Sådan kommer du i gang.

Indledning.

Hvis du går og drømmer om at have et et saltvandsakvarium, men ikke rigtig ved hvordan du skal gribe det an, så læs videre. 
I denne artikel vil jeg prøve at forklare hvad der er vigtigt og nødvendigt.

Indholdsfortegnelse:

• Planlægning

• Sump

• Skummer

• Cirkulation

• Lys

• Salt/vand

• Levende sten

• Opsummering 

Planlægning.

En af de vigtigste ting for at få succes med saltvand, og samtidig undgå unødvendige udgifter, er planlægning. Hvilken slags akvarium ønsker du??? 
Skal det være stor eller lille?
Skal det være et akvarium kun med fisk eller koraller eller begge dele???

Det kan måske være svært at svare på når man er helt ny i faget. Det eneste billede man har er måske fra ferien til syden, hvor man måske har dykket på et koralrev, eller fra en eller anden fantastisk natur-udsendelse i TV.
Derfor vil jeg varmt anbefale, at du prøver at læse et par bøger om emnet, og prøv at se om du kan få lov til at besøge nogle saltvandsakvarister, for at se hvordan deres akvarier kører. De fleste viser med stolthed deres perle frem for interesserede.

Hvis vi går ud fra, at man vil have både fisk og koraller, så mener jeg at et akvarium mellem 250-500 L vil være et godt akvarium. Akvariet bør være uden aluminiumskant, da metal og saltvand ikke har det så godt sammen. Akvariet bør ikke være for højt og gerne med en god dybde (brede). Hvis akvariet er højt og smalt bliver det svært at dekorere, og man skal have ekstra kraftig lys over, for at der kommer lys nok til bunden af akvariet.
En anden ting som man skal have bestemt sig til når man bestiller sit akvarium, er hvorvidt det skal have overløb til en sump under akvariet, eller om det skal være med indvendig sump/skummer. 
Hvis det skal være med udvendig sump så få boret 3 huller. 2 Huller til overløb hvor af  det ene er beregnet som sikkerheds rør og det 3. hul er så til returvand. Hullernes størrelse afhænger jo af vandvolumen der skal igennem. Tag en snak med din forhandler. Det akvarium jeg har købt er et standard glasakvarium fra Aqualine på 430 L 130x55x60 cm (lxbxh) og i det fik jeg boret 2 huller passende til 32 mm gennemføringer og 1 hul passende til en 25 gennemføring.

Sump.

Ja hvad er nu det? Lad mig slå fast det har ikke noget med mudder at gøre. Sumpen er der, hvor man placere akvariets teknik. Den placeres under selve akvariet og via PVC rørføring føres overfladevand fra akvariet til sumpen, hvor vandet bliver skummet, for så at blive pumpet tilbage i akvariet. En anden fordel ved sumpen er man øger systemets samlet vandmængde og derved opnås den fordel en større vandvolume giver i form af stabilitet.
Det kan godt lade sig gøre at have et system uden sump. Eller hvor sumpen er indbygget bagerst i selve akvariet. Jeg vil dog klart anbefale man vælger den løsning hvor sumpen er placeret under akvariet.
Hvor stor skal sumpen så være?
Ja den synes jeg, skal være så stor som muligt, for at man kan have plads til skummer, returpumpe, og hvad man ellers får fat i med tiden. Man skal lige huske at den i hvert fald er stor nok til at rumme det vand der er i rørsystemet og i overløbskassen ved et eventuelt strømsvigt. Sumpen er typisk cirka halvfuld i drift for at der plads til vandet ved strømsvigt.

Skummer.

Skummeren er det vigtigste filter i akvariet. Den fjerner nemlig organisk materiale før det liver nedbrudt, og reducere derfor næringsmængden i akvariet. For at få den bedste afskumning skal det være overfladevandet man skummer da det her der er den største koncentration af proteinstof. Derfor laver man en overløbskasse i akvariet så det bliver overfladevandet der kommer til skummeren. Selve processen der sker i skummeren kan bedst sammenlignes med det der sker i havet når blæser. Hvis du går en tur langs Vesterhavet en dag med blæsevejr vil du se hvordan skummet blæser op på stranden. Det skum er også proteinstof. I saltvand binder proteiner, som er elektrisk ladet molekyler sig til små luftbobler, og luftboblerne stiger jo til vejrs og tager proteinerne med sig og i vores skummer samler de sig oppe i koppen. Her kan vi så fjerne dem fra vores lukkede system inden de bliver nedbrudt.
Der er masser af producenter af skummere og jeg vil ikke vove mig ud i hvad der er bedst, men blot nævne nogle af de mest brugte mærker. Deltec, AquaMedic, Tunze og Shuran laver gode skummere til forskellige akvariestørrelser. Fælles for dem alle er at de ikke tager udgangspunkt i hvor hårdt de fleste akvarier bliver belastet. Derfor skal man som regel have en der beregnet til et større akvarium en det man reelt har. 
Til mit 430 L akvarium bruger jeg en skummer beregnet til et akvarium op til 1000 L og det virker passende.

