Tangesø rundt

Indrømmet jeg kunne godt mærke her til morgen at jeg havde kørt forholdsvis langt for mig igår. Stængerne var sgu lidt trætte, men heldigvis så det ikke ud til at blive så vådt som de tidligere havde lovet. Derfor passede det perfekt at tage ud og se ungerne lave gymnastik opvisning i formiddag, for så selv at blive rørt lidt i eftermiddag.

Det lykkedes mig i dag at ligge ruten så jeg havde modvind sidevind ud og side- rygvind hjem så det kan altså godt lade sig gøre Peter. Jeg havde forestillet mig at køre RCK hingetur, men var dog hurtig klar over det ville blive for langt, så turen gik til Bjerringbro og videre til Ans hvor jeg fulgte Tangesø forbi golfklubben til Tange.
Kunne ikke lade være med at tænke på al den ballade der er med den sø. Det har helt sikkert været en kæmpe ændring på miljøet den gang og det har også betydet en stor del for faunaen, men det vil det også gøre hvis den skulle tømmes eller hvad de nu har af planer.
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare kan lade det være. Der er mange der har meget glæde af den sø både til sejle/ro på fiskeri og så alle dem der ligesom mig synes det er skønt at køre/gå en tur langs sådan en sø.
Fra Tange gik turen tilbage til Bjerringbro og videre over Hjorthede til Løvskal.
Det meste af turen forløb forholdsvis rolig. Det var stort set kun på bakkerne pulsen kom op, og det var bestemt også meningen det skulle være en rolig tur bare lige for at løsne lidt op.

Nu må vi se hvornår jeg kan komme afsted igen i morgen bliver det ihvertfald ikke, for der starter jeg med at pudse i Mundelstrup kl 6. Et par dages pause kan nu nok også gå. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har cyklet over 100 km på 1 uge  

42,93 km
1:33
27,52 km/t

Dette indlæg blev udgivet i 2009. Bogmærk permalinket.