølge Saxo’x fortælling måtte kæmpe med kong Regner om kronen efter sin hjemkomst fra dåben i Mainz.
Ude af skoven følger ruten adskillige hegn og det går op og ned hele tiden de næste par kilometer. Jeg stopper mange steder for at tage billeder. Skønt jeg ved det er svært at fange stemningen og det storslåede landskab på billed, men jeg fornemmer det alligevel når jeg ser det igen.
Snart er jeg i Kollund skov, og sikken en oplevelse der venter her. Skoven står helt ud på de stejle skrænter ned til fjorden og flere steder går stien lige på kanten. Flere steder er der næsten helt små kløfter ind i skoven. Jeg har prøvet at fange dem på de næste billeder. Det er dog ikke rigtig til at se vandet når man står i den mørke skov og solen skinner max på vandet
Efter Kollund skov kommer man ud ved det gamle havneanlæg hvorfra spritruten stod ud i mange år. I Kollund er der mange flotte gamle bygninger som man kun kan beundre. Ruten trækker sig så for et kortere stykke sig lidt op i landet, for så ved Sønderhav igen at følge kysten. Herfra kan man se til Lille og Store Okseø.
Terrænet bliver nu lidt mere åbent og man kommer til Helligsø.
Helligsø er i dag resultatet af en vellykket naturgenopretning. Søen var forsvundet i mere end 50 år, men i 1992 blev der igen skabt forbindelse til fjorden og nu fungere stedet igen som fristed især forår og efterår. Desuden kan man følge udviklingen i faunaen efterhånden som saltvandtålende palntearter gør sit indtog.
Her gjorde jeg holdt ved den lokale bager og fik mig et par pizza snegle og ½ l kakaomælk, for klokken var faktisk gået hen og blevet omkring halv 12 og jeg havde kørt ca 35 km
Efter min pause gik turen nu ned på Broagerland. Pga lidt dårlig skiltning eller min uopmærksomhed har jeg misset lidt af turen fra Broager til Cathrinesminde Teglværk
Han var glad og stolt over egnen hvilket jeg finder fuldt forståeligt.
Igen på farten må jeg lidt længere fremme igen køre alternative vej for at undgå stranden. Turen bringer mig op og ned over Skelde Mark et par kilometer inden jeg rammer Gendarmstien lige syd for Kobbelskov.
Kobbelskov er en utrolig fin skov med ranke bøgetræer der står helt ud til de stejle skrænter ned til Flensborg Fjord. Flere steder kan man se hvorledes skrænterne skrider i ned pga perioder med kraftig nedbør som gør jorden blød og får den til at skride. Det efterlader væltede træer som ligger tværs over stranden og ud i fjorden.
Gendarmstien går her helt ude på kanten af næsten lodrette skrænter, så der var enkelte steder jeg af sikkerhedsmæssige årsager fandt det bedre at trække for ikke at risikere et fald på 10-15 m.
Ved Campingpladsen Spar Es har man fin udsigt til Klinten ved Stensigmose. Lige før Klinten vælger jeg igen at følge asfaltvejen istedet for stien for at undgå stranden efter Gammelmark Klinter. Lidt ærgeligt egentlig for det fra disse klinter prøjserne i 1864 havde placeret 3 kanonbatterier hvorfra de kunne række over Vemmingbund og gøre voldsom skade på de danske skanser ved Dybøl.
I Vemmingbund er jeg igen tilbage på rette spor og efter et lille pitstop efter væske går turen mod Dybøl og Sønderborg. Stien går faktisk igennem skanse 1, og så udenom en anden stor skanse som er afspærret. Dagen efter skulle jeg blive lidt klogere på slaget ved Dybøl.
Efter det historiske sus ved Dybøl kommer jeg til Sønderborg, og den emmer selvfølgelig også af historie fra den gang, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på noget helt andet. Jeg havde en gang et computerspil der hed Pirates, som foregik i den mexicanske golf i 1600 tallet da der var sejlskibe købmænd korupte guvenøre og rigtige pirater som John Silver til. Jeg kunne fuldstændig tage alle de moderne ting væk fra billedet og se træskibene fornemme den lille beværtning på den anden side af havnebassinet, mens jeg hørte det flotte klokkespil fra den flotte kirke i Sønderborg.
På den anden side af Kong Christian X bro kom jeg dog tilbage til virkeligheden pga traffiken. Vejen ud af Sønderborg gik langs Strandvejen og lystbådehavnen til Sønderskov. Hvor her var flere flotte klinter og en fin udsigt til Kegnæs hvor jeg skulle ende til sidst.