Cirkulation.

Et saltvandsakvarium kræver en kraftig cirkulation. Prøv en gang at forestille dig hvor voldsom havet kan være selv på en rolig dag. Det er ufattelige store vandmasser der er i bevægelse. En tommelfingerregel er at man skal have 10-20 gange volumen af akvariet og nogen vil sikkert sige mere.
Der er mange måder hvorpå an kan lave cirkulation. Det er vigtigt at man ikke får døde zoner i akvariet. Derfor kan det være en fordel at fordele cirkulationen på eksempelvis: en returpumpe som strømmer ud under stensætningen gennem et rør med mange små huller også kaldet en spraybar: Udover det placere man 2 powerheads i hver sin ende af akvariet pegende skråt frem mod forruden. Dette skulle i de fleste tilfælde være en fin måde at sætte det op på.

Når man skal vælge pumpe skal man kigge sig godt for da der er meget forskel på hvor meget strøm de bruger. Det kan godt betale sig at købe en god pumpe der ikke bruger så meget strøm. 
Når vi snakker powerheads vil jeg klart anbefale Tunze's Stream og nanostream da de er billige i strøm og de giver en rigtig god bevægelse i vandet i forhold almindelige powerheads pga deres store udstrømningsrør som giver en bred stråle som ikke er så hård som strålen fra et standard powerhead. Tunze pumperne er forholdsvis dyre men de er altså pengene værd og så har man mulighed for at koble en styring på nogle modellerne, så man kan lave skiftende strømretninger hvilket er godt hvis man vil holde nogle af de mere krævende koraller.
DETTE SKAL MAN DOG HUSKE, AT PUMPENS AKSEL SKAL VÆRE AF KERAMIK OG IKKE STÅL.

Lys.

Hvis man vil have koraller eller anemoner i sit akvarium, så det uundgåeligt at snakke lys. Langt de fleste koraller man kan holde i akvarier plus søanemonerne kræver nemlig lys. Eller dvs. det gør zooxanthellerne som lever i symbiose med koraller/anemoner. Symbiose betyder bare et makkerskab hvor den ene giver den anden noget som den mangler og omvendt. 
Zooxantheller er alger der lever lige under overfladen på korallerne, som alle andre alger kræver de lys for at kan lave fotosyntese. Når de laver fotosyntese producere de sukkerstof i form af f.eks. glukose og aminossyrer. Affaldsstoffet bliver ilt som frigives til vandet. Det sukkerstof zooxantheller ikke bruger aflevere de gennem cellevæggen til værtsdyret. Eksempelvis en koral.
Korallen beskytter algen og den giver også algen næring til at danne disse sukkerstoffer og aminossyrer. Næringen er bla. CO2, kvælstof og fosfor.

For at denne proces kan finde sted kræves der som sagt lys og masser af det, for vand har desværre den kedelige egenskab at det reducere lys mængden kraftigt.
Der er 2 mulighed for belysning. Den mest brugte er HQI metalhalogenlamper som giver et kraftigt og levende lys over akvariet. HQI giver en god fornemmelse af hvordan solen glimter ned i vandet. Lamperne er bare dyre både i indkøb og drift. Den anden mulighed er T5 rør som giver et ensartet lys over akvariet altså ikke så meget liv. T5 er lidt billigere i indkøb og de er billigere i drift. Levetiden på rør og HQI pærer er cirka omkring 1 år.
Det er vigtigt at der er blå lys, med bølgelængde på 420 NM (kaldes actinic blue), over akvariet. Da det er denne bølgelængde zooxanthellerne opfanger bedst. 
Det blå lys fungere også som skumrings belysning. Forstået på den måde at man øger lys mængden over 1 times tid til maks. og når der så slukkes gøres det også gradvis over en time.
Ud over det blå lys bruger man også noget hvidt lys (dagslys) for at give akvariet et naturligt lys.

Sådan belyser jeg mit akvarium med T5 

Kl. 10-00 tændes 2 blå rør
Kl. 10.45 tændes 2 hvide rør
Kl. 11.00 tændes  2 hvide rør

Kl. 21.00 slukkes 2 hvide rør
Kl. 21.15 slukkes 2 hvide rør
Kl. 22.00 slukkes 2 blå rør

Salt/vand.

Når du skal til at lave dit saltvand vil jeg foreslå at du bruger osmosevand. Grunden til det er at man så får filtreret mange næringsstoffer fra. Mange steder er hanevand slet ikke egnet til saltvand da indholdet af nitrat og fosfor er meget højere end det skal være i et saltvandsakvarium. 
Saltet man bruger er syntetisk salt som indeholder de mange stoffer der er i saltvand. Hvilket mærke man vælger tror jeg ikke har den store betydning. Personlig har jeg indtil videre brugt Tropic Marin.
Når du blander saltet første gang kan du gøre det i akvariet. Fyld akvariet med osmosevand, og tilsæt saltet i små portioner, mens pumperne køre på fuld tryk. Når saltet er opløst tilsætter man lidt mere, og det bliver man ved med indtil saltindholdet er på 33-35 g/L. Hvis man bare hælder alt saltet i på en gang risikere man det "brænder" sammen og så er det efter sigende ikke nemt at få opløst.
Hvis ikke du har det præcise vandindhold og regne saltmængden ud fra, så kan man bruge et almindelige hydrometer til måle saliniteten. Når du har saliniteten og temperaturen kan du så aflæse saltindholdet i dette diagram. Man kan også få et instrument der kan måle saltindholdet i g/l. Det hedder et refraktometer, men det koster ca. 10 gange så meget som et hydrometer. 
Når dit akvarium køre skal du huske med jævne mellemrum at tilsætte osmosevand for at saltbalancen stabil. Der sker nemlig det når vandet fordamper så stiger saltindholdet fordi det er som sagt kun vandet der fordamper. Saltet bliver tilbage, og saliniteten stiger.
Der fås automatiske vandpåfyldninger til rimelige penge i dag, og det kan varmt anbefales. På en varm sommerdag kan fordampningen sagtens komme op på 10 L i døgnet og så er det altså rart at der løbende bliver fyldt på. Hvis så ens ferskvandsbeholder er stor nok så skal man jo kun fylde den et par gange om ugen i stedet for at man skal hælde på flere gange om dagen.

Levende sten.

Det sidste men også meget vigtige element når man starter sit akvarium op det er levende sten. Disse sten er hvis de er af god kvalitet utrolig porøse. De indeholder masser af mikroorganismer, som hjælper mad at nedbryde affaldstoffer. Der kan også være børsteorm o.lign. på dem når man får dem, men der kan så også være lidt mere ubehagelige ting som eksempelvis glasroser. Glasroser kan dog bekæmpes og fordelene ved at bruge levende sten overstiger da også klart ulemperne. Man behøver ikke at have alle stenene i selve akvariet man kan sagtens have nogen liggende i sumpen da den biologiske nedbrydningsproces ikke kræver lys. I mit akvarium har jeg ca. 80 kg sten, og de fylder pænt meget, så havde min sump været lidt større, og skulle jeg starte i dag havde jeg nok lagt 10-15 kg i sumpen. 

Afrunding.

Med en god skummer en god portion levende sten kraftig cirkulation og lys så er du faktisk rigtig godt på vej mod succes. Den eneste ting der kan forhindre det er manglende tålmodighed.
Det er faktisk lidt underligt for det er faktisk det eneste der ikke koster noget. 
Mens du spare op og planlægger dit projekt efter plads og økonomi, så tag og læs nogle bøger om emnet. Jeg kan varmt anbefale at man læser Reef Secrets en let forståelig engelsk bog der forklare det grundlæggende. Der er også et lille leksikon med koraller, fisk, rejer, søstjerner, snegle osv. Der forklares kort om hvad der egnet til akvarium og hvad man bør gå udenom.
En anden rigtig god bog som også er mere dybdegående er The modern coral reef aquarium vol. 1 begge bøger er af de 2 norske forfattere Svein Fosså og Alf Jacob Nielsen.
Sidst men ikke mindst så besøg www.saltvandsforum.dk Danmarks førende saltvandsforum her er meget nyttig information at hente. Husk bare at være kritisk på den gode måde, for ellers kan man godt blive temmelig forvirret af de mange meninger.   

Referencer: The modern coral reef aquarium vol.1 ©2007 alle rettigheder Henrik Nielsen/ www.koralrevet.dk