Herfra kunne jeg også se Grønnemarkstenen på Kegnæs. Istiden efterlod den i vandkanten vest for Grønmark. Grønnemarkstenen er en stor vandreblok af granit som måler 5,2 x 3,8 x 2,45 m. Den kommer oprindeligt fra fjelde på den skandinaviske halvø.
Et sagn fortæller, at stenen blev kastet til Kegnæs af en gigantisk jættekvinde fra Klintinghøj på den anden side af HørupHav. Hun lagde stenen i i forklædet og brugte det som slynge for at kaste den mod en anden jættekvinde. men forklædet brast og stenen faldt ned på stranden.
Jeg har nu næsten kørt hele Gendarmstien der mangler kun få kilometer og efter et kort åben stykke slutter jeg turen af i skoven ved Høruphav. Her ligger naturområdet Trillen hvor der er udkigspost hvis man vil kigge på fugle.
Klokken er nu 15:30 og jeg er efterhånden ved at være lidt øm i bagen. Det er længe siden jeg har sat på cyklen i så mange timer, men benene er stadig forholdsvis friske så det sidste stykke skal bare overståes. En bred landevej i modvind kan ligesom ikke rigtig imponere en efter sådan en tur.
Jeg håber at få mulighed for at cykle den igen og gerne sammen med en der også sætter pris på vores flotte natur
98 km
ca 9 timer incl pause foto stop osv
I sædvanlig stil forstår du at gøre det interessant…..flotte billeder, skal helt klart med på turen engang !
Hej Peter
Flot beskrivelse og billeder fra Gendarmstien.
Vi er seks cykelkammerater der skal køre ruten imorgen på
MTB – så efter at have set din beskrivelse glæder jeg mig endnu mere 🙂
Mvh
Hans Christian
Tak skal du have. Jeg vil da ønske jer rigtig god tur håber jeres oplevelse bliver lige så god som min
Mvh
Henrik
Jeg har med stor fornøjelse læst om din tur på Gendarmstien—den ville jeg gerne køre. Har kørt turen ad Hærvejen fra Viborg til Flensborg også en pragt-tur.
Vh Tove.
Hej Tove
Det skal du endelig gøre der venter en god oplevelse. Har kørt den igen for godt 1 måned siden, og det er stadig en meget stor oplevelse. Go tur
Mvh
Henrik
Hej – kræver det en mtb at cykle på gendarmstien, eller kan man bruge en almindelig cykel? Hvad med en elcykel? Er det afmærket, når du følger alternative ruter? Venlig hilsen Birgit
Hej Birgit
Angående cykel valg vil anbefale en mountainbike hvis du vil køre hele ruten, eller ihvertfald en cykel med ikke for smalle dæk. Hvorvidt med elcykler kan jeg ik rigtig udtale mig da jeg ikke har det store kendskab til dem. Generelt om stierne er de af grus og faste men der er flere steder hvor det bare er et smalt hjulsspor og enkelte steder er man helt ned ved strandkanten, men nyder man turen kan man jo sagtens for at trække de steder hvor man finder det svært at cykle. Alternative ruter er nogen jeg selv valgte ud fra et kort, og de var på små asfaltveje. Har en lille bog der gendarmstien den må du kunne finde ved turistinformationen tænker jeg der finder du info om hvad du kommer forbi samt nogle detaljeret kort.
Håber det er svar på dine spørgsmål ellers spørg du bare igen
Mvh
Henrik
Wauw flot beskrivelse og billeder. (Romantisk 😉 Tak for det. Jeg vil gerne spørge dig om din mening mht. at tage turen til fods eller på cykel. Det er over flere dage, i flere etaper. Kan køre i bussen med cyklen. Har en alm. cykel. Jeg tænker på, at man måske få mere ud af turen ved at vandre, da jeg godt kan lide at ligge mærke til detaljerne, men med cykel gør det hurtigere at blive færdig med turen 🙂 Jeg vil sætte pris på din mening. Takker pfh. Mvh. Eliza.
Hej Eliza du kan sekvfølgelig gøre det til fods det gjorde gendarmerne jo, men personligt vil jeg tage cyklen. Jeg synes jeg havde god tid til at nyde det, og hvis du tænker at dele turen op i flere etaper skal du nok få det hele med. Du kan godt køre de fleste steder på en alm cykel med ikke for smalle dæk. Selv om jeg køre på mountainbike er der alligevel steder jeg står af for at trække både for at nyde stedet men også fordi nogle af bakkerne/skrænterne er stejle. Nå ja og så er det svært at cykle på stranden de steder hvor stien går helt ud i vandkanten.
Håber det besvare dine spørgsmål ellers må du skrive igen
Mvh
Henrik